Ny energipark skal forsyne Skive med grøn energi

Illustration: Siemens

Skive Kommune har et mål om at være CO2-neutral i 2029, og nu bygger de en energipark, der kan levere både varme, el og gas til nærområdet.

Energiparken Greenlab skal samtidig give virksomheder mulighed for at udnytte parkens infrastruktur til at udvikle nye projekter.

Greenlab Skives egen illustration af energikæden. Illustration: Greenlab Skive

Greenlabs primære energiforsyning skal leveres af en vindmøllepark på seks møller af 25 MW samt et endnu ukendt antal solceller. Herudover bliver grundstammen et nyt biogasanlæg, hvor 80 procent af kommunens gylle bruges til at lave biogas til naturgasnettet.

Anlægget skal bygges i samarbejde mellem energikoncernen E-ON og 56 lokale landmænd, der har givet tilsagn om at levere gylle til anlægget de næste ti år.

Første spadestik tages til efteråret

»Vi er klar til at tage første spadestik til efteråret, sandsynligvis i november,« siger Steen Harding Hintze. Han er direktør i Energifonden Skive, en sammenslutning af kommunen, fonde og virksomheder, som står bag Greenlab.

Anlægget kan årligt producere 21 millioner kubikmeter rå biogas, som herefter skal renses for CO2, før det distribueres via naturgasnettet.

Men de cirka 40 procent CO2, som bliver udskilt fra biogassen, går dog ikke til spilde. Kuldioxiden skal nemlig omdannes til methan på et metaniseringsanlæg i parken ved hjælp af brint fra et elektrolyseanlæg.

Samtidig udvikler både elektrolyseanlægget og methaniseringsanlægget overskudsvarme, der kan anvendes i biogasanlægget.

Hele energiparken kommer til at koste cirka en milliard kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En Milliard investering i et anlægs mix der er valgt baseret på tro, håb og skattetænkning! Landvindmøller der kun leverer 30 % af deres kapacitet (historisk data for landvind i Danmark giver 0,25 til 0,35 i kapacitetsfaktor). Solceller der kun leverer 10 % af deres kapacitet og som slukker helt ned 50 % af tiden, 365 dage om året.

Biogasanlæg der er notoriske for ikke at leverer hvad de lover og have store udslip af drivhusgasser. Sidst men ikke mindst, Brint produktion, der er ekstremt energikrævende at producere og besværligt at opbevare.

De mangler bare en "Viggofon" for at gøre energiparken komplet!

Ja, jeg er meget kritisk, for disse anlæg er kun rentable i Danmark, pga en håbløs energipolitik og tåbelig finans- og skatte-politik!

  • 0
  • 0

Med anlæg, som det her skitserede, skal man være spørge kritisk om skatteyderne nu får deres vedvarende energi til den bedste pris, og sikre sig at der ikke er en politiker, der vil rejse et dyrt monument efter sig selv.

Så hvis energiparken skal give økonomisk mening, så skal der være noget synergieffekt mellem de forskellige komponenter, ellers kunne de jo bare opføres hver for sig, der hvor det nu ville give den laveste pris, solcellerne kan f.eks. monteres på taget af eksisterende kommunale bygninger eller som støjværn langs egnede veje, og vindmøllerne naturligvis der hvor det blæser mest.

Når man ser at den vanskelige brint skal spilde en rolle der, så er det nok en god ide at være ekstra kritisk.

Det nævnes f.eks. at anlægget skal producere brint ved elektrolyse.

Hvor ofte vil det være rentabelt, fremfor bare at sende strømmen ud på nettet?

Hvis det skulle vise sig at det kan betale sig at producere brinten, er den nævnte metanisering så det mest effektive? En tysk miljøorganisation påpeger for eksempel, at det tyske naturgasnet inkl. dets standard installationer (typisk naturgasfyr) kan optage og forbruge naturgas iblandet en vis brøkdel brint, uden nogen modifikationer i nettet.

  • 0
  • 0

Ja, 25 MW landvindmøller må være nogle ordentlige krabater på 350 m højde med en rotor diameter på 180 m!

Eller måske der er tale om 6 x 4 MW plus ønsketænkning?

  • 0
  • 0

Landvindmøller der kun leverer 30 % af deres kapacitet (historisk data for landvind i Danmark giver 0,25 til 0,35 i kapacitetsfaktor).

Er det et problem? Forbruget varierer også hen over døgnet, med et minimum på 15-20 % af fuld last om natten til 60-100 % om dagen... I gennemsnit med en middel på 30-35 %. Et anlæg der følger forbruget meget nøjagtigt, vil ligge med en kapacitetsfaktor omkring de 35 % (og nej, jeg har ikke skrevet at vindmøller følger forbruget)

(historiske data kan reelt ikke bruges på nye anlæg da man er bedre til at udnytte de lavere vindhastigheder i dag)

Solceller der kun leverer 10 % af deres kapacitet og som slukker helt ned 50 % af tiden, 365 dage om året.

Er det et problem? Forbruget er tros alt lavt om natten og højt fra solen står op til den går ned igen... Selv om forbruget topper omkring 18-20, så er der stadig meget behov fra kl 8-16...

Desuden så kan jeg ikke se nogen steder at projektet har til formål at drive området som noget der minder om en ø... Men bare at producerer den mængde energi som man bruger på en grøn måde, uanset om man producerer om mandagen og bruger den om tirsdagen...

Biogasanlæg der er notoriske for ikke at leverer hvad de lover og have store udslip af drivhusgasser. Sidst men ikke mindst, Brint produktion, der er ekstremt energikrævende at producere og besværligt at opbevare.

Ja, biogas og brintproduktion har sine problemer, jeg vil håbe at det er noget de har fokus på i projektet...

  • 0
  • 0

På fx lavpraktisk renovering af eksisterende boliger. Ny vinduer til alle der har vinduer over 30 år, vil give 5-10 % forrentning pr. år, i ren energibesparelse. Nye el-busser og el-biler til erstatning af kommunens nuværende bilpark, vil give besparelser på 10-20 % pr år, i ren energi! Focus ligger som sædvanligt det forkerte sted, i dagens energidebat.

  • 0
  • 0

Ny vinduer til alle der har vinduer over 30 år, vil give 5-10 % forrentning pr. år, i ren energibesparelse. Nye el-busser og el-biler til erstatning af kommunens nuværende bilpark, vil give besparelser på 10-20 % pr år, i ren energi! Focus ligger som sædvanligt det forkerte sted, i dagens energidebat.

Et piv utæt parcelhus fra 70'erne vil bruge omkring 30 Mwh/år varme + 5 Mwh til nettab via fjernvarmeforsyning som via varmepumper som kan gemme varme i vand til 48 timer kan produceres for 7 Mwh møllestrøm til 2800 kr.

En 100 % fossilfri varme til 2800 kr årligt retfærdiggør ikke en miljøbelastende isolering eller energirenovering.

Ved at vælge isolering eller energirenovering fra til fordel for et overforbrug af møllestrøm via varmepumper opstilles flere og flere møller og varmeforbruget efterspørger den strøm som falder uden for el-forbruget, så altså at mere og mere møllestrøm kan tilflyde el-forbruget direkte.

Eller hvis man vil omlægge samfundet til fossilfri energiforsyning er et vigtigt redskab et pivutæt nybyggeri og forbud mod energirenovering.

Nybygninger og ombygninger bør kunne forbrug varme ved en lav temperatur for at vægte varmepumpens drift.

  • 0
  • 0

Forunderligt at forsøg på at lave sammenhængende energisystemer efterhånden opfattes som fuldstændig eksotiske. Det var ikke sket for 20 år siden.

Til gengæld ses 100% accept af milliard-investeringer i fuldstændig perspektivløs, afgifts- og tilskudsdrevet afbrænding af træpiller.

På den måde skal vi såmænd nok få afviklet vores evne til at udvikle noget som helst. Og stilstand kan jo ligne en solid rod til tryghed - i hvert fald på kort sigt...

  • 0
  • 0

Baladen skyldes for mit vedkommende at det ikke er baseret på hverken innovation eller sund fornuft.

Vindmøller er efterhånden fluekneppet til døde, og modstanden mod disse cykeldynamoer med vinger, holdt op i vinden med en pind, er ved at blive ret udbredt. Solcelle parker på jorden, der optager landbrugsareal, eller endnu værre, skov og natur, er bare dumt, da disse anlæg fungere lige så godt, fordelt ud over tagflader på bygninger.

Biogas er kendt for sin lave virkningsgrad og høje udslip af drivhusgasser, men jeg håber da hvergang at netop dette anlæg bliver fantastiskt.

Brint produktion og lagring................spild af energi og et forsøg på at skabe et kunstigt behov, igen, igen!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten