Ny energiminister: Jeg er et dårligt CO2-eksempel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny energiminister: Jeg er et dårligt CO2-eksempel

Landets nye transport- og energiminister, den konservative Jakob Axel Nielsen, er glad for store og hurtige biler. Han kører selv en kongeblå BMW 740i med 286 hestekræfter.

Og under dagens overdragelsesceremoni i Transport- og Energiministeriet kom det frem, at han bestemt ikke har tænkt sig at sælge sin store bil, selv om han nu skal sørge for, at befolkningen sænker sit CO2-udslip.

»Der er ikke noget til salg-skilt på den bil. Jeg er ikke noget godt eksempel, når det handler om CO2. Til gengæld mener jeg, at jeg er et godt eksempel, når det handler om at køre i sikre biler,« sagde Jakob Axel Nielsen, da han indtog sit nye ministerium efter Flemming Hansen.

Villy Søvndal, SF, har i mange år kørt en rød Rover, der heller ikke ligefrem sparer på kulbrinterne, men valgte for nylig at sætte bilen til salg på grund af dens store miljøbelastning. Det eksempel afviser den nye minister at følge.

Intet politisk indhold

Ud over det dårlige eksempel kom der ikke meget politisk indhold fra den nye minister for skinner, jernbaner og strøm. Flemming Hansen advarede ham spøgefuldt mod at sige noget som helst til pressen de første par dage i sit nye job.

Pressen ville bare bruge det imod ham i årevis, mente Flemming Hansen.

Et råd som Jakob Axel Nielsen fulgte både i sin tiltrædelsestale, og da de forsamlede journalister efterfølgende spurgte om politiske mål og forulykkede Dash-fly.

Jakob Axel Nielsen ville ikke udtale sig om sit syn på de kommende, svære energiforhandlinger med oppositionen om, hvad der skal forsyne Danmark med energi fremover.

På Ingeniørens spørgsmål sagde ministeren, at han først skulle tale med sine embedsmænd om strategien og ikke havde lyst til at sige noget konkret.

»Jeg vil ikke komme med politiske udtalelser, mens jeg står med et champagneglas i hånden,« sagde han blandt andet.

Datoen den 17. september, på mandag, har været nævnt som et muligt tidspunkt at genoptage de strandede energi-forhandlinger. Men ministeren havde end ikke haft tid til at se sin kalender og kunne ikke sige noget om sine planer for på mandag.
Men han lovede at gøre, hvad han kan, for at finde ud af, hvad der er galt med SAS' Dash-fly, der i de seneste dage har været ramt af fejl på fejl.

Intet nyt gigantprojekt

Da Flemming Hansen tiltrådte som trafikminister i 2001, blev det hurtigt klart, at en bro over Femern Bælt skulle være hans helt store projekt.

Flemming Hansen investerede oceaner af tid og personlig prestige i projektet, og han fik til sidst overtalt de skeptiske tyskere.

Men Jakob Aksel Nielsen har ikke en mærkesag af samme kaliber. I hvert fald ikke endnu. Den nye minister nægtede at komme med udtalelser, der kunne tolkes i nogen retning, men epokegørende ændringer lagde han ikke op til.

»Der er jo ikke sket et systemskifte. Vi er konservative begge to,« sagde han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vor nye energiminister Jakob Axel Nielsen får en hård start. - Hvis han selv er et dårligt CO2-bør han til gengæld gøre Danamark til en godt eksempel!
Han er jo landet midt i debatten om "de 150 store havmøller på land", som hans partifælle, Connie Hedegaard, prøver at "presse op over hovederne" på det danske folk! Hun ved det ikke, men han bør vide, at vi nu har så mange vindmøller (5250), at de i kraftig blæst producerer langt mere strøm, end vi selv kan bruge. - Så meget, at vi allerede nu i snit er tvunget til at sælge ca. halvdelen at kilowatt-timerne til vore nabolande.
Dukumentation ses på www.reo.dk/Aktuelt.
Vindmøllerne dækker altså kun 8-10% af Danmarks el-behov, - og ikke de ofte nævnte 18-20%.
Desuden tænker de færreste på, at det ca. 1/3 af tiden blæser meget lidt, og så skal de gode, gamle kul, olie og gaskraftværker levere al strømmen. Dette fordobler omtrent prisen på vindmøllestrømmen.
Bygger vi nu endnu flere vindmøller, vokser dette problem, og det bliver et meget dyrt bekendtskab for de danske forbrugere og skatteydere. - Spørg bare Thor Pedersen!
- Vi er mange, der byder den nye minister velkommen, og håber, at han vil inddrage disse tekniske og økonomiske realiteter i den kommende energipolitik.
Hvis han og regeringen virkelig ønsker at nedbringe CO2-emissionen fra el-sektoren, skal vi neddrosle anvendelsen af kul, olie og gas, som faktisk stadig leverer 80-90% af strømmen, og det kan kun ske ved anvendelse af "en ganske bestemt, gennemprøvet, - men i politiske kredse unævnelig energikilde", der benyttes i 31 lande og leverer en sjettedel af verdens elbehov. Den begynder med k.. eller a..!

  • 0
  • 0

Ja moderne a-kraft værker vil sikkert være det der giver mest miljø for pengene hvis miljø idag er = reduceret CO2 udslip.

Samtidig skal vi så have opgraderet hele samfundet så det meste kan køre på den billige CO2 fri strøm.

Jeg synes tiden er moden til at tage hul på en ny A-kraft debat hvor det ikke bliver skræmme kampagner men fact omkring de nye typer A-kraft værker kontra alle de andre CO2 neutrale alternativer.

A-kraft er jo ikke bare A-kraft, der er stor forskel på de forskellige typer, og det bliver jo ikke de typer man bruger som skræmme eksempler der vil blive bygget idag.

Men nu handler det ikke kun om miljø for pengene, for vi har masser af penge vi kan omprioritere til miljø hvis vi vil. Så i første omgang handler det om hvorvidt vi overhovedet vil gøre noget radikalt for miljøet, eller om vi blot vil undskylde os med at 5 mill. Danskere alligevel ikke har noget effekt på verdens samfundet når befolknings tilvæksten er hele Danmarks befolkning hver anden uge......tror jeg nok ;-).

Derudover, hvem siger det bliver dyrt at gøre noget radikalt ved miljøet hvis man laver regnestykket over en 30 årig periode.....drejer det sig ikke blot om at vi med rettidig omhu sikrer at landet får noget bæredygtig energi inden næste olie krise?

  • 0
  • 0

Den nye minister kan da kun gøre det bedre end flemming hansen.

Iøvrigt starter DKs fremtidige energikilde med "e" :

ELEKTROLYSE.

  • 0
  • 0

hvad koster en kw el efter den har været på veje fra el til brint el. ??
Som jeg forstår det så skal der ca bruges ca 8 kw el for at få en kw el efter at ha gået vejen fra el-bint-el.

i vores husholdning der vil det betyde at vi skulle købe ca 36800 kW for at få vores behov som der pt er 4600 kw for en familje på 4 (ja vi er stolte vi har reduceret vores behov med 33% på et år ved brug af sund fornuft) Det vil give os en el pris på 60720 hvis vi skulle 100% ha vores el behov dækket ved elektrolyse produceret brint. hvor stort varme potintiale er der ved denne process når jeg modtager det der svare til 4600 kw timer i form af brint til min husholdning ?. er det nok til at dække vores varme behov på ca 25000 kw varme enheder som vi nu køber til ca 54 øre pr kw på vores lokale fjernvame værk. jeg forstår at der naturligt vist vil være nogen af vores varme behov der kan dækkes af elktrolyse processen der jo spilder en del varme.
men hvor meget er det og er det nok til at dække vores husholdnings behov på ca 25000 KW.

Er der nogle ingenøre der kan beregne hvor meget en den energi som der er i litter benzin ville koste som brint ?. for som jeg ser det så vil de ca 8000 kalorier der er i en litter benzin ca skulle bruge
som jeg forstår benzin og disel så er det det flydende stof i verden der har den største energi tæthed. kan det ikke passe at der ca er 8000 kaloriers energi i en litter benzin det giver jo ca 33.5 kw ved at regne med 4,2 jule pr kalorie. og det giver ca et el behov på ca 268 kw koster denne kwtime den normale markeds pris på ca 1.65 inklusiv moms skatter mm så giver det en litter pris på ca 443 kr for at købe den brint der skal bruges for at få den samme energi som der er i en litter benzin. det vil koste ca 731 kr for en litter benzin

Antager vi at brint bilerne er så energi effektive som det siges ca 70km/l omregnenet til benzin. det giver en km pris på ca 10.5 kr/km.
min gamle wv passat diesel bil køre ca 20 km/l det giver ved en diesel pris ca 43 øre pr km.

Skulle vi ha dækket vores vame behov kørsels behov, og el behov med elektrolyse produceret brint så vil det koste os ca forudsat at vi dækker både el og varme fra el produktionen.

ca 60000 kr el og varme
ca 367.500 kr transport ved ca 35000km pr år
ialt 427.500 kr pr år

vores nuværende energi omkosting som familje er PT.

diesel 14875 kr
varme 25500 kr
el 7550 kr
ialt ca 40375 kr

Det vil ca koste os 10 gange mere at skulle købe den samme energi som brint hmmm hvem tror på at det er realistisk.

Når vi som familje har en årlig indtægt på ca 600.000 kr

Jeg vil ikke være lyseslukker overfor brint, men helt ærligt så virker det noget urealistisk hvis bare man tager de mellem pessimistike briller på og kikker på varme tab versus pris for at lave energien.

Det er ikke fair at vi fylder den del afbefolkingen der er energi mæssigt anfabeter. Med Visioner om en energi fremtid der ikke er realistisk. Det blokere for realistiske bud på fremtiden hvor man ser mere helheds økonomik på løsningerne.

Jeg vil ikke afvise at brint er fint til en suplerings kraft varme i vindstille perioder for at gemme den el der er i overskud i perioder hvor der meget vind. Til at gemme overskuds vindkraft.

Men det er utopisk urealistisk at satste hele butikken på en løsning der vil ende med at en familje som min skal købe energi til noget der ligner 400.000 kr pr år for at dække det nuværende behov som derkoster ca 40.000 kr.

For der er andre løsninger der ikke koster i nærheden af denne pris. Men der stadigt er meget fornuftige co2 mæssigt.

1, biogas til kraft varme og hybidbiler.
2, vindmøller kompineret med el biler og hybrid biler og kraft varme.
3, sol celler og sol fangere. el og varme.
4, svært forgasnings bar biomasse til syntetisk gas og kraftvarme og transport.

kompineret med roadpricing (lean transport) og bedre isolering af vores huse (lean energy) har vi en brugbar løsning der ja vil koste lidt mere end de nuværende 40.000 kr pr år men ikke inærheden af de 400.000 kr pr år som brint koster. brint skal bruges i denne løsning ja, men rigtigt ikke upotisk.

Er der nogen er kan rette mine tal så de er korekte eller finder fejl så påpej det eneligt og de vil blive rettet for jeg kender ikke den korekte omregnings faktor for exemlvist benzin til brint derfor har jeg brugt den lidt gamle kaorie til jule med en faktor 4,2 jule pr kalorie.

  • 0
  • 0

Selvom A-kraft kan virke fristende, er det stadig ikke en bæredygtig energiform. Den bygger ikke på fornybare energikilder. Den flytter materiale fra undergrunden op i biosfæren - materiale som er problematisk for miljø og sundhed i biosfæren. Den kræver lang tids deponering af affald på kontrollerede depoter. Så man kan ikke bruge Brundtlands definition af bæredygtighed om A-kraft.

Derfor ser jeg hellere en satsning på vedvarende energikilder, med en udbygning af samspillet mellem dem. Der er tidligere vist beregninger i Ingeniøren, som viste gode muligheder for at kombinere kendt vedvarende energi teknologi på nye måder, selvom nogle af forudsætningerne blev kritiseret.

Vi har en enestående chance nu for at komme over i nye måder at få energiteknologier til at spille sammen. Det kræver investeringer i kabler, store varmepumper, intelligente styresystemer osv. Og tilbagebetalingstiden vil være længere end vi er vant til. Men tænk bare på hvor mange midler vi danskere poster i samtale-køkkener og velvære-badeværelser. De betaler sig jo sådan set aldrig hjem, forstået på den gængse måde.

Vi mangler nogen til at gå forrest og vise hvad man kan gøre.

  • 0
  • 0

Til de a-kraft venlige:
http://www.economist.com/research/articles...
http://www.economist.com/research/articles...

"After all, the first of AREVA's EPR designs is under construction in Finland and is two years behind schedule and dramatically over budget."

Hvorfor vil I ikke forstå at A-kraft er nogle få nørdede ingeniørers våde drøm - ikke en politisk realitet og det bliver det ikke foreløbig. De er heller ikke så billige eller problemfrie som i gerne vil have dem til at fremstå.

Søren, brint er ikke nogen energi kilde - der skal bruges energi til at lave brint. Brint er en energibærer. Derfor er Martins indlæg urelevant, da der ikke er nogen fordel i af konvertere elektricitet til brint for derefter at sende det ud til et hus. Brint er kun interessant, hvis det prismæssigt kan konkurrere med andre måder at "gemme" energien på.

Argumenterne tårner sig op for biogas til brug i transport sektoren (og da det skal distribueres via naturgasnettet) til brug i en brænsdelscelle i hjem med naturgas tilslutning. Vindkraft (evt. koblet sammen i Airtricitys dc-net) og biomasse baserede CHP anlæg. Der er ikke nogen enkel løsning på fremtidens krav om co2 neutral energi, men en vifte af løsninger.

  • 0
  • 0

Tak til Paul Christiansen. Jeg er 100% enig, og jeg vil meget gerne deltage konstruktivt i den debat!
Og til Søren Falk: Elektrolyse er ikke en energilde, men blot en omdannelse af elektrisk energi til f.eks. ilt og brint. - Og som Martin Sørensen redegør for: med en meget lille virkningsgrad for den samlede proces. Brinten skal jo gemmes, måske kompromeres, transporteres og anvendes et andet sted. - Man kalder derfor brint for en "energibærer" - på samme måde som elektricitet jo blot flytter energi fra et sted til et andet.

  • 0
  • 0

Jeg så nu dine to invendinger imod kernekraft (ja, vi bør kalde det kernekraft, fordi det er kerner, der spaltes! - jvf. Nuclear Power, Kärnkraft...).
1. Ved kernekraft hentes uran op fra uranminer i forskellig dybde, producerer energi, og deponerer det radioaktive affald dybt nede i undergrunden - uden at sende udslip op i biosfæren. - Det er dens allerstørste fordel!
2. For mig betyder "bæredygtighed", at energikilden ikke belaster miljøet på kort og langt sigt. - Det er 98% opfyldt for kernekraften.
Men den er ikke vedvarende! - Dog vedvarende nok til at den kan redde en stor del af vores energibehov i nogle hundrede år. - Og hvis vi vil (politisk), kan vi teknisk set udnytte uran fra verdenshavene, og så vil der være energi til mange tusind år. Og benytter vi formeringsreaktorer, kan de nuværende uran- og thorium-ressourcer række til flere tusind år.
For mig er dette - i praksis - vedvarende!

  • 0
  • 0

Pt. findes der bare ikke nogen permanente lagringspladser, hvorfor affaldet er midlertidigt deponeret på værkerne.

Som oftest er der en kalkyle bag ved investeringerne, hvor der er en stor slutregning for oprydningen. Se evt. artiklen på ing.dk omkring Barsebäck. Problemet er ofte at når en stor udgift i en nutidsværdi kalkyle ligger langt ude i fremtiden (30 år ell mere) så har den forsvindene lille betydning for resultatet. Men regningen skal betales, og det skyder vi så til de kommende generationer, sammen med lagringsproblematikken.

Det indianske ordsprog om at vi ikke har arvet jorden af vore forældre, men lånt den af vores børn, er stadigvæk lige sandt.

Som skrevet tidligere, er det alligevel ikke politisk gangbart, hvorfor det er nytteløst at diskutere, da vi ikke får a-kraft i dk inden for de næste 10-15 år. It's a pipe dream.

  • 0
  • 0

Ok, A-kraft er stadig et følsomt emne, men lad os så for en stund prøve kun at kigge på de "ægte" vedvarende energi kilder.

Selv hvis man holder sig til de "ægte" vedvarende energi kilder som vind, vand, sol, geotermisk energi m.m. tror jeg ikke på at det på relativt kort sigt bliver dyrere energi end hvad vi har idag, og på lang sigt bliver det billigere energi.

Vindmølle strøm til 31 øre pr. KWh i produktions omkostninger er ikke dyrt når vi idag betaler tæt på to kroner for en KWh incl. skatter, så set i den sammenhæng er der måske ikke så meget at spare på A-kraft.

De store vindmøller producerer allerede billig strøm, vi mangler så blot at udbygge og optimere infrastrukturen så den kan håndtere en større procentdel vindenergi her i vindmøllernes eget land.

Kraftværkernes CO2 kan man gemme i undergrunden hvis man vil og har undergrund til det...selvom det ikke er en varig løsning kan det måske bruges som en nødløsning indtil de vedvarende energi kilder er på plads.

Så tilbage som det alvorligste problem står olien der bliver brændt af i transport sektoren, et problem der kan løses ved at vi simpelthen holder op med at brænde fossilt brændsel af i transport sektoren, startende med land og sø transport idet disse er de største CO2 forurenere og de nemmeste at konvertere. Iøvrigt med en lang række positive "bivirkninger" for nærmiljøet.

I liter benzin indeholder godt 8KWh energi og koster 3 kroner at fremstille idag. Med en gennemsnitlig virkningsgrad på 35% for vores fossile Danske bilpark koster det således 1 krone at få 1KWh ud af en benzin motor. Og hvem ved, måske prisen er steget til 2 eller 3 kroner om nogle få år.

Kommer man 1KWh vindmølle strøm i en el-motor med en virkningsgrad på 90% koster det ca. 35 øre for en vindmølle KWh til sammenligning, og her ved vi at KWh prisen kun går en vej.....så vi skylder vel vind pionererne en tak idag?

"

Vi har en enestående chance nu for at komme over i nye måder at få energiteknologier til at spille sammen. Det kræver investeringer i kabler, store varmepumper, intelligente styresystemer osv. Og tilbagebetalingstiden vil være længere end vi er vant til. Men tænk bare på hvor mange midler vi danskere poster i samtale-køkkener og velvære-badeværelser. De betaler sig jo sådan set aldrig hjem, forstået på den gængse måde.

"

Så sandt som det er sagt Birgitte.

Er der slet ikke nogen der drømmer om en forurenings fri storby hvor der kun er elektriske køretøjer med lavt støjniveau....til en pris der er lavere end den vi idag betaler for en forurenet storby med højt støjniveau?

  • 0
  • 0

Er der slet ikke nogen der drømmer om en forurenings fri storby hvor der kun er elektriske køretøjer med lavt støjniveau....til en pris der er lavere end den vi idag betaler for en forurenet storby med højt støjniveau?

Vi er nogen der gør.
Man kan tage miljøbrillerne på, og det er fint... men der er så mange andre gode grunde!

men han bør vide, at vi nu har så mange vindmøller (5250), at de i kraftig blæst producerer langt mere strøm, end vi selv kan bruge. - Så meget, at vi allerede nu i snit er tvunget til at sælge ca. halvdelen at kilowatt-timerne til vore nabolande.

Set fra et miljømæssigt synspunk er det vel ligemeget om strømmen benyttes i DK eller Tyskland?

  • 0
  • 0

at fjog rasmussen valgte en der har nul forståelse for situationens alvor

»Der er jo ikke sket et systemskifte. Vi er konservative begge to,« sagde han.
en passende linie at slutte artiklen af med Bjørn der viser at han har rigor mortis i hjernen men du skulle have stenene til at konkludere det også så det fremmer forståelsen for de ikke så skarpe danske vælgere. (og ja det involverer at du opdager at det er journalistisk tilladt at konkludere åbenlyse ting trods det man bliver pacificeret med på journalisthøjskolen) TÆNK

  • 0
  • 0

Ja, det kunne være rart med en energiminister som var en anelse proaktiv og visionær. Regeringens planer for energi har manglet netop disse ting.

Alle de andre lande har travlt med deres bio, it og nano. Der skal vi selvfølgeligt være med, men vi burde gøre energi til et kerneområde i DK. Vi vil altid have brug for energi, så det er en sektor der vil eksistere så længe som vi kan se frem.

Noget jeg kan undre mig over er dette: Vi har skabt en kæmpe succes inden for vindmøller. Mindst 30 mia. af eksporten inden for energiområdet (42 mia. så vidt jeg husker) kommer alene fra vindsektoren. Fjernede vi den post, så ville betalingsbalancen se meget værre ud, og endnu mere hvis vi også fjernede den energi som vindmøllerne laver, da dette så enten skulle substitueres med olie (mindre eksport af olie) eller importeret kul. Inden for andre typer af vedvarende energi har vi ligeledes gode gode kompetancer. Skab dog et miljø, der fremmer udviklingen i energisektoren, ved at skabe et marked for vedvarende energiteknologier OG energi besparelser. Så kan samfundet tjene penge på både mindre import af fossile brændstoffer og eksport af energiteknologier. Det vil også betyde at vi mindsker vores uheldige strategiske afhængighed af fossile brændstoffer såvel som sænker emmisionerne af bla. CO2. Skal vi gå lidt videre, så kan de gøre DK til et forsøgsland for bæredygtige biler/transport.

Jeg syntes at det er så åbentlyst en mulighed for DK, med nogle helt klare fordele. Det burde ligge lige til højrefoden.

  • 0
  • 0

Til Paul Christiansen - og andre:
Jeg har skam ikke noget imod - for en kort stund - at se bort fra en stor, effektiv og gennemprøvet energikilde... og diskutere prisen på vindmøllestrøm.
Dine 31 øre/kWh er beregnet af dem, der vil sælge vindmøller - eller af politiske grunde have flere vindmøller. - Men der er ikke medregnet, at halvdelen af strømmen fra vore 5250 møller allerede nu er "eloverløb", der sælges til udlandet med store tab... OG at vi stadig skal bevare vore kul-olie-gas-kraftværker, så de kan levere al vores strøm de 120 dage hvert år, hvor det blæser meget lidt - eller slet ikke.
Disse to ting tilsammen bringer vindmøllestrømmen op på mindst 60 øre/kWh, for de møller, vi nu diskuterer.
De første 2-3000 mindre møller gav kun sjældent eloverløb, og 30-45 øre/kWh var acceptabelt.
I REO har vi nu i 25 år sagt, at Danmark kan indpasse op til 10-12, måske 15% el fra vindkraft, men højere andel vil blive meget dyr og teknisk vanskelig at indpasse. - Denne grænse er nu passeret, og det prøver vi at forklare vore politikere og journalister.

  • 0
  • 0

Jeg var lige inde og kikke lidt på reo.dk. Der ligger et 1-sides sammenkog af netto eksport vs. vindmøllestrøm:

http://www.reo.dk/Koncentrat.pdf

Det ser ud til at det bliver tyskerne der kommer til at bruge en stor del af vindmøllestrømmen, hvis ikke systemet/forbrugsmønstret/politiken ændres. Hvad knap skal der skrues på?

Politik-knappen: Det er vel, som Søren B skriver, ligemeget om kullene/gassen/olien spares i Danmark eller Tyskland. Hvordan "tæller" vindmøllestrøm egentlig idag? Bliver det trukket fra i vores CO2-regnskab, eller kikkes der kun på forbruget?

Forbrugsmønster-knappen: Man kunne jo sætte et par varmepumper igang på kraftvarmeværkerne når der var masser af billig vandkraft fra Norge eller det blæser meget. Plugin-hybriden kunne også lades op om natten.

System-knappen: Er systemet gearet til al den flytten strøm frem og tilbage mellem de forskellige lande?

Ellers er det en meget typisk efterårsdag (kl 11-12):
http://www.energinet.dk/Integrationer/ElOe...

"Forbrug": 5 GW forbrug i DK, 2 GW eksport til Tyskland.
"Produktion": 2 GW møllestrøm, 1 GW fra Norge/Sverige, 3 GW fra centrale kraftværker og 1 GW fra decentrale værker (pænt afrundet).

  • 0
  • 0

Til Holger Skjerning!

Ingen tvivl om at strømmen fra vindmøller i den virkelige verden som den ser ud idag er dyrere end de 31 øre, grundet de omstændigheder du forklarer.
Og jeg har også lært om kildekritik i skolen, og har også før hørt om den problemstilling du beskriver ;-)

Nu er jeg ikke fortaler for nogen speciel CO2 fri energi kilde (selvom det er sandsynligt at A-kraft er det der giver mest sparet CO2 for pengene som tingene ser ud pt, hvis man kun ser på CO2....men det kan jo ændre sig), herunder vindmøller, bruger blot møllerne som eksempel fordi vores vindmøller er en rigtig solstråle historie. Så om det bliver vindenergi eller en anden CO2 fri energi kilde er ikke det primære for mig.

Har også hørt at man ligefrem standser møllerne i nogen tilfælde når der er for meget strøm i ledningerne.

Hvis hele el-samfundet er indrettet til at kunne absorbere store udsving i vindenergien kan vi måske kommer højere op end 20% samtidig med at vi kan undgå at stoppe møller og sælge til udlandet til spotpriser. Og måske det er mere fordelagtigt kun at have 15% vindenergi, det kan jeg ikke udtale mig om.

99% af jordens masser er mindst 1000 grader varm, og kerneprocesserne i jordens indre kan teoretisk sikre os hele USA´s nuværende energi forbrug 2000 gange i millioner af år, så varmepumper (der drives af strøm) og geotermisk energi er måske også noget vi skal kigge meget nærmere på.

Jeg kigger ikke på hvordan tingene er idag, fordi mange ting er mere eller mindre håbløst indrettet idag.
Jeg tager udgangspunkt i hvordan tingene kan blive hvis vi bruger lidt sund fornuft og rettidig omhu, og så holder de 31øre for en KWh vindmøllestrøm. Faktisk, hvis udviklingen fortsætter som den har gjort hidtil med vindmøllerne, vil prisen på vindmølle strøm og det meste andet vedvarende energi fortsætte med at falde jo mere vi udvikler teknologien.

  • 0
  • 0

"ministerene"

Burde de ikke være foregangsmænd her i landet???

Hvorfor er Danmarks minister biler så ikke co2 neutrale???

samt resten af staten!

  • 0
  • 0