Ny el-reform skubber handlerne frem på scenen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny el-reform skubber handlerne frem på scenen

Hvis strømmen ryger, skal du ikke længere ringe til dit lokale netselskab, men derimod til din el-leverandør.

Det er den mest konkrete forskel, en almindelige elforbruger vil mærke efter i dag, hvor en ny elmarkedsmodel - efter flere års forberedelse - endelig træder i kraft.

Læs også: Ny forsinkelse: Danskerne venter stadig på det fleksible elforbrug

Modellen, som lidt misvisende kaldes engrosmodellen, skal gøre elmarkedet for især private mere overskueligt og nemmere at agere på - og dermed fremme konkurrencen på elmarkedet.

I dag har omkring 20 pct. af elkunderne aktivt valgt en el-leverandør, skriver Energi- forsynings- og klimaministeren i sin omtale af reformen.

Læs også: Billigere strøm til privatkunder bliver udskudt til efteråret 2015

For at fremme overskueligheden skal elforbrugerne derfor fremover kun have kontakt med ét selskab, når det gælder levering af strøm – nemlig el-leverandøren eller elhandleren, som nu for alvor træder frem på scenen.

Netselskaberne mister kundekontakt

Tidligere fik man, selvom man selv havde valgt en uafhængig elhandler, både en regning fra det lokale netselskab for transport af strømmen, afgifter med mere og én fra elhandleren for selve strømmen.

Netop dét er af de uafhængige elhandlere blevet kritiseret for at give en konkurrencefordel til de såkaldt koncernforbundne elhandlerne - for eksempel Dong Energy, SeasNVE og EnergiMidt. Fordelen bestod i, at de i forvejen havde kontakt til kunderne via netselskaberne.

Læs også: Udvalg: Elhandels- og netselskaber må ikke dele logo

Men nu kommer der altså kun én regning på det hele fra elhandleren, og dermed opgiver netselskaberne, der er monopol-selskaber, således den direkte kundekontakt. Fremover skal de udelukkende tage sig af at drive nettet og elmålerne samt sørge for, at elhandlerne får indbetalt elafgifter til staten.

It-systemer for 1,2 mia. kroner

Bag den nye model ligger investeringer i størrelseordenen 1,2 mia. kroner i it-systemer hos elhandlere, netselskaber og ikke mindst hos statens selskab Energinet.dk, der står bag den såkaldte Datahub.

Datahubben skal håndtere målerdata fra samtlige 3,3 mio. husstande, der sendes ind af landets 70 netselskaber.

Herfra skal elhandlerne så kunne trække de forbrugsdata, der vedrører de enkelte kunder.

Læs også: El-sektorens store satsning: Sådan skal data-knudepunkt til 225 millioner kr. fungere

I dag modtager datahubben 9 milliarder timeaflæsninger om året - primært fra de 50.000 større elkunder - og efterhånden som antallet af fjernaflæste elmålere vokser til 100 procent i 2020, skal datahubben kunne håndtere hele 42 mia. fjernaflæsninger om året, der skal videre til elhandlerne fra netselskaberne.

Ifølge Signe Horn Rosted, leder af Energinet.dk’s afdeling for detailmarkedsudvikling, er i driftsættelse af den udvidede datahub en stor ting. Frem til 1. juni har man derfor et skærpet beredskab på systemet:

»Succes for os er, hvis ingen elkunder kommer til at mærke noget til skiftet,« sagde hun ved et møde onsdag hos Dansk Energi om den nye markedsmodel.

Fleksibel elregning først fra årsskiftet

Men selvom 1,8 mio. husstande i dag har fjernaflæste timemålere, så må elhandlerne endnu ikke tilbyde afregning for strøm på timebasis til private.

Netop timelaflæsning og timeafregning af elforbruget bliver ellers ofte nævnt som en vigtig forudsætning for at få gang i et fleksibelt elforbrug, der kan tilpasse sig den fluktuerende strøm fra vedvarende energikilder.

Læs også: Smart grid-chef: At flytte privates elforbrug batter allermindst

Ifølge kontorchef i Energistyrelsen Marie Hindhede hænger det sammen med, at man endnu ikke har afklaret, hvordan man skal håndtere kundegrupper med egenproduktion, der årsafregnes - som for eksempel solcelleejere:

»Vi kan ikke sætte gang i det her, før alle kundegrupper kan være med. Men vi forventer at have en afklaring af de tekniske og juridiske aspekter her i foråret, så vi kan åbne for timeafregning fra årsskiftet for alle de forbrugere, der har en fjernaflæst måler med timedata,« siger hun.

Ny elprodukt-portal åbner i dag

I 2020 skal alle 3,3 mio. husstande i Danmark være forsynet med fjernaflæste timemålere.

Læs også: Kamstrup skal udskifte 1.500 elmålere om dagen for Dong

Pr. 12. april 2016 lukkes der i øvrigt for ’sofavælger-løsningen’, hvor en elforbruger ved flytning automatisk bliver forsynet med strøm af et bestemt forsyningspligtselskab.

Her er det også elhandlerne, der opererer i området, der får pligt til at tilbyde den nye forbruger et elprodukt.

I Danmark har forbrugerne siden 2003 frit og gratis kunnet vælge elselskab. Markedsversion 2, altså engrosmodellen, blev vedtaget af Folketinget i 2012 og er siden blevet ændret og udbygget.

I dag er også dagen, hvor den uafhængige myndighed Energitilsynet åbner en ny portal, hvor forbrugerne kan sammenligne elprodukter og -priser fra de forskellige elhandlere.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Modellen er tåbelig af flere årsager:
- En kwh koster 220 øre, men det er kun 20 øre (ca 10%) der er markedsomkostninger, resten er afgifter og distributionsomkostninger, som der kan ikke kan konkurreres om. Hvis man har den billigste løsning som er index koster tillægget ca 2 øre / kwh. En gennemsnitlig dansk husstand bruger 6200 kwh. Dvs man betaler 120 kr til leverandøren. Uanset hvor effektiv en alternativ leverandør er er det begrænset hvor meget han kan spare ud af 120 kr.
- Min nuværende leverandør Trefor tager 15 kr pr regning. Efter engrosmodellens ikrafttræden afregner de nu pr måned - stadigt til 15 kr pr regning. Jeg får altså en ekstra fakturerings prisstigning på 120 kr.
- Et elhandelsselskab er ikke andet end et viderefaktureringsselskab, som betaler energinet.dk for den el der leveres til kunden og sender en regning videre til slutkunden. For et sådant selskab er omkostningerne til det cashflow, dvs den finansieringsrente de skal betale for at finansiere dette cashflow, den største enkelt omkostning. Bankerne vurdere netselskaberne, som tidligere stod for finansieringen, som meget stærke fordi de altid kan sende omkostninger videre til kunderne som ikke havde noget valg andet end at betale, da der kun var et net. Netselskaberne skulle derfor kun betale en lav rente, mens handelsselskaberne er meget mere usikre størrelser og derfor skal betale en højere rente, som der kun er forbrugerne til at betale for.
- Tidligere modtog netselskaberne betaling for fakturering som var inkluderet i den net tarif sats som de modtog pr kwh. Denne er ikke blevet reduceret ned med engrosmodellens ikrafttræden, men handelsselskaberne skal påtage sig nye opgaver som de skal have penge for at påtage sig. Vi kommer til at betale 2 gange for fakturering.
- De daglige timepriser afgøres hver dag ved en auktion. Jo mere VE der er med marginale produktionsomkostninger på nul (vind og sol) jo flere timer vil bliver afregnet til lave time priser. I de kommende år er der ingen tvivl om at der bliver stillet endnu mere VE op i Danmark og landene omkring os. Dvs stadigt flere timer vil cleares på VE alene til lave timepriser, og da vores samlede markedsel pris udregnes som et vægtet gns af alle time vil retningen på markedselprisen over de kommende år være ned. Som angivet ovenfor er markedsels andel af den samlede regning pt ca 10% og den vil kun falde over de kommende år. Engrosmodellen blev implementeret for at skabe konkurrence om de 10% som kun vil falde over de kommende år. Det giver ikke mening.

  • 21
  • 0

Modellen er tåbelig af flere årsager:
- En kwh koster 220 øre, men det er kun 20 øre (ca 10%) der er markedsomkostninger, resten er afgifter og distributionsomkostninger, som der kan ikke kan konkurreres om.

Fuldstændig korrekt!

Jeg bliver også jævnligt ringet op af forskellige el-selskaber for at blive spurgt om jeg ikke vil skifte til dem og spare en masse penge!

Jeg fortæller dem venligt og høfligt at jeg betaler over to kroner pr. kWh, og den pris som de kan regulere er bare de 10-20 øre som en kWh i virkeligheden koster. Og om jeg skal betale 2,15 eller 2,18 DKK for en kWh, det er jeg komplet ligeglad med.

  • 9
  • 1

Off topic godt nok, men det der firkantede stik på billedet burde forbydes. Hvis man sætter det i en Schuko-kontakt, så kan det sidde fast.

  • 3
  • 2

Seneste melding fra Dong til mig som forbruger er en takstændring, hvor indtjeningen lægges maximalt over på transmissionsdelen, altså den af Dong kontrollérbare monopolenhedspris.

Dvs. at Dong "flygter" fra det konkurrenceprægede spotmarked og altså også fra vindmøller, for Dong har tilsyneladende ikke "fidus" til vindenergi, for "manøvren" sikrer, at financieringen af de vidtløftige vindmølleprojekter "hentes" via monopolet.

  • 0
  • 4

Der er sket flere ændringer, og sker nu endnu flere, den almindelige borger får nu ikke automatisk el, dvs. At ikke dansk talende, demente og mindre bemidlede borgere hurtigt nu kan komme i klemme fordi de nu selv skal tilmelde sig et el-selskab, udlejer og ejere må ikke længere gøre det på deres vegne, og det kan betyde at strømmen afbrydes.

For den almindelige borger ser jeg ikke nogen fordele som sådan, for der er stort set intet at spare, og hvis der er lidt at spare, så kræver det at man i hele tiden er opmærksom på, at skifte selskab og indgå nye el-kontrakter i gennemsnit hvert halve år, og det har den normale hustand hverken tid eller lyst til.

Den eneste fordel er, at med den nye model, så kræver det en hel del flere ansatte hos de forskellige el-selskaber, hvor deres lønninger som skal findes og hentes, det melder historien intet om, men pengetræer har de færreste el-selskaber....

Dette her har aldrig været et folkekrav, men er en politisk ideologisk gimmick, som vil komme til at koste den almindelige borger mange penge i fremtiden.

  • 9
  • 0

Du gør dig altså nogle antagelser:

En kwh koster 220 øre, men det er kun 20 øre (ca 10%) der er markedsomkostninger, resten er afgifter og distributionsomkostninger, som der kan ikke kan konkurreres om. Hvis man har den billigste løsning som er index koster tillægget ca 2 øre / kwh.

Her antager du at folk har index (jeg går ud fra du med index mener at man betaler spotprisen + et tillæg?). For nogle år tilbage var det almindelige da fast pris/hedging. Og det tror jeg faktisk måske det stadig er.

Min nuværende leverandør Trefor tager 15 kr pr regning. Efter engrosmodellens ikrafttræden afregner de nu pr måned - stadigt til 15 kr pr regning. Jeg får altså en ekstra fakturerings prisstigning på 120 kr.

Her antager du at leverandører har ineffektiv fakturering. Men det er jo netop et eksempel på at bare på at skifte leverandør til en mere effektiv kan du spare en 100-lap kun på fakturering.

Et elhandelsselskab er ikke andet end et viderefaktureringsselskab, som betaler energinet.dk for den el der leveres til kunden og sender en regning videre til slutkunden. For et sådant selskab er omkostningerne til det cashflow, dvs den finansieringsrente de skal betale for at finansiere dette cashflow, den største enkelt omkostning.

Her antager du at der er stort behov for finansiering på grund af faktureringsformen. Hvis kunden forudbetaler a-conto, så vil behovet vel være minimalt. Det gør nettopower.dk f.eks.

Jeg er enig i at spotprisen udgør en lille del af de samlede omkostninger så det ikke er de store beløb der er tale om. Som jeg forstår det, går den her øvelse primært ud på at mindske overheadet i sektoren, set med samfundsbriller på.

  • 1
  • 1

"Netop timelaflæsning og timeafregning af elforbruget bliver ellers ofte nævnt som en vigtig forudsætning for at få gang i et fleksibelt elforbrug, der kan tilpasse sig den fluktuerende strøm fra vedvarende energikilder."

Er du GAL mand.....
Så kan jeg spare en hel KRONE, hvis jeg skubber kogevasken fra vinter til sommer.....

Og hvis jeg virkeligt piner alt ud af de få øre som elprisen svinger med, kan jeg måske spare en hel femmer om ugen, på de gode uger. Hvis jeg alså orker at stå op midt om natten for at starte både opvaskemaskine og vaskemaskine samt koge æg til madpakken.

Det skal så gøres med slukket lys for ellers er der ikke rigtigt noget at spare.

Selvfølgelig kan jeg købe noget automatik der kan gøre det for mig, men hvor megen automatik får man lige for en flad femmer om ugen?

  • 4
  • 1

Elpristavlen.dk ser i øvrigt ud til at være lukket per 1. april

Der står i artiklen at der er åbnet en ny prisportal: elpris.dk

  • 3
  • 0

Dækker de over de faktiske omkostninger, eller er det bare lykkes netselskaberne er "snyde" politikerne/energistyrelsen til at tro at 95% el omkostningerne går til transport og kun 5% til produktion.
Man skulle tro andelen var lige omvendt?

Det er indlysende at den nuværende fordeling er en kæmpe fordel for netselskaberne.

Men det er mig en gåde?

  • 0
  • 2

Hvis strømmen ryger, skal du ikke længere ringe til dit lokale netselskab, men derimod til din el-leverandør.

Hvis min strøm ryger, så er der ca 99% chance for at det er mit netselskab som har gang i noget arbejde eller der er gravet et kabel op. Jeg har oplevet at MIT opkald til dem har været det, der i hvert fald fik gjort deres kundeservice opmærksom på problemet, måske også ligefrem deres teknikere.

Umiddelbart læser jeg det som om at der med denne aftale kommer distance imellem mig som kunde og det selskab, som rent faktisk er årsag til de fleste problemer med elleverancen, hvis man er en mønsterborger og betaler sine regninger til tiden. Hvis det er korrekt, så skal elprisen godt nok være lav, hvis jeg skal kunne se reformen som en fordel for mig. Den har allerede medført at jeg i denne måned har skulle aflæse min elmåler ekstraordinært og betale aconto for fire måneder i stedet for i næste måned for tre måneder.

Og nu har jeg lige set på elpris.dk og er noget skeptisk. Den billigste løsning i mit område er tilsyneladende Vindstød, som tilbyder 207 øre/kWh i forhold til mit almindelige selskab på 238 øre/kWh, hvilket jo lyder godt (og endda med køb af vindels-certifikater). Men de rå elpris står som 0,8 øre/kWh, hvilket er helt umuligt. Det fremgår ikke at være et introduktionstilbud som under nogle af de andre næsten lige så billige selskaber, så der er med garanti en fejl et eller andet sted.

  • 1
  • 0

Det ER et introduktionstilbud, hvilket først bliver klart når man er igang med at skrive sine oplysninger på Vindstøds hjemmeside:

Tilbuddet er et introduktionstilbud til nye private kunder, så alle kan prøve, hvor nemt det er at skifte til en lavere elregning. Du bliver ikke skiftet til andet produkt, men bliver på dette.

Alligevel er der på elpris.dk et estimat om hvad prisen bliver for 6 måneder, som bruger de 0.8 øre som udgangspunkt for hee halvåret. Hverken på Vindstøds eller elpris.dk er det muligt at se hvad den reelle pris for strømmen vil være efter introperioden.

På elpris.dk er der en sammenligningsgraf for hver af elselskaberne ift. den generelle prisudvikling på el. 1) De to kurver er tydeligvis forskudt med en måned fra hinanden, hvilket gør sammenligningen rimelig omsonst 2) beløbene op af y-aksen stemmer ikke overens med nogen af de beløb som jeg kan se for det selskab jeg er inde på. 3) det fremgår ikke hvad "den generelle prisudvikling" dækker over. Er det et gennemsnit af alle viste selskaber? Det billigste? Fastpris og/eller variabel pris? Med eller uden introtilbud.

TL;DR: ARRRRGGGGG

  • 5
  • 0

Jeg har Vindstød og var da også noget forundret over at de havde et "normalt" produkt med den lave pris. Så jeg var da også klar til at skifte. Klikker man videre fra elpris.dk til Vindstøds hjemmeside fremgår det da også at det er et intro tilbud til nye kunder. Altså en fejl/mangel i oplysningerne på elpris.dk.
Men mon ikke også der er/var fejl på andre prisportaler som den gamle elpristavlen.dk.

EDIT: Nå der var jeg lige langsom nok. Men skriv til: support@energitilsynet.dk
Med dine forslag og bemærkninger.

  • 2
  • 0

Men de rå elpris står som 0,8 øre/kWh, hvilket er helt umuligt. Det fremgår ikke at være et introduktionstilbud som under nogle af de andre næsten lige så billige selskaber, så der er med garanti en fejl et eller andet sted.

Jeg skiftede lige for lidt siden, via den gamle elpristavle, dengang var det ret tydeligt at det var intro tilbud gældende for de første 6 mdr, og med 6 mdr binding.

Ved besøget på leverandørens hjemmeside fremgik det rimeligt nemt, for mig, at prisen efter de 6 mdr ville blive gennemsnits prisen der var på elpris.dk (dvs den gamle version af samme)

Det man SKAL huske er at tjekke op når bindingsperioden udløber, der vælger man så bare en ny leverandør, selvfølgelig den bedste :)

Så fremdeles med det interval bindingsperioden nu har.

  • 1
  • 0

Men mon ikke også der er/var fejl på andre prisportaler som den gamle elpristavlen.dk.

Problemet med introrabatter eksisterede også på elpristavlen.dk. Jeg skrev til dem og gjorde opmærksom på det, men vedkommende der sad og administrerede det, kunne ikke se at det var galt. Dengang var der kun én leverandør (OK) der havde fundet ud af at game systemet på den måde.

Jeg tror jeg skriver til den nye ejer. Som minimum bør man da kunne sortere introtilbud fra så man kan se en reel sammenligning.

  • 1
  • 0

For de mange med solceller på årsnettoafregning efter reglerne fra 2010 til 2012 er den nye tarifmodel blot endnu en forringelse i rækken - der er prisforskellen på at flytte forbruget ikke bare et par ører men den fulde transportbetaling på op imod 30øre afhængigt af selskab.

Kan i huske en minister der sagde :"De, der har investeret i solceller, kan dog sove helt roligt om natten. Vi kommer ikke til at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.«" hvorefter man lavede en 20årige overgangsperiode. Dengang talte mange el-selskaber kunden sag. Bla Flemming Kristensen fra en af landets største solcelleforhandlere - el-handels-selskabet Energimidt.

Meromkostningerne pr. 01/04 2016 vil være: 28,79 øre pr. kWh inkl. moms for den strøm der hentes via nettet. En rådighedsbetaling på kr. 81,25 inkl. moms og et abonnement på kr. 47,50 inkl. moms.

Men udsigten til en prisstigning på elregningen på ~12-1300kr kan jo godt tilskynde til lidt se på hvordan vores forbrug er fordelt over faserne og også så vidt muligt flytte forbrug så det passer med solcellernes produktion.

Men selv med den nye datahub får vi stadig ikke adgang til vores egne måledata. Det er kun time totaler der logges og ikke fordelingen på faser.

Mange solcelleanlæg producerer kun på en enkelt eller to faser, men de største ofte producerer på alle 3 faser. Men når man som forbruger ikke har adgang til at se hvordan ens forbrug er fordelt på faserne så har man ikke mulighed for at optimere på det.

Hvis jeg her en forårsdag producerer 3000W fordelt med 1000W på hver fase, men bruger 3000W på en fase (f.eks tændt en ovn eller bare dårlig fordeling af huset forbrug) så vil jeg en time netto eksportere 2kWh og importere 2kWh og dermed skulle betale transport af 2kWh selvom jeg netto har haft 0 forbrug.

Det er da en forringelse der er til at få øje på....

PS drop bane debatten om at det burde jeg have vidst etc og at det kun var midlertidigt at vi årsnettoafregningen var fritaget for transportbetaling. Fakta er at selv EnergiMidt i 2012 til salgsmøder svarede at der ikke var planer om hverken at opkræve ekstra i solcelle abb eller for transport etc. Fakta er at den nye tarif model er politisk accepteret...

Men det burde være et lovkrav at man får adgang til sine egne måledata således at man har mulighed for at reagere på sit forbrug og optimere det. Virker urimeligt at jeg er nødt til at montere en måler i serie med el-net-selskabets for kunne se der forbrug jeg faktureres efter ...

Energimidts echelon målere er krypterede således at man end ikke via IR interfacet kan aflæse det.

  • 1
  • 0

På elpris.dk er der en sammenligningsgraf for hver af elselskaberne ift. den generelle prisudvikling på el. 1) De to kurver er tydeligvis forskudt med en måned fra hinanden, hvilket gør sammenligningen rimelig omsonst 2) beløbene op af y-aksen stemmer ikke overens med nogen af de beløb som jeg kan se for det selskab jeg er inde på. 3) det fremgår ikke hvad "den generelle prisudvikling" dækker over. Er det et gennemsnit af alle viste selskaber? Det billigste? Fastpris og/eller variabel pris? Med eller uden introtilbud.

TL;DR: ARRRRGGGGG

En anden misvisende ting er at der i de faste priser er indregnet en forventning til den fremtidige pris. Så hvis f.eks. det er en fast pris for et halvt år som man indgår nu, så vil der være indregnet billigere sommerpriser i den hedging der foregår. Mens en tilsvarende variabel pris giver et øjebliksbillede så vidt jeg har forstået. Så det giver ikke mening at sammenligne dem direkte i én tabel.

Hvis man vil sammenligne, kunne man måske have en historisk analyse hvor man kigger på de faktisk opnåede priser. Eller vedtage et fælles estimat af fremtidige spotpriser og så lade de variable løsninger tage udgangspunkt i det for en given tidshorisont.

  • 0
  • 0

EnergiMidt har i en del år tilbudt forbrugsvisning på timeniveau. Det var en af de ting vi som kunder fik ud af at målerne blev skiftet til en elektronisk og fjern aflæst model. Selve måleren er låst / krypteret således at man som forbruger ikke selv kan aflæse den løbende strøm på faseniveau men kun se en total tæller for hver retning på dens display.

Men det forsvandt så midt i marts.

Visning af forbrugsdata på Mit EnergiMidt
Vi må desværre meddele, at det pr. 17.marts ikke længere er muligt for os at vise dine forbrugsdata. Funktionen bliver lukket ned som følge af nogle lovgivningsbestemte ændringer på elmarkedet - og vi har således ikke længere adgang til dine forbrugsdata.

Nå men alt skulle jo blive godt med eloverblik.dk. Men da der her godt en uge efter starten stadig ikke var kommet nogle data fra min måler skrev til jeg dem.

Dit netselskab har valgt ikke at oplyse elhandlerne om forbruget time for time. Det er derfor ikke længere muligt at følge forbruget time for time, men kun kvartalsvis eller årligt. Derudover giver tidsfristerne i elmarkedet netselskabet op til fem ugers frist til aflevering af dit elforbrug, hvilket kan betyde, at f.eks. din aflæsning pr. 31. marts først vil være tilgængelig på eloverblik.dk d. 5. maj.

Dvs ikke nok med at jeg med eltarif 2.0 skal til at betale transporttarif for alt den strøm der tilflyder matriklen så har jeg end ikke adgang til mine egne forbrugsdata.

Kvartalsvise måle data kan man da ikke bruge til sammenholde med ens forbrug og reagere på det.

Virker urimeligt at jeg skal have en installatør til at montere en ekstra elmåler i serie med den anden blot for at kunne følge mit forbrug (køb/salg) af strøm.

Bedst ville være live adgang til måleren, men de hidtillige timeværdier med 1-2 dages forsinkelse har dog været brugbare til at korrelere forbruget og målerværdierne

  • 2
  • 0