Ny ekspedition til Mars
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny ekspedition til Mars

Om en lille uge sender Nasa en ny sonde til den røde planet.
Den anden følger efter i januar fyldt med danske eksperimenter.
Den 10. december og 3. januar sender Nasa sit næste sæt sonder af sted mod Mars. De skal fortsætte der, hvor Mars Pathfinder slap, da kommunikationen brat ophørte efter nogle meget succesfulde uger på Mars' overflade.
Programmet kaldes Mars Surveyor '98 og be står af tre dele:
Sonden Mars Climate Orbiter, der skal kredse omkring Mars, sonden Mars Polar Lander, som skal lande ved Mars' sydpol samt et sæt mikrober, der skal bore sig 2 meter ned i Mars-overfladen for at undersøge den.

Med om bord på Mars Polar Lander er danske magnet-eksperimenter, ligesom det var tilfældet med Mars Pathfinder i 1997. Formålet er at vi dere føre de undersøgelser, som holdet med Jens Martin Knudsen og Morten Bo Madsen fra Ørsted Laboratoriet på
Københavns Universitet stod bag.
Hvor Mars Pathfinder missionen bl.a. gik ud på at finde ud af, om der har været flydende vand på Mars, så skal Polar Lander nu være med til at kortlægge Mars' klimatiske historie.
- Resultaterne fra Pathfinder viste, at der ikke har været flydende vand på Mars de sidste 2 milliarder år. Vi skal undersøge den klimatiske udvikling specielt ved sydpolskalotten. Med Polar Landers robotarm graves en op til fi meter dyb grøft i
Mars-overfladen, hvorfra der tages prøver op, som hældes i nogle specielle analyseovne og ud over vores magneter, fortæller lektor Morten Bo Madsen fra Ørsted Laboratoriet på Københavns Universitet.
- Når grøften er gravet, tages billeder af væggene, hvor man måske kan se forskellige lag, som kan fortælle meget mere om klimaets udvikling på Mars gennem de sidste millioner af år.
Tre sæt af forskellige typer af danske magneter skal være med til at karakterisere både det Marsstøv, som blæses rundt i luften samt det, som graves op fra grøften.

HÅBER PÅ STORMVEJR
To af de tre sæt magneter er gentagelser af tilsvarende eksperimenter fra Pathfinder. Her samlede den højest placerede magnet (tip-plate) støv på en måde som var i overensstemmelse med indsamlingen af støv på hovedinstrumentet et
magnet array. Men tip-plate-magneten var specielt designet til at detektere spontan dannelse af kæder af magnetiske partikler, hvis en sådan kædedannelse er mulig med partiklerne på Mars. Imidlertid fandt de danske forskere ingen tegn på dannelse af
magnetiske kæder på tip-plate-magneten
under hele missionen.
- Enten var det magnetiske støv i atmosfæren ikke i stand til at danne kæder, eller også var der ikke nok af det. Pathfinder ophørte desværre med at sende data tilbage til Jorden, inden vi nåede ind i sæsonen med støvstorme. Nu håber vi, at en
tilsvarende magnet på Polar Lander kan give mere entydige resultater, siger Morten Bo Madsen.
- Vi ønsker os storme for at få meget støv på magneterne - og ikke mindst for at se det forsvinde igen. På Pathfinder kunne selv ikke Sojourner-bilens hjulspin blæse nok støv op til, at vi kunne se en øget dækningsgrad efter sådanne aktiviteter.
Tip-plate-magneten sidder på den 80 centimeter høje mast foran kameraet, så der kan tages billeder af den. Magneten er indkapslet i magnesium med et varierende ringformet magnetfelt på overfladen svarende til fra en svag køleskabsmagnet op til en meget
kraftig.
Positionen lige foran kameraet tillader det at tage billeder via en lille lup i kameraet med en meget høj opløsning (ned til ca. 150 mikro-meter). Udfra billederne kan Morten Bo Madsen og kollegaerne fra Ørsted Laboratoriet bestemme, om det magnetiske
Mars-støv lægger sig i kæder eller er spredt tilfældigt.

FOTOS AF MAGNETER
Det andet magnetsæt, som består af 5 magneter med varierende styrke og feltgradienter, sidder på toppen af Polar Landers dæk sammen med en kalibreringsramme - der hvor alle de videnskabelige instrumenter er samlet. Her kan Polar
Landers kamera tage billeder af magneterne gennem en række optiske filtre, og på den måde kan det bestemmes hvilke former for jernoxider, der findes på Mars. Det kan igen bidrage til at fortælle om vandets udvikling på planeten.
Fornyelsen af magneteksperimenterne på denne mission udgøres af det tredje magnetsæt, der sidder under låget til et af Polar Landers mest centrale videnskabelige instrumenter, kaldet TEGA (Thermal and Evolved Gas Analyzer) - en ovn som ved hjælp af et
differential scanningskaloriemeter og gassensorer bestemmer koncentrationen af is og absorberede mineraler i de støv røver, som landerens skovl har gravet op fra forskellige dybder i en op til fi meter dyb rende.

Mars Polar Lander bliver den anden sonde, som lander på Mars
inden for 3 år. Den skal opsendes med en Delta-raket fra Kennedy-rumcenteret den 3. januar næste år og forventes at ankomme i december, 10 måneder senere. Landingsområdet ligger tæt på Mars'
sydpol. Det er et område, polarkappen har trukket sig bort fra, og det forventes at indeholde spor af Mars' tidlige klimatiske historie. Polar Lander medbringer en række videnskabeligt udstyr til analyse af støvsammensætningen og meteorologiske
målinger samt et kamera.
Det mest interessante udstyr på landeren er en robotarm, som skal bruges til at grave en halv meter dyb kanal og tage prøver til analyse. Formålet er at søge efter permafrost, is og finde spor efter skiftende cykler for vand, kuldioxid og støv på Mars.
Landeren er udstyret med kommunikationssystemer til at sende data og billeder til Jorden.

Når mikroproberne har frigjort sig fra Polar Lander, borer deres
spidser sig ned i overfladen af Mars. Toppen af proberne bliver liggende på overfladen, mens spidserne kan nå ned til 2 meters dybde. De to dele er forbundet af et fleksibelt kabel.
Toppen indeholder kommunikationsudstyr til at snakke med Mars Globale Surveyor, som sender data videre til Jorden for dem. Spidsen indeholder accelerometre, temperaturmålere og et lille bor, som tager en prøve. Nasa regner med, at proberne fungerer i
mindst 50 timer efter nedslaget. Hver probe skal gennemføre et underjordisk
vanddetektions-ekperiment, måle temperaturen i lagene og følge vejret på nedslagsstedet i 2 dage. Der er to mikrober, hver på størrelse med en fodbold.

Den første del hedder Mars Climate Orbiter, og den sendes af
sted den 10. december med en Delta-raket fra Kennedy-rum centret i Florida. 10 måneder senere - nemlig i september 99 - forventes den at ankomme til Mars. Climate Orbiter er
treakse-stabiliseret og vejer 643 kilo. Den medbringer foruden kommunikationsudstyr et infrarødt radiometer og et farvekamera. Ved ankomsten til Mars bruges sondens styreraketter til at dirigere den ind i en elliptisk bane, 160 kilometer over
Mars-overfladen, med en omkredsningstid på 29 timer. Via nedbremsning i den tynde Mars-atmosfære ændres
banen herefter gradvist til en solsynkron bane. Climate Orbiter vil fungere som relæstation for kommunika tionen med Jorden under Mars Polar Landers 3 måneders ophold på overfladen. Når denne opgave er fuldført i februar år 2000, vil den begynde en
detaljeret kortlægning af Mars-atmosfæren og overfladen, som skal fortsætte et helt Mars-år (687 jordiske dage).