Ny DTU-verdensrekord i datahastighed: 661 terabit igennem ét fiberkabel

Forskere på DTU Fotonik har sat endnu en verdensrekord i, hvor hurtigt data kan sendes gennem et fiberkabel.

Det lykkedes forskerne at skrue hastigheden op på ufattelige 661 terabit per sekund, skriver Videnskab.dk, som har omregnet det til 52.240.310 gange hurtigere end den gennemsnitlige danske internetforbindelse på 12,9 Mbit/s.

»Det svarer til mere end det dobbelte af verdens samlede internettrafik, som i dag ligger på omkring 300 terabit pr. sekund,« siger professor Leif Katsuo Oxenløwe, der leder grundforskningscentret Silicon Photonics for Optical Communications (SPOC), til Videnskab.dk

Kan erstatte tusindvis af komponenter og sænke strømforbruget

Datahastigheden er banket i vejret med specialdesignet komponenter udviklet sammen med partnere i industrien. Der er for eksempel ikke tale om et almindeligt fiberkabel som dem, der binder verdens internet sammen. I sådan et kabel er der kun en enkelt kerne. Det kabel, som DTU-forskerne benyttede, er produceret af japanske Fujikura på baggrund af et forskningssamarbejde mellem EU og Japan og har 30 kerner.

Læs også: DTU slår verdensrekord for datatransmission

Chippen, som indgik i forsøget, er udviklet af DTU-forskerne selv. De fremstillede den af aluminium-gallium-arsenid, der forkortes AlGaAs. Materialet er yderst velegnet til at sprede signalet over mange infrarøde farver. Samme kabel kan altså sende mange forskellige datasignaler.

Sådan fungerer dagens lasere også, men DTU Fotonik har optimeret det hele til det ekstreme. Målet er ikke så meget at bane vej for internettets vækst. Den kan godt føres videre med de eksisterende teknologier og dagens enkernede fiberkabler. Men prisen er et strømforbrug, der ifølge Leif Katsuo Oxenløwe vokser med 30 procent af året. Når hver laser står og blinker gennem hver sit fiberkabel, skal mængder af elektroniske komponenter have strøm.

»Med den hastighed, vi har formået med én laser, kan vi skrælle tusindvis af de nuværende lasere fra. Det er én måde at reducere energiforbruget på,« siger Leif Katsuo Oxenløwe til Videnskab.dk.

Måske egnet til nye kabler

Det kommer dog ikke til at ske i nærmeste fremtid. For det første er dagens komponenter fremstillet i materialer, som industrien er vant til at arbejde med, først og fremmest silicium. For andet vil det være en uoverskuelig opgave at udskifte de nuværende fiberkabler med nye kabler med flere kerner.

Læs også: DTU-professor slår rekord: Sender en petabit i sekundet gennem en optisk fiber

De steder, hvor kapaciteten er ved at være brugt op, og der skal nye fibre ned, er det dog værd at overveje at lægge kabler med flere kerner. Det mener den britiske professor Andres Ellis, professor i optisk kommunikation på Aston University, som ikke selv har været med i forsøget.

Samtidig advarer han dog over for Videnskab.dk om, at det vil kræve mere backup-udstyr end i dag, hvis kommunikation bliver samlet på få enheder.