Ny dims spiller musik via alternative højttalere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny dims spiller musik via alternative højttalere

En af de sjoveste nyheder på den nyligt afholdte computermesse, CeBIT 2002, i Hannover, blev præsenteret af det engelske firma Olympia. Soundbug omdanner lydsignaler til så kraftige vibrationer, at vinduesruder, vægge, gulve, kort sagt enhver fast flade, kan omdannes til klangbund og dermed fungere som højttaler.

Soundbug er lidt mindre end en PC-mus og er udviklet på universitetet i Hull. Lydkvaliteten er som audio, ikke hi-fi, siger Olympias direktør, Richard May. Vi satser på de 8 til 16-årige som købere af Soundbuggen, der koster omkring 300 kr. Med et jack-stik kan den forbindes til CD- og minidisc-afspillere. Er man på biltur med forældrene, vil det givetvis være spændende at klæbe Soundbuggen op på en bagrude og omdanne kabinen til diskotek.

Soundbug-teknologien bygger på sonar-teknologi udviklet af militæret i USA. Nøgle-elementet er en plade af materialet Terfenol-D. Det består af 60 procent jern, tilsat de to metaller fra gruppen af "sjældne jordarter". Det er terbium og dysprosium. Terfenol ændrer struktur, når det udsættes for et magnetisk felt. Pladetykkelsen ændres, i takt med musiksignalet, kun nogle få my, men den kraft, pladen udøver på underslaget, svarer til, at omkring 200 kg svinger frem og tilbage. Derfor kan hele ruder eller vægge sættes i resonans-svingninger af det lille apparat.

Richard May fortæller, at det også kan omdanne lytterens kranium til klangkasse. Man skal blot holde Soundbuggen tæt ind til baghovedet, så føles det som om, lyden kommer inde fra hovedet, fra et punkt bag ved ørerne, hævder han. May fortæller også, at man har en håndfri mobiltelefon under udvikling. Den skal bruges under bilkørsel, og ligesom ved Soundbuggens musikudsendelser skal mobiltelefonsignalet forstærkes via bilens ruder. Så kan man tydeligt høre svigermor uden at tage røret og være til fare for trafikken imens.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten