Ny database kan afsløre, hvilke hospitaler der gør dig syg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny database kan afsløre, hvilke hospitaler der gør dig syg

Hvis man ligger på hospitalet er det oftest, fordi man er syg. Men omkring 60.000 patienter bliver årligt endnu mere syge på hospitalet, fordi de får tiltusket sig en eller anden infektion, mens de er indlagt.

Indtil videre har man ikke været i stand til at overvåge, hvilke infektioner der huserer på de danske sygehuse, men det er slut nu.

En ny database ved navn HAIBA, Hospital Acquired Infection database, skal nu indsamle data om, hvilke infektioner patienterne får, mens de er indlagt på landets hospitaler. Til at starte med fokuserer databasen på infektioner som blodforgiftning og diarré, og senere i år vil data om infektioner efter knæ- og hofteoperationer samt urinvejsbetændelse også blive tilgængelige for sygehuse og borgere på esundhed.dk. De første data offentliggøres 4. marts 2015.

»Det er et fantastisk system, fordi personalet har bedre mulighed for at følge med i forekomsten af infektioner på deres sygehus. Samtidig skal de ikke bruge tid på at registrere infektionerne, fordi det sker automatisk, men i stedet fokusere på, hvad patienterne fejler,« siger Kåre Mølbak, der er den overordnede chef for udviklingen af HAIBA samt overlæge og afdelingschef for infektionsepidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut.

Data skal igangsætte forebyggelse

Før i tiden var sygeplejersker og læger nødt til selv at registrere, hvis en patient havde fået en infektion, mens de har været indlagt, men HAIBA kan lave denne proces helt automatisk.

Når en patient bliver indlagt, bliver der under forløbet taget en række prøver, som sendes til undersøgelse. Hvis eksempelvis en blodprøve tages over 48 timer efter indlæggelse, og denne viser en blodforgiftning, er infektionen med stor sandsynlighed erhvervet på sygehuset. Disse data sendes til HAIBA, som helt automatisk registrerer, hvilket sygehus patienten er på, og hvilken infektion det drejer sig om.

Denne registrering betyder ifølge Kåre Mølbak, at sygehuse og almindelige borgere bedre kan se, hvor problemerne ligger og gøre en indsats for at bekæmpe infektionerne.

»Det allerførste, vi skal, er at synliggøre problemerne på en klar måde og have data, der kan ageres på. De data skal være med til at igangsætte initiativer til forebyggelse af infektioner. Ambitionen er altså ikke at indsamle data, men at der kommer lokale initiativer ud af det,« siger han.

60.000 bliver hvert år inficeret

Der har indtil nu været forskellige måder at overvåge infektionerne på, men de har alle været lokale eller for en kortere periode. Men det er ifølge Kåre Mølbak en rigtig god idé at overvåge forskellige typer infektioner, fordi det går ud over patienterne og effektiviteten på hospitalerne.

Knæ- og hofteoperationer er valgt, fordi der ifølge Kåre findes gode data på infektionsraten i disse operationer. Illustration: MC3 Kristopher Wilson/U.S. Navy

»Vi ved, at der årligt er omkring 60.000 patienter, der bliver inficeret, og det koster enormt meget. Ud over, at det er ubehageligt, så er det også rigtig dyrt, fordi patienterne får nogle længere forløb, men det betyder også meget for sygehusenes økonomi og effektivitet,« siger han og understreger, at forebyggelsen af infektionerne nemmere kan ske på et bredt datagrundlag.

»Forebyggelse kræver gode data, og det smarte ved, at det er landsdækkende, er, at vi kan få sammenlignelige data i modsætning til at hvert sygehus har deres eget overvågningssystem,« siger han.

Grunden til, at der endnu ikke har været en national overvågning af infektionerne, er ifølge Kåre Mølbak, at it-infrastrukturen ikke har været gearet til at håndtere sådan en stor database med data fra alle landets sygehuse.

Flere infektioner kan afsløres med bedre data

I det første stykke tid vil HAIBA kunne vise data om forekomsten af blodforgiftninger og diarré, fordi de er de hyppigste infektioner, men i princippet kan HAIBA vise alle typer infektioner, hvis der blot er data på dem.

»På sigt kan man få data om eksempelvis influenza på sygehusene eller andre luftvejsinfektioner, men det handler i høj grad om, hvilke data der er tilgængelige. Vi har eksempelvis ikke digitaliseret røntgenbilleder, men hvis vi får det, kan vi se på infektioner som lungebetændelse,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er min erfaring som overlæge med mange års sygehus erfaring at tal som 60.000 sygehus infektioner ikke kan genkendes i hverdagen og kan være vanskelige at bevise i virkeligheden. Det der sker er en statistisk beregning. De få gange jeg har forsøgt at finde et grundlag for denne type opstande har det ikke været muligt.
Men man skal også tænke på at det totale antal indlagte er omkring 1,2 millioner hvert år det svarer til 0,5%. Det synes jeg er fint, og æren her skal tilgå sygeplejerskerne. Kvaliteten er generelt meget høj, men det er der forbavsende nok ikke ret mange der interesserer sig for.
Større enheder er generelt mere udsatte og der vil være årstids variationer. Det mest kendte er måske de næsten årlige nova virus epidemier.

Så er der den gamle kliche om at patienter bruger tid foran PC'en for at finde "det bedste" noget som de ikke har den fjerneste mulighed da de ikke har et tilstrækkeligt kendskab.
Tidligere undersøgeøser har også vist at folk i almindelighed foretrækker det nærmeste sygehus og at mund til mund tæller rigtig meget. Man er mest optaget af at man får en god behandling.
Problemet her er at hvis alle områdets sygehuse har et dårligt" mund til mund rygte, så er patienter ikke hjulpet.

  • 0
  • 0

Hvis de tilmed kan reigstrere, hvilke rum og/eller personale som har været indblandet, kan man måske se endnu mere interessante statistikker.

  • 0
  • 0

Registrering er godt, men god praksis er bedre. Alle, der har været indlagt ved, at rengøring er et problem og at rengøring er det første der bliver sparet på.
Og så bør man genindføre besøgstider - med efterfølgende rengøring. Det er ulideligt - og især når man ligger på gangen - med den evige trafik. Det transporterer en masse bakterier, som raske kan tåle, men som svækkede patienter får det dårligere af.

  • 2
  • 0

Nej Læger er ikke uden fejl. men inden man definerer noget som en "fejl" bør man måske lige afgrænse hvad der er en egentlig fejl og hvad som skulle uhensigtmæssige arbejdsforhold, patientens eget bidrag etc.

Ad uhensigtmæssige forhold er f.eks. at mange sygehuse er enten så små at der ikke er kvalificere læger og andet personale til rådighed 24/7. Det koster for meget. Politisk vil manikke lukke mindre sygehuse. Så på disse gør læger og andet personale blot det bedste de formår indenfor de givne rammer.
På større sygehuse har man mange steder nok kvalificeret læger og personale i vagt 24/7 men i forhold til akutindtaget er bemandingen for lille.
De mange omrokeringer indenfor de sidste 10 år haft betydet at der i dag på mange afdelinger mangler sygeplejersker med erfaringer optjent gennem mange år indenfor pågældende speciale.

Ad patientens eget bidrag er f.eks. rygere. Tobaksrygning betyder at man ilter dårligere i vævet, dermed heler de sår og sammensyninger, som er lavet ikke helt så godt som hos ikke-rygere. Er det lægernes skyld?
MRSA. Flere og flere kommer med MRSA på sig. Mange har erhvervet dem i udlandet og flere erhverver dem her i landet grundet vores svineproduktion. Får man infektioner efter et kirurgisk indgreb - er det så lægens skyld eller??

Sådan kan man opstille rigtig mange forhold som forklarer at patienter ikke overlever eller får men / gener efter et sygehusophold.
Så her gælder det som det gør mange andre steder - alt er ikke sort/hvidt!

  • 2
  • 0

minder mere om udryddelses lejre end hospitaler

ER DET GODT..NEJ ELENDIGT

På grund af kronisk sygdom har jeg haft min gang på mange hospitaler i mange år.
Jeg har endnu ikke mødt nogen der forsøgte at gøre deres arbejde så dårligt som muligt.

Tvært i mod går mange ned på at forsøge at gøre et godt stykke arbejde. F. eks. sygeplejesker. Det er fysisk umuligt at være venlig og omsorgsfuld 8 timer i træk, en ting også pædagoger må sande.

Udtalelser som den du lige er kommet med viser din foragt og arrogance for andre mennesker.
Hvis du får en dårlig behandling har det muligvis årsag i dig selv.

Verden er ikke et perfekt sted, det er derfor vi er her. Så vi kan lære at blive bedre. Selv.

  • 1
  • 0

F. eks. sygeplejesker. Det er fysisk umuligt at være venlig og omsorgsfuld 8 timer i træk, en ting også pædagoger må sande.

Jeg tror sådan set ikke at det er fysisk umuligt --- hvis rammerne er til det.

Nu har jeg desværre selv været tæt på "den hvide verden" de sidste 2-3 måneder, og plejepersonalet (sygeplejersker og SOSU'er) har virkelig noget at se til på grund af underbemanding og/eller ikke-optimale arbejdsgange/dårlig ledelse.

Når tempoet bliver presset i vejret, ryger kvalitet og sikkerhed desværre modsat vej --- det kan f.eks. betyde at f.eks. drop-nåle ikke blive skiftet så hyppigt som de skal, eller huden bliver ikke sprittet så godt af som den burde, og dermed risiko for infektioner. Eller der sker udlevering af medicin til de forkerte patienter uden at personalet opdager det - medmindre patienterne opdager det og gør opmærksom på fejlen. Dette er ikke opdigtet - men oplevet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten