Ny danskudviklet strømforsyning på vej ind i 50.000 LED-pærer
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny danskudviklet strømforsyning på vej ind i 50.000 LED-pærer

En danskudviklet strømforsyning, der er op til 80 pct mindre, væsentligt billigere og mere holdbar end dem, vi kender fra elektronik i dag, har ifølge opfinderne potentiale til at blive brugt i alt fra fladskærme til satellitter. Den første ordre på 50.000 strømforsyninger fra det nystartede Nordic Power Converters skal dog bruges i LED-armaturer.

Det er virksomheden HeSaLight, der har købt de første 50.000 strømforsyninger af Nordic Power Converters til levering i Kina, hvor de derfor også skal produceres. Samtidig får virksomheden en investering på 13 mio. kr. og forventer at kunne udvide med en stribe ansatte til at udvikle konceptet.

Det sker, efter at virksomheden i begyndelsen af året flyttede fokus fra at sælge licensen til teknologien til en af de helt store elektronikvirksomheder på grund af den omstændelige beslutningsproces, en ny teknologi skal igennem før de helt store elektronikproducenter tør benytte det.

»I starten gik vi udelukkende efter de helt store virksomheder. Men bare det at få en kontrakt tog gerne seks måneder. De arbejder i meget store hierakier, som teknologien skal igennem. Det tager alt for lang tid,« fortæller direktør og medstifter i Nordic Power Converters Mickey Madsen.

Læs også: LED-lys får strømforsyning med antenneteknologi

Han understreger, at licensen stadig kan sælges videre på et senere tidspunkt. Virksomheden havde blandt andet kontakt til Osram, Philips og GE.

Ordren på de 50.000 enheder er den første, efter at virksomheden valgte at fokusere på business-to-business-salg. Og med den har teknologien, der blev opfundet for kun fire år siden som en del af et kandidatspeciale på DTU, nu fået kommerciel vind i sejlene.

Strømforsyningen fra Nordic Power Converters kan ifølge virksomheden selv benyttes i langt det meste forbrugerelektronik og spare plads og penge i forhold til de kendte typer strømforsyninger.

Læs også: Ny tech-pris går til firma bag ny type strømforsyning

Den væsentligste begrænsning er ifølge Mickey Madsen, at teknologien egner sig bedst til en effekt mellem 5 og 500 watt. Det betyder, at den indtil videre ikke er egnet til at blive brugt i de mindste stykker elektronik samt til helt store applikationer som eksempelvis vindmøller.

Størrelsesforskellen i forhold til en konventionel strømforsyning til eksempelvis en LED-pære opnås primært ved at kunne fjerne kernen i de spoler, der findes i en konventionel strømforsyning. Derfor kan man blandt andet lægge spolerne ned i printet og dermed spare plads. Herudover kan elektrolytiske kapacitorer i kredsløbet udskiftes med keramiske.

Begge disse udviklinger skyldes, at switch-frekvensen i strømforsyningen er væsentligt anderledes end de normale 100-200 kHz. I den nye strømforsyning kommer frekvensen helt op på 30-60 MHz.

Netop størrelsen og holdbarheden er blandt årsagerne til, at LED-belysning er en oplagt første udnyttelse af teknologien, påpeger Mickey Madsen. Det skyldes, at LED-pærer i dag primært begrænses af strømforsyningens levetid, ikke selve diodernes. Det er en af tre hovedårsager, fortæller Mickey Madsen.

Læs også: 500.000 kroner på vej til Danmarks mest lovende iværksætter

»Teknologisk set er det et godt match, fordi vores strømforsyninger leverer en meget konstant strøm. På sin vis er det snarere en strømforsyning end en spændingsforsyning. Derudover er vi kommet af med de mest upålidelige elementer, hvilket giver lang levetid,« siger han.

»Derudover er størrelsen ret vigtig i belysning. Den meget mindre størrelse giver mulighed for at lave nogle meget flottere designs uden at skulle tænke på klodsede strømforsyninger.«

Mickey Madsen håber, at konceptet inden for fem år er blevet så gennemprøvet inden for LED-belysning og en anden sektor, at det er klar til at blive solgt til et selskab, der har kræfterne til at tage det videre.

Præcis hvilket område der skal komme efter LED-belysning, ligger dog ikke fast endnu. Skærmteknologi og opladere er blandt de applikationer, Mickey Madsen har i kikkerten.

Lyder som en fornuftig løsning, når nu alt kina knaldet, konsekvent benytter elektrolytter med kort levetid... Men hvor meget støjer de så, skal de indkapsles, og filtreres fra net-spændingen?

  • 5
  • 1

Kan man virkelig overholde EMC direktivet med åbne luftspoler uden nogen form for afskærmning?

Nogle af de aller største støjkilder idag er netop de mange switch-mode forsyninger til f.eks. LED belysning, lavenergipærer og diverse ladere. Mange radioamatører har måttet konstatere, at det har givet en voldsom støj på HF båndene, og med en switch frekvens på 30-60 MHz med diverse højere harmoniske kunne turen godt komme til VHF og UHF området, så det f.eks. forstyrrer TV-modtagelse og DAB radioer.

  • 9
  • 1

Enig, man kan aldrig lave en særlig god afskærmning (metalchassis med påskruet låg, f.eks.) i en billig lyspære. Det ville være interessant at vide hvor langt væk man man måle interferensen fra sådan en forsyning.

  • 4
  • 0

Sagtens.

Ved 30-60 MHz fungerer lederbanerne i transformatoren som strip-lines. Der vil ikke være meget felt uden for "kanterne" af spolen.

Planare transformatorer er meget mere ideelle end "de normale" med spoletråd.

  • 2
  • 1

Mht til Afskärming -

Kredslöbet er fysisk meget mindre end bölgelängden så der findes ikke rigtigt nogle gode antenner der kan kople RF ud i rummet. Hvis man har T-filtre til et jordplan så RF ikke kommer på ledningerne burde det väre helt OK. Naturligvis bruger man sinus-formede strömme og soft-recovery ensrettere, så man har styr på overtonerne.

  • 1
  • 3

Ved 30-60 MHz fungerer lederbanerne i transformatoren som strip-lines.

Hvor ser du de transformatorer og strip-lines (transmissionslinjer), og hvorfor mener du, at lederbaner (først) begynder at opføre sig som transmissionslinjer ved 30-60 MHz?

På printet i midten kan jeg ikke få øje på andet end 3 helt åbne luftspoler og ingen transformatorer. Der er jo tydeligvis kun 2 loddetilslutninger til hver. De skrå baner på printet til højre kunne antyde, at der også her er tale om ganske normale spoler opbygget med skrå baner og gennempletteringer i alle hjørnerne. Jeg kan stadig ikke få øje på nogen stripline transformatorer, som ville kræve en sammenfletning af en primær og en sekundær vinding, hvor man pga. omsærningsforholdet skulle vikle med et "kabel" bestående af mange primærledere og én sekundær leder.

  • 1
  • 2

Kredslöbet er fysisk meget mindre end bölgelängden så der findes ikke rigtigt nogle gode antenner der kan kople RF ud i rummet.

I så flad ville ingen mobiltelefoner virke! Den laveste bølgelængde ved 2G (GSM), 3G (UTMS) og 4G (LTE) er 800-900 MHz, og her er bølgelængden 33-38 cm, hvilket er væsentlig over mobiltelefonernes fysiske størrelse. I praksis kan du få brugbare, men selvfølgelig ikke super effektive keramiske antenner til disse frekvenser på få cm længde. Har du aldrig hørt om nedspolede antenner?

Naturligvis bruger man sinus-formede strömme og soft-recovery ensrettere, så man har styr på overtonerne.

Formodentlig er der for at reducere problemer med tab, parasitiske kapaciteter og spredningsselvinduktion tale om en (quasi) resonant-mode konverter, og her er strømmene altså ikke perfekt sinusformede.

  • 3
  • 2

ja kineserne er fremme i skoene , de køber de første , og så kopierer de resten. så kører det for dem............

  • 0
  • 1

Hvis ikke Ingeniøren kan levere noget der bare tangerer en teknisk beskrivelse, så kan vi jo lige så godt læse om projektet i Berlingskes Business-sektion :-/

  • 4
  • 1

Hej Tomas og Carsten

Der er som I rigtigt bemærker ikke gået langt ned i teknikken i denne historie. Det skyldes, at nyheden ikke ligger i teknologien, men i, at den nu faktisk er afsat og ikke kun eksisterer i et laboratorium. Ellers kunne vi bare gentage historien, som Carsten linker til, da der med Mickey Madsens egne ord ikke er sket en væsentlig teknologisk ændring siden da.

Netop derfor er der også linket til de historier, vi tidligere har skrevet om teknologien i artiklen (herunder den Carsten også linker til), så man kan få flere detaljer om teknologien og forhistorien.

Mvh Christian, Ingeniøren

  • 3
  • 0

Netop derfor er der også linket til de historier, vi tidligere har skrevet om teknologien i artiklen (herunder den Carsten også linker til), så man kan få flere detaljer om teknologien og forhistorien.

Den link havde jeg overset, men kunne huske, at jeg selv tidligere havde deltaget i diskusionen :-)
Der er dog heller ikke mere teknologisk information i den gamle link, end det sagtens kan forstås af husmoderforeningen, så jeg giver Tomas ret i, at ingeniører nok godt kunne ønske sig lidt mere.

  • 4
  • 0

Tænker du ligesom jeg, hvordan de opnår galvanisk adskillelse mellem primær og sekundær spænding?
Hvis det skulle være til en mobiltelefonlader, bør der f.eks. Være adskillelse med testspænding på op mod 4KV.
I dag er forsyningerne netop galvanisk adskilt.

  • 0
  • 0

Håber der snart kommer en langlivet trend, til at indlægge 12 volt stikkontakter og lampeudtag side om side med 230 volt ved nybyggeri.

Det gør jeg mit til - dog i 20 V version, som tillader væsentlig mere effekt og passer perfekt med det højeste niveau af såvel USB Power Delivery (det nye USB-C stik) og Qualcomms Quick Charge 2.0 og 3.0 klasse B - se www.max-i.org og diskussionen i den oprindelige tråd: http://ing.dk/artikel/led-lys-faar-stroemf... . 20 V er også den højeste spænding, hvor lysbuerisikoen er til at styre på en fornuftig måde selv ved strømme på op til 40 A - se Annex E i http://www.max-i.org/specification.pdf .

Det vil gøre livet lettere for alle parter, undtagen installatøren.

Det vil faktisk også gøre livet lettere for installatøren, da han slipper for en stor del punkt-til-punkt forbindelser og blot kobler 20-V kontakter og lamper ind på en fælles ringstruktur. Det gør det også nemt at ændre hvilke kontakter, der skal betjene hvad. Det er specielt vigtigt i moderne nybyggeri, hvor der kræves en næsten hysterisk tæthed, og hvor man derfor har en dampspærre fra ydervæg til ydervæg. Elinstallationerne laves så i et forsænket loft; men da man ikke kan komme til dem fra oversiden, er det i realiteten umuligt at ændre senere uden at rive loftet ned.

  • 1
  • 0

Hvor ser du de transformatorer og strip-lines (transmissionslinjer),


Jeg går ud fra at man naturligvis har et 4-lags print med en planar transformator mellem lag 2-3 fordi dette er det tykkeste - inde i printet. Enhver leder over et jordplan - som kan väre returlederen eller også sekundäviklingen i en planar transformator(!), opförer sig som en strip-line når frekvensen bliver höj nok i forhold til "fysikken". Strömmen fölger den mindste Impedans. Det er en glidende overgang, der er ingen magisk frekvens og det er forholdsvis enkelt at visualisere.

og hvorfor mener du, at lederbaner (først) begynder at opføre sig som transmissionslinjer ved 30-60 MHz?


Og - Hvorfor mener du at jeg mener et eller andet som du påstår at jeg mener i stedet for at läse teksten? Er det virkeligt så svärt at finde noget at brokke sig over eller at acceptere at nogen ved hvordan man designer den slags ting og har gjort det för?

I så flad ville ingen mobiltelefoner virke!


Blah & Mere Blah! Beklager at sige det, men, der findes rigeligt med litteratur om emnet som det, tilsyneladende, vil väre mere produktivt at läse end at jeg skal forsvare(?) hvordan verden er skruet sammen. Jeg har hört der er penge i det også.

  • 1
  • 5

Jeg går ud fra at man naturligvis har et 4-lags print med en planar transformator mellem lag 2-3 fordi dette er det tykkeste - inde i printet.

Og jeg går ud fra, at det er et billigt 2-lags print, hvis det skal give økonomisk menig at benytte denne teknik i forbindelse med LED belysning. Desuden er det vist ganske klart, at spolerne på det midterste billede ikke er transformatorer.

Enhver leder over et jordplan - som kan väre returlederen eller også sekundäviklingen i en planar transformator(!), opförer sig som en strip-line når frekvensen bliver höj nok i forhold til "fysikken". Strömmen fölger den mindste Impedans. Det er en glidende overgang, der er ingen magisk frekvens og det er forholdsvis enkelt at visualisere.

Høj nok i forhold til fysikken??

Impedansen af en transmissionslinje er givet præcist ved:

Z0 = sqrt((R + jwL)/(G + jwC)), hvor w er anvendt som symbol for omega.

Selv ved 0 Hz = DC er impedansen altså veldefineret, men nærmer sig uendelig. G (ledningsevnen af isolationsmaterialet) er normalt tæt på 0 og kan derfor ignoreres på frekvenser, hvor der ikke er nævneværdige dielektriske tab, så formlen bliver til Z0 = sqrt(L/C), når R << jwL, hvilket i en normal leder sker ved ganske få kHz; men stadigvæk er impedansen veldefineret under den frekvens - den er bare ikke ren ohmsk! Når f.eks. en telefonlinje normalt regnes til 600 ohm og ikke 120 ohm, er det netop fordi, der stadig er et betydeligt bidrag fra seriemodstanden R. Når frekvensen øges over i størrelsesordenen 7-10 kHz, går impedansen mod 120 ohm. Derfor består en xDSL terminering (filter) i sin simpleste form af et netværk bestående af 120 ohm modstand i serie med en parallelforbindelse af en 470 ohm modstand (total 590 ohm) og en kondensator.

Uanset din opfattelse af "fysikken" er der imidlertid stadig ikke tale om en strip-line transformator, for en sådan vikles multi-filart med et "kabel" bestående af primær- og sekundærviklinger, og det er der helt klart ikke tale om her, hvor hver spole kun har to loddepunkter.

I så flad ville ingen mobiltelefoner virke!

Blah & Mere Blah! Beklager at sige det, men, der findes rigeligt med litteratur om emnet som det,

Ja, og den burde du læse, da din viden om "fysikken" åbenbart lader en del tilbage at ønske. Her er et eksempel på en kun 12 mm lang dual-band antenne til 850-1900 MHz: http://www.pulseelectronics.com/products/o... - altså med en længde på kun 3,4 % af længste bølgelængde, og den skulle derfor ifølge dig ikke kunne virke.

  • 2
  • 0

quote:"dog i 20 V version"
Er det veksel eller jævn?
Er der ikke forfærdelig mange ting der køre 12 v og derfor kan spare en trafo?

Det er jævnstrøm. Derved har man også mulighed for let at lave batteri backup (3 stk. 6 V batterier) og solcelledrift uden at skulle ofre dyre invertersystemer.

12 V er ganske simpelt for lidt til den effekt, som kræves til LED belysning, og det er ikke nok til at lade Laptop PC'er, der typisk har 4 Li-ion celler. Desuden muliggør det ikke de øverste niveauer af USB Power Delivery og Quick Charge, som netop er sat til 20 V aht. Laptop PC'er, skærme etc., så 12 V er dømt ude. 24-29 V kunne være en mulighed; men ved 40 A kan man trække lysbuer på op til 10 mm længde, så der kræves en kostbar lysbuebeskyttelse. Desuden kræver det en switch-mode converter i alle udtag, hvis 20 V skal understøttes.

  • 3
  • 0

I følge EN60065 skal der jo være en krybeafstand på 4 mm mellem primær og sekundær ved 230V AC, der synes jeg ikke man kan se på billedet. Så umiddelbart ville jeg antage at der ikke er net isolation i den strømforsyning, men det er jo svært at sige med sikkerhed.

Det samme for sikringen til nettet, som den "traditionelle" strømforsyning dog har husket.

Så måske ikke en helt retfærdig sammenligning, men alligevel cool teknologi.

En ting der er lidt svært for mig at forstå er at de påstår at prisen er lavere på den nye teknologi.. Printet er jo åbenlyst samme størrelse. Så det er ikke der besparelserne ligger.

En lyt på 1 uF 400V koster måske 50 øre, mens en keramisk str. 2220 på 500V koster op imod 10 kr stykket, og man kan se 6 stk. bare af dem. Det regnestykke kan jeg godt nok ikke få til at hænge sammen :-)

  • 3
  • 0

De LED pærer jeg har kigget på (indeni) har ingen galvanisk isolation, nok heller ikke den viste.

Men min allerførste tanke var den samme som Lars' - alle disse keramiske kondensatorer er bestemt ikke billige.

  • 4
  • 1

Peter, jeps pr. stk.

5$ pr. stk. :-D

Men jeg havde fundet nogle hos digikey til godt en $ stykket men det var så kun 0.22uF.

Keramiske er fine ved lave spændinger, som 3.3V eller 5V, men allerede ved 25 - 50V begynder kapaciteten af falde drastisk ved stigende spændinger. Så ved 500 V er den ikke længere på 0.22 uF, men der er nærmere kun 50 nF tilbage. Så det er lidt op ad bakke.

  • 2
  • 0

Kondensatorproblematikken viser med al ønskelig tydelighed én af årsagerne til, at det ikke er nogen god idé at satse på 230 Vac til fremtidens LED belysning og andre laveffekt anvendelser.

  • Man kan anvende elektrolytkondensatorer. De er billige; men de er for "tykmavede" til mange anvendelser, og det er næsten umuligt at skabe en levetid på højde med selve LED'erne, så levetiden sættes i praksis af strømforsyningen.

  • Man kan anvende keramiske kondensatorer; men de koster en formue ved høje spændinger, og de store pakninger giver risiko for revnedannelse i kondensatorerne pga. mekaniske spændinger.

  • Man kan anvende filmkondensatorer; men de fylder for meget, og selv MKP kondensatorer (mixed papir og polypropylen) kan degenereres chokerende hurtigt. Jeg har netop skiftet en MKP X2 kondensator i strømforsyningen til en køleskabsstyring, hvor kondensatoren var degenereret fra 1 uF til 0,17 uF på kun ca. 10 år ved næsten sinusformede strømme på kun omkring 70 mArms.

Uanset hvad, man vælger, er det som at vælge mellem pest og kolera, og selv med VHF teknik får man hverken pris eller størrelse reduceret så meget, at det virkelig batter. Kun ved drift direkte fra en passende lavspændt DC spænding kan man skippe for hele strømforsyningsproblematikken og kan klare sig med lavspændte keramiske kondensatorer på nogle få uF - specielt hvis man anvender PCM (Pulse Code Modulation) eller Sigma-Delta modulation til dimming i stedet for PWM, så pulsbredden kun er i størrelsesordenen 1 us.

  • 1
  • 0

Carsten der skal du lige være opmærksom på at din X2 kondensator er en speciel konstruktion, hvor pladerne kan koble sig ud af kredsløbet hvis der sker overslag, aka 'selvhelende' konstruktion. Der sidder så at sige en lille sikring i serie med hver plade, så den bliver mindre og mindre med årene.
Dette gælder ikke for almindelige kondensatorer.

  • 2
  • 0

Carsten der skal du lige være opmærksom på at din X2 kondensator er en speciel konstruktion, hvor pladerne kan koble sig ud af kredsløbet hvis der sker overslag, aka 'selvhelende' konstruktion. Der sidder så at sige en lille sikring i serie med hver plade, så den bliver mindre og mindre med årene.

Ja, det ved jeg godt, og det samme gælder for motorkondensatorer, som i praksis må betegnes som en sliddel; men det viser bare, at også filmkondensatorer kan være problematiske ved høje spændinger - specielt hvis man vil anvende godkendte typer for at beskytte mod kortslutninger, overophedning og brand. Har kondensatorerne ikke en indbygget beskyttelse, må den findes andetsteds, og som dig kan jeg heller ikke finde nogen sikringer på det viste kredsløb!

  • 1
  • 0

Jeg håber da så sandeligt at de husker at overholde EMC direktivet, da det vil kunne lægge alt radio kommunikation ned i området.

Eventuelt vil 27 MHz være den rigtige frekvens at anvende, da den jo allerede er lagt ud til industrielle formål, som "skraldespands" frekvens.

Hilsen Stig.

  • 1
  • 0

Reduktion af størrelse og pris vil helt sikkert blive modtaget med kyshånd af industrien, men jeg er ikke sikker på, at producenterne er interesseret i, at produkter til private forbrugere får længere levetid.

Producenterne vil gerne kunne styre levetiden, så produkterne ikke holder for længe - også kaldet "planlagt forældelse".

  • 1
  • 0

Jeg tror det største problem ved højre frekvenser, er at få gode transistorer, og styre dem korrekt, så der opnås lavt effekttab. Dertil er en udfordring at lave printet, når alle baner kobler til hinanden.

Selvom banerne er små i forhold til frekvensen, så er det langtfra tilfældet i en LED-lampe, som tilkobles lysnettet. Ledningerne der forbindes til lampen, udgør nemt en antenne, som et skiftende elektromagnetisk felt kan udbrede sig igennem. Og den har langt større udstrækning end bølgelængden. Der er også udstråling under bølgelængden, og en antenne kan nemt være en halv, eller en kvart bølgelængde.

Hvis de kan styre frekvensen, kan man måske "tune" den, til at primært ramme en valgt frekvens, og få godkendt at anvende den til belysningsformål.

Ofte går man den modsatte vej, og søger at undgå der rammes en frekvens - hvis frekvensbåndet flades ud over et større område, generer det ikke så nemt radiomodtagelsen, og det er nemmere at få igennem EMC test. Ved EMC test tjekkes støjniveauets spektrum, så hvis det kan flades ud, og ikke har en spids, så er muligt at få det godkendt, trods stor udstråling.

Med hensyn til DC-forsyningsnet i huse, tror jeg ikke det har en fremtid. Strømforsyninger er blevet så billige og små, at det ikke betaler sig. Det er billigere at købe en strømforsyning, end at betale det ekstra kobber, som et DC-net vil koste. Trafoer koster så lidt, at man i dag placerer dem på printboards, for at undgå at trække en tyk bane...

Ikke mindst giver trafoer effektiv DC adskillelse, og det er en fordel frem for DC-net. Laves et DC-net, er stor sandsynlighed for, at du alligevel skal have det adskilt galvanisk, og må sætte en trafo ind. Den bliver dyrere når den laves til lavere spænding, end hvis den konvertere fra en høj til lav spænding, primært på grund af strømmenes størrelse og transistorerne.

  • 0
  • 0

Kondensatorproblemer

Kondensatorproblematikken viser med al ønskelig tydelighed én af årsagerne til, at det ikke er nogen god idé at satse på 230 Vac til fremtidens LED belysning og andre laveffekt anvendelser.

Man kan anvende elektrolytkondensatorer. De er billige; men de er for &quot;tykmavede&quot; til mange anvendelser, og det er næsten umuligt at skabe en levetid på højde med selve LED&#039;erne, så levetiden sættes i praksis af strømforsyningen.

Man kan anvende keramiske kondensatorer; men de koster en formue ved høje spændinger, og de store pakninger giver risiko for revnedannelse i kondensatorerne pga. mekaniske spændinger.

Man kan anvende filmkondensatorer; men de fylder for meget, og selv MKP kondensatorer (mixed papir og polypropylen) kan degenereres chokerende hurtigt. Jeg har netop skiftet en MKP X2 kondensator i strømforsyningen til en køleskabsstyring, hvor kondensatoren var degenereret fra 1 uF til 0,17 uF på kun ca. 10 år ved næsten sinusformede strømme på kun omkring 70 mArms.  

Uanset hvad, man vælger, er det som at vælge mellem pest og kolera, og selv med VHF teknik får man hverken pris eller størrelse reduceret så meget, at det virkelig batter. Kun ved drift direkte fra en passende lavspændt DC spænding kan man skippe for hele strømforsyningsproblematikken og kan klare sig med lavspændte keramiske kondensatorer på nogle få uF - specielt hvis man anvender PCM (Pulse Code Modulation) eller Sigma-Delta modulation til dimming i stedet for PWM, så pulsbredden kun er i størrelsesordenen 1 us.

Du kan føre tre faser ud, og undgå elektrolyt kondensatoren.
Det er muligt at samtidigt designe HF for-regulatorer uden brug af lytter, som sikrer strøm og spænding er i fase. Der er ingen fordel at føre DC ud.

Har du meget computerudstyr samlet, er en fordel at anvende samme strømforsyning. Ofte giver det større energieffektivitet, og prismæssigt er det lavere.

Her har vi allerede fået USB-strøm standarden, og de fleste USB strømadaptere har stik til at drive flere apparater. Fremtidens elektronik bør laves til USB-strøm standarden, så der ved en computer, kun er nødvendigt med en USB strøm adapter. Måske indbygget i computeren.

Et DC-net giver ingen mening. Kobberprisen langt overgår de 5 kr. som en 2A strømforsyning koster.

Dertil kommer, at du jo skal have DC strømforsyningen alligevel, og prisen for denne er større per watt end for mindre decentrale forsyninger.

En 12V DC strøm i huse, er ligeså tåbeligt, som det vil være at sløjfe alle transformerstationer, og føre 220V ud direkte fra elværket.

  • 0
  • 0

God idé - Desværre ikke alene på markedet...

Et MIT spin-off er allerede igang med 30-300 MHZ strømforsyninger til laptops - så de har travlt! Eller adskiller konceptet sig væsentligt?

http://finsix.com/dart/


FINSix har udskudt Dart's lanceringsdato utallige gange, så længe at forsnkelsen nu bliver talt i år i stedet for måneder. I mellemtiden er de blevet overhalet indenom af Avogy som har lavet en tilsvarende laptop lader kaldet Zolt der allerede kan købes, mens FINSix stadig ikke har lanceret deres Dart.

Avogy Zolt: https://www.gozolt.com

Jeg tror det største problem ved højre frekvenser, er at få gode transistorer, og styre dem korrekt, så der opnås lavt effekttab. Dertil er en udfordring at lave printet, når alle baner kobler til hinanden.


Her er en interessant artikel om mangel på tilgængelige GaN (Gallium Nitride) halvledere som ønskes anvendt til denne type meget højfrekvente SMPS. Artiklen omhandler også Avogy Zolt og FINSix Dart og hvorfor FINSix har haft så store porblemer med at få lancere Dart: http://www.pointthepower.com/is-gans-power...

  • 1
  • 0

Hej Lasse
Gode LED filament lyskilder bruger stadigvæk kondensatorer...
Har set dem uden kondensatorer, men så skal du også leve med et 50Hz flimmer lys, næppe særligt sjovt, og ikke godt når du skal tage billeder...!

Mvh. Mike
Prolys

  • 3
  • 0

Heldigvis har de fleste kondensatorfri LED lyskilder dobbeltensretning, således at der er tale om 100Hz flimmerlys, hvilket er lidt lettere at leve med.

  • 2
  • 0