En lille dansk iværksættervirksomhed har måske fundet svaret på, hvordan man kan genanvende et stigende antal brugte kunstgræsbaner, der i dag køres på deponi eller afbrændes.
Virksomheden hedder Re-Match og har udviklet en metode, der kan rense materialerne fra de gamle baner til en renhedsgrad på minimum 99,9 procent.
»Der er ingen, der har gjort det her før. Vi har fundet en unik metode til at separere materialerne, så de kan genbruges i nye kunstgræsbaner eller som råmaterialer i andre industrier,« siger Nikolaj Magne Larsen, der er administrerende direktør i den lille virksomhed.
Læs også: Nyt affaldsproblem: Kasserede kunstgræs-fodboldbaner
Firmaet sætter flere sorteringsmaskiner sammen i en række forskellige separationstrin. Processen anvender sigtning, beluftning og beskæring, og på skrånende separationsborde udnytter man blandt andet tyngdekraften til at skille enkeltkomponenter fra hinanden, frasortere urenheder og sigte til de ønskede størrelser.
Re-Match har patentansøgt metoden, og derfor ønsker Nikolaj Magne Larsen ikke at gå i detaljer med selve teknologien. Pointen er dog, at den brugte bane i processen bliver opdelt til gummi, sand, plast fra græsstråene og backingmateriale.
»Det er ikke noget med, at vi selv står og leger i et værksted. Hvert trin er testet et utal af gange på de aktuelle maskiner i samarbejde med ingeniører inden for området, så kunderne kan se, at det her virker i praksis. Det, vi mangler, er at sætte maskinerne i det samme lokale i den nye proces,« siger Nikolaj Magne Larsen.
Brugte baner er et stort problem
Det vil efter planen ske i løbet af efteråret, hvor Re-Match forventer at have en fabrik etableret et sted langs E45-motorvejen i Jylland. Det vil være optimalt for at kunne få baner fra hele Nordeuropa, lyder forklaringen.
»Brugte baner er et problem i hele verden herunder flere lande i Norden, og vi har allerede fået meget positive tilkendegivelser fra interesserede kunder, herunder kommuner og nationale fodboldforbund,« siger Nikolaj Magne Larsen.
Danskernes idé om at genanvende banerne møder stor opbakning herhjemme og ikke mindst i Norge, der udgør det største marked for kunstgræsbaner. Flere kilder, som Ingeniøren har talt med om miljøproblemerne i forbindelse med kunstgræsbanerne, udtrykker stor interesse for projektet. Ikke mindst i Norge, hvor man har over 1.000 baner, er der interesse.
»Det er en vældig interessant løsning, som vi følger tæt. I Norge anslår vi, at der om få år vil være cirka 100 baner om året, der skal håndteres. Vi vil gerne genbruge så meget som muligt fra banerne,« siger Ib Mikkelsen, der er byggeleder i Stavanger Kommune og ekspert i kunstgræsbaner.
Også i Danmark vækker ideen opsigt. Anne Mette Dahl Jensen er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, og har faciliteret en række temadage om kunstgræsbanerne. Hun er umiddelbart meget positiv over for genanvendelsen.
»Hvis deres teknologi rent faktisk virker, vil det være en meget stor forbedring og en miljørigtig og bæredygtig måde at løse et problem på, som ingen rigtig har en god løsning på i dag,« siger Anne Mette Dahl Jensen.
Læs også: Kunstgræs-fodboldbaner sender giftige blødgørere og metaller ud i vandmiljøet
Der er dog også enkelte skeptiske røster. Nils H. Nilsson er ekspert i plast og gummi ved Teknologisk Institut. Han er i tvivl om værdien af både plaststråene, der typisk er i grønt indfarvet polyethylen, og det brugte gummi-infill, der har været udendørs i en kunstgræsbane gennem mange år.
Materialerne bliver udsat for nedbrydning af vejrliget i form af ilt, UV-lys, fugt mm. samt for mekanisk slid som følge af boldspillet, anfører han.
»Det kan forringe plastens egenskaber så meget, at den ikke kan genbruges i nye baner,« siger Nils H. Nilsson, der tilføjer, at gummi-infill kan miste sine elastiske egenskaber, men at man kan udskifte det. Det kan man ikke med måttens plaststrå.
Han vil dog tage ideen med på et møde i Innosort, der er et fireårigt innovationskonsortium, støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og blandt andet udvikler teknologier til at forbedre udsorteringen af blandt andet plastmaterialer og øge genanvendelsen af disse, fortæller han.
Andre muligheder for anvendelse
Nikolaj Magne Larsen anerkender, at især gummi kan ændre egenskaber over tid, så det ikke kan genbruges i banerne. Men det er teori, når det kommer til banerne, blandt andet fordi gummiet ligger beskyttet mellem lange græsstrå, og reelt er kun cirka 20 procent af gummiet udsat for UV-Lys, fastholder han.
Re-Match siger, at forsøg viser, at 75 procent af gummiet er godt nok til, at det kan bruges i nye baner. Den eneste ændring, firmaet har observeret, er, at kornstørrelserne på gummifraktionerne over tid ændrer sig, således at cirka 25 procent af de oprindelige partikler er for små til at kunne genanvendes i kunstgræsbanerne, fordi det potentielt kan stoppe dræningen i banerne. Det materiale vil blive sorteret fra og solgt til anden industri.
For at finde andre anvendelsesmuligheder har Re-Match indgået et samarbejde med Force Technology, der hjælper med at teste de separerede materialer og deres funktionalitet.
Re-Match hævder, at genanvendelse bliver billigere end at sende kunstgræsbanerne på deponi. Virksomheden har fået penge fra Grøn Omstillingsfond og er nu begyndt at indsamle de første baner.
