Ny dansk skibsantenne udnytter tv-satellitter til lynhurtigt internet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny dansk skibsantenne udnytter tv-satellitter til lynhurtigt internet

Med firmaets største selvudviklede antenne prøver den danske satellitkommunikationsvirksomhed Thrane & Thrane nu at udnytte frekvenserne på KU-båndet hos gamle tv-satellitter.

Overalt er frekvensområderne nemlig pressede, og i modsætning til samarbejdspartneren Inmarsats satellitter, så kan de danske ingeniører give langt hurtigere og billigere internet til skibe på KU-båndet. Verden over efterspørger rederier nemlig i stigende grad netforbindelser til søs.

Men udnyttelsen af højere frekvensområder stiller danskerne over for store udfordringer. På KU-båndet skal antennens stråle op til satellitten nemlig være smallere og mere koncentreret, end ingeniørerne er vant til.

Læs også: Se Thrane-ingeniør teste ny kæmpe skibsantenne

»Vi plejer at arbejde i de lave frekvenser på L-bånd, hvor bredden af strålen kan variere med plus/minus 4 grader. Men vores nyeste antenne, Sailor 900, er 20 gange smallere. Nu skal vi ramme inden for 0,2 graders nøjagtighed. Det har presset os til at gå nye veje,« siger Ulrich Gothelf, der er udviklingsingeniør i Thrane & Thrane.

Eksempelvis har Thrane for første gang taget en parabolantenne i brug, og de gamle stepper-motorer er udskiftet med DC-motorer. Steppermotorerne virkede ved at bevæge sig i ryk, hvor de typisk hakkede sig gennem 200 step på en omgang. DC-motorerne bevæger sig ikke i ryk, men drejer jævnt og kan stoppes på et hvilket som helst sted. Men DC-motorerne krævede, at ingeniørerne udviklede en helt ny styringselektronik til deres nye antenne, Sailor 900 Vsat-antennen, der kom på markedet for første gang i starten af oktober.

Mærker sig frem til optimalt signal

Med antennen følger også en gammelkendt teknologi, som Thrane & Thrane for første gang har taget til sig og udviklet databehandling til.

For at optimere antennens pegenøjagtighed udfører antennen konstant et såkaldt konisk scan, hvor antennen bevæger sig i så små cirkler, at man skal knibe øjnene sammen for at se det. Med små cirkler 'mærker' antennen selv efter, hvor det bedste signal findes, og justerer sig ind efter det.

Samtidig sørger en servo på bagsiden af parabolantennen for, at modtageren indstilles til samme polarisering som det modtagne satellit-signal.

Antennen benytter sig også af en indbygget GPS samt skibets kompas. Og tre accelerometre og tre servoer sørger for, at antennen hele tiden peger nøjagtig mod satellitten. Alt sammen for at udnytte KU-båndet. Uden evnen til at pejle præcist får virksomheder nemlig ikke godkendt sine produkter, eller de risikerer at forstyrre andre frekvenser eller satellitter, hvis beamet rammer forkert.

Tv-satellitterne over eksempelvis USA er så tætpakkede, at der kun er to grader mellem hver, og med et skævt beam risikerer man at slukke for tv-serier i USA.

»KU-båndet er dog også særligt, fordi det er en slags røver-og-bandit-bånd. Selvom man er forpligtet til at betale for brugen af frekvenser, så kan alle og enhver udnytte frekvenserne, og det sker, at man må lukke dele af båndet ned for at finde tyve, der stjæler frekvensområder,« siger Anders Pjetursson, der er chef for terminaludviklingen hos Thrane & Thrane i Lyngby.

Fremtiden lurer i høje frekvenslag

Ifølge produktchef Anders Bertelsen fra Polaris, så er Thrane & Thrane begyndt at udforske KU-båndet, fordi efterspørgslen på internet til søs stiger. I dag kan Inmarsat-satellitterne nemlig kun levere hastigheder på 500 kB pr. sekund, mens KU-båndet kan levere hastigheder på op til 2 MB pr. sekund med et standard-abonnement ved at bruge de såkaldte Vsat-antenner til KU-båndet.

»Fordelen ved Vsat er, at man kan købe en bestemt hastighed og have ubegrænset internet-forbrug, og så kan alle gå på nettet lige så tosset, de vil. Det er muligt med Sailor 900, men internet via KU-båndet virker ikke alle steder til søs. Fordi det kører på gamle fjernsyns-satellitter, så er det mest rettet mod beboede områder og det giver huller i forbindelserne til søs, især på den sydlige halvkugle,« siger Anders Bertelsen og minder om, at den nye Sailor 900 kun er beregnet til de helt store skibe. Prisen er også helt oppe på 320.000 kroner. Hertil kommer så betaling for at være på nettet.

Allerede i 2013 er det dog planen, at Thrane & Thrane vil bygge antenner til KA-båndet, der befinder sig på et endnu højere frekvensniveau. Virksomheden har netop indgået en aftale med Inmarsat om at være central producent, når Inmarsat lancerer satellit-kommunikationsnetværket Global Express, der formentlig vil give internethastigheder på op til 50 MB pr. sekund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det gamle skal tjene til det ny" lyder et gammelt ordsprog.

Selvfølgelig, er det en fordel at der overhovedet er internet til søs, men helt ærligt! Sølle 2 Mb/sec!?!? Hvordan kan det blive så dyrt, eftersom udstyret allerede findes? Jeg mener, det kan vel ikke have kostet mange basører at designe en PWM-controller til en DC motor!?

Prisen er jo det rene vanvid!

  • 0
  • 0

"Det gamle skal tjene til det ny" lyder et gammelt ordsprog.

Selvfølgelig, er det en fordel at der overhovedet er internet til søs, men helt ærligt! Sølle 2 Mb/sec!?!? Hvordan kan det blive så dyrt, eftersom udstyret allerede findes? Jeg mener, det kan vel ikke have kostet mange basører at designe en PWM-controller til en DC motor!?

Prisen er jo det rene vanvid!

Nu står der godt nok 2 MB/sec og det synes jeg da er rimeligt okay, selv til store skibe.

Noget andet er - hvad er forsinkelsen?

  • 0
  • 0

Nu står der godt nok 2 MB/sec og det synes jeg da er rimeligt okay, selv til store skibe.

Noget andet er - hvad er forsinkelsen?

Alle disse potensforstyrrede hastighedsfreaks - 2 Mbps er da en udemærket hastighed til næsten alt andet end - nåja gadget type pjank -
Internettet skal ikke være morsomt og underholdende, det skal i første række bruges til nyttige formål.

Forsinkelsen er langt mere afgørende til mange formål - og her er 2 x 35.000 km hver vej jo ikke sådan at komme uden om.

Lars :)

  • 0
  • 0

Der er ca. 1/4 sekund forsinkelse på download !
Men, hvis der skal uploades og ventes på download, så ender det på det "frygtelige" tal: 1/2 sekund ! :-)

  • 0
  • 0

Jeg mener, det kan vel ikke have kostet mange basører at designe en PWM-controller til en DC motor!?

Uden at kende mere til sagen end hvad der står i artiklen - har du overvejet at skibe har det med at bevæge sig i alle 3 dimensioner? De vibrerer også en del og så er de som oftest omgivet af noget ret korrosivt stads (det hedder vist saltvand) ...

Bjørn

  • 0
  • 0

Selvfølgelig, er det en fordel at der overhovedet er internet til søs, men helt ærligt! Sølle 2 Mb/sec!?!? Hvordan kan det blive så dyrt, eftersom udstyret allerede findes? Jeg mener, det kan vel ikke have kostet mange basører at designe en PWM-controller til en DC motor!?

Prisen er jo det rene vanvid!

Hvad er det for udstyr du mener allerede findes??

Og ang prisen. Andre KU-band/VSAT antenner koster over 500K, så 320K er faktisk billigt. Men jeg vil da gi dig ret i af det virker dyrt for "at komme på nettet". Alternativet er et billigere system, hvor du så skal betale 6-8$ pr MB overført, eller ingen net adgang. Sidstnævnte leder til utilfredse besætningsmedlemmer.... Prøv evt selv at hold dig selv offline en måned. Eller bare en uge.

//Jesper

  • 0
  • 0