»Rigtig mange, som køber en superbike, ender med at sælge den igen, enten fordi de bliver skræmt af de mange kræfter, eller fordi de bliver trætte af at køre på den. Superbikes kan nemlig godt være temmelig anstrengende at køre,« fortæller Jesper Vind, der er administrerende direktør for og medstifter af Fenris Motorcycles – opkaldt efter ulven fra den nordiske mytologi.
‘Superbikes’ er en bred betegnelse for topklassen af sportsmotorcykler. Det er meget kompakte motorcykler med ekstreme motorer på enten to, tre eller fire cylindre. Effekten ligger op mod 200 hk og i enkelte tilfælde over.
Men nu vil Jesper Vind sammen med sin medstifter og Fenris Motorcycles’ tekniske direktør, islandske Bjarni Freyr, bygge en elektrisk superbike, som både kan være blid som et lam og vild som en ulv. Den skal komme på markedet i 2019, og hvis alt går, som det skal, vil alle de første 500 styk være forudbestilt af entusiaster, der både har pengepungen og lysten til at køre en meget speciel motorcykel.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Elektrisk fra starten
For at skabe en elektrisk superbike har Fenris været nødt til at designe et stel, der er helt anderledes end på traditionelle motorcykler, forklarer Bjarni Freyr, der allerede under sin uddannelse på DTU’s elektroafdeling byggede en elektrisk scooter:
»I modsætning til en bil, hvor det er godt med et lavt tyngdepunkt fordelt over hele bilen, så skal det meste af vægten i en superbike helst ligge lige under knæene.«
Men da de elektriske komponenter på en elmotorcykel er meget anderledes end en forbrændingsmotor, måtte de for at opnå denne egenskab designe et fladt stel med en centermonteret forgaffel forbundet med den bagerste svingarm via to trækdæmpere (det modsatte af støddæmpere). På den måde kunne resten af motorcyklen bygges op uafhængigt af grundformen:
»I princippet vil vi kunne bygge andre typer af elektriske motorcykler over den samme ramme, lidt ligesom bilproducenterne gør med modulare platforme,« siger Bjarni Freyr.
Første model bliver dog en superbike, og for at det skal lykkes at tiltrække de mest krævende og pengestærke motorcyklister i verden, skal to ting være i absolut topklasse: kraft og kontrol!
Batteriet og elmotoren skal være i stand til at matche de vildeste motorcykler, hvilket i dag først og fremmest vil sige top-modellerne fra mærker som BMW (S 100 RR), MV Augusta (F4RR) og ikke mindst Ducati (Panigale R).
Motoren på en Fenris er en vandkølet, børsteløs AC-motor med permanente magneter. Den er specialudviklet i Tyskland efter Fenris’ specifikationer og vejer bare 11 kg. Alligevel er den i stand til at levere 150 kW (201 hk) og et moment på 250 Nm, hvilket giver en acceleration fra 0-100 km/h på under tre sekunder og en topfart på 250-300 km/h. Rækkevidden på batterier kommer til at ligge på cirka 250 km, dog kun ved fornuftige hastigheder.
Hvad batteripakken angår, er folkene hos Fenris ikke meget for at afsløre detaljer. Men leverandøren kommer fra USA, og i modsætning til, hvad der gælder for elbiler, så er der fokus på at levere mange kW meget hurtigt:
»Lige nu går det ekstremt hurtigt med batterier, både i forhold til pris og teknologi. Derfor satser vi ikke kun på én batterikemi. Vi har brug for leverandører, som har fokus på, hvad der sker to-tre år ude i fremtiden,« siger Jesper Vind.
Og som et ekstra trick vil batteripakken kunne flyttes rundt i stellet under kørslen for at styre tyngdepunktet. Men den teknik er under patentbehandling, og derfor er det ikke muligt at få indblik i, hvordan den virker.
Sensorer og styring griber ind
Hvor moderne superbikes normalt kan være noget af en mundfuld, især for den uerfarne motorcykelkører, så har Fenris helt andre muligheder for at styre effekten dynamisk under kørslen.
En hel række sensorer giver input til en kørecomputer, blandt andet om motorcyklens vinkel i forhold til underlaget. Det betyder, at motorens effekt kan begrænses, hvis føreren er ved at vælte. Det kunne for eksempel være på vej ud af et sving, hvor man gerne vil give gas for ikke at miste fart. Men hvis sensorer kan mærke, at motorcyklen er ved at skride, kan gassen begrænses. Det samme gælder, hvis forhjulet løfter sig (i en såkaldt wheelie) – så kan gassen simpelthen indstilles til, hvor højt forhjulet må løfte sig – eller at det slet ikke må.
Også ved kraftige nedbremsninger, hvor baghjulet har en tendens til at løfte sig (en stoppie), kan ABS’en lynhurtigt reguleres, så risikoen for styrt minimeres.
Ved at skrue ned for effekten kan sådan en superbike også tilpasse sig førerens erfaring og behov, og så kan der jo løbende skrues op, alt efter om der er brug for en stille søndagstur til bageren eller en vild dag på bane.
Faktisk ser Jesper Vind og Bjarni Freyr udviklingen af Fenris-motorcyklen som en fuldstændig omvæltning af motorcykelindustrien:
»De fleste producenter forsøger at bygge videre på 100 års teknologi og erfaringer, men det er ikke noget, som tynger os. Se bare, hvordan Tesla har gjort det helt anderledes end den traditionelle bilindustri. Det er det samme, vi vil gøre med motorcykler,« siger Jesper Vind.
Projektet har været i gang siden 2012, og i 2017 går Fenris Motorcycles i gang med at udvikle prototypen, så den kan serieproduceres. De første eksemplarer skulle gerne rulle ud fra en producent engang i 2019, og prisen forventes at ligge på niveau med de nuværende topmotorcykler, hvilket vil sige over en halv mio. danske kroner inkl. afgifter.
