Ny Crispr-saks øger håbet om reversibel genterapi ved klip i RNA
Der findes tusindvis af Cas-enzymer, som udgør gensaksen i Crispr-teknologien og kan klippe, indsætte eller ændre arvemassen i mennesker, dyr og planter.
Det mest kendte og udbredte er Cas9, som bliver flittigt brugt af forskere og virksomheder over hele verden i kampen for at undgå sygdomme i levende organismer som os selv. Men der findes også andre Cas-enzymer, som har vist gode takter, herunder Cas13, som flere er begyndt at arbejde med.
Fordelen – i hvert fald til nogle anvendelser - ved Cas13 er, at enzymet kun klipper i RNA, mens Cas9 klipper i DNA.
