Ny coating beskytter mod kemiske våben
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny coating beskytter mod kemiske våben

En ny form for coating indeholdende zirkonium kan beskytte eksempelvis soldater og hjælpearbejdere mod kemiske våben. Illustration: American Chemical Society

Beskyttelsesdragter med en zirkoniumbaseret porøs coating kan opfange og neutralisere nervegasser som sarin, der ellers ville blive optaget gennem huden.

I en artikel i Chemistry of Materials, der udgives af American Chemical Society, redegør forskere fra North Carolina State University for, at de har udviklet en metode, der ved stuetemperatur kan få coatingen, som består af et såkaldt metal-organic-framework (MOF), til at 'gro' direkte på dragten og derved skabe et meget let skjold.

Illustration: Royal Society of Chemistry

Den porøse MOF-struktur er velegnet til at fange gasser, og zirkonium kan neutralisere det giftige element.

Problemet har været, at det hidtil har været besværligt og langsommeligt at lave og påføre MOF på andre materialer.

Dennis Lee og de øvrige forskere har nu fundet en metode, hvor de med et opløsningsmiddel og to bindemidler kan speede processen op, når klædningsdragten først påføres et tyndt lag af aluminium, tiran eller zinkoxid.

De har testet deres metode med dimethyl-4-nitrophenyl-phosfat (DMNP), som er et relativt harmløst molekyle, men som i øvrigt har en reaktion, der minder om den, der findes hos sarin.

Da forskerne fandt, at DMNP kunne deaktiveres i løbet af ca. fem minutter, tror de. metoden kan vinde indpas i forbindelse med beskyttelsesdragter.

Effektiviteten af metoden kan opsummeres i denne figur, der viser forskellen mellem at påføre MOF på et ubehandlet tøj med polypropylen (PP) og på tøj, der først er behandlet og under brug af opløsningsmiddel og bindemidler.

Illustration: Chemistry of Materials
Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten