Ny bog går tæt på højteknologiens helt egne metaller

Illustration: Scanpix

Et greb i lommen er tilstrækkeligt til at komme i kontakt med dem, på trods af at de kaldes sjældne metaller:

På en smartphone er der indium på skærmen – et lag usynligt metal, som er forudsætningen for, at skærmen reagerer på tryk med fingeren – den røde farve på skærmen skabes af europium og den grønne farve af terbium. Og når smartphonen skal vibrere og give lyd fra sig, og det hele skal være småt, så kræver det en magnet, som indeholder neodym.

I alt indgår halvdelen af de omkring 50 kendte såkaldte sjældne metaller i en smartphone.

Sjældne metaller er også med til at drive den grønne økonomi – der er dysprosium i vindmølleturbiner, og der er lithium i batterier til el­biler. Sjældne metaller anvendes desuden i moderne militærudstyr.

Det er amerikaneren David S. Abraham, der beskriver de sjældne metallers centrale betydning i højteknologiens tidsalder, hvilket er ukendt for de fleste.

Abraham er ekspert i strategiske naturressourcer, og han leder tænketanken Technology, Rare and Electronics Materials Center i en forstad til Washington, DC. Han har netop udgivet den måske første samlende bog om sjældne metaller efter flere års research rundt om i verden.

De sjældne metaller har sjældne jordarter som en undergruppe, og de bliver også kaldt teknologimetaller, strategiske metaller og små metaller. De var en kemisk kuriositet for 30-40 år siden. Nu har de fået en værdi som olie og kul, mener Abraham, der ser Apples overhaling af Exxon som verdens førende virksomhed som et udtryk for det fundamentale skifte.

Traditionelle materialer ikke nok

»Vores produkter er i stigende grad blevet specialiserede. Vi stiller krav om, at produkterne skal være mindre, lettere, stærkere og samtidig have mere kraft og klare farver. Derfor kan vi ikke forlade os på traditionelle materialer længere,« siger David S. Abraham i telefonen fra USA.

De sjældne metaller er i virkeligheden ikke sjældne. De anvendes blot i meget små mængder. De produceres årligt i en størrelsesorden, der kan rummes i et lille antal togvogne.

Skrappe kemikalier

David S. Abraham følger i bogen de sjældne metallers vej fra den komplicerede udvinding i miner via handel til vores lommer og lokalsamfund. Han påpeger, hvordan produktionen typisk medfører en enorm miljøbelastning.

»De fleste sjældne metaller er biprodukter, og der skal ofte bruges meget varme og skrappe kemikalier for at udvinde dem. Forarbejdningen foregår gennem adskillige behandlinger. Det kan være vare uger eller måneder. Det ville være som at bage en småkage i 10 dage,« siger Abraham.

Han beretter fra højdedrag i Jiangxi-provinsen i det østlige Kina, hvor arbejdere i dagevis graver ler fri og overhælder det med flere slags syre for at udskille dysprosium og terbium. Stofferne bliver raffineret i blå bade og derpå bagt i ovne. Spildprodukterne – og det er over 99 procent – forurener vandløb og slår dyreliv ihjel. Arbejdenes eneste værn mod giften er ansigtsmasker.

Han giver lignende skræmme­eksempler fra Den Demokratiske Republik Congo.

Handelen med de sjældne metaller er uigennemsigtig og involverer til tider forfalskning af toldpapirer. Der er adskillige mellemmænd, og bestikkelse er ikke usædvanligt.

»Det er et lille, meget specielt marked, og de, der forstår det og er i stand til at fremskaffe de eftertragtede produkter, har et klart overtag,« siger Abraham.

Kina er førende

En anden vigtig pointe i bogen er, at sjældne metaller har geopolitisk betydning, fordi der er relativt få producenter – med Kina som klart førende på de fleste af metallerne. Og 85 procent af verdensproduktionen af niobium kommer fra en enkelt mine i Brasilien. Niobium anvendes blandt andet i superlegeringer til jetturbiner.

Både det amerikanske energiministerium og EU-Kommissionen udtrykker bekymring over monopollignende tilstande i flere tilfælde. David S. Abraham siger, at når det gælder politikerne, så fokuserer de alt for meget på den aktuelle pris. Han fortæller, hvordan Kina efter et sammenstød til havs i 2010 lukkede for salget af sjældne metaller til Japan, og verdensmarkedspriserne røg i vejret, men faldt så atter.

Kinas adfærd var ifølge Abraham en advarsel om, at leverancerne er ustabile. Dette er efter hans opfattelse uholdbart, eftersom efterspørgslen af sjældne metaller ventes at stige stærkt i de kommende år og årtier. Massachusetts Institute of Technology har beregnet, at behovet for dysprosium alene vil tage til med 2.600 procent i de næste 25 år.

Brug for tidlig reaktion

»Det tager 10-15 år at åbne en mine med sjældne metaller og igangsætte en produktion og dermed øge forsyningerne. Hvis der er udsigt til knaphed på bestemte metaller, må regeringer og virksomheder reagere. Det er en stor og langsigtet investering. Om der skal regeringsstøtte til eller direkte kontrakter mellem producent og aftager kan jeg ikke afgøre,« siger David S. Abraham.

Han opfordrer til skærpede miljø­krav i forbindelse med udvindingen. Han foreslår, at der af hensyn til transparensen i handelen etableres et internationalt organ for sjældne metaller efter samme model som Det Internationale Energiagentur. Desuden ser han et potentiale i at reducere mængden af sjældne metaller i hvert produkt og fremme bestræbelserne på genanvendelse.

»Fordi de sjældne metaller er så vigtige, bør vi engagere os mere,« fastslår David S. Abraham.

David S. Abraham: ‘Elements of Power – Gadgets, Guns and the Struggle for a Sustainable Future in the Rare Metal Age’. 319 sider. Yale University Press, 2016.

Emner : Råvarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant artikel om en bog med vigtige budskaber.

Her i Danmark plejer man dog, at kalde stofferne for "De sjældne jordarters metaller". Eller bare "sjældne jordarter", som, naturligvis, er misvisende. https://da.m.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%A6ld...

Jeg hørte professor i geologi Minik Rosing sige, at det typiske ved 'sjældne jordarter' er, at de hverken er sjældne eller jordarter. ;-) http://www.bbc.com/news/magazine-26687605

  • 2
  • 0

I økonomisk forstand er de sjældne, sådan som det fremgår af artiklen.

Emnet kan gå hen og blive ubehageligt nærværende, hvis Kina bruger sit de facto monopol på produktionen i handelskonflikten med USA.

Alt efter hvordan riget i midten griber det an, så kan det komme til at ramme bredt i hele verdensøkonomien eller relativt mere isoleret USA.

Artiklen nævner, at det tager ca. 10 år at starte en produktion. Det er relativt lang tid at vente, hvis man skal skabe alternativer til Kina, som har produktionen lige nu.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten