Ny bog: Danske tv-fabrikker leverede et virkeligt drama
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny bog: Danske tv-fabrikker leverede et virkeligt drama

Hvem kender ikke radiofabrikken Bella fra tv-serien "Krøniken"?

Bella har ganske vist aldrig eksisteret, men virkelighedens danske radio- og tv-industri kan sagtens leve op til dramatikken - hele to gange i anden halvdel af forrige århundrede tog denne industrigren den helt store rutsjetur, hvor årelang kraftig vækst blev afløst af bratte fald og nærmest udradering i løbet af få år.

En ny bog "Bella - og alle de andre. Radio- og tv-fabrikker i Danmark: 1925-75" fortæller en historie om to markante epoker i en dansk industri, der på tv-siden kun har levnet overlevelse til Bang & Olufsen. Illustreret med en gennemgang af 32 danske radio- og tv-fabrikker.

Radiofaglæreren Bjarne D. Nielsen, der gennem 40 år har uddannet radiomekanikere på EUC (Teknisk Skole) i Ringsted, var knap blevet pensionist for tyve måneder siden, før han kastede sig over sit bogprojekt:

Den fantastiske historie om Danmark, der var næsten selvforsynende med radio- og tv-apparater i perioden fra 1925 til 1960. På det højeste niveau beskæftigede branchen i 1960 ca. 20.000 medarbejdere og producerede over 200.000 tv-apparater.

"Men de fem år fra 1961 til 1966 var en katastrofe, som førte til nedlæggelse af 15 ud af 19 danske radio- tv-fabrikker," fortæller Bjarne D. Nielsen, der er formand for Radiohistorisk Forening.

"Da jeg kom i lære som elektronikmekaniker hos Radiometer i 1959 begyndte tilbageskridtet for de danske tv-fabrikker," konstaterer Bjarne D. Nielsen.

I samme åndedrag konstaterer han, at historien dermed gentog sig. For dansk radioproduktion, der gennem årene havde manifesteret sig i 29 radiofabrikker, havde nemlig lidt en tilsvarende skæbne i 1950'erne. I kølvandet på fjernsynets fremkomst lukkede 20 radiofabrikker produktionen i perioden fra 1950-1960.

Symboliseret ved den lille radiofabrik Arakos korte, men betydningsfulde produktion:

Arako 1932-57

Forhenværende statsminister Anker Jørgensen fik i midten af september overrakt det uindbundne råbind nr. nul af bogen, da han i anledning af udgivelsen besøgte Ringsted Radiomuseum for at se en særudstilling om netop Arbejdernes Radio-Kooperation, Arako 1932-57.

"Radiofabrikken var egentlig ejet af FDB, hvor Anker Jørgensen har været lagerarbejder, inden han for alvor gik ind i politik," forklarer Bjarne D. Nielsen.

Han understreger, at Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklubs Hjælpefond og Arako spillede en stor rolle for den brede udbredelse af radioapparater i Danmark.

"Arako havde tyve ansatte, da de var flest og fem forretninger i København og en i Århus. Ellers blev radioerne solgt gennem Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklubber. Men radioapparater var dyre og kostede i 1930'erne et halvt års arbejderløn."

"Der blev lavet godt 30.000 radioer på Arako, som producerede billige radioer til folket. Halvdelen af produktionen gik til Arbejdernes Radios Hjælpefond, som fik apparaterne til fremstillingsprisen og derpå uddelte dem til økonomisk dårligt stillede, blinde og svagtseende," siger Bjarne D. Nielsen.

Men Arako producerede på lånt tid, for da fjernsynet kom ind i billedet, turde fabrikken ikke binde an med den opgave. I 1957 tog kooperation konsekvensen og lukkede Arako.

Rådvilde radiofabrikker

"Mange andre mindre radioproducenter fik også store problemer i 1950'erne. I løbet af få år efter den officielle indvielse af fjernsynet den 2. oktober 1951, og især efter åbningen af Gladsaxe tv-senderen den 14. maj 1955, svigtede salget af radioer, fordi mange tv-apparater havde indbygget radio," beretter Bjarne D. Nielsen.

"Det var meget svært for radiofabrikkerne at finde ud af, hvad de skulle satse på og hvordan. Der gik jo flere år fra den officielle indvielse af fjernsynet til udviklingen tog fart. Det er jo en fantastisk dramatisk historie, som altså senere nærmest gentager sig for de danske tv-producenter, selv om årsagerne til de mange fabrikslukninger var nogle helt andre."

Tv-fabrikkernes krise

Bjarne D. Nielsen er ikke i tvivl om, at hovedårsagerne til de mange lukninger af tv-fabrikker i første halvdel af 1960'erne skal findes i, at de danske tv-fabrikker kastede sig ind i en hovedløs konkurrence med overproduktion, priskrig og markedsmætning. Priserne på tv blev halveret i perioden 1961-66.

Tidligere udviklingsdirektør hos B&O, Bent Møller Pedersen er enig i, at den danske og i det hele taget den skandinaviske tv-produktion led under de overophedede forhold, som Bjarne D. Nielsen beskriver.

"Men samtidig kom den japanske industri ind på markedet og konkurrerede resten af produktionen væk. Til sammenligning udraderede japanske producenter i samme periode stort set den europæiske motorcykelindustri, samt fotoindustrien," anfører Bent Møller Pedersen, der trak sig tilbage i 1990 efter 29 år hos B&O.

"Da den japanske industri lancerede hi-fi-begrebet blev radio- og tv-fabrikkerne taget med bukserne nede. De kunne ikke konkurrere med japanske produkters fine specifikationer, meget høje driftskvalitet og lave priser."

Bent Møller Pedersen konstaterer, at de europæiske elektronikproducenter, der blev tilbage, var dem der oparbejdede tilsvarende kvaliteter, som de japanske konkurrenter.

"B&O var også i knæ i den periode. Jeg husker tydeligt, at da jeg kom til virksomheden i 1961, havde B&O to år tidligere været i så store vanskeligheder, at det var nødvendigt at indgå særaftaler med leverandørerne om kreditter," siger Bent Møller Pedersen.

"Bella" og alle de andre. Danske Radio- og TV-fabrikker: 1925 til 1975 af Bjarne Dahlin Nielsen. 256 sider med ca. 1.200 illustrationer, kr. 250,- .

Dokumentation

Radioens historie

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var jo Oliekrisen i 1973-74 som fuldstændig slog bunden ud på dansk fremstillingsindustri med dets mangedobling , ikke kun af prisen på olie, men på alle råstoffer, flg. gældende hysteri om ressource-mangel.

Havde Israel ikke eksisteret eller ligget et andet sted, ville araberne ikke have drejet hanen i protest over amerikansk, hollandsk og visse kilder nævner også dansk (kan det passe?) direkte militær støtte til Israel i oktober 1973, følgende amerikansk militær luftbro med re-supplering af militær isenkram.

Følgelig ville bunden ikke være gået ud af dansk fremstillingsindustry på denne dramatiske måde og arbejdsløsheden ikke begyndt at skyde i vejret. Først i år - efter mere end 30 år er Danmark jo tilbage på 1973 niveaau , hvad angår arbejdsløsheden
.
Jo fejlplaceringen af Israel, eller vores manglende vilje til i tide at lukke denne verdens sidste koloni ned, har sandelig meget på samvittigheden. Opståen af militant Islam følgende den kollektive ydmygelse af Arabverdenen efter 1967 krigen, er blot en anden, ligesom 9/11 sanssynligvis ikke ville være sket, og du ville ikke skulle tage skoene af ,når du skal ud at flyve og din kone ikke begramset på BH'en - havde Israel ikke ligget dette helt horribelt forkerte sted.

  • 0
  • 0

Det var den største recession siden 30'erne, og læren af den idag er, at det kunne alt sammen være undgået , hvis ikke Vesten havde placeret en koloni lige midt i arabernes baghave. Jeg mener absolut at alle skolebørn skal lære om årsagerne til både oliekrise, dansk fremstillingsindustris deroute,arbejdsløshedens himmelflugt, gældstiftelsen som fik Danmark på 'afgrundens rand', de følgende fattigfirsere og alt hvad som siden fulgte. Kun kan jeg komme itvivl om de virkelig lærer at Israel er årsagen til hele miseren.

  • 0
  • 0

Lille Flemming,

Kan du nu smutte tilbage i kravlegården - du har brug for at starte HELT forfra på dit historiepensum og det gøres bedst hvis du først tager dig en lur.

Når du er frisk igen, kan du starte med at læse på gældsætningen i 60'erne (der sammen med den økonomiske politik i 70'erne bragte os til afgrundens rand). Resultatet af den katastrofale økonomiske politik var (på godt og ondt) fattigfirserne - som da de var overstået ledte til lange perioder med fremgang.

Alternativt er du til enhver tid velkommen til at emigrere til et vilkårligt udvalg af de lande du priser i så høje toner.

  • 0
  • 0
  • i dansk økonomi .Men gjort grotesk meget værre af sådan en krise som kommer udefra. Følgende oliens og som nævnt alle andre råstoffers mangedobling i pris, kom varernes tilsvarende mangedobling fulgt uundgåeligt af lønningernes . Inflation og statslig låneoptag ,indenlandsk såvel som udenlandsk , for at kunne lønne tjenestemænd samt forsørge den voksende skare af ubeskæftigede.
  • 0
  • 0

Udtalelser, som kan opfattes racistisk eller injurierende, hører ikke hjemme i debatten på ing.dk – jævnfør vores debatregler på ing.dk/debat. Flemming Overgaard har derfor modtaget en henstilling om ikke at fortsætte debatten i samme tone. Vi betragter hermed denne del af tråden som afsluttet og yderligere indlæg vil blive fjernet.

Mvh Julie M. Callesen, Ingeniøren

  • 0
  • 0