Ny blogger på ing: 3D-print bliver en historisk opfindelse

Illustration: Nikolaj Kjelgaard Vedel-Smith

»Før Hideo Kodama opfandt konceptet 3D-print eller ‘additiv fremstilling’, havde vi kun tre basale fremstillingsmetoder i værktøjskassen: Subtraktiv, fabrikativ og formativ fremstilling. Det svarer lidt til at man i matematik kun havde minus, plus og dividere, og at vi nu pludselig også kan gange. 3D-print kan sagtens ses i historisk perspektiv. Lad os sammenligne med støbning. Den revolutionerede ikke livet i oldtidens Mesopotamien fra den ene dag til den anden. Men i løbet af nogle hundrede år definerede det produktion. Opfindelsen blev så betydningsfuld, at alle de efterfølgende tidsaldre i dag jo er opkaldt efter de materialer, man kunne smede og støbe dengang. På samme måde vil 3D print blive en historisk opfindelse.«

Nikolaj Kjelgaard Vedel-Smiths liv er 3D-print. Som sektionsleder for forskning- og udviklingsafdelingen ved Center for Industriel 3D-print Additive Manufacturing underTeknologisk Institut hjælper hans team danske virksomheder med at udvikle teknologi og løsninger med 3D print.

Instituttet købte den første 3D-printer allerede i 1989 – hvilket dengang var den tredje 3D-printer i Europa. Siden da har 3D print været voldsomt hypet, og mange talte om, at vi inden for få år ville have en 3D-printer stående derhjemme ved siden af papirprinteren. Sådan gik det som bekendt ikke. Men teknologien sniger sig ubemærket ind, mener Nikolaj Kjelgaard Vedel-Smith, der er ny blogger på ing:

»3D-print findes mange flere steder i dag, end vi lægger mærke til. De fleste, som har fløjet kommercielt de seneste 5-6 år, har formentligt fløjet i et fly med essentielle 3D-printede komponenter – nemlig brændstofdyserne. Det står blot ikke på billetten eller blive annonceret i højtaleren inden afgang. Mange implantater 3D-printes også i dag. Det er bare ikke til at se – heldigvis. In-ear høreapparater har været 3D-printet i mere end 10 år, og tandbøjer har oplevet en kæmpe vækst af 3D-printede løsninger. Det som var hypet for 5-10 år siden begynder at være virkelighed i dag. På den måde følger 3D-print faktisk Gartners hypekurve ganske pænt,« mener han og forudser, at teknologien bliver et afgørende element i kampen for at nå klimamålene:

»3D-print kan i mange tilfælde bruges til at skabe emner, som i brug er langt mindre energikrævende eller effektive, end det tidligere har været muligt. Jeg tror, at 3D-print er en essentiel delkomponent i at løse vores klima- og energiudfordringerne. For eksempel har GE Renewable Energy netop lanceret, at de både vil 3D-sandprinte støbeformene til deres nye narceller samt 3D-printe deres vindmøllevinger sammen med LM Windpower.«

Plast og rumfart

»Et andet sted med store ændringer kunne være i flybranchen, hvor der tales om muligheden for at 3D-printe hele flyskrog i samme stil, som Relativity Space i dag printer fuld størrelse raketter til rumfart. Ellers måske, hvis ikke man skal ud at flyve, så kommer den største revolution i hvordan 3D-printet elektronik finder vej ind i vores tøj, tekstiler og andre fleksible hverdagsprodukter. Lige nu arbejder vi med vores egenudviklede metal detekterbare plast, udviklet til producenter af fødevareprocesudstyr. Med det nye materiale kan partikler så små som 1 mm3 detekteres med en metaldetektor, og dermed kan producenterne sikre at plastrester ikke når ud til forbrugerne,« fortæller Nikolaj Kjelgaard Vedel-Smith, der fremover blogger på ing.dk om de nye landvindinger og udfordringer med 3D print på bloggen 1-2-3 Print.

Første indlæg byder på en tidsrejse med den nye produktionsteknologi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså jeg har da haft en i knap 5 år nu. Kostede ca 1000kr. dengang. Jeg kender i hvert fald 4 andre, som med sikkerhed har en. Fair nok - det er nok en nørdeting, men de er da klart betalelige og efterhånden også ret nemme at gå til.

For mig er den bare en del af min hverdag. Altså jeg sidder ikke og nørder avancerede ting jeg kan printe hele tiden. Det er mere bare sådan, at jeg har brug for en stor krog til at hænge ledninger på i værkstedet - så printer jeg den. Jeg mangler en holder til stavblænderen - så printer jeg den. Der er brækket et håndtag til vinduet i campingvognen - så printer jeg det. Vi skal bruge noget temabordpynt til konfirmation - så printer jeg det. De fleste ting kan man finde online som allerede er lavet, og så måske lige rette det lidt til i størrelse eller form. Jeg tror det bliver endnu mere normalt i fremtiden efterhånden som de bliver mere driftsikre og kan styres fra telefonen, som så kan scanne og modelere i 3D. Det med selv at lave 3D modeller er stadig rimelig bøvlet, hvis det ikke er noget man gør hver dag, men det kan sagtens læres af de fleste vil jeg mene.

  • 8
  • 0

Enig bloggen er lidt sent, men bedre end aldrig. Jeg tror i virkelighedn blot 3D print bliver en del af større trend Manufactoring as a service som en langt mere spændende emne. Der vil komme en urskov af firmaer og hubs ala https://xometry.eu/en/ hvor man får fremstillet sit emne; hobby brug eller til inværksætter prototyper.

Jeg er selv på min tredje 3D printer en https://shop.prusa3d.com/en/3d-printers/18..., de første to købte jeg gennem et kickstarter projekt tilbage i 2014. Min 3D printer står hos min bror. Han tager sig alt det bøvlede, og jeg tegner mit emne i Fusion360.

Jeg har Manufactoring as a service, nu savner jeg bare at jeg kan arbejde i andre matrialer end forskellige plast typer.

  • 4
  • 0

Hej Christian, Hej Max,

Tak for jeres kommentarer. Jeg vil gerne understege at det indledende statement om at vi ikke får/har 3D-printere i hjemmet er journalistens og ikke mit. :-)

Jeg har selv en hjemmebygget model, som ganske vidst ikke kører så meget, men som var virkelig sjov at konstruere og bygge for små 10 år siden. Jeg tænker dog at statementet skal ses i lyset af at der for ca. 10 år siden var en forståelse i medierne om at 3D-print ville blive allemandseje og at de ville blive så almindelige som HPs blækprintere. Det er nok mest nørder, makers, ingeniører og ligesindede som har en stående på hjemmekontoret.

@Max, Manufacturing as a service er bestemt spændende. Vi gør det selv hos Teknologisk Institut hvor vi dagligt printer og leverer emner til kunder landet over. Både i plast og i metal.

  • 2
  • 0

Jeg har selv en hjemmebygget model, som ganske vidst ikke kører så meget, men som var virkelig sjov at konstruere og bygge for små 10 år siden.

Ditto her ... altså et stykke af vejen. Før jeg byggede om tog jeg fokus på, hvordan jeg kunne genbruge affaldsplast, for det vill virkelig have gjort det til et slam donk. Stanken af brændt plastik afgjorde hurtigt at det var en umulig vej. Å så gik tiden med det.

Jeg er uddannet både som formgiver og med naturvidenskab, så syssel med 3d har ligget lige for (matrix-stoffet ikke samme blokering som andre oplever). Jeg har faktisk brugt uanstændigt lang tid på det og mente, at jeg var tæt på en "fully abstracted 3d visual constructor/editor" [der er ikke noget som snirklede akademiske vendinger!]. Lige nu magter jeg bare ikke at fare vildt i det én gang til. Mange vil nok synes, at dække en vilkårlig d2 polygon (with islands) er til at skrive en algoritme for, men når kravet osse er, at det skal være skalerbart og visuelt præsenteret til click & drag user editing og samtidigt gi en frisk brugeroplevelse, så er der noget for en amatør.

Algoritmen kan bruges mindre dynamisk og er et herligt grundlag at bygge en 'lagkage-model' i 3d, fordi man ikke behøver at overveje udfyldning af fladerne. [hvem har ikke prøvet at stå med en teknisk tegning i lutter linjer ;o/] Jeg tror jeg kan holde styr på en lag-type model ala et træ, altså en tand mere komplekst. Omtalte d2 algoritme har virkelig heglet mig igennem træstrukturer. Det er da utroligt hvor tankegangen ændre sig når man ikke skal konvertere problemer til lineære størrelser, men kan beholde det for hvad det er, et hieraki.

  • 0
  • 0

Jeg tænker dog at statementet skal ses i lyset af at der for ca. 10 år siden var en forståelse i medierne om at 3D-print ville blive allemandseje og at de ville blive så almindelige som HPs blækprintere. Det er nok mest nørder, makers, ingeniører og ligesindede som har en stående på hjemmekontoret.

3d printeren blev ikke allemandseje men til gengæld var den med til at sætte gang i makerbevægelsen. Medierne troede det var til forbrugerne men det blev til at vi i stedet kan designe og lave vores egne ting. Man skal hellere ikke undervurdere muligheden for at lave prototyper derhjemme eller på kontoret.

  • 0
  • 0

Mitt favorittbilmerke BMW bruker 3D-printing i stort omfang. Særlig er det nyttig når prototyper lages. Det er naturligvis mye raskere og billigere å få frem nye deler ved bruk av denne teknologien. Når designet er endelig er bestemt, går en gjerne tilbake til kovensjonell produksjonsteknologi. Men ikke alltid. Se sitat fra Internettside:

"We see great future potential for serial production and new customer offers, for example for personalised vehicle parts. Customers should be able to have vehicle parts manufactured according to their individual wishes.

The Additive Manufacturing Centre in Munich:

Here’s where it all comes together. Well over 100,000 precision components are developed and manufactured here every year – ranging from prototypes to discontinued parts for classic cars, as well as small plastic mountings and highly-complex chassis parts made of metal".

BMW er god på deler til min veteranbil. Nå vil det bli enda lettere!

  • 1
  • 0

3D-printere er helt sikkert blevet et vigtigt værktøj for makerne og har nok sammen med internettets mulighed for at dele det man laver, været med til at accelerere udbredelsen af det fællesskab og den tankegang.

Jeg har set flere gode eksempler på at virksomheder at adopteret dele af makerkulturen ved at "invitere" små plastprintere indenfor i udviklingen og produktionen.

BMW har været fremme med metal 3D-print til deres biler i nogle år, bl.a. med deres serieproducere kalecheholder til deres i8 Roadster. (https://3dprint.com/222268/bmw-3d-printed-...)

Det er bestemt interessant med reservedele fremstillet via 3D-print. Jeg ejer selv et par veterankøretøjer, så kan godt se potentialet. Det bliver dog rigtig spændende når de emner der skal fremstilles aftermarked oprindeligt er designet til 3D-print og ikke fx støbekomponenter som nemt kan laves i små styktal til reservedelsmarkedet ved hjælp af 3D-print.

  • 0
  • 0

Og den indledning kan jeg stå helt inde for :o) Jeg er sikker på, at mange tech savvy læsere har en 3D printer stående derhjemme. Men jeg kender ingen - som i ingen - der har en stående. Og jeg synes ellers, jeg har en del nørdede venner. Jeg ser den heller ikke fremme på hylderne i Elgiganten. Så det varer nok noget tid, inden den bliver mainstream. Til gengæld glæder jeg mig til at læse Nikolai skrive om Manufactoring as a service og de mange historier, der ligger i den fremtidige implementering af 3D print i moderne produktion. Henrik Heide Redaktionschef

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten