Ny blogger på ing.dk: Hvornår slukker solen?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny blogger på ing.dk: Hvornår slukker solen?

I slutningen af juli præsenterede Ingeniøren en række korte videoer om universet lavet af den unge danske astrofysiker Sarah Pearson, der for tiden er ph.d.-studerende ved Columbia University i New York.

De blev sommerens helt store hit på ing.dk.

De kommende seks fredage tager vi fat på resten af sæson 1 af ‘Med Sarah i universet’, som henvender sig både til de generelt nysgerrige uden særlige forudsætninger og de lidt mere vidende på området.

Ny blog på Ing.dk

I den første, som vi præsenterer i dag, tager Sarah Pearson udgangspunkt i spørgsmålet om, hvornår Solen slukker, og benytter det til en fortælling om stjernernes typiske evolutionsforløb.

Denne gang vil alle videoer blive suppleret med et blogindlæg fra Sarah Pearson skrevet direkte til Ingeniørens læsere, og i debattråden under blogindlægget vil hun deltage i debatten om universets store spørgsmål.

Videoerne er med engelsk tale, men det er muligt at indstille visningen til at have danske undertekster.

Fanget som barn

Interessen for naturvidenskab har Sarah Pearson haft, siden hun var lille. Her i videoen fortæller hun, hvad der satte interessen igang:

»Jeg kan huske, da vi i natur og teknik i skolen blev præsenteret for det periodiske system, og hvordan alt hænger sammen. Da vi så fik fortalt, at mange af atomerne er lavet inde i stjerner, gav det endnu større sammenhæng. Hvad betyder uendelighed, hvor stort er universet? Det var spørgsmål, som interesserede mig.«

I gymnasiet stod den på matematik, fysik og kemi på højt niveau. I folkeskolen havde hun mest været fascineret af kemi, men da hendes fysiklærer var astronom, blev skæbnen beseglet.

»Vi havde et projekt om exoplaneter. Wow ... det ramte bare plet på alt, som jeg syntes var spændende.«

Picolinejob hos astrofysikerne

På et tidspunkt overvejede hun svagt at læse medicin med henblik på at blive hjerneforsker, men passionen for rummet var endnu stærkere.

I sit sabbatår efter gymnasiet tog hun derfor et piccolinejob hos astrofysikerne på Københavns Universitet, hvor hun også fik lov at lytte med til foredragene.

»Jeg forstod selvfølgelig ikke det hele, men jeg fik astrofysikken ind under huden,« siger hun.

I 2009 begyndte Sarah Pearson på fysikstudiet på Københavns Universitet. Under sine bachelorstudier på Københavns Universitet var hun to somre i USA på forskningsophold og var med til at skrive sin første videnskabelige artikel om eksploderende stjerner.

Ph.d.-studier i USA

Sommeropholdene i USA var medvirkende til hendes beslutning om at skrive ph.d. i USA. Efter sin bacheloreksamen i København og diverse yderligere tests, som i høj grad var baseret på udenadslære, søgte hun ind ni steder og fik tre tilbud. Når valget faldt på Columbia University var beliggenheden i New York en medvirkende årsag.

I 2013 begyndte Sarah Pearson på et femårigt program på Columbia. Fra bopælen i Williamsburg i Brooklyn tager det 40 minutter med toget til universitetet på Manhattan. Dagene er noget forskellige, men hun møder typisk omkring kl. 9.30 og slutter ved 18-tiden.

Hendes vigtigste forskningsresultat til dato har været en forklaring på bevægelserne i en stjernehob, der tyngdemæssigt er bundet til Mælkevejen, men der ikke som Solen bevæger sig rundt i Mælkevejens skive, men i en helt anden bane.

Nye observationer viste, at nogle af stjernerne i denne hob er trukket ud i asymmetriske arme, som man ikke rigtig kunne forklare.

Intuitionen holdt

Sarah Pearson tænkte, at forklaringen kunne være den måde, hvorpå stjernehoben tyngdemæssigt var påvirket af den koncentration af stjerner i Mælkevejen, der kendes som Mælkevejens bjælke.

Det fortalte hun sin vejleder, Kathryn Johnston, som ikke umiddelbart var overbevist, men som dog sagde: »Brug en uges tid på det. Hvis det er interessant, kan vi tale mere om det.«

»Beregningerne viste, at min intuition havde været helt korrekt. Det føltes rigtigt fedt,« siger Sarah Pearson.

Det var først og fremmest en artikel i Nature Astronomy om dette emne, som Sarah Pearson blev fremhævet for, da hun i efteråret fik Kvinder i Fysik-prisen ved et arrangement i Videnskabernes Selskab.

Drømmen om Danmark

Før dette forskningsprojekt var Sarah Pearson i sommeren 2016 inde i en periode, hvor det forskningsmæssigt gik lidt trægt.

»Jeg tænkte, at formidling gør mig glad, så hvorfor prøver jeg ikke at lave nogle Youtube-videoer.«

Sarah Persons vigtigste forskningsresultat er en forklaring på bevægelserne i en stjernehob, der tyngdemæssigt er bundet til Mælkevejen, men som bevæger sig i en helt anden bane end Mælkevejens skive. Sideløbende har hun stået bag den populær­videnskabelige videoserie ‘Space with Sarah’, der nu bringes på ing.dk. Foto: Skærmprint fra Youtube-kanalen 'Space with Sarah'

Via sit netværk fik hun kontakt til en lydtekniker, der havde en drøm om at producere videnskabsdokumentarer. De var et perfekt match.

Sarah Pearson tog fat i de spørgsmål, som hun oftest blev spurgt om, for eksempel: Er der liv i rummet? Hvor stort er universet?

Jeg tænkte, at formidling gør mig glad, så hvorfor prøver jeg ikke at lave nogle Youtube-videoer. Sarah Pearson, ph.d.-studerende, Columbia University

I løbet af blot et par uger skrev hun manuskriptet til 12 afsnit, som alle blev optaget på kun to dage i august 2016. Efterredigeringen tog noget længere tid, men i april 2017 var alle videoer klar.

Indtil da havde hun holdt lav profil med projektet over for universitetet. Selv efter årene i New York havde hun en snert af jantelov, og der var jo ingen garanti for resultatet.

Sæson 2 er på vej

Til lanceringen af de tre første videoer i en minibiograf havde hun dog inviteret alle, hun kendte.

»Alle var enormt begejstrede, og det blev også positivt modtaget af min vejleder,« siger Sarah Pearson.

Columbia University har nu givet Sarah Person tid til at skrive sæson 2, som vil blive optaget i løbet af foråret.

Når det er overstået, skal Sarah Pearson afslutte sit ph.d.-­projekt – herunder færdiggøre en videnskabelig artikel om kolliderende galakser.

Hendes plan er at fortsætte som postdoc i USA to til tre år, men den store drøm er på et tidspunkt at komme tilbage til Danmark som forsker og underviser.

»Jeg vil gerne både være forsker og formidler,« siger Sarah Pearson, der også gerne ser sig som en kvindelig rollemodel inden for astronomi og naturvidenskab.

Læs og se Sarahs første blogindlæg her.

Det er svært at formidle tungt stof på en forståelig måde, så det ikke bliver så populært at det intet siger, men alligevel siger nok.
P.S. Hvad er det der hindrer at Solen eksploderer som en bombe?

  • 1
  • 0

Det er Solens masse - eller rettere mangel på samme - som gør at den ikke ender sine dage som en supernova. Stjerner skal være omkring ti gange større, før det sker.

  • 1
  • 0