I Danmark vil konsensus være en anden end i USA eller Kina. Og det skal vi gøre os klart, før udviklingen løber løbsk.

Kunstig intelligens, og kunstig liv er to forskellige ting. Kunstig intelligens er svært at deffinere, da vi ikke har en videnskabelig deffination på hvad vi forstår ved intelligens og kunstig intelligens. I de fleste tilfælde, er det nogle algorithmer som vi anvender, og som vi døber intelligente. Sjældent, har det noget med rigtig intelligens at gøre, selvom det kan være indspireret af det. Normalt vil kunstig intelligens heller ikke tage beslutninger. Vi lægger nogle metoder ind for, hvordan at beslutningerne skal tages. Kan vi herefter ikke stå inde for de beslutninger som tages af automatikken, så kan det være et forsøg på at fralægge os ansvaret og skubbe det ind under noget teknisk, eller det kan skyldes vi totalt har mistet overblikket over det vi programmerer, at vi så kalder det intelligens. Det er en meget almindelig ingeniørjoke, at kalde noget intelligent, hvis det opfører sig på en anden måde end tænkt.

Interessant, og et særdeles aktuelt emne. Men også et svært et, fordi det er svært at forholde sig til begrebet kunstig intelligens, når vi ikke engang formår at definere (vores egen) intelligens præcist - hvad er intelligens? Nu nævnes der f.eks også at der er kunstig intelligens i F-35. Det tør jeg vædde en pænt stor soft-ice på at der ikke er, men derimod noget funktionalitet baseret på machine learning/neurale net. Og det er ikke intelligens ud fra nogen definition jeg kan acceptere. Intelligens er mere end mønstergenkendelse baseret på en mere eller mindre hensigtsmæssig statistisk model bygget over et afgrænset datasæt. At et ML-baseret system kan agere "smart" på et givet sæt omstændigheder, og også ofte håndtere ikke tidligere sete situationer (ekstrapolation) er smart men ikke intelligent. Den dag man f.eks begynder at lave systemer der f.eks selv kan danne og udbygge en intention ("vilje") som ikke bare er en forlængelse af konstruktørernes egne ønsker, og autonomt ændrer adfærd i overensstemmelse hermed, kan vi begynde at snakke om en art intelligens. Men den dag bliver vores computere måske også mindre nyttefulde. "I'm Afraid I Can't Do That, Dave" - lidt træls at få den besked når man vil slukke for computeren.

Mht. hvorfor nogen har så travlt med at ville lave noget der er "smart" er et godt spørgsmål. Personligt (som sw-udvikler gennem godt 40 år) finder jeg det særdeles tilfredsstillende at lave noget der er smart, men jeg tror ikke at det er mere end almindelig opfindertrang. Det at analysere sig ind til problemets kerne og lave den helt rigtige løsning er en måde at betvinge universet på, men altså ikke noget jeg gør for at opnå udødelighed. Det er simpelthen bare dybt tilfredsstillende, i sit indre univers, at udtænke noget som går i indgreb med det ydre univers præcis på den måde man ønsker sig - følelsen af indsigt er ubetalelig. Hvorfor der ikke er flere piger der har det sådan, ved jeg ikke, for jeg ser det ikke som noget specielt mandligt. Måske ER der mange piger der har det sådan, men deres skabergen tager måske i højere grad fat i den del af deres ydre univers som handler om sociale relationer og forhold. De skaber i deres indre univers måske modeller heraf, og opfinder så tiltag/handlinger der går i indgreb med den del af deres ydre univers som udgøres af andre mennesker. Effekten er den samme, det indre univers går i indgreb med det ydre, og tilfredsstillelsen er lige så stor når man opnår det ønskede. Og inden nogen beskylder mig for at være sexistisk, vil jeg tilføje at jeg tror at kulturelle og sociale forhold under opvæksten betyder mere for hvilke dele af vores ydre univers vi interesserer os for, end kønnet nødvendigvis gør.

Når det gælder det aktuelle emne "kunstig intelligens", og hvorfor nogen (måske flest mænd) vil arbejde med det, skal man ikke undervurdere effekten af at mange mennesker ser det som en måde at tjene en sindssygt stor mængde penge på. Hvor der er mange penge er der mange aktører, på det punkt er der ingen forskel på "kunstig intelligens" og alle de andre hypede teknologier som kommer og går. Aktuelt er "kunstig intelligens" hypet helt ud af proportioner. Det sjove er at det ikke er første gang. Emnet dukker op periodisk, når der sker større eller mindre fremskridt. Men det er vigtigt at huske på at teknologien i dag ikke er fundamentalt anderledes end da man udtænkte de første simple neurale net for mere end 70 år siden. Vi har simpelthen bare mere computerkraft at smide efter det. Og selvf. også nogle inkrementelle teoretiske resultater som tillader os at bygge dybere net. Og det er ikke for at nedgøre feltet, der er skabt nogle ganske imponerende resultater de sidste 5-10 år. Men har vi formået at skabe intelligens? No way, i hvert fald ikke endnu.

Men selvom SkyNet ikke er lige om hjørnet er der god grund til diskutere emnet sådan som Julie-Astrid Galsgaard lægger op til. For jeg bliver sgu' bange når man læser om banker, offentlige instanser o.l som fuldstændigt parkerer fornuften og overlader beslutninger til en sort kasse med en statistisk model de ikke forstår. Kassen kan ikke engang afkræves et kvalificeret svar (i hvert ikke endnu) på hvorfor den mener at den-og-den person skal bevilges et lån i banken, mens den-og-den person ikke skal. Svaret fortoner sig i interne vægte, back-propagering og det træningssæt der er benyttet til det neurale net indeni kassen. Som beslutningsstøtte er sådanne sorte kasser fine, problemet er bare at vi som art er dovne og hurtigt vænner os til at "kassen plejer at have ret", og derfor efter kort tid ikke forholder os kritisk til dens output. Eller at F35 piloten er presset og derfor ikke har tid til vurdere om det er rigtigt at smide bomben. Så en stor del af diskussionen må gå på hvordan vi sikrer at de sorte kasser ikke bruges ukritisk, og hvordan vi bruger dem rigtigt. P.t bliver den slags spørgsmål totalt overdøvet af den generelle hype og kult-agtige Singularity proselytter.