Ny blog udforsker bølgekraftens muligheder

Det er meningsløst at tale om virkningsgrad, når det drejer sig om bølgekraft. Det mener Kristian Glejbøl, der er ny blogger på ing.dk.

»Det giver jo ikke mening! Bølger ikke er en mangelvare - så hvad skal vi med en virkningsgrad?« skriver Kristian Glejbøl i sit første indlæg.

Han er medstifter af virksomheden WavePiston, hvis formål er at gøre bølgekraft til en kommercielt fornuftig energiform. Første blogindlæg udspringer blandt andet af en kvalifikationsrunde til en større udenlandsk bølgekraftsatsning. Her er et af kravene, at man skal dokumentere virkningsgraden, og det får Kristian Glejbøl til helt at overveje at droppe tilmeldingen af WavePiston.

Det er dog ikke kun kritik af eksisterende kriterier, Kristian Glejbøl kommer med. Han foreslår også alternativer.

»Så hvad skal vi bruge som objektivt evalueringskriterium for bølgekraft? Pris pr. produceret kWh er oplagt. En anden vigtig parameter er forsyningssikkerhed. Et koncept, der kun producerer strøm i mindre end 10 % af tiden, er langtfra så værdifuldt som et system, der producerer strøm i mere end 90% af tiden,« skriver han.

Kristian Glejbøl er uddannet civilingeniør (mekanik) med en ph.d. i materialefysik. Han har desuden mere end 60 patentansøgninger bag sig.

Sammen med sine forhenværende kollegaer Martin von Bülow og Frank Mersebach samt Christian von Bülow grundlagde han virksomheden WavePiston for fire år siden.

Kristian Glejbøl er ansat hos NKT Flexibles, der producerer rør til offshore-industrien, og har stor erfaring inden for en for mange ganske ukendt verden, nemlig det maritime offshore-miljø.

Følg Kristians blog Bølgestemplet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I et eller andet omfang er alle vedvarende energikilders nyttevirkning fuldstændig ligegyldig, så længe der er overskud af energi. Det er mere forholdet mellem kWh og prisen på denne der er spændende.

  • 0
  • 0

Der ER vel trods alt een Virkningsgrad = produceret energi i levetid/(fremstillingenergi + vedligeholdsenergi + bortskaffelsesenergi + forurening + konferencer-persontranport + etc). Hvordan er den for bølgeturbiner, sammenlignet med vindmøller, solpaneler, solvarme, kraftvarmeanlæg inkl. fremstilling og transport af brændstof etc. etc? De er vel de reelle miljøfaktorer som kan komme på tale, dernest kommer pengene, men er det ikke et spøgsmål om tid, før afgifter osv. gør de fleste vedvarrende kilder rentable for jordens befolkning? Er militæret f. eks. rentabelt? Er landbruget? Industrien? Vejvæsenet? osv.

  • 0
  • 0

Der er da ingen grund til at anvende ubrugelige parametre og beregninger til at bedømme et bølgekraftanlæg. Som ved al anden investering, er der også ved bølgekraft nogle parametre som er naturligt at regner og måle udstyret på. Investering, afkast, driftomkostninger, levetid, miljø er oplagt emner at anvende ved bedømmelse. Og her opstår de store problemet for bølgekraft. Det er endnu ikke lykkedes at fremvise troværdige beregninger, som viser at der er en fornuftig fremtid for bølgekraft. Hvis man prøver at beregne på energiindholdet i bølger, og på mulighederne for at opsamle denne energi, vil man komme til et resultat som bekræfter den umulige opgave det er at fremstille anvendelige bølgekraftanlæg. Det, vi har oplevet indtil nu, er alt sammen store ord, kombineret med fantastiske illustrationer og urealistiske forventninger. I praksis er resultatet af de anlæg som kører, så dårlige, at man må betragte anlæggene som totalt ubrugelig og uden fremtidsudsigter. Der er stadig rigtigt mange mennesker, som mener, at det er fremtidens måde at få energi på. Det ville være interessant at se de beregninger som understøtter denne påstand, og indtil disse beregninger foreligger, vil jeg på det kraftigste frabede mig, at der anvendes offentlige midler på projekter, som hverken i teorien eller praksis har en mulig fremtid som leverandør af energi.

  • 0
  • 0

Er der noget "guf" i de bølger? Stort moment, men lille hastighed. Det må vel forholde sig således, at bølgeenergien, hvor der IKKE er et bølgekraftanlæg, omsættes i opvarmning af vandet der plasker rundt i stranden. Det er vel stort det samme vand, bølgerne flytter rundt med. Er der mon foretaget måling af temperaturstigning i bølgeskvulpet? og med hvilket resultat?

mvh egon

  • 0
  • 0

Er der noget "guf" i de bølger? spørger Egon. Nej der er lige netop problemet. Hastigheden på bevægelserne er lav, og selv om det er forholdsvis stor graft i bølgerbes bevægelse er den samlede energi ikke særlig stor. Derudover er det ret svært at udnytte disse bevægelser. Det kræver enorme anlæg der skal opsamler energi i et stort område på havet. Dertil skal lægges, at det skal opsættes i et hårdt miljø, og det giver som resultat, store omkostninger til bygning og vedligeholdelse.

  • 0
  • 0

Tænk hvis man havde sagt det samme - at nyttegraden err ligegyldig - om vindmøller. Så havde vi skulle have brugt en halv million møller af Gedser-typen, hvis nogen husker den. Den var så ineffektiv, at ingen gad opstille den andre steder. Tøhø

  • 0
  • 0

Ja afgjort. Vest for Skotland er den gennemsnitlige energitæthed omkring 60 kW/m. Selv i Nordsøen er der steder hvor energitætheden er omkring 15 kW/m. Langs hele Norges kyst er vi vist oppe på omkring 40 kW/m. Energi er der nok af, det der mangler er vores evne til at udnytte den. Vi er ganske simpelt ikke dygtige nok endnu.

  • 0
  • 0

Da vind er gratis, er det jo ligegyldigt, hvor meget af den "forbrugte" vind vi udnytter. Der efterlades jo ingen spor eller forurening efter den brugte vind der løber mellem vingerne. Det der tæller er jo hvor meget energi vi er i stand til at udvinde i forhold til de samlede invisteringer samt de øvrige omkostninger ved at have møller stående på vand eller på land.

  • 0
  • 0

Virkningsgraden betyder ikke noget. Hvad der betyder noget er hvor megen energi du får pr. investeret krone. Atmosfæren strækker sig over 10 km op i og der er vind hele vejen op. Hvordan vil du udregne virkningsgraden af en vindmølle? Som den del af energien i hele atmosfæren over møllen du får fat i, eller blot den del af energien du ekstraherer fra den luftmasse der bevæger sig igennem det af rotoren bestrøgne areal?

  • 0
  • 0

Det kan muligvis være svært at finde en absolut eller entydig målestok for virkningsgraden .. men det forbliver en diskussion af teoretisk karakter. Virkningsgraden er, uanset de målemæssige udgangspunkter, en altafgørende faktor, især når vi taler bølgeenergi. Det er rigtigt, at der er 'uendelige mængder' til rådighed. Problemet er bare, at på grund af dels den enorme energiomsætning, dels dybdekravet (i de fleste udgaver) og endelig kravet (ind til videre) om nettilslutning, er omkostningerne tilsvarende store pr. enhed. Hvis bølgekraft skal have en fremtid, er effektivitetskravet altafgørende ... som det var og fortsat er med vindmøller.

  • 0
  • 0

.....den enorme energiomsætning, dels dybdekravet (i de fleste udgaver) ......

Jeg ved ikke om jeg er enig med dig eller ej - hvad mener du med "dybdekrav" ?

Jeg er lodret uenig mht prisen, det er bare et spørgsmål om den rigtige teknologi

  • 0
  • 0

Kristian Glejbøl. Til spørgsmålet: Ka` det betåål sig, svarrer du. Ja afgjort. Det er et svar som ikke giver plads til nogen tvivl. Hvad ligger til grund til dette klare svar. Det vil være spændende at høre nærmere om projekter, som viser tegn på, at bølgerne, i praktis, kan udnyttes til fremskaffelse af energi.

  • 0
  • 0

Lad os bare sige 20kW/m energi at høste. Et 2MW bølgekraftanlæg skal altså være 100m i bredden. Det er altså en stor konstruktion at placere i vandet, og at høste energi fra den er ulige sværere. Når man tænker på at mange skibe er i den størrelse, kan man jo spekulere på hvorfor de ikke høster disse MW. Det er jo sammenligneligt med deres motorkraft. Bortset fra støtte til placering og vurdering af projekterne, er det ikke samfundets opgave at gøre mere for nuværende. Der bør være mere substans i resultaterne før det er værd at gøre mere. Prøv at tænke på hvor meget energi disse beløb kunne spare, hvis de blev brugt til isolering og renovering. Er der nogle der har brugt denne CoE (kWh versus investering og vedligehold i levetid) på facadeisolering? Jeg er vildt forbavset over så dårligt et energimærke mange lejligheder har. I forhold til en villa har de jo næsten intet tab til kælder og loft, og halvdelen af overfladen er naboer. Hvor forsvinder varmen hen?

  • 0
  • 0

Dybdekravet (dobbelt bølgeamplitude) gælder vel i princippet for de fleste projekter der arbejder med netop amplituden. Eller ...

:) vi er sikkert enige, men jeg ved ikke helt hvad du mener :)

Hvas du hentyder til havdybde, så vil WavePiston helst operere på dybder over ca. 1/2 bølgelængde da vi vil udenfor surf zonen. Andre anlæg som f.eks. Oyster vil sikkert helst operere i surf zonen, så kravet om dybde er afhængigt af princip

  • 0
  • 0

Kristian Glejbøl. Til spørgsmålet: Ka` det betåål sig, svarrer du. Ja afgjort. Det er et svar som ikke giver plads til nogen tvivl. Hvad ligger til grund til dette klare svar.

50 kW/m - det er ikke så svært På www.wavepiston.dk kan du finde hvad jeg selv syntes er et godt bud. Det kan godt være at vi ikke når i mål. Gevinsten er imidlertid så stor at før eller siden vil der være nogle der er smarte nok. Det tog også et godt stykke tid før man nåede til månen selvom rigtigt mange havde leget med tanken i rigtig mange år.

  • 0
  • 0

Hej Kristian, fedt koncept :)

Hvis man i områder med små bølger bruger nogle størrer plader og størrer modstand i pumperne vil den mindre vandring så ikke alligevel give størrer effekt?

@johnny

  • 0
  • 0

Hvis pladerne var lavet af eks kraftigt gummi, kan de ændre facon hvis bølgerne bliver for voldsomme. Eller lave felter i pladerne der åbner ved for kraftig påvirkning (lidt som hullerne i de bannere der bruges til demonstrationer) Eller....

  • 0
  • 0

Hej Johnny :) Tak :) :) :) Sikkerhedsventil er en rigtig god ide. Vi opererer med to niveauer af sikkerhedsventiler, nemlig en modstandsøgning når man nærmer sig endestoppet og en åbning af vingerne meget tæt på endestoppet. Det er meget farvandsafhængigt hvilke løsninger der mest optimale. F.eks er der ikke mange kæmpebølger i havet ud for Kina hvorfor en simpel løsning vælges, medens havet ud for Nord Norge vil kræve både livrem og seler. IMHO er en af de lækreste ting ved vores koncept at det kan skræddersyes til næsten hvad som helst. Energiindholdet af bølgerne vokser voldsomt med størrelsen og jeg tror ikke at det kan betale sig at udvinde energi fra lilleputbølger

  • 0
  • 0

Hi KG. I'm afraid your setup will suffer the 'Point Absorber' disease, meaning it will languish to one side, pulled by a current. Regards Knud.

  • 0
  • 0

Hi KG. I'm afraid your setup will suffer the 'Point Absorber' disease, meaning it will languish to one side, pulled by a current. Regards Knud.

You are quite right. In strong sideways currents this system won't work. In light to moderate currents the string will adapt a chainline like shape. Note that the projected area of the plates seen frem the side is quite small. Hence the hydraulic resistance in cross currents is manageable. Sideways anchoring is an option, but this will increase the cost and should be avioded.

Your point is valid and highligts the fact that all wave power systems should be designed specifically for the waters where they are deployed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten