Ny blog på ing.dk: Botanical bytes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Ny blog på ing.dk: Botanical bytes

Illustration: Mie Stage

Fem etager under Ingeniørens redaktion i Ingeniørhuset her midt på Kalvebod Brygge i København spirer salathoveder, basilikum og oregano frem fra plantekasserne.

Fødevareentusiaster fra en lang række fagområder pusler om de små grønne skud, som lige nu vokser i små bægre med Rockwool, men når de bliver lidt større, får de lov at hænge i huller i kasserne og vifte med rødderne i det fri.

Bag spirerne står projektet Growstack, der handler om at sikre fremtidens fødevareforsyning på en ny og mere bæredygtig måde – helt uden jord og med brug af meget mindre vand.

Små spirer af salat og krydderurter vokser frem på Growstacks reol. Her hygger de sig under den kunstige sol. Illustration: Mie Stage

»Vi vil med projektet gerne gøre det muligt for alle at skabe konkrete løsninger inden for fødevareteknologi. Vi tager hul på udfordringen ved at bygge en platform for ‘vertical farming’, og vi er allerede kommet godt fra start,« fortæller Frederik Lean, som er projektleder for Growstack.

Growstack består af de tre partnere CPH Foodtech Community, Inge­niørforeningen, IDA og Nextfood, og i en videoblog – eller vlog – vil de i de kommende måneder her på ing.dk give jer læsere mulighed for at deltage i at videreudvikle platformen og måske hente inspiration til egne projekter.

Projektet blev så småt skudt i gang for to uger siden, da 30 unge miljø- og fødevareentusiaster fra CPH Foodtech Community mødte op for at være med i pilotprojektet, som foreløbig kører i tre måneder.

Efter en introduktion delte de sig ind i fire grupper. Første gruppe byggede den ‘reol’, som planterne skulle vokse i, anden gruppe kastede sig over styrecomputeren, mens de to sidste grupper såede de første frø i Rockwool og brainstormede på metoder til videndeling og videreudvikling.

Styrecomputeren er open source og leveret af den nystartede virksomhed Nextfood. Den skal sørge for, at planterne har det godt og får tilført vand og næringsstoffer til de fritsvævende rødder. Det bliver løbende sprayet ind i kassen med hjælp fra sensorer, aktuatorer og pumper.

»Vi kan på den måde styre, hvordan planten gror. Der er selvfølgelig nogle rammer, for vi kan jo ikke lave kål om til jordbær, men vi kan lave meget velsmagende kål, hvis det er det, vi vil,« forklarer Rasmus Bjerngaard, som er medstifter af Nextfood.

Vand, varme, næring og lys bliver automatisk tilført ved hjælp af Nextfoods open source-platform, som Growstack vil videreudvikle. Illustration: Mie Stage

Han understreger, at plantens arvemasse gør det muligt at lege med mange elementer, hvis man nørder med styringen af lys, temperatur, luftfugtighed, vanding og blandinger af op mod 16 forskellige egnede slags gødning. Systemet er fuldautomatisk, når programmet kører, men der kan ændres mange gange på dyrkningsbetingelserne i løbet af en vækstperiode.

Optimale vilkår for planten

»Planten har optimale vilkår i systemet. Der er ingen skadedyr eller sygdomme, næringen bliver forstøvet i dråber, der er optimale for optagelsen i rødderne, og planten slipper for at slås med sten i jorden eller et for vådt miljø,« understreger Rasmus Bjerngaard, som har opbygget flere startups i bl.a. Silicon Valley.

En af deltagerne ved Growstacks kickoff-møde, Mathias Seilund, har læst biologi og blev interesseret i vertikal farming for fire år siden under et udvekslingsophold i USA. Mikrobiologen Dickson Despommier var forbi for vise, hvad der voksede på tagene i New York, og Mathias Seilund var solgt.

»Det gav bare så meget mening. Vi har så meget plads på tagene, så hvorfor bruger vi det ikke til noget? Her i de kolde måneder kommer mange af vores fødevarer hele vejen fra Sydeuropa, og det gør mig altså sur,« understreger han.

Mathias Seilund bor selv i lejlighed i Brønshøj, hvor han siden efteråret har haft et såkaldt akvaponi-system kørende på sin overdækkede altan, dvs. et lukket produk­tionssystem, hvor fisk lever og bidrager med næring til planterne.

Ved første møde i Growstack blev der udvalgt og sået frø i små kuber af Rockwool. Illustration: Mie Stage

»Jeg har prøvet at dyrke jordbær, men det gik ikke så godt. I stedet har jeg dyrket salat og basilikum. Drømmen er at være næsten selvforsynende, og at dette projekt kan give mere viden og selvtillid til at bygge mere selv,« siger Mathias Seilund, som sammen med makkeren Søren Fuhr også drømmer om at gøre projektet til en levevej.

Ifølge Nextfoods Rasmus Bjerngaard er der også rigeligt med brug for de gode initiativer. I de kommende 30 år vil verden få brug for 70 procent flere fødevarer, og knaphed på land og vand gør vertikal farming til et oplagt bidrag i produktionen.

»Disse planter redder ikke verden alene, men vi får forhåbentlig skabt en god platform, som også kan give ideer andre steder,« siger Rasmus Bjerngaard.

Læs mere på gruppens vlog Botanical bytes. Alle er som nævnt velkomne til at bidrage med spørgsmål og viden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende projekt, syntes dog ud fra deres video at planterne strækker sig lige rigeligt.
Det kunne måske være på sin plads at opdater lyset til en lidt mere effektiv udgave for at øge udbyttet på det avanceret system.

Mike, SunFlux
LED Vækstlys

  • 0
  • 0

Hvor meget lys får planterne?

At dyrke planter i gødningsvand uden buffer er meget svært, det kræver en sammensætning, der er tilpasset de enkelte plantearters forbrug. Er der lavet nitratanalyser af salat fra sådan et dyrkningssystem?

Hvad er der galt med sollys, er et system med drivhus ikke mere energieffektivt?

  • 1
  • 0

Jeg har lige været i den situation at min kone skulle have nye rør til sit mini væksthus. Den lokale elektriker forhørte sig hos grossisten som bare stangede nogle daglys rør ud!
Jeg søgte derefter på nettet, hvor man jo kan købe diverse typer gro lys, men det er karakteristisk at varerne ikke er ordentlig deklarerede, så det er muligt at sammenligne, det er desuden umuligt at shoppe/skifte mellem lysstofrør og led.
Der mangler altså i udpræget grad ordentlig information for havefolket, som er lette ofre for spin, og jeg håber at I med vanlig ing.dk kvalitet vil levere det!

  • 0
  • 0

Når det gælder lys er planter og mennesker modsatte, vores øjne er mest følsomme for grønt og gult, altså i midten af det synlige spektrum, medens planter bruger de blå og røde dele til fotosyntesen.
Pærer, rør og LED er beregnet til mennesker, og lysstyrken opgives derfor i candela og grader Kelvin.
Lys består af fotoner, og der skal 8 fotoner til at assimilere et CO2 molekyle i fotosyntesen. Fotoner måles i mol, og der går 6,023 x 10 i 23. pr mol. Til måling af fotosyntese er en milliontedel en håndterbar størrelse, i slang blot µmol, underforstået målt i området 400-700 nm og pr kvadratmeter og sekund.

Der forhandles mange LED til hobby plantedyrkning, alle angiver lysstyrken i candela og spektret i grader Kelvin, så vidt jeg ved er det kun en pære fra Ikea, der opgiver lysstyrken til 10 µmol, men ikke i hvilken afstand, så det hjælper ikke ret meget. LED lamperne bruger kun det halve Watt af det opgivne - hvorfor har jeg ikke kunnet få at vide. Dertil kommer en vis uenighed om fordelingen af blåt og rødt i lamperne, og en tro på at visse fordelinger fremmer blomstring.

LED er energieffektivt, men lamperne har en indbygget strømforsyning, og bliver ret varme, så det er et spørgsmål om hvor gode de egentlig er.

Jeg har tidligere arbejdet meget med lysmålinger i et stort gartneri, og har 2 gange tilbudt Haveselskabet at hjælpe med at måle de mest anvendte lamper, men uden resultat.

Så markedet for vækstlys til hobby er en rodebunke, prøv at søge på akvarier, de ved, hvad de har med at gøre.

  • 0
  • 0

Hej Bent, det lader ikke til at du har et særligt godt overblik over hvad der findes af plantebelysning, f.eks. oplyser SunFlux.dk da ellers PPFD i μmol/m2/S på stort set alle vækstlamperne i forskellige afstande. Kunne måske være et besøg værd for dig?

  • 0
  • 0

Hej Mike

Du har ret, man skal klikke på lamperne og finde helt ned i bunden af specifikationer - det er ikke optimal markedsføring!

Men, nu har jeg lige kigget på en diffus lampe med en spredningsvinkel på 120 grader.

i 5 cm afstand er styrken 460 µmol pr sekund*kvadratmeter og i 10 cm afstand 325 µmol. Med en spredningsvinkel på 120 grader og 5 cm afstand belyser lampen 235 cm2, og i 10 cm afstand 942 cm2. Det belyste areal er ca. 4 gange så stort, skulle lysstyrken så ikke falde til ca. en fjerdedel?

Har du selv målt, eller er det noget fra fabrikken. Og kan du hjælpe mig med hvorfor lamperne bruger det halve af den opgivne effekt?

  • 0
  • 0