Ny blog: Lad os bruge atomaffald til at løse verdens energiproblemer

I dag byder vi velkommen en ny blog på ing.dk, Thorium Energy.

Det handler om atomkraft og iværksætteri og teknologiudvikling.

Det er lektor på DTU Peter Boje og Thomas Jam Pedersen, som er uddannet ingeniør fra DTU og iværksætter, der skriver for Copenhagen Atomics.

Thomas skriver i sit første indlæg:

’Dette er vores første blog på ing.dk. ”Vi”,er en gruppe som hedder Copenhagen Atomics. Det er faktisk et firma, men det er et firma uden kunder og uden omsætning eller medarbejdere, som får løn. Vi er en gruppe mennesker, som er gået sammen om at få noget til at ske, som kan bringe Thorium Energi i spil. I dag er vi 15 mennesker, som arbejder på sagen i vores fritid og yderligere et antal personer som leger med tanken om at deltage. Projektet er delvist open source. (…) Drømmen i Copenhagen Atomics er, at bygge en Thorium breeder MSR i en 40 fods shipping container og eksportere dem til lande som har atomkraft allerede. Tænk teknologieksport.’

Du kan lære om, hvad thorium energy er, på bloggen, og du er selvfølgelig meget velkommen til at byde ind med kommentarer og ideer under blogindlægget – i den forbindelse vil vi gerne minde om vores retningslinjer for debat.

Du kan læse hele blogindlægget her

Emner : Atomkraft