Ny blog: Jeg har store forventninger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny blog: Jeg har store forventninger

»De sejeste mennesker, jeg kender, er enten ingeniører, på vej til at blive det, eller også er de skabsingeniører. Og da jeg for nylig blev spurgt, om jeg havde lyst til at blogge på Engineer the future, var mit svar naturligvis et rungende ja tak. Ingeniørvirket er så vitalt for vores og planetens fremtid, at Engineer the future nærmest er en pleonasme.«

Sådan indleder Hanne Jarmer sit nye virke som blogger hos Engineer the future.

Den indre ingeniør

Som kemiingeniør og lektor på DTU brænder hun for alt, hvad der lugter af biologi, teknologi og læring. Og allerede i det første indlæg lægger hun an til en ambitiøs blog:

»Vi (mennesker, red.) har en iboende urkraft - ja, kald det bare en slags indre ingeniør, der gør, at vi konstant er på udkig efter nye muligheder, stædigt pukler og regner og vurderer og forbedrer og samarbejder for at finde de bedst tænkelige løsninger på de forhindringer, vi støder på. Vi er drevet af nysgerrighed, kreativitet, virkelyst og nok allermest vores ønske om at gøre 'en forskel',« skriver hun blandt andet og slutter af med dette opråb:

»Måske bliver sygdom stort set udryddet? Hungersnød? Overbefolkning? Klimaændringer? Krig? - Ja, der er nok at rive i, og jeg har store forventninger!«

Velkommen til.

Du kan læse Hanne Jarmers fulde indlæg her.