Ny blog: Hvordan sænker vi frafaldet på ingeniørstudierne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny blog: Hvordan sænker vi frafaldet på ingeniørstudierne?

Illustration: MI Grafik

Frafald er en tilbagevendende udfordring for de danske uddannelsessteder. Og ingeniørstudierne er ingen undtagelse.

Så hvordan mindsker vi antallet af unge, der giver op undervejs?

Sådan lyder spørgsmålet fra Engineer the futures nye blogger,Frida Frost. De fleste læsere kender hende allerede som formand for IDA, men civilingeniøren Frida Frost er også formand for bevægelsen Engineer the future.

I sit første indlæg skriver hun blandt andet:

»Lige nu begynder tusinder af unge på en uddannelse over hele Danmark. Forhåbentlig er de blevet godt modtaget af såvel undervisere som studerende. Desværre falder mere end 25% fra eller skifter studie ... Det er simpelthen et af de mest triste tal. Både for de unge og for samfundet. Så hvad kan alle vi, der er kommet godt igennem og har en afsluttet uddannelse bag os, mon give af gode råd?«

Hvad er dit bedste råd?

Og hun går ikke af vejen for at dele ud af sine egne erfaringer fra studietiden:

»... udover fritidsjob på et plejehjem var jeg engageret i en del foreningsliv – både i og uden for DTU – både fagligt og studenterpolitisk. For mig var det en helt fantastisk tid at læse – det var også blod, sved og tårer, men mest af alt var det en rejse med oplevelser og læring. Og jeg under sådan, at alle de nye studerende må få en lige så fantastisk tid, at de må gennemføre med bravur, og at de bliver stolte af de resultater, de opnår.«

I jagten efter en god formel til at mindske frafaldet beder hun derfor læserne om input:

»Hvad er dit bedste råd til de nye studerende og måske især til det rekordstore antal unge, der har valgt at starte på en ingeniøruddannelse? Hvis vi nu fik sænket frafaldet med bare 10%, så tænk på den værdi, du hjælper Danmark med!«

Du kan læse hele indlægget og deltage i debatten her.

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har dels egne erfaringer, men har også børn nu, som er brugere af uddannelsessystemet.

Formit eget vedkommende var det ikke et eller andet brændende ønske om at blive ingeniør. Ingen vådedrømmeom at skulle bygge jernbanebroer i Iran eller VW's næste bilmodel.
Det var simpel udelukkelsesmetode - jeg var god til Fysik og Kemi - og har altid været teknisk interesseret, så det pegede jo i retning af ingeniør. Det var i 1973, hvor tiden var en anden og den andel af en årgang, der fik studentereksamen var mindre og det hele var i det hele taget noklidt afslappet.Lidt for afslappet kan man i bagklogskabens ulideligt klare lys se idag.
Jeg fulgtes derfor med et par stykker fra klassen til DtH.
Mine arbejdsvaner i gymnasiet viste sig ikke at være de bedste - og i matematik skulle de vise sig at have været katastrofale. Jeg havde solide problemer med Matematisk Analyse I og II og nåede aldrig til analyse III før jeg efter 3 år skiftede til DIA. Her fik jeg så efter 5 år(!!!) hevet en hæderlig Akademiingeniøreksamen hjem afsluttet med det eneste 13-tal jeg fik på Sletten i mit afgangsprojekt :-)
Jeg var blandt de årgange på DtH der blev ramt af nogle nye lærere påMatematisk Institut, der ville revolutionere den danske ingeniørstands forhold til matematik og udgav "De grønne kompendier". De var testet i foråret 1973 med katastrofale dumpeprocenter og i efteråret var det dem der var bøgerne i Analyse I mens der kørte et omgængerhold med de gamle røde bøger. Der var en af de andre fra Frederiksborg Statsskole der var blevet advaret og tog omgængerholdet, men vi andre kæmpede med de pædagogisk håbløse grønne kompendier.
De holdt i et eller 1½ semester, såhavde Helge Elbrønd Jensen fået lavet de "Orange bøger" som rettede oppå fadæsen. De var udformet efter samme model som Kristensen og Rindung - det dengang mest anvendte lærebogssystem iMatematik i Gymnasiet. Desværre havde jeg og mange andre spildt vores 2-3 forsøg på en flok Cand. Scienters drøm om mange års fast indtægt ved en lærebog så for mit vedkommende endte det med at fortsætte i efteråret 76 på DIA-M. Og DIA-M passedemig på mange måder meget bedre end DtH. Jeg skulle helt klart have været startet på DIA-M i 1973,men dels vidste jeg ikke rigtigt at det eksisterede og der var vel også noget snobberi i det at Civilingeniør var nokbedre. Sandheden er jo at jeg har arbejdet på lige fod og samme løn som mine Cand. Polyt. kolleger, så tanken har da strejfet mig hvorfor der ikke er mange flere der går Bachelor vejen og så de dervirkelig brænder for en forsker karierre kan så fortsætte med kandidat og Phd. overbygningerne.
Min ældste datter valgte et studie påIT universitetet, og det må have ramt plet, for efter Bachelor er i hus fortsætter hun med Kandidat.
Den næste har derimod haft en dumoplevelse, der kostede et år. Hun tog Handelseksamen og det låligesom i kortene at hun skulle på CBS. Imidlertid endte hun med at vælge helt forkert. og droppede ud efter et par måneder. Hun ville gerne krydre økonomien med fremmedsprog og søøgte ind på SPRØK uddannelserne, men det viste sig at være SPRog krydret med økonomi og ikke omvendt. Hvorfor har dette ellers velbegavede menneske ikke opfattet dette væsentlige forhold? Nåh, hun er lige startet som shippingelev og det krydres jo ofte med noget HD i foreksempel udenrigshandel, og sprogundervisning, så det lyder rigtigt og er det forhåbentligt også.

Så hvad vil jeg fortælle her? Studievejlederne skal nok være meget bedre til at spørge ind til hvad de enkelte virkelig vil (husk på mange studenter ved det faktisk ikke - de er rådvilde fordi de tudes ørene fuldeom at de kan vælge påalle hylder) og læreanstalterne skal være meget mere præcise med hvad deres studier indeholder og IKKE OVERSÆLGE!

  • 3
  • 0

Den hårdeste tid er uden tvivl eksamensperioden, og mangel på koordinering af eksamener.

Jeg kender en del som er faldet fra netop pga. eksamenspresset. Dumper man et par eksamener, så falder man så langt bagud at det kan synes håbløst.

25 ECTS point (13-ugersperiode) kan i værste fald resultere i fem eksamener som alle ligger inden for to uger.

  • 0
  • 0

Jeg ser ikke det store problem i, at mange studerende skifter studium, sålænge de gør det af de rigtige grunde: At de har fået plads på et andet studium, der vitterligt passer dem bedre. Specielt ikke, hvis de kan overføre de ting, de har bestået fra det første studium, til det nye.

Men hvis de synes, at det er for svært, er studieskift ikke altid løsningen: Man skifter ofte et studium ud med et andet, der er lige så svært. Her skal der i stedet gøres en indsats for at forbedre indgangskvalifikationerne == udgangskvalifikationerne fra ungdomsuddannelserne samt at vejlede de studerende i, at et studium på universitetsniveau er hårdt og kræver mere selvstændighed end en ungdomsuddannelse.

Derudover tror jeg, at man skal skrue lidt tilbage på fremdriftsreformens aktivitetskrav: Der er nogle studerende, der har behov for at tage det lidt langsommere i starten, og at presse dem til fuld belastning og tvungen eksamensdeltagelse kan ikke gøre andet end at øge frafaldet.

  • 3
  • 0

Jeg kender en del som er faldet fra netop pga. eksamenspresset.

Dét er jo et udtryk for, at de har valgt en uddannelse som er over deres eget niveau.

Man burde fra starten være bedre til at vejlede unge i, hvad de bør gå efter. Nytter intet at vælge en uddannelse som fysiker, hvis man døjer med at lægge to tal sammen - uanset hvor meget man så er fan af "I F*cking Love Physics" på facebook.

Jeg har opfattelsen af, at man på gymnasiet kun ser to spor: civil ingeniør eller akademiker. Alt andet betragtes som at man giver op. Selvom der intet er galt i at vælge en mere praktisk uddannelse (som elektriker), så har det bare ikke samme 'wauw!' effekt.

  • 0
  • 0

Efter flere års tjeneste lige efter gymnasiet skulle der ske noget målrettet. Forsvaret havde givet mig en del teknik - bl.a. i Flyvevåbnet, så pludselig var ingeniør noget jeg kunne se.

Jeg havde her fra Lyngby området mange kammerater, som gik i gang på DTH - og sprang fra til andre studier. Jeg vil påstå, at det mere intime miljø på DIA var medvirkende til en højere gennemførelsesprocent og det var ikke få som afsluttede med en polyt. Selv synes jeg det var spild af tid og ville ud og arbejde. DIA-M studiet var 3 3/4 år og jeg synes, at man skulle starte forfra når man gik på DTH efter DIA, så det kunne forbedres.

Det er bare ikke mit indtryk, at diplomingeniøruddannelsen giver den samme basis og teknikum ingeniøren med faglært baggrund - dem savner vi idag! Her er maskinmestrene så ved at komme ind og fylde ud - og måske er det den vej vi skal se "teknikum" genstartet.

Jeg har haft to sønner på DTU - begge "frafaldne" - og begge på nogle kombinationsuddannelser med andre uddannelsesinstitutioner (CBS og noget arkitekt et eller andet som jeg ikke kan huske lige nu). Den ene er gået videre i det private erhvervsliv, den anden er ved at færdiggøre sin økonomiuddannelse (Polit) på KU.

Disse parløb mellem institutionerne ser godt ud på papiret og er det sikkert også, hvis "driverne" til modellen er med i forløbet - men de ender efter min observation ofte med det dårligste fra de to institutioner pga. manglende ejerskab fra disse.

Endelig er der så studiemiljøet. Min "polit søn" søgte mod KU for at komme væk fra dødsyge Lyngby! - og ind til levende København. Den lader vi lige stå!

Hvor er det frafaldende er fra ingeniørstudiet og hvad trækker - og ikke mindst - når denne erkendelse er på plads, hvad kan der gøres for at miljøet bliver bedre????

Input savnes. MVH Nils Peter Astrupgaard/ Medlem af bestyrelsen i Lyngby Vidensby

  • 1
  • 0

Jeg mener at præmissen for denne blog er forfejlet. Hvis frafaldet sker blandt dem der rent faktisk har flair for at bliver ingeniør, så OK. Men hvad nu hvis frafaldet sker blandt folk der erkender at ingeniørfaget ikke lige er deres kop the? Så er frafaldet en positiv ting der rent faktisk højner kvaliteten af de færdige kandidater.
Trods alt, så kan en dårlig ingeniør lave ekstremt meget mere skade end 3 gode kollegaer er i stand til at rette op på.
Sænker man frafaldet med 10%, men det er de 10% der i ingeniørmæssig sammenhæng har 10 tiommelfingre, så vil jeg være fræk at påstå, at det meget vel kan sænke den Danske ingeniørstands produktivitet at presse flere igennem systemet.

Hele konceptet med at folk bliver gode højtuddannede skatteydere ved at man tvangsopbevarer dem på en bestemt institution i 5 år er forfejlet og uden hold i virkeligheden.

Præmissen for blokken skulle IMHO have været: Hvordan sikrer vi os, at de rigtige bliver optaget på studiet - og hvordan fastholder man talenterne?

  • 6
  • 1

Trods alt, så kan en dårlig ingeniør lave ekstremt meget mere skade end 3 gode kollegaer er i stand til at rette op på.

Absolut korrekt!

For voksne mennesker er det et Waterloo, hvis de først senere i erhvervslivet bliver sorteret fra, fordi de ikke er egnet til jobbet. Ofte er det ikke hovedet det galt med, men bare arbejdsholdningen og medmenneskelig adfærd.

I 1964 var det ca 1/3 af de studerende som klarede eksamen efter 6 halvårs regulær studietid.

  • 0
  • 0

Jeg hoppede selv fra i 1989 efter flere års dans på stedet på DTU, hvor jeg efterhånden accepterede at hverken motivation eller evner rakte. Jeg blev efterfølgende DJØFer (Cand. Merc. Jur) med en vis teknologisk indsigt, hvilket har været til stor gavn i mit arbejdsliv med masser af kommunikation og samarbejde med ingeniører. Jeg tror både ingeniørfaget og jeg selv har vundet ved at jeg sprang fra. Men jeg mener principielt ikke at min tid på Sletten har været spildt. Blot var jeg ærgerlig over hvor stive strukturerne er mellem de forskellige uddannelser. End ikke matematisk analyse 1, 2 og 3, som jeg fik ganske pæne karakterer i kunne jeg få merit for. Men de gjorde at jeg allerede på første år kunne få arbejde som studenterinstruktor. Sådan er der så meget. Mere fleksible studieordninger kan gøre det nemmere at skifte uddannelse uden at skulle begynde helt forfra.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten