Ny blog fra Danmarks første nanoingeniør: 'Jeg kunne ikke sove i tre dage'

18. november 2014 kl. 14:41
Et nyt nanomateriale har set dagens lys og kan inden for få år være med til at revolutionere dansk industri. Men én ting er at skabe et produkt, noget andet er at få det sat i produktion. Det vil dets skaber skrive om på sin nye blog.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi har fået en ny blog på ing.dk. En fortælling fra the Valley of Death. Det er det sted, hvor gode opfindelser enten klarer sig igennem og bliver til fremtidens produkter eller må bukke under for investeringsgarantier og målgruppeanalyser. Og dybt nede i den dal står nanoingeniør Jens Vinter og råber til industrien, for i sit laboratorium i Risskov står han klar med fremtidens supermateriale: nanostål.

I det første indlæg får vi historien bag nanostålet og bloggen, og Jens Vinther skriver bl.a.:

'Som 37-årig begyndte jeg at tro på nano. Så meget, at jeg i 2003 droppede mit job som ordrekoordinator på Nordisk Wavin i Hammel og begyndte forfra med at studere nanoteknologi. Først på adgangskurser og siden på Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

I den forbindelse faldt jeg over en artikel fra University of Texas i Dallas. De havde, som de første i verden, fundet ud af at dyrke lodretstående nanoskove af kulstofnanorør og trække dem ud til nanostål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Artiklen resulterede i, at jeg ikke sov i tre dage og besluttede, at i stedet for at blive forsker og lave grundforskning ville jeg bringe nanoskovene til Europa og være med til at udvikle helt nye produkter og arbejdspladser. Min forskeruddannelse blev skiftet ud med ingeniøruddannelsen i Aalborg, hvor jeg fik mulighed for at arbejde med teknologien til at frembringe nanorørene.

Sådan blev jeg i december 2010 den første danske diplomingeniør i nanoteknologi.'

Læs resten af det første indlæg på bloggen Nanostål her

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger