Ny blog: Danmark har GMO-evnerne, men har vi også viljen?

I fremtiden vil der være enormt mange munde at mætte, og det stiller store krav til produktionen af fødevarer. Klimaforandringerne skaber svære vilkår for afgrøder mange steder i verden, og det er tvingende nødvendigt at få GMO og bioteknologi på den politiske dagsorden.

Det mener Pernille Sølvhøj Roelsgaard, M.Sc. i Biologi-Bioteknologi og Ph.D.-studerende på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE, der er ny blogger på ing.dk.

I sit første indlæg skriver hun: »Vi har viden til at gøre en forskel, både for os selv og dem som er født et mindre velsignet sted end os. Vi er i stand til at udvikle planter som f.eks. bedre kan klare sig under ekstreme vækstforhold, så vi kan sikre et (større) høstudbytte. Men tør vi bruge vores viden, set fra politisk hold? Indtil videre synes svaret overvejende at være nej.«

Ny blogger på ing.dk Pernille Sølvhøj Roelsgaard, M.Sc. i Biologi-Bioteknologi og Ph.d.-studerende på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE. Illustration: Christoffer Regild

Ifølge Pernille Sølvhøj Roelsgaard har vi i allerede i dag bioteknologiske redskaber, der giver muligheder, som for få år siden var ren utopi.

På bloggen "Green Revolution 2.0" kan du fremover følge Pernilles kommentarer om fødevareforsyning, bioteknologi med en grøn vinkel, og hvad der rører sig indenfor plantebiotek, politiske (mod)vinde i GMO-debatten, og alt det ind imellem.

Besøg Green Revolution 2.0.

Dokumentation

Blog: Green Revolution 2.0
Pernille Sølvhøj Roelsgaards indlæg i "Kommentaren"
Q&A med Pernille Sølvhøj Roelsgaard

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er i stand til at udvikle planter som f.eks. bedre kan klare sig under ekstreme vækstforhold, så vi kan sikre et (større) høstudbytte.

Det er de sammen argumenter som altid. "Vi kan lave planter der er tørke og salt resistente og derfor er det vigtig at vi tillader at dyrke GM afgrøder herhjemme. Hvad skal Danmark med tørkeresistente afgrøder? Var det ikke mere nærliggende at udvikle det i de lande hvor der faktisk var brug for det?

Hvis vi så får GM afgrøder i Europa med dertil hørende større udbytte, hvad skal vi så gøre med den ekstra mad? landbrugets eksportstøtte viste sig jo netop at skade u-landenes fødevareproduktion.

Udvikel planterne herhjemme på laboratorierne og spørg så ulandene om de vil have dem. Så vidt jeg ved skulle der ikke være noget inden for dansk lovgivning der forbyder det.

  • 0
  • 0

Risikoen består, at GMO-planter kan give problemer. Hvad hvis de giver allergi, kræft, eller andre skadevirkninger? Et vink med en vognstang burde være, at dyr ikke vil spise GMO-foder, med mindre de ikke har noget valg.

GMO-planterne spreder sig i naturen, og skal vi så til at brænde det halve Europa eller den halve verden af, for at slippe af med de planter igen, når det viser sig at de er skadelige?

Hvis man endelig vil have planter med andre egenskaber, må man gøre det på den gammeldags måde - fremavl hybrider, som rent faktisk er uskadelige for dem som skal spise dem, deriblandt mennesker.

  • 0
  • 0

Et vink med en vognstang burde være, at dyr ikke vil spise GMO-foder, med mindre de ikke har noget valg.

Hvor har du det fra?

GMO-planterne spreder sig i naturen, og skal vi så til at brænde det halve Europa eller den halve verden af, for at slippe af med de planter igen, når det viser sig at de er skadelige?

Normalt er det jo kulturplanter man genmodificerer og de har meget lille evne til at sprede sig i naturen. Men det er selvfølgelig noget man skal vurdere i hvert enkelt tilfælde.

Hvis man endelig vil have planter med andre egenskaber, må man gøre det på den gammeldags måde - fremavl hybrider, som rent faktisk er uskadelige for dem som skal spise dem, deriblandt mennesker.

Hvordan kan man være sikker på at hybrider er uskadelige?

  • 0
  • 0

Hvad hvis de giver allergi, kræft, eller andre skadevirkninger?

Risikoen er sandsynligvis mindre ved GMO-afgrøder end ved tradtionel forædling, idet man med GMO meget præcist kontrollerer, hvad der er ændret, mens det er meget mere tilfældigt ved traditionel forædling.

Et vink med en vognstang burde være, at dyr ikke vil spise GMO-foder, med mindre de ikke har noget valg.

Med mindre du kan fremvise holdbar dokumentation for ovenstående, vil jeg tillade mig at påstå, at det er direkte usandt.

Hvis man endelig vil have planter med andre egenskaber, må man gøre det på den gammeldags måde - fremavl hybrider, som rent faktisk er uskadelige for dem som skal spise dem, deriblandt mennesker.

Sikke dog en gang tåbeligt vrøvl. Hvordan er du nået frem til den vildfarelse, at traditionel forædling skaber mere sikre afgrøder end genteknologi? Det passer simpelt hen ikke.

  • 0
  • 0

Jens Fallesen:

Sikke dog en gang tåbeligt vrøvl. Hvordan er du nået frem til den vildfarelse, at traditionel forædling skaber mere sikre afgrøder end genteknologi? Det passer simpelt hen ikke.

Hvor ved du dét fra, Jens?

  • 0
  • 0

Hvad skal Danmark med tørkeresistente afgrøder? Var det ikke mere nærliggende at udvikle det i de lande hvor der faktisk var brug for det?

Ja, og hvad skal vi med malkekøer når vi kan få mælk i supermarkedet?

I Danmark kunstvandes store dele af landbrugsarealet, og det mener mange miljøorganisationer er et stort problem. Da vi ikke har tørkeresistente afgrøder er vi således nødt til at forbruge en naturressource (drikkevand), hvis gendannelse foregår ret langsomt og hvis indvinding i høj grad påvirker naturområderne, f.eks. tørlægges vandløb i visse områder pga. vandindvinding og desuden er der et stort energiforbrug/stor CO2- forurening forbundet med den form for kunstvanding vi har her i Danmark.

Vandforbruget til markvanding er på ca. 300 milloner kubikmeter pr år, hvilket svarer til det samlede vandforbrug i alle Danmarks private husstande og er noget mere end det samlede forbrug i hele industrien http://www.miljoerejsen.dk/wm142723

Hvis man ikke har viden om de faktiske forhold i dansk landbrug har man selvfølgelig heller ikke mulighed for at forstå hvorfor det vil være en enorm miljøgevinst såfremt man kan udvikle tørkeresistente landbrugsafgrøder.

  • 0
  • 0

I Danmark kunstvandes store dele af landbrugsarealet

Ja! Vestjylland. - Find nogle andre afgrøder at dyrke dér!

Det [i]er[/i] da tåbeligt, at enhver landmand bare dyrker hvad som helst han ønsker, uden at tage hensyn til hvad jorden bedst egner sig til.

  • Evt. lidt støtte, til afgrøder med mindre udbytte vil sikkert, både på kort og længere sigt, være langt, langt billigere end tab af grundvandsressourcer.
  • 0
  • 0

[quote] Det [i]er[/i] da tåbeligt, at enhver landmand bare dyrker hvad som helst han ønsker, uden at tage hensyn til hvad jorden bedst egner sig til.

Du er da vist ikke født på en gård :o) Tror du at man dyrker helt ukritisk på jorden herude i Vestjylland uden at undersøge hvilke afgrøder der egner sig bedst? Så var landmændene da for længst gået fallit.

  • 0
  • 0

Det er da tåbeligt, at enhver landmand bare dyrker hvad som helst han ønsker, uden at tage hensyn til hvad jorden bedst egner sig til.

[/quote][/quote] Når man, om sommeren, køre mellem f.eks. Sdr. Omme og Tarm, i midt-/vestjylland, ser man, i dag, enorme marker (efter danske forhold, altså enorme) som er tilsået med majs! - Man så ikke én majsmark for 20-30 år siden.

Majs er en meget vandkrævende afgrøde! - Hvorfor sår man dén, på de mest sandede og vandmanglende jorde i DK? Vandingsvand må være for billigt.

Jeg gentager: [b]Det er tåbeligt!]/b]

En landmand i dag, kan så fucking hvad somhelst, og alligevel opnå en mindstepris. - Det er [i]også[/i], tåbeligt.... Og, fremmer desuden dårligt landmandsskab!

Økonomisk incitament er rigtig, rigtig dårlig til at dyrke, og drive jord!

  • 0
  • 0

Kristian Østergaard:

Du er da vist ikke født på en gård :o) Tror du at man dyrker helt ukritisk på jorden herude i Vestjylland uden at undersøge hvilke afgrøder der egner sig bedst?

Næ, ikke født. Det var jo mine bedsteforældre som havde gården. (I Ølstrup v. Ringkøbing) Så jeg var der kun.... Nå ja. Hver eneste dag.

Er du, Kristian Østergaard, da født på en gård?

Se ovenfor ang, majsmarker! - Vestjylland er det absolut [i]værste[/i] område at dyrke majs, i DK! - Måske undtaget Tøndermarsken!?

  • 0
  • 0

Finn Okkels:

Hvis man ikke har viden om de faktiske forhold i dansk landbrug

Hvilke forhold, i dansk landbrug er det du mener dig bedrevidende om, Finn Okkels?

  • 0
  • 0

Risikoen består, at GMO-planter kan give problemer. Hvad hvis de giver allergi, kræft, eller andre skadevirkninger?

Hvis man endelig vil have planter med andre egenskaber, må man gøre det på den gammeldags måde - fremavl hybrider, som rent faktisk er uskadelige for dem som skal spise dem, deriblandt mennesker.

Det er ikke korrekt.

Hvede er en af de største afgrøder i Danmark og på verdensplan. Hvede er en artshybrid og indtagelse af hvedebaserede fødevarer er bl.a. årsag til sygdommen cøliaki, som er en livstruende sygdom, som bevirker at tarmvævet og kroppen nedbrydes - man har ingen chance for at vide om man selv risikerer at udvikle sygdommen, og det er meget vanskeligt at reducere risikoen for at få sygdommen ved at undgå bl.a. de hvedebaserede fødevarer der forårsager denne ret almindelige og alvorlige sygdom ( http://www.netpatient.dk/Coeliaki.htm )

Når hvede bruges til fremstilling af alkoholiske drikkevarer eller brød dannes desuden det kræftfremkaldende stof urethan (ethylcarbamat) og under bageprocesser mv. dannes acrylamid mv., som længe har været kendt for at fremkalde kræft i forsøgsdyr. Indtages acrylamid i store mængder kan stoffet også ødelægge nervesystemet. Arbejder man med stoffet i laboratorier foregår det i stinkskabe og med beskyttelsesudstyr så man ikke kommer i kontakt med det.

I hveden dannes urethan bl.a. ud fra cyanogene glucosider, som også omdannes til cyanid/blåsyre, hvis ekstreme giftighed for mennesker desværre er kendt fra KZ-lejrenes gaskamre.

Det interessante er at danske forskere er absolut førende på verdensplan indenfor udforskningen af disse stoffer i planter, og man har allerede fremstillet GM-afgrødeplanter hvori niveauet af disse ubehagelige stoffer er kraftigt reduceret, men den forskning bliver ikke nyttiggjort, fordi mange mennesker som debatøren her tror at de naturlige afgrøder er helt uskadelige - og uden at have viden om tingene bare påstår at man skal frygte GM-afgrøderne - til trods for at netop GM-afgrøderne kan laves så de indeholder kraftigt reducerede mængder af de nævnte sundhedsskadelige stoffer.

Ligesom hvede er alm. raps en artshybrid. Raps indeholder stoffer som virker hormonforstyrrende og bruges de proteinholdige rester fra rapsoliefremstillingen som foder kan det forårsage hormonforstyrrelse, markante organændringer og organskader i dyrene. Når planter der indeholder store mængder af disse stoffer bruges som fødevarer kan det bidrage til udvikling af struma. Også planter, der indeholder cyanogene glucosider danner stoffer, der kan forårsage struma, som er en alvorlig og ret almindelig sygdom. Børn der får struma får nedsatte intellektuelle evner og trives i det hele taget dårligt. Også indenfor dette område er dansk forskning førende, og man har udviklet teknologi til at fremstille bedre og sundere GM-rapsafgrøder, men hvad hjælper det når man ikke må dyrke dem - bl.a. fordi man uden at vide noget om de faktiske forhold påstår at de almindelige afgrøder/hybrider bare er sunde ... Det er jo ikke tilfældet.

Når man kombinerer forskellige arter for at lave f.eks. hybrider kombinerer man titusindvis af gener som aldrig har været kombineret før og man har ingen chance for at vide hvad resultatet vil blive. Når man laver en GM-afgrøde arbejder man med et enkelt (eller ganske få gener) hvis funktion er kendt og derfor er GMO-teknologien størrelsesordner mere sikker og pålidelig end f.eks. traditionel forædling baseret på fremstilling af artshybrider hvori titusinder af gener kombineres på tilfældige og helt nye måder.

At GM-afgrøderne er sikre fremgår også af at der ikke er videnskabelige undersøgelser der viser at der er sundhedsmæssige problemer ved at indtage fødevarer baseret på de GM-afgrøder der er på markedet i dag. Tværtimod er der undersøgelser der viser at f.eks. mængden af de ekstremt giftige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende mykotoksiner er meget lavere i visse GM-afgrøder end i traditionelt forædlede og økologiske afgrøder.

Hundreder af millioner af mennesker har i mange år spist fødevarer baseret på GM-afgrøder og det har aldrig givet sundhedsmæssige problemer af nogen art. Der er altså tale om en helt usædvanlig sikker teknologi.

Jeg synes det er helt OK at man personligt ikke ønsker at spise fødevarer baseret på GM-afgrøder, men hvorfor skal os der gerne vil leve sundt og tage størst mulige miljøhensyn ikke have adgang til at købe fødevarer fremstillet på basis af GM-afgrøder?

  • 0
  • 0

hvorfor skal os der gerne vil leve sundt og tage størst mulige miljøhensyn ikke have adgang til at købe fødevarer fremstillet på basis af GM-afgrøder?

Fordi GMO er en reel risiko for os, som gerne vil leve sundt [i]og[/i] naturligt, og som tager størst mulig menneske- og miljøhensyn, da der endnu ikke findes nogen garanti mod forurening af "vore" marker. - En forurening som vil være uoprettelig. Og derfor uerstattelig.

"Vi" prøver jo heller ikke at tvinge "Jer" til økologi!

  • Forgift Jeres marker, alt det I vil. Bare vi får lov at slippe, men GMO spredes altså. Ukontrolleret.
  • 0
  • 0

Finn Okkels, og andre, som er totalt ukritiske overfor indførelsen af genmodificerede organismer i landbruget. - Selv om risikoen [i]skulle[/i] være lille, så er der, når der alligevel opstår problemer, absolut INGEN fortrydelsesret. - Når organismen, og dens egenskaber, ér sluppet ud i miljøet, er den der for evigt.

Det kan have katastrofal betydning for vore fremtidige landbrugsmuligheder.

  • 0
  • 0

@ John Johansen

  • Forgift Jeres marker, alt det I vil. Bare vi får lov at slippe, men GMO spredes altså. Ukontrolleret.

Det er en særpræget og noget agressiv debatform du står for.

Indenfor GM-afgrøderne har man fremstillet insektresistente majs ved at overføre et gen fra bakterien Bacillus thuringiensis til majsplanten. Via traditionel forædling har man også tilført de dyrkede majssorter mange andre insektresistensgener.

Stort set kun skadelige insekter der angriber majs påvirkes af sådanne resistensgener. Da majs jo er overrepræsenteret alle steder hvor den dyrkes er de insekter der angriber/lever af majs jo også overrepræsenterede i forhold til det naturlige niveau, så resistens mod skadelige insekter har ikke negative konsekvenser for balancen i de naturlige insektpopulationer. Tværtimod.

Indenfor økologisk jordbrug er det tilladt at udsætte levende insektdræbende bakterier der producerer den samme type protein som gør GM-majsen resistent overfor insekter, men disse bakterier, som man må udsætte i de økologiske jordbrug angriber jo alle mulige forskellige insekter og dræber dem - det er ikke kun skadelige insekter, men alle mulige forskellige insekter der dræbes: f.eks. sommerfugle der er både smukke og vigtige for bestøvningen og dermed opretholdelse af den vilde blomsterflora.

Desuden er der i det økologiske jordbrug tale om levende bakterier som uden videre og helt ude af kontrol kan brede sig ud over alle andre marker og selvfølgelig også etablerer sig i naturen. Man kan ikke se bakterierne, men de forvolder selvfølgelig store skader og er de først udsat er løbet kørt og man slipper ikke af med dem igen. Skaderne er permanente.

Skulle en GM-majsplante en sommer spire frem i en grøftekant kan man se den og den påvirker ikke de naturlige insektpopulationerne negativt. Modsat bakterierne overlever en majsplante/majsfrø ikke en dansk vinter, så når vinteren er ovre er den uønskede GM-majsplante i grøftekanten væk.

Hvorfor er du bange for spredning af GM-majsplanten og ikke udbredelse af de insektdræbende bakterier man må bruge i det økologisk jordbrug og som kan forårsage store skader på sommerfugle og mange andre gavnlige insekter og dermed indirekte måske også på sjældne plantearter hvis bestøvning/frøsætning er afhængig af disse insekter?

Det er jo ikke f.eks. GM-majsafgrøder der kan være skadelige og kan brede sig i naturen her i Danmark.

Jeg synes ikke det er særligt rart at det økologiske jordbrug tillader brug af de beskrevne ukontrollerbare insektbekæmpelsesmetoder, der kan ødelægge den natur jeg værdsætter. Jeg synes det er dem der ødelægger naturen du skal rette dine agressioner imod.

I forbindelse med landbrugformer, der svarer til det man i dag kalder økologisk jordbrug, har man iøvrigt også tidligere indført forskellige kvælstoffikserende plantearter, f.eks., kløverarter, som nu har etableret sig i naturen - endda på de mest næringsfattige jorde, hvor kvælstoffikserende planter jo ofte vokser godt og let kan kvæle de sarte naturlige og ofte truede plantearterder som ellers hører hjemme der. Det er jo netop den slags sejlivede "økologiske" plantearter, der kan give problemer i naturen og ikke højtforædlede afgrødearter som f.eks. GM-majsafgrøder.

Jeg kan simpelthen ikke følge din tankegang.

  • 0
  • 0

Finn Okkels:

Jeg kan simpelthen ikke følge din tankegang.

Flot af dig, Finn Okkels, lige at finde ét citat, som det er ufarligt for dig, at forholde dig til og så "male" en halv meter tekst, sluttende med; 'Mig ikke forstå'! Og så totalt og bevidst overse resten.

  • Fuldstændig som jeg husker tidligere "debatter" med dig. Du figurere også, kan jeg se, som "- Totalt forskruet GM-forkæmper og økomodstander."

Tak for nu! Håber du ikke for magt, som du har agt.

  • 0
  • 0

Vi er i stand til at udvikle planter som f.eks. bedre kan klare sig under ekstreme vækstforhold, så vi kan sikre et (større) høstudbytte.

Til samme argument kunne man jo også insistere på at bruge nogen af de mange fantastisk effiktive metoder der er udviklet med lidt anderledes (simpel/oprindelig/naturvenlig) tankegang der syntes at virke ubeklageligt.

Få eksempler: Dyrkning af planter i meget tørre områder: http://www.youtube.com/watch?v=sohI6vnWZmk...

Klasikkeren: The One Straw Revolution: http://www.amazon.com/One-Straw-Revolution...

Eller, den (gen-)opdagede brug af trækul: http://www.biochar-international.org/

Men der er nok flere high-impact artikler i gen-modificering, og der kommer mere kapital i omløb hos dem med patenterne. Af de årsager alene skal gen-modificerede produkter nok komme på hylderne om vi vil det eller ej.

Gen-modificering har sin plads! Men vi bruger ikke hovedet hvis vi tror det er en løsning pa sult, pesticider, og større udbytte.

  • 0
  • 0
  • Fuldstændig som jeg husker tidligere "debatter" med dig. Du figurere også, kan jeg se, som "- Totalt forskruet GM-forkæmper og økomodstander."

Jeg synes du skal prøve at forholde dig til det jeg skriver og ikke komme med dine personlige angreb, der iøvrigt heller ikke er hold i. Jeg arbejder i mit eget enmands-firma bl.a. med at udvikle sorter og dyrkningssystemer af en vild dansk planteart, der skal blive en ny spændende grøntsag i supermarkedernes grøntsagsafdelinger og på gourmetrestauranternes menukort. Det foregår med helt traditionelle planteforædlingssystemer.

Jeg har i mange år arbejdet med traditionel planteforædling, og jeg er iøvrigt tidligere statsautoriseret økologisk landmand.

På baggrund af den erfaring og viden jeg har fra mit arbejde med traditionel planteforædling, økologisk jordbrug og også indenfor bioteknologien er det tydeligt for mig at GM-afgrøderne er en stor del af løsningen på de enorme problemer Danmark og hele verden står overfor når det handler om at beskytte den vilde natur, passe på miljøet og begrænse de økologiske problemer der altid er forbundet med jordbrug - specielt når efterspørgslen på fødevarer er eksponentielt stigende. Jeg har beskrevet nogle af mine visioner for fremtidens miljøskånsomme landbrug i indlægget "Tilbage til naturen med højteknologi" se http://ing.dk/artikel/106833-landbrugets-v... .

Omlagde man de statsautoriserede økologiske jordbrug i Danmark til konventionelt jordbrug eller dyrkede GM-afgrøder, ville man uden videre kunne udlægge et areal på størrelse med Falster til vild natur uden at den samlede produktion på Danmarks landbrugsarealer ville falde. Årsagen er at man har en meget større frugtbarhed/et større udbytte på de konventionelle marker end på de økologiske.

Vi er enige om at man skal have et landbrug der er så miljøvenligt som overhovedet muligt. Men efter mine begreber hjælper det ikke at vi laver ideologiske regelsæt der nærmest har religiøs karakter, herunder bl.a. vanskeliggør dyrkningen af GM-afgrøder, og derved nedsætter frugtbarheden/udbyttet på vore landbrugsarealer, hvorefter den manglende landbrugsproduktion så sker i f.eks. Brasilien, hvor man forøger landbrugsproduktionen ved at fælde regnskoven - verdens mest værdifulde og betydningsfulde naturområde. Og så iøvrigt importerer de GM-afgrøder, der dyrkes der, i form af foder.

I stedet for at udvide landbrugsproduktionen på verdensplan ved at ødelægge verdens mest værdifulde naturarealer, er jeg tilhænger af at man øger frugtbarheden /udbyttet på de landbrugsarealer der allerede findes - i f.eks. Danmark. Her kan GM-afgrøderne spille en meget vigtig rolle. Kan bønder (hvoraf mange formodentlig er analfabeter) i Kina, Indien og Brasilien finde ud af at dyrke GM-afgrøder (som vi så importerer i enorme mængder i Danmark og det øvrige Europa) kan vi nok også finde ud af det i det højtuddannede og gennemregulerede og gennemkontrollerede danske jordbrug.

  • 0
  • 0

I fremtiden vil der være enormt mange munde at mætte, og det stiller store krav til produktionen af fødevarer.

ELLER vi kunne lade være med at smide så meget mad ud som vi gør. Næsten halvdelen af alt mad bliver bare smidt ud, så vi kan sagtens brødføde hele verdens befolkning som det er nu, samt en stor del der måtte komme.

GMO kan vi bruge på månen eller mars, hvor betingelserne er langt hårdere.

  • 0
  • 0

@John,

Vestjylland. - Find nogle andre afgrøder at dyrke dér! Det er da tåbeligt, at enhver landmand bare dyrker hvad som helst han ønsker, uden at tage hensyn til hvad jorden bedst egner sig til. - Evt. lidt støtte, til afgrøder med mindre udbytte vil sikkert, både på kort og længere sigt, være langt, langt billigere end tab af grundvandsressourcer.

  • du kan måske nævne nogle? Det eneste tåbelige i denne sag er dine forslag, der tyder på manglende indsigt. Afgrødevalget har ikke ret meget med jorden at gøre, det afgørende er at der er vand, ilt, varme og gødning til rådighed. En afgrøde bruger den samme mængde vand - uanset hvor stor eller lille udbyttet er, ubevokset jord bruger mindst vand. Sådan fungerer det. At vande en afgrøde har ikke meget med grundsressourcer at gøre, i Danmark har vi et overskud af nedbør. Spares vi på vandet løber der blot mere ud i havet. hvis vi med vandmålere sparer 100 tons drikkevand årligt, så løber der tilsvarende mænder vand til bl.a. havet.

@Lars, du er bekymret over det ekstra mad, der måske kan forventes v.h.a. GM-teknikken. Det problem løses let, der er et stigende antal mennesker, der sulter. Hvert år forøges befolkningstallet med at antal svarende til hele Frankrigs indbyggere.

@Jens Hansen, hvorfor mener du at GMO-afgrøder spreder sig i naturen - mon ikke risikoen er mindre end ved almindelige krydsninger? Raps kan krydse sig med mange planter, agerkål og -sennep, kiddike m.fl. Prøv om du kan finde de såkalte rapsoider noget sted, det tror jeg ikke. En del af GMO-planterrne er forresten udstyret med gener, der forhindrer spredning! For allergikere er der med GMO-teknikken bedre muligheder for at udvikle planter, der fjerner allergener, hvis forskningen målrettes efter nogle specifikke lidelser. Det kan traditionel forædling ikke klare, så GM-teknikken supplerer her de traditionelle metoder. Alle GM-afgrøder underkastes naturligvis omfattende forsøg inden de sendes på markedet. GMO-planter har ikke den helt store interesse her i landet, dog vil det være et stort miljømæssigt fremskridt at kunne fremstille korn med øget fosfortilgængelighed for svin, så man kan undgå fosfor i mineralblandinger. At GMO kan nedsætte brugen af de dyre skattebelagte pesticider vil jo billiggøre produktionen. Hvorfor så mange i den velnærede del af verden er modstandere af, at man prøver at sørge for tilstrækkeligt mad til klodens indbyggere kan jeg ganske enkelt ikke forstå. Det synes jeg er en luksusholdning og ren egoisme.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hvilke GM-afgrøder importerer vi i enorme mængder i Danmark?

Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod forbedringer, men jeg hylder forsigtighedspricippet, og med dét udgangspunkt er GMO bare ikke godt nok. Der SKER spredning, både af udsatte GM-planter og af indsatte sekvenser, der i Nordamerika er fundet i andre sorter end de udsatte. Derfor kan jeg desværre ikke være andet end modstander.

GMO er ikke løsningen på affodring af verdens befolkning. Det er et bæredygtigt befolkningstal til gengæld.

  • 0
  • 0

Helt enig.

Jeg krummer nærmest tæer, hver gang jeg ser folk smide fint tilberedt mad ud. Hvis vi kan vænne os væk fra vores luksus levevaner, og acceptere at rugbrød godt kan spises på trods af at det er blevet lidt tørt. Samt at mad fint kan gemmes i tupperware bøtter o.lign og varmes dagen efter.

Mht. GMO Jeg mener ikke det er en god idé, idet ligegyldigt hvor mange barrierer og manglende gener vi putter ind, så viser evolutionen os, at planterne nok skal ændre sig over tid. Og da vi selv har opfundet planten, har vi ingen idé om, hvilken tidshorisont vi snakker.

Lad os bare antage, at der kommer en tilfældig parasit og angriber GMO majs i DK. Majsene udvikler i løbet af 3 sæsoner resistans mod denne bakterie, ved at udvikle en form for gift, der holder dem væk. Denne gift er også farlig for mennesker = En masse majs vi ikke kan anvende + sygdomme o.lign.

  • 0
  • 0

Hvilke GM-afgrøder importerer vi i enorme mængder i Danmark?

Hovedparten af det foder der anvendes i Danmark indeholder materiale fra GM-afgrøder. Især importeres store mængder GM-soja til foderbrug. http://ing.dk/artikel/63515-dansk-foder-er... http://pdir.fvm.dk/Foder.aspx?ID=10726 http://pdir.fvm.dk/Foder.aspx?ID=10752

Det er altså kun dyrkningen af GM-afgrøderne der ikke foregår i Danmark. Vi er storforbrugere af GM-afgrøder.

Også den omtalte GM-majs, der er gjort resistent overfor insekter, må sælges til foderbrug i Danmark. http://pdir.fvm.dk/Majs.aspx?ID=10921 .

Det er denne type GM-majs, der er påvist at indeholde meget lavere mængde af de kræftfremkaldende og hormonforstyrrende mykotoksiner end konventionel og økologisk majs.

Den pågældende GM-majs er altså betydeligt sundere end ikke-GMO-majs. Modsat GM-majsafgrøderne overskred ikke-GM-majsafgrøderne nogle af de grænseværdier man i nogle lande har for disse særdeles skadelige stoffer. http://agron.scijournals.org/cgi/content/f... . Da man i EU ikke kan overholde grænseværdierne for disse meget skadelige mykotoksiner i ikke-GM-majsafgrøder hæver man i EU simpelthen grænseværdierne så det er muligt at dyrke og sælge den usunde ikke-GM-majs ( se http://ing.dk/artikel/79965-danmark-vil-ti... ). Majs bruges jo til cornflakes som børn er storforbrugere af - gad nok vide hvad der sker med børn der på den måde risikerer at få store mængder hormonforstyrrende og kræftfremkaldende mykotoksiner fra morgenmaden ?

Jeg forstår ikke at os der gerne vil tilbyde vore børn gode og sunde morgenmadprodukter forhindres i det. Den usunde majs kan man frit købe, men ikke den sunde GM-majs ...

Da der ikke er markedsført fødevarer der er fremstillet ud fra den pågældende GM-majsafgrøde bliver vi altså i Danmark og EU udsat for meget større mængder af særdeless sundhedsskadelige stoffer end i de lande hvor man kan købe fødevarer baseret på denne type GM-majs. Gad nok vide hvilke konsekvenser det har for forekomst af barnløshed og kræftsygdomme i EU i forhold til f.eks. USA.

Indtil videre er det derfor kun økologiske forbruger der kan købe fødevarer hvori selve det pågældende pesticid-protein forekommer. Det sker hvis der er anvendt Bacillus thuringiensis til insektbekæmpelse i forbindelse med den økologiske produktion. Reglerne for "økologisk" brug af bakterier (Bacillus thuringiensis) som indeholder det pågældende insektbekæmpelsesprotein kan ses her : http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/ht...

  • 0
  • 0

I hele diskussionen om GMO nævnes ikke, at de genmodificerede planter, som har størst udbredelse, er dem, der er ændret, så de kan tåle ukrudtsmidlet Round-up. Og hvem står bag? Den vigtigste producent af Round-up, for med indførelsen af disse planter kan de sælge meget mere Round-up, men denne massive anvendelse betyder et større og større miljøproblem. Der er ingen af GMO virksomhederne, som idealistisk vil hjælpe verden, kun tjene penge til aktionærerne! Desuden er der videnskabelige undersøgelser, som konkluderer at der kan være en sundhedsmæssig risiko (kemien i planten er jo ændret, så hvorfor ikke?). De toksikologiske undersøgelser GMO producenten Monsanto har lavet for a bevise uskadeligheden kan ikke bruges, siger undersøgelser af nogle franske forskere, som GMO-industrien og deres akademiske medløbere gør alt for at diskreditere. Til sammenligning: For 30 år siden hævdede olieindustrien og deres akademiske medløbere at bly i benzin ikke var noget sundheds- og miljøproblem. Det viste sig at de tog fejl. Firmaer og andre der er afhængig af og tjener store penge på en teknologi, vil altid forsvare den til det sidste og med alle kneb. Jeg kunne nævne mange andre eksempler, og nogle som jeg selv har været involveret i, og hvor industrien søgte at diskreditere mig - endda overfor min arbejdsgiver, selvom det senere viste sig, at jeg havde ret.

  • 0
  • 0

Arg, havde ellers svoret at jeg ikke ville blande mig, da disse GMO debatter altid ender med det samme... Nemlig ingenting. Men nu blev jeg lokket alligevel

I hele diskussionen om GMO nævnes ikke, at de genmodificerede planter, som har størst udbredelse, er dem, der er ændret, så de kan tåle ukrudtsmidlet Round-up. Og hvem står bag? Den vigtigste producent af Round-up, for med indførelsen af disse planter kan de sælge meget mere Round-up, men denne massive anvendelse betyder et større og større miljøproblem. Der er ingen af GMO virksomhederne, som idealistisk vil hjælpe verden, kun tjene penge til aktionærerne! Desuden er der videnskabelige undersøgelser, som konkluderer at der kan være en sundhedsmæssig risiko (kemien i planten er jo ændret, så hvorfor ikke?). De toksikologiske undersøgelser GMO producenten Monsanto har lavet for a bevise uskadeligheden kan ikke bruges, siger undersøgelser af nogle franske forskere, som GMO-industrien og deres akademiske medløbere gør alt for at diskreditere. Til sammenligning: For 30 år siden hævdede olieindustrien og deres akademiske medløbere at bly i benzin ikke var noget sundheds- og miljøproblem. Det viste sig at de tog fejl. Firmaer og andre der er afhængig af og tjener store penge på en teknologi, vil altid forsvare den til det sidste og med alle kneb. Jeg kunne nævne mange andre eksempler, og nogle som jeg selv har været involveret i, og hvor industrien søgte at diskreditere mig - endda overfor min arbejdsgiver, selvom det senere viste sig, at jeg havde ret.

Til den snak om Round-Up har jeg ikke nok viden til at ville diskuttere om hvad de har gjort hvornår. Men der er jo ingen der tvinger dig eller andre til at købe det og bruge på dine planter. Så den problemstilling er vel hurtigt ude af verden.

Og at virksomheder generelt vil tjene penge, er der heller ikke meget nyt i. Hvor vil du hen med det? Og giv gerne et eksembel på en virksomhed der ikke vil tjene penge...

Til sidst vil jeg gerne vide hvad du mener med at kemien ændres i planterne. Hvilken kemi?

  • 0
  • 0

Og netop derfor er det vigtigt at vi bevarer den uafhængige frie forskning, uden at man nødvendigvis skal have industripartnere med i alt.

Allan: hvilke undersøgelser af sundhedsrisiko ved ændret kemisk sammensætning af GMO planter refererer du til?

  • 0
  • 0

Jeg ville ønske jeg kunne vise jer et par slides jeg har fået af tarmepithel fra laks. Med risiko for vanrøgte grundet manglende bevismateriale og lobbyisme vil jeg dog alligvel nævne det. Jeg har lovet ophavsmanden ikke at vise disse billeder. Men tale om dem kan jeg da.

Undersøgelser af laks der er fodret med normal føde (laks er rovdyr), 100% GM-soya/-majs diæt, og 100% non-GM soya/-majs diæt (da det ikke er naturligt men billigt), viser på mine slides tydeligt at: a) soya og majs forkorter tyndtarmes villi i laks, og b) effekterne er mere markante for GM-varianterne.

Forsøg jeg kunne finde blander kun 12-25% af GM produkterne i fodderet og kan ikke se den store forskel mellem GM og non-GM produkter. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15960655 https://bora.uib.no/handle/1956/3627

For mig viser det blot at vi måske fokuserer på de forkerte ting i produktionsmonstret.

  • 0
  • 0

[quote]Arg, havde ellers svoret at jeg ikke ville blande mig, da disse GMO debatter altid ender med det samme... Nemlig ingenting. Men nu blev jeg lokket alligevel]

Du har fuldstændig ret. Den salgs diskussion er altid præget fra den en side af de korrekte og underbyggede videnskabelig undersøgelser kombineret med ingeniørernes sunde fornuft og fra den anden side af dogmer, drømme, mistænkeliggøreser og formodninger. Husk! "nej tak atomkraftværk" gjaldt kun indtil begyndte lokumet at brænde

  • 0
  • 0

I hele diskussionen om GMO nævnes ikke, at de genmodificerede planter, som har størst udbredelse, er dem, der er ændret, så de kan tåle ukrudtsmidlet Round-up. Og hvem står bag? Den vigtigste producent af Round-up, for med indførelsen af disse planter kan de sælge meget mere Round-up, men denne massive anvendelse betyder et større og større miljøproblem.

Roundup produceres ganske rigtigt at Monsanto som også står bag mange GM-afgrøder. Det aktive stof i Roundup er glyphosat.

Monsanto har imidlertid ikke patent på anvendelse af glyphosat som ukrudtsmiddel. Der er mange forskellige producenter af glyphosat. Bl.a. er danske Cheminova en af de store producenter. Hovedaktionæren i Cheminova er Århus Universitet. En stor del af overskudet fra Cheminovas salg af glyphosat bruges således til fri forskning på Århus Universitet. Der er altså ikke nødvendigvis tale om nådesløse virksomheder på jagt efter profit til rige aktionærer i denne sammenhæng. Tværtimod er det mit indtryk at Århus Universitet vedvarende kommer med konstruktive med- og modspil i forbindelse med Cheminovas aktiviteter.

Glyphosat er ugiftigt for mennesker og beslægtede stoffer bruges i meget store mængder i såkaldt miljøvenligt vaskepuver (f.eks. COOP's Änglemark opvaske-tabs). I den forbindelse betragtes anvendelse af disse stoffer som særligt skånsomt for miljøet - til trods for at stofferne i forbindelse med vaskemidler udledes i vandmiljøet og ikke nedbrydes i planterne og af mikroorganismer i jorden.

Glyphosat er ikke giftigt for mennesker og dyr. Hvis man bevidst indtager f.eks. Roundup med henblik på at begå selvmord skal man decideret drikke store mængder direkte af dunken og giftvirkningen stammer så fra ætsninger fra de sæbestoffer og f.eks. ammoniumsulfat som er tilsat midlet (ammoniumsulfater et alm. stof som man bruger store mængder af som gødningsstof i haver mv.). Ved at drikke et alm. rengøringsmiddel direkte fra dunken ville man sikkert få samme/værre ætsning/giftvirkning.

Der er iøvrigt også andre end Monsanto der fremstiller glyphosat-/Roundupresistente teknologi/afgrøder, så heller ikke i den forbindelse har Monsanto en monopolstilling.

Der er også GM-afgrøder der er gjort resistente overfor andre ukrudtsmidler, bl.a. overfor stofferne phosphinotricin og bialaphos, som begge er naturstoffer som indgår naturligt i de økologiske samspil i naturen. Her bruger man viden om de økologiske sampil i naturen og har på den baggrund udviklet disse stoffer til at være sprøjtemidler - de aktive stoffer er altså naturstoffer.

Alternativet til bekæmpelse af ukrudt med sprøjtemidler er f.eks. pløjning, harvning og ukrudtsstrigling. Det er alt sammen helt unaturlige aktiviteter - den slags forekommer stort set ikke i naturen. Når man i det økologiske jordbrug f.eks. bekæmper ukrudt med ukrudtstrigler er det påvist at man samtidigt ødelægger hovedparten af strandskade- og viberederne i markerne. Det er sjældent vibeæg og -unger overlever det. Viben er en fredet og truet fugleart (se http://www.forskningsbase.life.ku.dk/fbspr... s. 70 og fremefter). Sprøjter man i stedet mod ukrudtet påvirkes reder, æg og fugleunger ikke af sprøjtemidlet. Brug af sprøjtemidler er altså meget mere skånsomt overfor dyrelivet end f.eks. de mekaniske ukrudtbekæmpelsesmetoder man især anvender i det økologiske jordbrug. Tænk også på hvad der sker hvis man anvender gas-/ukrudtsbrændere og der er frøer og tudser på arealerne - de får forbrændinger og dør under store lidelser. Igen er fredede og truede dyrearter der skades når man ikke bruger sprøjtemidler.

Hertil kommer at det samlede energiforbrug, CO2-forureningen, forurening med tungtnedbrydelige og akkumulerende sodstoffer ved mekanisk ukrudtbekæmpelse er mange hundrede procent højere ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse end ved brug og produktion af sprøjtemidler ( se http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf... ). Sodstoffer fra traktorernes dieseludstødning undgør et sundhedsmæssigt problem. Der gør glyphosat o.lign. ikke.

Det er endvidere almindeligt kendt at mange ukrudtsarter er resistente overfor mekanisk ukrudtbekæmpelse - nogle er muterede og blevet resistente - og nogle er naturligt resistente. Nogle af de mest alvorlige ukrudtsplanter i Danmark og store dele af verden som f.eks. kvikgræs og agertidsel fremmes ligefrem af alm. pløjning, fræsning og harvning. Skal de bekæmpes ved harvning skal man køre henover marken mange gange (for at udtørre rødderne) med et ekstremt stort energiforbrug til følge - og samtidigt skades og dræbes store dele af livet i marken - og jordstrukturen ødelægges.

Desuden fører mekanisk ukrudtbekæmpelse og jordbearbejdning til forøget forurening af vandområder med nitrat og fosfat. Det fører til iltsvind og at fisk mv. dør.

Vælger man slet ikke at bekæmpe ukrudt fås et meget lavt udbytte af afgrøden og altså et enormt overforbrug af landbrugsjord/vild natur og afgrøden har svært ved at blive tør til høst ligesom der kommer en masse fugtigt materiale med i den høstede afgrøde, hvilket fremmer vækst af de meget skadelige skimmelsvampe, som kan bevirke at afgrøden har så høje koncentrationer af mykotoksiner at den bliver sundhedsskadelig.

Alle disse ting bør man tage med når man vil overveje om GM-afgrøder der er reistente overfor ukrudtsmidler skal betragtes som noget negativt eller positivt.

I forhold til at sætte sig ind i tingene og tilegne sig viden er det selvfølgelig noget nemmere at iføre sig mentale skyklapper og bare fremsætte unuacerede og uholdbare påstande.

Gad nok vide om man kan gavne miljøet og sundheden på den måde?

  • 0
  • 0

Jeg ville ønske jeg kunne vise jer et par slides jeg har fået af tarmepithel fra laks.

Hvorfor tror du dit "bevismateriale" ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift? Jeg tror tidsskrifterne ville stå i kø for at få lov at publicere så overraskende og enestående resultater.

Det er ikke rimeligt at komme med "beviser" i stil med "jeg har beviset, men I må ikke se det"

Det har ingenting med seriøs debat at gøre !

  • 0
  • 0

[quote]Hvilke GM-afgrøder importerer vi i enorme mængder i Danmark?

Hovedparten af det foder der anvendes i Danmark indeholder materiale fra GM-afgrøder. Især importeres store mængder GM-soja til foderbrug.[/quote]

Vi må også importere en del af den stadig stigende produktion af insektresistent GMO bomuld (Bt-bomuld) i form af tekstiler. Sådanne produkter skal vist ikke mærkes, men man kunne da godt ønske sig det:

"Produktionen af denne trøje har ikke udsat landarbejderne for organophosphater".

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan er du nået frem til den vildfarelse, at traditionel forædling skaber mere sikre afgrøder end genteknologi? Det passer simpelt hen ikke.

Hvor ved du dét fra, Jens?[/quote]

Traditionel forædling funger ved tilfældige mutationer, nogle gange kemisk fremprovokeret. Nogle af disse er gavnlige, andre er skadelige, mens hovedparten sikkert ikke gøre den store forskel.

Man avler herefter videre på de resulterende planter, der har udvist en udvikling i retning af det, man ønsker sig. Samtidigt avler man så ubevidst også videre på alle de andre ændringer, som disse afgrøder har.

Med genteknologien går man ind og ændre en specifik egenskab men ikke plantens øvrige egenskaber. Man har således ikke fået en masse andre ukendte ændringer med i købet.

Dette betyder helt automatisk, at den genmodificerede plante altid som minimum vil være lige så sikker som den naturligt fremavlede plante med samme egenskaber.

Bemærk at jeg ikke siger, at der ikke er bivirkninger ved at genmodificere en plante, for de gener, man piller ved, kan sagtens påvirke flere egenskaber. Men det samme vil altså gøre sig gældende ved traditionel forædlning, hvorfor den traditionelle forædlning ikke skaber sikrere planter end genteknologien.

  • 0
  • 0

GMO-planter har ikke den helt store interesse her i landet, dog vil det være et stort miljømæssigt fremskridt at kunne fremstille korn med øget fosfortilgængelighed for svin, så man kan undgå fosfor i mineralblandinger.

Den korn du efterlyser er sådan set fremstillet, men lagt i mølpose. Jeg mener nu også der er andre ting som kunne have dansk landbrugs interesse. F.eks. kunne man forstille sig afgrøder med ændret aminosyre sammensætning. Det kunne reducere behovet for at importere soja. Eller hvad med afgrøder som lettere kan laves til biobrændstoffer? (Man kunne nævne flere)

  • 0
  • 0

Traditionel forædling funger ved tilfældige mutationer, nogle gange kemisk fremprovokeret. Nogle af disse er gavnlige, andre er skadelige, mens hovedparten sikkert ikke gøre den store forskel.

Det er ikke korrekt.

Traditionel forædling er i høj grad baseret på at man indkrydser nye gener fra andre arter. Derved kombinerer man nogle gange tusindvis af nye gener, som aldrig har har været kombineret før.

Desuden foretager man også kromosomfordoblinger og haploidiseringer, hvilket kan forøge eller reducere antallet af kromosomer (mængden af DNA) og give ophav til helt nye samspil mellem generne. Ved blot at forøge mængden af DNA uden at tilføre nye gener fremkommer ofte nye egenskaber og man har ingen anelse om hvordan det kan gå til.

Nogle planters egenskaber stammer iøvrigt også fra gentilførsel via virus eller ved at fjerne arvemateriale i form af virus fra plantematerialet.

Forskellige bakteriearter kan desuden overføre gener til planter og derved få planterne til at producere artsfremmede stoffer ellers mest kendes fra kæmpeblæksprutter. Den slags stoffer der stammer fra naturlige gensplejsningprocesser og genoverførsel på tværs af arterne foregår i stor udstrækning i vore dyrkede afgrøder - så selvom vi spiser traditionelle eller økologiske fødevarer indtager vi også sådanne artsfremmede stoffer der er en følge af genoverførsel mellem bakterier og planter.

Man har ingen chance for at gennemskue og vurdere hvordan kombinationen af nye gener i f.eks. artshybrider vil fungere. Nogle gange bliver planter usunde andre gange forbedrede. Man forsøger sig blot frem i blinde og håber på det bedste ...

  • 0
  • 0

Per A. Hansen:

du kan måske nævne nogle

Næ! Men, det er sgu da totalt tåbeligt absolut, at ville dyrke majs, en ekstremt vandkrævende afgrøde, på sandede, vestjyske jorde!

Når man f.eks., som nævnt, tager turen mellem Sdr. Omme og Tarm (en ret lang strækning), er markerne fulde af kunstvandede majsmarker! - Hvor smart er dét, Per A. Hansen?

Jorden egner sig jo [i]overhovedet[/i] ikke til den afgrøde. - Uden tilskud, havde bonden valgt noget andet, at dyrke!

  • 0
  • 0

Alt det der lirumlarum kender jeg jo godt i forvejen, Jens. (Ikke mindst, efter mange år med fingrene dybt nede i den jord vi taler om. Også på mikroskopisk niveau) - Du svare derimod ikke på mit spørgsmål!

Du siger: "Hvordan er du nået frem til den vildfarelse, at traditionel forædling skaber mere sikre afgrøder end genteknologi? Det passer simpelt hen ikke." - Jeg mangler stadig at se din dokumentation for denne påstand, at "Det simpelthen ikke passer", Jens!

  • 0
  • 0

[quote]Traditionel forædling funger ved tilfældige mutationer, nogle gange kemisk fremprovokeret. Nogle af disse er gavnlige, andre er skadelige, mens hovedparten sikkert ikke gøre den store forskel.

Det er ikke korrekt. [/quote]

Helt forkert er det jo heller ikke. Mutagenese, som Jens henviser til, er i brug og er ikke omfattet reglerne for GMO'er. Jeg hørte fornylig et foredrag af en forædler som arbejdede med denne metode. Hun regnede med at der ville være ca. 500000 uønskede mutationer i de planter som havde 1 ønsket mutation.

Mange af disse fjernes selvfølgelig ved at krydse tilbage og selektere for den ønskede mutation. Der vil dog være mange uønskede mutationer tilbage, og der er i praksis ingen måde at kortlægge disse forandringer på. Man ser simpelhen bare efter om planten ser nogenlunde normal ud + det ønskede nye træk. Mig bekendt skal der fodres 0 rotter med sådan en plante før den må markedsføres (ret mig hvis jeg tager fejl)

Når man tænker på de fortænkte indvendinger der bringes til torves imod GMO'er kan man godt undre sig lidt over at ingen debatører eller NGO'er studser over hvor let man kan få lov at markedsføre plantelinjer der er genetisk ændrede med andre metoder.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg ville ønske jeg kunne vise jer et par slides jeg har fået af tarmepithel fra laks.

Hvorfor tror du dit "bevismateriale" ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift? Jeg tror tidsskrifterne ville stå i kø for at få lov at publicere så overraskende og enestående resultater.

Det er ikke rimeligt at komme med "beviser" i stil med "jeg har beviset, men I må ikke se det"

Det har ingenting med seriøs debat at gøre ![/quote]

(beklager de udenlandske keyboard) OK Finn, som jeg skrev, forventede jeg et svar som dit. I mit verdensbillede er disse informationer ikke bygget pa antagelser som ellers prager debatten. Materialerne jeg referer til er ikke publiceret pa onske af ophavsmandens projektkilder (som han fremlagde det for mig). Disse materialer blev fremlagt som undervisningsmateriale af nordens patologiske eksperter og studeret af ph.d.-studerende pa KU-LIFE (hvor jeg kan forsta du ogsa har tilknytning) for netop de andringer jeg beskrev.

Men nar alt kommer til alt kan folk tro hvad de onsker at tro. Der er ingen tvivl om du har autoritet inden for dette felt og det etablerede system med din bagrund. Men jeg kan ikke aflare hvad jeg har set med mine egene ojne. Hvis en serios debat er en skov af pegefingre og hovedrysten kan jeg nok ikke vare med.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Traditionel forædling funger ved tilfældige mutationer, nogle gange kemisk fremprovokeret. Nogle af disse er gavnlige, andre er skadelige, mens hovedparten sikkert ikke gøre den store forskel.

Det er ikke korrekt. [/quote]

Helt forkert er det jo heller ikke. Mutagenese, som Jens henviser til, er i brug og er ikke omfattet reglerne for GMO'er. [/quote]

Ja jeg skulle til at skrive det samme, da jeg var kommet dertil i rækken af indlæg.

Alle har imidlertid ret: Ved forædling af madafgrøder - hvor udbyttet jo er den dominerende positive parameter - bruges næsten kun krysninger med sorter, der alle har positive egenskaber i håb om at få flest mulige af de positive over i en ny sort.

Når det gælder prydplanter, benyttes i høj grad mutagenese i søgen efter helt nye egenskaber - for eksempel sorte roser o.l. - Her er misdannelser, dværgvækst o.l. jo ofte "kvaliteter", mens det ville være totalt unyttigt i "nytteplanter".

Det arbejde, Finn Okkels arbejder med, ligger jo lidt imellem disse ting, så det kunne være interessant at høre, hvilke metoder han bruger - når nu det ikke er lovligt at bruge den mest sikre og effektive: Rekombinant DNA-teknologi.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Alle har imidlertid ret:

Jeg er helt enig.

Når man laver GM-afgrøder tilføres kun et enkelt eller ganske få gener, som man har en detaljeret viden om. Før disse sorter (må) introduceres skal de godkendes og gennemgår enorme og ekstremt kostbare sikkerhedsmæssige analyser med hensyn til miljø- og sundhedspåvirkninger. Tilsvarende analyser og godkendelser sker ikke når man f.eks. frembringer en ny sort ved brug af ikke-GMO-teknologi (traditionel forædling).

Når man laver planteforædling ved at indkrydse egenskaber fra andre arter, ved man som regel ikke hvilke gener egenskaberne beror på, og man ved som regel heller ikke hvilke ændringer der er sket i en plante, der har fået tilført en ny egenskab i form af f.eks. sygdomsresistens - når det foregår ved traditionel forædling.

I nogle tilfælde har det vist sig at man har forøget indholdet af plantens naturlige/egne pesticider og derfor er planten blevet mere resistent overfor sygdomme - og i nogle tilfælde har man så tilfældigvis (!) opdaget at planterne er blevet usunde at bruge som fødevarer eller til foder. Mange af planternes naturlige pesticider er jo også rettet mod (er giftige overfor) højere dyr og mennesker.

I rapsafgrøden kender man nogle af de sundhedsskadelige stoffer og analyserer for dem når man laver krydsninger. I nogle af de forædlingsprogrammer jeg har kendskab til blev/bliver mere end 99% af de planter der kommer ud af krydsningsprogrammet kasseret fordi de indeholder for meget af disse kendte sundhedsskadelige stoffer. De stoffer man ikke analyserer for ved man ikke om forekommer i sundhedsskadelige mængder. Der er hudredevis af sådanne stoffer der IKKE analyseres for.

Man har f.eks krydset raps med radis for at få tilført nogle nye værdifulde egenskaber og det gav i mange år problemer med alt for høje koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer - man kender stofferne, men hvorfor koncentrationen bliver forøget ved man ikke, for de sundhedsskadelige stoffer har intet at gøre med de værdifulde egenskaber man gerne vil have tilført. Noget tyder på at man sammen med de ønskede egenskaber også har indkrydset et gen der påvirker rapsens egne gener og derved forøger indholdet af de sundhedsskadelige stoffer i de nye rapssorter. Den slags kan man let undgå i GM-afgrøder, mens det er umuligt at undgå når man laver traditionel forædling.

Samtidigt lavede man GM-raps som også havde de samme nye værdifulde egenskaber. GM-rapsen fik tilført ganske få velkendte og veldefinerede gener som man kendte funktionen af. Disse GM-rapssorter havde ikke forøget indhold af de sundhedsskadelige stoffer. De pågældende GM-raps-sorter dyrker man f.eks. i Canada, men de må, selvom de er gennemafprøvede og gennemanalyserede og godkendte, af politiske og ideologiske årsager ikke dyrkes i Danmark.

Derfor indeholder mange af de traditionelt forædlede rapssorter som er på markedet i Danmark ret høje koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer.

Landmænd og forbrugere der er interesserede i at dyrke de sundeste og mest gennemaffprøvede rapssorter, altså GM-raps, har ikke muligheden.

Problemet med den restriktive holdning til den politiske godkendelse af GM-afgrøderne er således ikke at vi løber en risiko ved at dyrke disse sorter, men at husdyr og mennesker udsættes for sundhedsskadelige stoffer fordi vi ikke dyrker GM-afgrøderne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten