Ny blødgører til plastic fra Danisco
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny blødgører til plastic fra Danisco

Danicso har netop fået EU-godkendt en ny blødgører til plastik. Selskabet forventer, at "Grindsted Soft-N-Safe", som produktet hedder, vil indbringe et trecifet millionbeløb.

Produktet er på EU's positivliste under det såkaldte superdirektiv, oplyser Danisco.

Det er er en sikker løsning, som må anvendes i ubegrænset mængde i produkter, der har kontakt med fødevarer. På sigt skal blødgøreren også bruges til legetøj og medicinsk udstyr.

Torben Svejgård, chief operating officer i Danisco, ser et stort potentiale i den nye blødgører.

»Produktet viser ingen tegn på hormonforstyrrende effekter Vi kan nu tilbyde et alternativ til de blødgørere, der har været udtrykt allermest bekymring om - og vores produkt kan samtidig dække alle de anvendelsesområder, der er efterspørgsel efter,« siger Torben Svejgård.

Danisco oplyser, at den primære råvare er en planteolie, der i forvejen indgår som fødevareingrediens i eksempelvis margarine og chokolade.

Selskabet forventer godkendelse på det amerikanske marked i begyndelsen af 2005. Andre markeder forventes at følge trop.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten