Når en passager fra juni 2012 ankommer til Berlins nye lufthavn, Flughafen Berlin Brandenburg Willy Brandt (BER), venter der en sand opvisning i tysk effektivitet.
Rejsende, der tager toget til lufthavnen, ankommer på den sekssporede banegård, der anlægges under den ny lufthavns hovedterminal. Fra perronen er der maksimalt 50 meter at gå til de mere end 100 skranker og 200 automater, hvor man kan tjekke ind. Og når passagererne er sluppet gennem en af de ca. 30 sikkerhedssluser, har de pga. lufthavnens U-form højst 700 meter at gå til gaten.
Afviklingen af afgange og ankomster forventes at gå meget hurtigt, for BER er placeret midt mellem to start- og landingsbaner, der opererer uafhængigt af hinanden. En afstand på 1.900 meter forhindrer turbulens mellem banerne.
Mens ferie- og forretningsfolk shopper solcreme og spiritus, ekspederes kufferten ud til flyet via et 10 km langt net af samlebånd i et af verdens hurtigste bagagesystemer. To sorteringsmaskiner sender op til 15.000 stykker bagage af sted i timen. I snit tager det tre-fire minutter, fra kufferten tjekkesind, til den kan lastes om bord på flyet.
Slutter rejsen i BER, hjælpes passagerer ud af terminalen og videre ind mod Berlin med det såkaldte Airvis-informationssystem. Via monitorer og mobil-apps får de anbefalinger til den aktuelt bedste transportform og rute - bestemt af realtids-trafikdata om f.eks. kødannelser, forsinkede tog eller andre hændelser.
Planen er, at BER med årene skal udvikle sig til et internationalt trafikknudepunkt, og derfor er hovedterminalen konstrueret, så den kan udvides modulært i to trin. Derved øges kapaciteten fra 30 mio. til godt 50 mio. passagerer pr. år. Lufthavnens fragtterminal kan udvides ud fra samme koncept.
Nøglefri sikkerhed med biometri
Teknikbegejstrede rejsende på vej til flyet vil måske lægge mærke til sikkerhedssluser med væskedetektorer og kropsscannere. Men de fleste sikkerhedssystemer vil fungere ubemærket af offentligheden.
Lufthavnsarealet beskyttes af et 25 km langt hegn, hvis sensorer lokaliserer berøringer med en nøjagtighed på plus/minus tre meter. Systemet skelner mellem irrelevante berøringer fra blade, græs og dyr og berøringer fra mennesker, der prøver at forcere hegnet. På den måde kan lufthavnsoperatøren optimere sikkerhedspersonalets indsats.
Berlins lufthavnsmedarbejdere skal vænne sig til at arbejde i en komplet nøglefri lufthavn: Alle indgange til sikkerhedsområdet har venescannere, der fungerer ved at medarbejderen lægger sin håndflade på en glasplade. Ved hjælp af infrarød stråling genkender en sensor det mønster, personens blodårer danner. Stemmer mønstret overens med systemets biometriske data, åbnes døren.
Lufthavnens underjordiske banegård er den mest følsomme grænse mellem offentligt og lukket rum, for her standser togene få meter under sikkerhedsområdet. Derfor er banegården som en hermetisk adskilt betonsarkofag med sine egne evakueringssystemer og -veje.
Intelligent energistyring
Passagerer vil næppe bemærke det - men bag kulisserne sørger investeringer på godt 300 mio. kr. for, at BER bliver Tysklands mest bæredygtige lufthavn. BER råder over fire egne gaskraftværker, der tilsammen leverer 8 MW grundlast og ved hjælp af en kraftvarme-kobling dækker 60 pct. af elforbruget, 65 pct. af varmeforbruget og 55 pct. af køleforbruget.
Emissionerne bruges til at drive absorptionskølemaskiner. Desuden råder lufthavnen over et varmelager og Tysklands tredjestørste kuldelager med en kapacitet på 3.500 m3. Uden for behovsperioderne lagres koldt vand, der kan føres tilbage i systemet med en ydelse på op til 5 MW.
BER's klimaanlæg har en effektiv varmegenvinding, ligesom et regnvandsanlæg bidrager til køling. I de kolde måneder varmer systemet målrettet de nederste luftlag op, der hvor passagerer og personale færdes. Det sker primært via geotermisk varme i lufthavnens gulve. Geotermien dækker 15 pct. af varmeforbruget og 28 pct. af kølingen. Forsyningen finder sted via 326 af de i alt 892 stålbetonpiller, som BER hviler på og som rækker 20 meter ned i undergrunden.
