Ny Banedanmark-chef fandt ekstraregning på fire milliarder til signaler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny Banedanmark-chef fandt ekstraregning på fire milliarder til signaler

Fire milliarder kroner. Så store er de ekstraregninger, som den nye leder af den i forvejen historisk dyre udskiftning af signaler langs den danske jernbane har bragt frem i lyset, efter at han overtog posten i marts.

Jan Schneider-Tilli blev flyttet over til højrisikoprojektet med de nye signaler, efter at det stod klart, at byggeriet af den nye jernbane mellem København og Ringsted, som han tidligere stod i spidsen for, holder både tid og pris.

»Da jeg kom til, kunne jeg se, at den økonomistyringsmetode, som jeg normalt benytter, ikke var brugt. Økonomistyring er en basal ting, så derfor implementerede jeg straks en ny metode,« siger han.

Det betød, at den nye projektleder kom rundt i alle hjørner af arbejdet med de nye signaler, og selv om han ikke bruger de ord, så væltede skeletterne ud af skabene.

Det har medført, at projektet ikke blot er blevet to år forsinket, så de nye signaler nu først er færdige i 2023, hvis alt går vel. Regningen er også steget til de 19,6 milliarder kroner, der er sat af på næste års finanslov. De fire milliarder kroners ekstraregninger spiser hele reserven, syv år før den sidste test er overstået.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

Jan Schneider-Tilli taler meget hurtigt, når han bliver bedt om at redegøre for de områder, hvor budgettet er overskredet. Sikkerhedsgodkendelser, dokumentation, omkostninger til træning, tests, projektstyring, kabler til det fiberoptiske netværk langs skinnerne er nogle af de ord, han nævner i flæng.

Han understreger, at alt ikke behøver at gå perfekt i de næste syv år, for at signalerne overholder det nye budget, som han har lagt sammen med revisionsfirmaet KPMG. Der er plads til mindre ændringer.

»Men større risici kan vi ikke absorbere,« siger han.

Jan Schneider-Tilli ser ikke sin egen rolle som at rydde op i et projekt, der var ved at køre af sporet. Den tanke er ellers nærliggende, særligt fordi Rigsrevisionen i foråret indledte en forundersøgelse af signalprojektet. Siden har Rigsrevisionen besluttet sig til at kulegrave projektet med en egentlig rapport, der ventes at udkomme i begyndelsen af 2017.

»Men jeg vil gerne kalde det en dramatisk udvikling, når tidsplanen skrider med to år,« siger projektlederen.

Han har ikke lyst til at kommentere, hvordan projekt- og økonomistyringen i Banedanmark er foregået hidtil.

»Det lader vi Rigsrevisionen undersøge, og vi er med på, at der sikkert kommer noget kritik,« siger han.

Foto: MI Grafik

Jan Schneider-Tilli er heller ikke meget for at svare på spørgsmål om, at det danske signalprojekt er unikt. For det første skifter vi alle banens signaler lige i rap, for det andet tager vi en ny standard, ERMTS 2, i brug på samtlige strækninger, også de trafikerede banegårde. Det har ingen andre gjort.

»Vi har valgt først at fokusere på de strækninger, hvor teknologien er mere standardiseret. Så kan det være, at teknologien når at modnes, og at andre lande måske ruller den ud på trafikknudepunkter. Sker det ikke, så bliver vi first movers i Danmark, men det er netop derfor, vi tager de standardiserede elementer i første omgang,« siger Jan Schneider-Tilli.

Læs også: Nye togsignaler er ikke testet: Minister var advaret

Han tilføjer, at Banedanmark anser de nye signaler for at være nedbrudt i en række mindre projekter, som er styret hver for sig, omend de ligger lige i enden af hinanden.

Hvor klogt var det, at vi designede et udbud, hvor vi blev tvunget til at være de første, der indfører et nyt signalsystem i et helt land, og - hvis der ikke sker andet i mellemtiden - også bliver de første til at tage ny teknologi i brug?

»Det var i hvert fald klogt i et eller andet omfang at bundle opgaver for at få nogle stordriftsfordele. Det er sådan, kontrakterne er indgået, og det påhviler ikke mig at udtale mig om, hvorvidt det er klogt eller ikke klogt,« svarer projektlederen.

Foto: Banedanmark

De nye signaler er først og fremmest et it-projekt, hvor de gamle signaler langs skinnerne bliver pillet ned og erstattet af kontrolskærme i togene. Milliarddyre offentlige it-projekter har en elendig track record i Danmark, og på den baggrund spørger Ingeniøren, hvor store oddsene er, for at dette projekt, der løber syv år endnu, holder det nye budget.

»Vi har lavet en rekalkulation sammen med vores revisor. Den baserer sig på nogle forudsætninger. Når vi lægger det frem, er det, fordi vi tror på, at hvis vi kan fastholde forudsætningerne - altså både at leverandørerne leverer, at vi får tingene godkendt, at det bliver ordentligt testet, at der ikke er for mange produktfejl osv. osv. - så kan vi rent faktisk godt holde budgettet,« svarer Jan Schneider-Tilli.

»Vi har ikke sat os ned og lavet et benchmark på, hvor sandsynligt er det, når man ser det i relation til andre it-projekter. Men når vi går ned og fremlægger et budget og understreger, at det er uden reserver, så er budgettet også mere risikobehæftet, end hvis vi havde en reserve på 10 eller 20 procent. Det siger sig selv.«

Læs også: EU-krav tvinger 20 år gammel teknologi ind i danske tog

Skulle det ikke være underligt, hvis ikke mindst en af forudsætninger skrider?

»Jeg hørte på de samme kritikpunkter, dengang vi gik i gang med den nye jernbane København-Ringsted, og den kommer hjem til tiden og under budget. Så jeg vælger at tro på, at det godt kan lade sig gøre at køre et it-projekt hjem, selv om jeg godt er klar over, at der er mange spor i fortiden, der kan rejse andre flag. Det var der også med København-Ringsted, men det ser jo ud til at lykkes fint, så hvorfor skulle det ikke også kunne lykkes denne gang?«

det lugter kraftigt i hvilke lommer forsvinder de penge
inden systemet er færdigt kommer det frem at det er et nyt ic-4 system. med it problemer der kommer til at koste 30,milliarder. efter 10 år skrottes systemet på grund af problemer.
4 tusinde millioner i regne fejl inden opstart. DET LUGTER HVOR FORSVINDER PENGENE HEN....

  • 2
  • 15

Pengene bruges, som artiklen beskriver på nye signaler - det er der de forsvinder hen...

En stigning på 25,6 % i forhold til det første budget bliver selvfølgelig til meget, når det er et kæmpestort projekt til 19.600.000.000 kr (oprindeligt 15.600.000.000 kr).
Men i øvrige projekter vil en prisstigning på 25,6 % over en periode på 7 år fra det første budget til gennemført projekt ikke være urealistisk.

En anden ting er, at det ofte er fordelagtigt at sætte budgettet lidt lavt når det skal igennem det politiske system. Herefter kan prisen reguleres, når projektet er i gang.
Denne metode kan dog kun anbefales ved projekter, hvor man ikke bare kan skære i dem.

Man kan ved nye bygninger blot reducere arealet og så udbygge senere.
Men det var f.eks. ikke muligt ved Storebæltsbroen, da værdien af en bro der er for kort er lig nul.
I samme kategori ligger signalsystemet og øvrige systemer der ikke kan undværes.

  • 14
  • 3