Ny asfalt mindsker mængden af farlige partikler

Et nyt lag støjsvag asfalt på en hovedvej i København har vist sig ikke kun at være en lettelse for øregangene, men også for lungerne og blodårerne.

I 2008 lagde Københavns Kommune en ny støjreducerende asfalt på den stærkt trafikerede H. C. Andersens Boulevard i den indre del af hovedstaden. Den nye asfalt skulle skære toppen af trafikstøjen fra gaden til glæde for både beboerne i området og bilisterne selv.

Da asfalten blev lagt ud, skete der imidlertid noget andet også. Da den nye vejbelægning kom på, så faldt massen af skadelige partikler i luften fra den ene dag til den anden med 15 procent.

Stærkt fald i grove partikler

Forskere fra Dansk Miljøundersøgelse på Århus Universitet har siden 2006 nøje overvåget, hvor mange partikler fra dæk, bremser og vejen der flyver rundt i luften til skade for københavnernes helbred. Derfor vakte det også opsigt, da vægten af de indsamlede partikler pludselig faldt.

»Da vi opdagede et fald i partiklerne, gik vi selvfølgelig i gang med at undersøge, hvorfor der var så stort et fald. Vi har også kigget på andre undersøgelser, og i dag vi ved, at når man ændrer vejbelægning på en given strækning, så kan det have stor betydning«, siger Thomas Ellermann, der er seniorforsker på DMU.

Thomas Ellermann har undersøgt det dramatiske fald i antallet af partikler i luften nærmere. Resultatet fremlagde han i august ved Trafikdagene, der blev holdt på Ålborg Universitet.

Det viser sig, at de partikler, som der bliver færre af hovedsageligt er de såkaldte grove partikler. Det vil sige partikler, der har en diameter imellem 10 og 2,5 mikrometer.

Det viser sig også, at mængden af den type af partikler, som indeholder Calcium (Ca) og Silicium (Si) i luften, er faldet med 80 procent. Partikler, der indeholder Ca og Si, kommer typisk fra slid på vejen.

Faldet i mængden af partikler er glædeligt, fordi det er bevist at de mikroskopiske stumper af blandt andet dæk og bremser er sundhedsskadelige. Man har blandt andet bevist, at de fine partikler på mindre end 2,5 mikrometer i diameter øger risikoen for blodpropper i hjernen. DMU's undersøgelser viser dog, at det især er de "grove" partikler på 2,5 til 10 mikrometer i diameter, der er blevet færre af på H. C. Andersens Boulevard, efter at den nye vejbelægning kom på.

Flere målinger skal indsamles
Thomas Ellermann fra AU er sikker på, at det har noget med vejen at gøre, men han kan imidlertid ikke sige med sikkerhed, at reduktionen i antallet af partikler i luften kun skyldes, at der er kommet nu asfalt på vejen. Han husker på, at indførelsen af den nye miljøzone i den indre by kan have noget at sige, det samme kan de metrologiske forhold i løbet af målingsperioden. Vejret påvirker simpelthen de indsamlede data.

Alligevel er det dog påfaldende, at faldet kun er sket på H. C Andersens Boulevard og ikke på nogen af de andre vejstrækninger i hovedstaden, som DMU også overvåger. Vejstrækninger, som også er omfattet af miljøzonen, og som man må gå ud fra har haft nogenlunde det samme vejr i løbet af året.

Slidt gammel belægning

Man ved altså ikke med sikkerhed, hvorfor den nye støjsvage asfalt tilsyneladende betyder, at der kommer færre partikler i luften. Det kan have noget at gøre med, at den gamle belægning var meget slidt. Desuden er der også blevet brugt meget forskellige materialer til henholdsvis den nye og den gamle belægning. Man ved for eksempel at den gamle belægning på H. C. Andersens Boulevard indeholdt slagger fra stålproduktion, det gør den nye ikke.

Thomas Ellermann vil have flere data, før han med sikkerhed kan sige, at den støjdæmpende belægning vitterligt hjælper med at holde luften fri fra sundhedsskadelige partikler. Han peger også på, at der skal meget mere forskning til, før man kan sige, om belægningen kan bruges direkte til at nedbringe mængden af partikler i luften. Blandt andet ved man endnu ikke, om effekten varer ved, som årene går, eller om asfalten kun virker dæmpende på partikelforureningen, mens den er ny.

Mangler penge til undersøgelser

Derfor håber forskerne også på, at de kan rejse penge til at undersøge deres opdagelse nærmere.

»Vi vil gerne undersøge det her nærmere, men vi har ikke ud fra basismidlerne mulighed for at gøre det. Og indtil videre har vi ikke kunne finde nogen, der ville finansiere et projekt, der ville undersøge det her nærmere«, siger Thomas Ellermann.

Thomas Ellermann ser også, at DMU's opdagelse måske kan få betydning, når kommunerne frem over skal vælge, hvad for en slags belægning de vil have på vejene i byerne.

»Hvis effekten er varig, så er det valg et aspekt, man skal have med, når man laver forbedringer af vejen, så man får brugt den rigtige belægning. Hvis effekten er varig, så vil det også betyde, at mængden af partikler kan bliver mindre«, siger Thomas Ellermann.

Foreløbigt har cyklister og fodgængere på H. C. Andersens Boulevard i hvert fald fået en lidt renere luft at indånde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et 15% fald i de forholdsvis store partikler mellem 25, og 10 micrometer er vel ikke overraskende når vi ved at netop vej-, bremse- og dækslid bidrager meget til forureningen med den størrelse partikler?

Samtidig tyder forskningen på at de mindste partikler er de farligste, men luftkvalitetsstandarderne har ikke fulgt med denne udvikling endnu og man måler derfor stadig ret "store" partikler som PM2.5 og PM10 (pga EU fastsatte grænseværdier).

Så selvom DMU (selvfølgelig) gerne vil have flere penge til at undersøge sagen synes det ikke værd at spilde penge på. Nyastfaltering af gader er ikke vejen til renere luft og bedre sundhed.

  • 0
  • 0

Det er en kendt og veldokumenteret sag, at lydbølger kan påvirke diverse objekter og partikler's position og bevægelse i/med luften (som jo flytter sig sammen med dem) i større eller mindre grad, så hvorfor skulle det reducerede lydtryk fra dækkene (og dermed nedefra) ikke kunne medføre at de grove partikler falder lidt hurtigere til jorden, hvor de lettere kan blive indfanget og fastholdt af ujævnheder, andre urenheder o.s.v.??? Men det er selvfølgelig bare et gæt.

  • 0
  • 0

kunne snildt være en eufemisme for støj...

Det kunne tænkes, at når støjen reduceres reduceres også den energi der skal omsættes i forbrændingen pr. kørt kilometer for at støjen kan blive genereret.

M.a.o. mindre støj => lavere energiforbrug pr. bevæget længdeenhed => færre partikler...

Meeen, det er jo nok ikke hele forklaringen :-) Man kunne måske forledes til at kalde det for en partikulær løsning :-)

Mvh Christian

  • 1
  • 0

Har man nogensinde undersøgt om der er forskel på dækslidtagen på nyt vs.gammelt asfalt?

Hvis man kigger på helt nylagt asfalt og sammenligner med noget gammelt, kan man tydeligt se at skærverne træder mere frem i det gamle end i det nye.

Kan det ikke have den indvirkning at det gamle asfalt virker som et groft stykke sandpapir mod dækkene?

Mvh. Peter

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten