Ny arkitekturbog viser spændvidden i dansk byggeri gennem 250 år

Et af de første billeder i bogen "Dansk Arkitektur 250 år" viser indgangen til Christiansborg Slotskirke halvvejs dækket af en moderne gul bybus og nogle halvtrætte passagerer. Dermed afspejler billedet bogens ønske om at knytte fortid og nutid sammen.

Det er et fornemt værk, som er udgivet i anledning af 250 året for grundlæggelsen af Kunstakademiets Arkitektskole. Det handler om frugterne af undervisningen og især om de værker, der er blevet stående og viser dansk arkitekturs identitet og tradition.

Skiftende idealer
Bogen er skrevet af eksperter på området, nemlig mag. art. i kunsthistorie Claus M. Smidt, professor, arkitekt Carsten Thau, arkitekt og tidligere rektor for Kunstakademiets skoler Tobias Faber, arkitekt og ph.d. Christoffer Harlang og arkitekt og redaktør Kim Dirckinck-Holmfeld.

Alle skriver med overblik og overskud, så de omtalte bygninger bliver sat ind i en større sammenhæng, både politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.

Udviklingen sættes i relation til udenlandske forbilleder, så man får indblik i, hvilke idealer, muligheder og magtfaktorer, der præger de forskellige tiders byggeri. Det være sig kongemagten, arkitektstanden, velfærdsstaten, befolkningstilvæksten, EU-reglerne eller udviklingen inden for industrialisering, håndværk og materialer.

København dominerer

Bogen giver en kronologiske gennemgang af Danmarks-arkitekturen opdelt i 10 kapitler, som hver dækker 25 år fra 1754 til 2004. Det starter med Frederiksstaden (med Marmorkirken og Amalienborg), der blev anlagt som en helt ny bydel af arkitekt Nicolai Eigtved, som også var direktør for det nyoprettede akademi.

Derefter følger en lang række større og enkelte mindre bygværker, hvoraf de ældre især findes i København som Domhuset, Thorvaldsens Museum, Vor Frue Kirke, Københavns Universitet, Glyptoteket, Pantomime Teatret, Kommunehospitalet, Det kongelige Teater, Københavns Rådhus og Politigård, Grundtvigskirken og Stærekassen.

Af nyere bygninger i og nær København beskrives bl.a. Radiohuset, Louisiana, Bellahøjhusene, Nationalbanken, Kildeskovshallen, Bagsværd Kirke, Vangede Kirke, Herlev Sygehus, Vestersøhus, Høje Taastrup Station, Planetariet, Kunstmuseet Arken, udvidelsen af Statens Museum, Det kongelige Bibliotek, Metroen, renoverede bygninger på Holmen, Havnebadet på Islands Brygge og projekter til nye boliger i Ørestaden.

Jylland er godt med

Fra provinsen kan man læse om Århus Universitetet og Musikhus, gymnasierne i Risskov og Skive, Nordjyllands Kunstmuseum, Holstebro Bibliotek, Herning Højskole, Entreprenørskolen i Ebeltoft, bofællesskabet Jystrup Savværk, Nyborg Folkebibliotek, Blangstedgård i Odense, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, LO-skolen i Helsingør, Gudhjem Station og Bornholms Kunstmuseum. For blot at nævne et lille udpluk.

Blandt et fåtal af industri- og erhvervsbyggerier vises Horsens Kraftvarmeværk, Helsingør Renseanlæg, hovedsæder for B&O i Struer, Pihl & Søn i Kgs. Lyngby og Crimp i Allerød.

I alt omtales cirka 275 bygninger og 300 arkitekter. Så bogen er et glimrende opslagsværk over skelsættende huse og deres ophavsmænd plus nogle få ophavskvinder. Dog kunne man ønske, at sted-indekset gav mulighed for straks at se, hvilke værker der findes i hvilke byer. Nu står f.eks. Kulturhistorisk Museum i Holstebro under "K", mens Nørrelandskirken i samme by findes under "N".

Øget konkurrence udefra

Redaktøren Kim Dirckinck-Holmfeld præsenterer i sidste kapitel nogle af de bygværker, som danske arkitekter har opført i udlandet. Eksempelvis Operahuset i Sydney, Menneskehedens Triumfbue i Paris, Udenrigsministeriet i Riyadh og Arktisk Center i Rovaniemi.

Mens danske arkitekter har vist flaget udenlands, har udenlandske arkitekter indtil for nylig sjældent fået mulighed for at bygge noget i Danmark. Det har først ændret sig med EU-medlemskabet, som har indført et nyt konkurrencesystem, hvorefter der ved offentlige byggerier normalt prækvalificeres en håndfuld tegnestuer, som udvælges på basis af deres meriter. Det har gjort det sværere for unge arkitekter at få en opgave, fordi de ikke har noget at henvise til.

Men trods vanskelige vilkår bobler talentet stadig frem, mener Kim Dirckinck-Holmfeld. Og han slutter med at notere, at selv om den Københavnske arkitektskole nu har konkurrence fra både Arkitektskolen i Århus og Aalborg Universitet, så har den alle muligheder for fortsat at spille førsteviolin i dansk arkitektur. Ikke mindst efter at den gamle arkitektskole er flyttet ud til Holmen, hvor den ganske vist har mistet naboskabet til billedkunsten, men til gengæld har fået nye legekammerater i form af Statens Teaterskole, Filmskolen og Rytmisk Musikkonservatorium.

Bogen er illustreret med nutidige billeder af Jens Lindhe plus skitser og tegninger fra Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek. Flere af de omtalte værker kan i øvrigt ses i miniudgave på aktuelle frimærker. Det gælder f.eks. Spurveskjul i Virum (4,50 kr.), Liselund på Møn (6,00 kr.), Søholm i Klampenborg (9,00 kr.) og Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv (12,50 kr.).