Grøn el i biler og tog vil – sammen med de biobrændstoffer, der allerede tilsættes benzin og diesel – i sig selv bringe os op på 7,6 af de 10 procent vedvarende energi, som er EU's krav til transportsektoren i 2020.

Hvordan de resterende 2,4 procentpoint skal klares frem mod 2020, sætter en ny rapport fra Energistyrelsen fokus på.

Og rapporten konkluderer groft sagt, at det koster det samme blot at øge iblandingen af førstegenerations biobrændstoffer, at kombinere denne øgede iblanding med specifikke krav til andengenerations biobrændstoffer og endelig at kombinere førstegenerations bioethanol med en mindre mængde biogas til busser og lignende.

Rapporten blev bestilt i forbindelse med Energiforliget i 2012, og den blev sendt ud til energiforligspartierne lige inden jul.

Kritik før offentliggørelsen

Allerede inden rapporten blev offentliggjort torsdag, har den vakt debat: For det første fordi folkene bag det store Maabjerg Bioethanol-projekt kritiserer de anvendte priser på andengenerations bioethanol, samt at de ikke er blevet inddraget i arbejdet med rapporten.

For det andet fordi energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et ledsagebrev til rapporten foreslår sine politikerkolleger at udskyde beslutningen om, hvilken løsning man skal vælge, indtil EU har fastsat mål for transportområdet efter 2020.

En udskydelse, som i praksis vil true det store Maabjerg-projekt, hvor produktion af andengenerations bioethanol skal integreres med et biogasanlæg og et kraftværk. Projektet er nemlig afhængigt af, at der kommer garanti for en vis afsætning af bioethanolen i form af et iblandingskrav specifikt rettet mod andengenerations biobrændstoffer.

Hos Energistyrelsen, som har udarbejdet rapporten, afviser fuldmægtigt Lisa Bjergbakke kritikken af rapportens tal:

»Vi har brugt de nyeste tal - også for Maabjerg – og vi har inddraget mange forskellige parter i arbejdet. Men vi må også sige, at vores rapport ikke specifikt handler om andengenerations bioethanol fra Maabjerg,og at priserne derfor er baseret på vurderinger og antagelser om verdensmarkedspriser,« siger hun.

Hun tilføjer, at styrelsen senere skal udarbejde en analyse om netop 'Fremme af avancerede biobrændstoffer', hvor Maabjerg-folkene vil blive direkte inddraget.

Lettere opgave end før

Opgaven med at opfylde EU’s regler er blevet lettere, siden energiforliget blev forhandelt på plads i 2012, fordi alle former for VE i transportsektoren nu kan inddrages i målopfyldelse, hvor det før kun var biobrændstoffer.

Og ifølge rapporten vil grøn el til tog bidrage med 1,9 procentpoint, 6.000 elbiler i 2020 med 0,1 procentpoint, og den eksisterende 5,75 pct. iblanding af biobrændstoffer trækker det største læs med 5,6 procentpoint. Tilbage er altså en manko på cirka 2,4 procentpoint.

Der er som nævnt regnet på tre eksempler, der vil kunne opfylde målet.

Eksempel 1 omfatter 8,15 pct. generelt iblandingskrav for biobrændstoffer samt krav om 0,5 pct. avancerede biobrændstoffer.

Eksempel 2 består af, at krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer øges og målrettes mod andengenerations bioethanol.

Eksempel 3 går ud på. at man øger det generelle iblandingskrav for biobrændstoffer til 7,65 pct., indsætter 340 busser på biogas samt 0,25 pct. avancerede biobrændstoffer (ud over biogas anvendt i busser).

Den samfundsøkonomiske pris for at nå målet på de tre måder varierer mellem 660 og 770 mio. kroner, og ekstraprisen for bilister mellem 15 og 20 øre pr. liter benzin og mellem 1 og 3 øre for diesel.

»Hovedresultatet er jo, at der ikke er den store forskel på omkostningerne for hverken bilisterne, samfundsøkonomien eller statsfinanserne,« siger fuldmægtig i energistyrelsen Lisa Bjergbakke.

Ifølge Energiwatch har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt dog inviteret Maabjerg-folkene til møde i departementet næste onsdag for at udrede trådene omkring kritikken.