Ny analyse udfordrer dogme om dyr CO2-reduktion

Ny analyse udfordrer dogme om dyr CO2-reduktion

Det vil koste langt mindre at reducere transportens CO2- udslip i 2030, end de officielle beregninger viser, fremgår det af et ‘grønt roadmap’.

Transportområdets CO2-udledninger har indtil videre været mere eller mindre fredet, når politikerne har kigget efter de billigste måder at nedsætte Danmarks klimapåvirkning på. Først og fremmest fordi tiltag på transportområdet har ry for at koste en krig og true kørslen i vores elskede biler.

En ny rapport, bestilt af Energifonden og udarbejdet af konsulenthuset Ea Energianalyse, skubber nu til denne forestilling med nye beregninger.

Rapporten, der har fået navnet ‘Grøn roadmap 2030’, viser, at vi kan skære en god tredjedel af CO2-udledningen fra transportsektoren i 2030 i forhold til 2005 for en pris på omkring 1.000 kroner pr. ton CO2.

Kendte teknologier

Det sker ved gradvis introduk­tion af kendte teknologier som 2. generations-biobrændstof samt biogas- og hybrid-elbiler i bilflåden – i et scenarium med stigende kørsels­behov. Altsammen for bare 4,1 mia. kroner for hele perioden.

Til sammenligning koster indsatser inden for transporten ifølge det officielle klimakatalog fra 1.499 kroner pr. ton for det billigste tiltag, der batter, til 13.460 kroner pr. ton for det dyreste.

Formålet med hele analysen har – ifølge formand for Energifonden og for styregruppen for projektet Anne Grete Holmsgaard – været at se på, hvordan og til hvilken pris transportsektoren kunne stå for sin godt en tredjedel af den CO2-reduktion, som EU forventes at bede Danmark om at realisere inden for netop transport, landbrug og energiforbrug i bygninger i 2030.

»Vi er selv blevet overraskede over, at det er så relativt billigt at nå en reduktion på 35 pct. ved hjælp af eksisterende teknologier,« siger hun.

I styregruppen for projektet har i øvrigt siddet repræsentanter for FDM, Dansk Energi, Energi- og Olieforum, Dansk Elbilalliance samt Dansk Transport og Logistik.

En stor forskel på de to beregninger er, at mens Klimakatalogets virkemidler kun er beregnet frem til 2020, kigger Grøn roadmap 2030 længere frem. Det betyder for eksempel, at investeringerne i elbiler begynder at tjene sig ind i Grøn roadmap i slutningen af perioden frem mod 2030.

Samtidig er beregningerne i Grøn roadmap 2030 udført uden de såkaldte forvridningstab, som kommer fra valg af virkemidler til at få tingene til at ske.

De blafrende forvridningstab

Ifølge partner i Ea Energianalyse, civilingeniør Hans Henrik Lindboe skygger forvridningstab for de reelle omkostninger til nye teknologier og til at drive køretøjerne med.

»Forvridningstab kan blafre op og ned, alt efter hvilket virkemiddel man vælger, og kan faktisk også blive negativt. Derfor er det vigtigt at adskille diskussionen af virkemidlerne fra målene, fordi et uklogt eller ineffektivt virkemiddel sagtens kan dræbe en ellers fornuftig teknologi,« siger han.

Han tilføjer, at når Klimakatalogets priser er så høje på transportområdet, skyldes det netop, at man for eksempel for iblanding af biobrændstoffer regner med et meget stort afgiftstab pga. øget grænsehandel.

Analysen kigger overordnet på to instrumenter: øget effektivitet og skift fra fossile brændsler til vedvarende energi. Derimod opererer rapporten ikke med at reducere transportarbejdet – tværtimod stiger det jævnt hen i perioden som forudsat i DTU Transports landstrafikmodel.

Et centralt bidrag til reduktionen – faktisk næsten halvdelen i 2030 – kommer fra strammere krav fra EU til effektiviteten i både personbiler og køretøjer til tung transport. Krav, som ifølge Ea Energianalyse er på vej, men ikke gennemført endnu.

Af den resterende reduktion leverer elbilerne 27 pct., biogasbiler bidrager med 8 pct., og biobrændstoffer i personbiler og tunge køretøjer med 17 pct. af den samlede reduk­tion af CO2-udledningen.

For elbiler er udgangspunktet, at 80 pct. af alle personbiler skal være el- eller hybridbiler i 2050. Det kræver 30 procents vækst i salget årligt og medfører, at 12 pct. af vores personbiler i 2030 er el- eller hybrid­biler, og at 55 pct. af alle nye rutebusser i 2030 vil køre på el.

Hvad biogasbiler angår – som primært skal bruges til tung transport – så tager det noget længere tid, før de kommer på banen, fordi der skal ny infrastruktur til, og fordi gasbiler er relativt dyrere. Man regner derfor med, at 15 pct. af last- og varebiler samt turistbusser kører på biogas i 2030, mens udviklingen forventes at fortsætte frem mod 2050.

For biobrændstoffer regner man med, at Danmark lever op til EU-kravet om 10 pct. vedvarende energi/biobrændstoffer i bilerne i 2020, og at det fører til krav om, at alle nye biler kan køre på E20-brændstoffer fra 2020. Det giver samlet set en iblandingsprocent på 10,6 pct., målt på energibasis, for alle biler i 2030.

»Merprisen for at gå den grønne vej skyldes først og fremmest dyrere køretøjer på gas og el, udgifter til biogas-tankstationer og ladestandere, samt at biobrændstof er dyrere end benzin og diesel,« forklarer Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse.

Eksternaliteter er med

I rapportens regnestykker er dog medtaget de såkaldte eksternaliteter ved bilkørsel i form af udgifter forårsaget af trængsel, ulykker, miljø- og helbredspåvirkninger samt vedligehold af vejnettet.

En central diskussion er selvfølgelig, hvilke virkemidler man skal bruge for at få udviklingen i gang. Dette spørgsmål har analysegruppen diskuteret med aktører og interessenter på to workshops. De afspejlede et stort behov for at få myndighederne til at tænke ud af boksen for at finde så effektive og smarte virkemidler som muligt.

Trafikekspert, civilingeniør og lektor i på RUC Per Homann Jespersen har fulgt projektet, men har ikke haft tid til at sætte sig så grundigt ind i rapporten, at han vil kommentere den:

»Jeg har dog med glæde noteret, at en omstilling er relativt billig,« skriver han i en e-mail.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råds transportrådgiver, Jeppe Juul, kalder det bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes at få så forskellige parter til at stå bag:

»Det er mit klare indtryk, at rapportens forudsætninger er holdt i den konservative ende,« siger han.

Kommentarer (22)

"Samtidig er beregningerne i Grøn roadmap 2030 udført uden de såkaldte forvridningstab, som kommer fra valg af virkemidler til at få tingene til at ske."

Det er jo ikke så mærkeligt, at rapporten når frem til lavere omkostninger end ellers, når de netop udelader en væsentlig del af omkostningerne, nemlig de forvridninger, som implementering vil medføre.

Dermed giver deres regnestykker begrænset mening. Det er jo virkemidlerne, der skal besluttes i sidste ende. Man kan ikke basere beslutninger på ønsketænkning om magiske virkemidler, som ingen omkostninger har.

  • 4
  • 2

Regner de i faktorpriser, mens man normalt regner i markedspriser. Faktorpriser er lavere, så det er endnu en grund til, at de finder lavere omkostninger.

Det er naturligvis volapyk at sammenligne beregninger som ikke bruger den samme slags priser.

De har heller ikke taget højde for reboundeffekter: altså at hvis brændstofeffektiviteten forbedres, så kører folk mere i deres biler.

  • 4
  • 2