Ny analyse: Partikler fra brændeovne volder skader for 800 mio. kroner om året
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny analyse: Partikler fra brændeovne volder skader for 800 mio. kroner om året

Partikelskyer fra danske husholdningers 840.000 brændeovne og -kedler var i 2014 årsag til sygdomme og helbredsproblemer, der kostede samfundet 800 mio. kroner, hvilket gjorde partikeludledning til den næststørste post på regnskabet over skader fra energisektorens udledninger i 2014.

Læs også: Hvert sjette danske hjem opvarmes med brænde

Det fremgår af den tredje af i alt seks delanalyser af afgifter og tilskud på energiområdet, som Skatteministeriet står i spidsen for, og som politikerne senere skal behandle.

Men i modsætning til udgifter affødt af skadevirkninger fra CO2-, svovl- og NOx-udledninger, modsvares de 800 mio. kroner i udgifter til helbredsskader fra brændeovne ikke af indtægter fra en eller anden afgift.

Læs også: Minister: Vi offentliggør dele af længe ventet afgifts-analyse snarest

Det får Skatteministeriet til at konkludere, at det ud fra en rent samfundsøkonomisk betragtning – og ud fra en forureneren-betaler-betragtning – vil være en god forretning at indføre en afgift, som er målrettet partikeludledning og dermed først og fremmest brændeovne.

Beregninger fra analysen, hvor de nationale skadesomkostninger er beregnet som emission fra Danmark ganget med national skadesomkostning i kr./kg (hvor muligt at opgøre national pris ellers er der brugt den globale pris). Skadesomkostningerne er opgjort i forbrugerpriser. (Kilde: Afgiftanalysen)

Administrative omkostninger lurer

Men i samme åndedrag erkender ministeriet dog, at der vil være ‘betydelige udfordringer’ med at lokalisere og identificere brændeovnene og med at begrænse de administrative omkostninger. Det blev tydeligt illustreret, da man forsøgte at indføre den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift på al brændsel til opvarmning – og dermed også brændet til brændeovnene.

Læs også: Energiagentur: Millioner dør hvert år af luftforurening fra energisektoren

Både Det Økologiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd har anbefalet afgifter på partikler i form af en afgift på brændeovne, og Det Økologiske Råd anbefalede i 2014, at man baserede afgiften på en temperaturmåler med en temperaturføler i skorstenen.

Læs også: Vismænd: Afgift på brændefyring kan redde op til 300 liv om året

1.200 kroner pr. ovn

I analysen har man kigget på to modeller for afgifter: En enhedsafgift pr. ovn og en afgift, der er afhængig af, hvor meget man bruger ovnene. Det nævnes også som en mulighed, at en eventuel afgift differentieres efter, hvor tæt bebyggelsen er omkring brændeovnen.

Hvis en enhedsafgift skal dække skaderne, vil en enhedsafgift blive på omkring 1.200 kroner om året pr. brændeovn, ifølge beregningen fra Skatteministeriet.

Med en enhedsafgift kan ejerne af brændeovnene alene reagere ved at skaffe sig af med brændeovnen eller betale afgiften. Og effekten af denne form for afgift vurderes til at give et større fald i andelen af brændeovne end faldet i energiforbruget.

Datagrundlag skal udvikles

Analysen forsøger sig med nogle antagelser om, hvor mange der vil skrotte deres ovne, og hvem der vil, samt hvordan det vil påvirke et samfundsøkonomisk regnestykke, hvor ikke mindst en besværlig administration af ordningen tæller negativt. Datagrundlaget for brændeforbrug og antallet af brændeovne er nemlig ikke særlig sikkert og skal derfor udvikles.

Læs også: Nu kan du styre brændeovnen fra din smartphone

Den eneste ‘forsigtige konklusion’, som ministeriet vil drage af dette, er, at hvis man ser bort fra nationale mål om at reducere forbruget af fossile brændsler og samtidig regner med, at fossile brændsler stadig er pålagt høje afgifter, vil det formentlig kunne betale sig for samfundet at indføre en enhedsafgift på brændeovne.

Forbrugsafgift kræver måler

Hvad angår den anden model, hvor afgiftens størrelse vil afhænge af det konkrete brændeforbrug i ovnen, så kræver det en måler i brændeovnen, hvilket Skatteministeriet ikke helt ved, om er muligt.

Men hvis det er muligt, så vil afgiften – hvis den skal modsvare udgifterne – skulle ligge på 50 kr. pr. GJ, hvilket vil føre til et fald i energiforbruget på 50 pct., eller 9,6 PJ.

Læs også: Ny model viser, hvor brændeovne gør mest skade

Den samfundsøkonomiske gevinst ved denne afgift kan opgøres til 240 mio. kr. – dog uden de administrative omkostninger – hvis der er et nationalt mål om at reducere det fossile brændselsforbrug. Hvis der ikke er et mål for reduktion af fossile forbrug, vil gevinsten ligge på 643 mio. kr.

Krav til brændovne hjælper kun lidt

Om der er et mål for udfasning af fossile brændsler eller ej, betyder noget for, hvilke alternative brændsler brændeovnsejerne må bruge. Uden mål er det fossile brændsler, som medfører afgiftsindtægter for samfundet.

Læs også: Danske producenter i front: Nye brændeovne kan fyre næsten uden partikeludslip

Der findes allerede krav til nye brændeovnes partikeludledning, som ifølge Skatteministeriets vurdering med tiden vil føre til lavere udledninger. Men denne udvikling foregår forholdsvis langsomt, og derfor vil også nye brændeovne stadigvæk medføre ikke-negligerbare udledninger.

De beregnede skadesomkostninger omfatter alene sundhedsomkostninger og ikke skader på natur, biodiversitet, bygninger m.m.

Trættende at politikere altid styrer bilen ved at lukke luften ud af dækkene, flytte passagerer rundt i bilen og rulle vinduerne ned. I stedet for at tage fat i rattet.

Hvis man ikke vil have brændeovne, så træd i karakter, og forbyd dem ved lov.

-jeg vil lige gå ud og hente lidt mere brænde

  • 62
  • 4

Hvor stor erstatning bliver der udbetalt, til dem som skaffer sig af med brændeovnen?

  • 10
  • 6