Ny analyse: Inflationen spiser din løns købekraft

Thomas Søby er cheføkonom i IDA., og står bag en analyse, der viser, at IDA-medlemmers løn trues af en nedgang i reallønnen. Illustration: IDA

April er højsæson for lønforhandlinger, men i år går mange IDA-medlemmer og andre lønmodtagere til forhandlingerne i skyggen af en ny økonomisk situation. Inflationen har ramt dansk økonomi.

For mange lønmodtagere kan det betyde en nedgang i reallønnen, fordi deres løn stiger mindre end den generelle prisudvikling i samfundet.

Cheføkonom: Løn bliver mindre værd

Thomas Søby er cheføkonom i IDA. Her arbejder han bl.a. med løn, arbejdsmarked og samfundsøkonomi. Ifølge en ny analyse fra IDA trues mange medlemmer af en nedgang i reallønnen fordi inflationen nu stiger mere end deres løn. I februar 2022 steg inflationen til 5,3 procent ifølge Danmarks Statistik. Nu viser en lønstatistik fra IDA at de privatansatte medlemmer i gennemsnit havde en lønstigning på 4,3 procent i 2021. Ifølge Thomas Søby skyldes inflationen især stigende energi- og råvarepriser, der forplanter sig til stigende priser på dagligvarer. Det vil lønmodtagere kunne mærke. 
 
»For første gang i mange år oplever lønmodtagere, at deres løn bliver mindre værd. Nationalbanken forudsiger en inflation på 4,9 procent i 2022. Det betyder, at hvis man skal fastholde sin løns købekraft, skal man have en lønstigning på mindst 4,9 procent.«

Plads til lønstigninger

Ifølge Thomas Søby, går det på mange måder godt for dansk økonomi. Virksomhederne klarer sig godt. Eksporten og beskæftigelsen stiger. Flere og flere virksomheder siger, at de mangler arbejdskraft. Samtidig vurderer Nationalbanken, at der er plads til lønstigninger i dansk økonomi.

»Det burde jo betyde at prisen på den knappe resource, arbejdskraft, også stiger. Jeg kan undre mig over, at vi i en situation, hvor det går så godt for dansk økonomi, risikerer at efterlade en hel del lønmodtagere på perronen med en faldende realløn.«

Jobskifte kan være vejen til bedre løn

Med hensyn til lønstigninger, viser IDA’s analyse, at medarbejdere der skifter job, lettere opnår en lønstigning end de der bliver i det samme job gennem en længere årrække. 

»De medarbejdere der bliver hos deres virksomheder, har i gennemsnit en lavere lønudvikling end de, der skifter job. Hvis man er utilfreds med in løn, og arbejdsgiver ikke er villig til at give en stigning, der følger med priserne, tænker man måske om ikke græsset er grønnere på den anden sige af hækken. Der er jo stor efterspørgsel efter både ingeniører, IT-folk, og folk med naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.«

Forhandlingschef: Brug IDA’s lønværktøjer før lønforhandling

Anders Thrane Niebuhr er forhandlingschef i afdelingen for jura og arbejdsvilkår hos IDA. Han understreger, at det ikke er alle lønmodtagere, der forhandler løn selv. Skal man til lønforhandling, og er man bekymret for reallønnen, bør man bruge de digitale lønværktøjer på IDA’s hjemmeside inden samtalen.

Anders Thrane Niebuhr er forhandlingschef i IDA. Illustration: IDA

»Vi har en lønberegner og en lønstatistik. Der kan man lave en beregning på hvor man bør ligge henne. Hvis man ligger under gennemsnittet, er det fornuftigt at have med som et argument.«

Find de gode argumenter

Ifølge Anders Thrane Niebuhr bør man ikke gå til lønforhandling med inflation som det eneste fokus. Det handler ifølge forhandlingschefen om at kende sin markedsværdi – og om at finde en kombination af gode argumenter udover inflation og realløn.

»Det er klart at inflationen kan være et argument. Men kommer man ind med det ene argument, så har man en svær sag. Hvis man formår at perspektivere sine resultater i forhold til virksomhedens mål, så har man nogle fornuftige argumenter.«

Anders Thrane Niebuhr nævner flere forskellige aspekter, som man med held kan fokusere på i sin argumentation.

»Hvordan har man bidraget til at virksomheden er nået i mål? Har man påtaget sig mere ansvar eller nye opgaver? Har man bidraget til noget, der har medført mersalg? Optimeret nogle processer eller sparet virksomheden penge? «

Få hjælp og rådgivning inden samtalen

Ifølge Anders Thrane Niebuhr skal man huske at kontakte sin fagforening, hvis man er i tvivl om hvordan man håndterer lønforhandlingen.

»Man kan prøve selv digitalt, men man er også meget velkommen til at ringe. Det hjælper vi gerne med.«

Emner : Løn
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inflationen reguleres for den arbejdende del af befolkningen ved årlige forhandlinger. Ved pensionister, førtidspensionister, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, beror stigningen af inflationen 2 år tilbage. Med den stigning, som der har været i den seneste tid - mange varer i Supermarkedet er steget 25%, strøm og gas endnu mere, og renten på boliglån er steget, medfører det en betydelig nedgang i realindkomsten, for de grupper, som ikke får lønnen reguleret ved lønforhandlinger.

  • 5
  • 2

Jeg har i pressen set påstået, at staten lukrerer på de stigende energipriser i den nuværende situation, men vægrer mig ved at tro på det. Er der nogen, der ved om det er rigtigt? Steen

  • 3
  • 0

Denne pressemeddelelse fra Skat er lidt gammel, men forklarer fortsat forholdene. Liter afgifter og evt. CO2 afgifter stiger ikke, medens moms kun stiger, hvis forbrugeren hæver ekstra penge i banken og bruger mere på det samlede privatforbrug. Det er der nok ret få, der kan gøre over længere tid.

https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/...

Påstanden er et typisk eksempel på kun at se på et isoleret forhold og ikke indrage helheden.

Lars :)

  • 6
  • 1

Lad mig tilføje

At de høje energipriser er grundlæggende et resultat af en reel mangel på verdensmarkedet for både gas, olie og elektricitet. Det er således i vor samlede interesse, at forbruget falder og tvinger prisen ned på især gas og olie.

Man kan således med fornuft argumentere for, at der hellere skulle pålægges ekstra skatter og afgifter på energi, der kunne brutalt tvinge forbrugerne til at bruge mindre - gerne meget mindre energi. Det vil også lære folk at man ikke skal basere sin økonomi bla. huskøb på 'best case' verden; men på en vis forsigtighed og med margin til dårligere tider.

For netop Danmark gør det ikke forholdene national økonomisk bedre, at vor gasproduktion (Thyra feltet) er lukket og ombygges indtil sommeren 2023.

Lars :)

  • 3
  • 1

I Anker Jørgensens regeringstid (det meste af 1972-1982) havde vi den automatiske dyrtidsregulering. Den blev forsvaret - til stor skade for Danmarks økonomi og beskæftigelse - af LO's Thomas Nielsen.

Men da inflationen dengang som i høj grad nu kom udefra (første og anden oliekrise, nu Rusland, Iran mfl.) og ikke var/er udtryk for, at de danske arbejdsgivere enidigt hævede/hæver priser og profit.

Lars :)

  • 1
  • 2

Man kan således med fornuft argumentere for, at der hellere skulle pålægges ekstra skatter og afgifter på energi, der kunne brutalt tvinge forbrugerne til at bruge mindre - gerne meget mindre energi. Det vil også lære folk at man ikke skal basere sin økonomi bla. huskøb på 'best case' verden; men på en vis forsigtighed og med margin til dårligere tider.

Efter det jeg kan se, så er elafgiften i procent. Så staten må tjene mere, når strømmen koster meget.

Jeg tror ikke på den med at staten taber moms på dyrer priser, fordi at vi køber mindre. Det er primært luksus goder der spares væk, f.eks. opsparing og rejser til udlandet. Og det taber staten ikke på. Mange danskere har penge nok til at dække det fundementale behov, og det som er i overskud går til investeringer i udlandet. Enten ved at banken investerer, eller ved at man selv gør det. Det er mest de fundementale behov, at staten tjener moms på. Luksus bruges på investeringer. Eller udenfor grænsen.

  • 3
  • 5

...Luksus bruges på investeringer. Eller udenfor grænsen

Set fra energisynspunkt er det jo helt fint med luksus. Så overefterspørges energi vel ikke.

Når det overordnet drejer sig om at begrænse forbrug af energi og især fosil energi, så både prisen kan komme ned. og vi bliver mere grønne, så skal man jo indlysende ramme dem, der bruger denne energi og tvinge dem uanset deres status.

Lige netop her har det ret lidt eller intet med luksus eller udenfor grænser at gøre. Det vigtige er at alle, der hver for sig bruger lidt, men samlet set meget enegi baseret på gas, olie og kul skal bruge mindre. Her er ekstra afgifter indlysende bedre end tilskud til prisen. Det er ret meningsløst at se på, om det er rart for den enkelte. Når landet skal betale vildt mere i indkøbskamp med andre om energien, så skal det gøre ondt, for man tvinges til at mindske forbruget.

Opsparing er forbrug tidligere eller senere. Det forskyder i hovedsagen forbruget til tidligere ved lån/konto hævning eller til senere ved netto opsparing.

Lars :)

  • 0
  • 3

Set fra energisynspunkt er det jo helt fint med luksus. Så overefterspørges energi vel ikke.

Luksus er vel kun luksus, hvis det er en udgift man skal spare op til gennem længere tid ?

Det der er luksus for lavt lønnede er ligegyldigheder for højtlønnede.

Når det overordnet drejer sig om at begrænse forbrug af energi og især fosil energi, så både prisen kan komme ned. og vi bliver mere grønne, så skal man jo indlysende ramme dem, der bruger denne energi og tvinge dem uanset deres status.

De lavest lønnede har ikke meget råd til at overforbruge, hvorfor skal disse tvinges til at bruge mindre end den smule der skal til for at leve ?

Det er rigtigt meget mere klima og miljø at hente fra høj indkomsterne.

Et af de helt store problemer er at de lavest lønnede ikke bare lige kan investere sig ud af "tvang"

Det vigtige er at alle, der hver for sig bruger lidt

Energiforbrug er andet end bare hvad el-, -gas, benzinmålerne viser af tal: Tøj, mad, alkohol, fladskærme................

De 25% laveste indkomstgrupper har alt andet lige et lavere total energi forbrug end de øvrige 75% og blandt disse øvrige er den øverste halvdel klart de værste.

Alt i alt: Det vigtige - Er at det er os der er bedst stillet som gør mest !

Når det overordnet drejer sig om at begrænse forbrug af energi og især fosil energi,

Omkring det med at reducere energiforbruget.

Så kan det jo godt være billigere at investere i energiproduktion, frem for bare rende blindt rundt med en indbilsk ide om at spare på energien.

  • 4
  • 2

Der skal vel også være nogle ulemper ved at være fattig?

De seneste 20 år er listen over ulemper kun blevet stadigt større.

De seneste 6 mdr, har lagt rigtigt meget til den liste.

Jeg tænker at det nok er de færreste der har taget et bevidst valg om at være fattig.

  • Nolge er for gamle til at arbejde.
  • Nogle er for syge!
  • Nogle er så samspilsramte at de skal have hjælp til at komme videre.

Fælles for alle ovenstående er at deres vilkår konstant er blevet forrringet de seneste 20 år og ingen af dem er selv i stand til at gøre noget for at komme ud af deres fattigdom.

  • 2
  • 2

Jeg har i pressen set påstået, at staten lukrerer på de stigende energipriser i den nuværende situation, men vægrer mig ved at tro på det. Er der nogen, der ved om det er rigtigt? Steen

De stigende energipriser gør at staten f.eks. spare på tilskud til ældre vindmøller, der fortsat er tilskudsberettiget. Det er f.eks. fra disse penge at at man finansiere den varmechek som man fordeler til gaskunderne.

Delve elafgiften er en fast afgift på 90,3 øre/kWh, dvs. den stiger ikke ved stigende elpris. https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser... Men momsen er naturligvis en fast procentsats...

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten