Ny analyse: Energieffektivisering kan gøre grøn omstilling markant billigere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny analyse: Energieffektivisering kan gøre grøn omstilling markant billigere

Tirsdag blev hovedpointen i en ny rapport fra Ea Energianalyse offentliggjort på et pressemøde i BAT-kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet). Hvis vi ikke inkluderer ambitiøse mål for energieffektivisering, men udelukkende fokuserer på udbygning af vedvarende energi, så ender regningen for den grønne omstilling med at blive mellem 120 og 160 milliarder kroner dyrere i 2050.

Det har Ea Energianalyse undersøgt på vegne af Grøn Logik-initiativet, der blandt andet er støttet af Ida, Synergi, Cowi, Det Økologiske Råd og en række andre organisationer. Rapporten undersøger det samfundsøkonomiske krydspunkt for investeringer i energieffektivitet i bygnings- og industrisektoren i forhold til udbygningen af vedvarende energi. Den største besparelse viser sig ved at indføre besparelser på mellem 26 og 33 procent i 2030 og 45 procent i 2050.

Illustration: Ea Energianalyse

»Det vi kan udlede er, at det er super vigtigt med udbygning af vedvarende energi, hvis vi skal i mål. Men hvis vi også laver energieffektiviseringstiltag op til et rimelig pænt niveau, så kan vi samlet set lave en noget billigere løsning,« fortæller Anders Kofoed-Wiuff, der er partner i Ea Energianalyse.

Han fortæller, at de største potentialer for energibesparelse på den korte bane ligger i erhvervslivet. Kigger man længere end ti år ud i fremtiden, så ligger der dog også et stort potentiale i bygninger. Her vil man nemlig kun få fuld valuta for sin investering, hvis man energirenoverer, når bygningen alligevel skal renoveres. Ifølge Anders Kofoed-Wiuff giver rapporten det mest opdaterede estimat af potentialet for energibesparelser. Men der stadig en række usikkerheder i forhold til at vise det samlede billede:

»Analysen af de direkte omkostninger til energibesparelser er så vidt muligt baseret på dansk litteratur og data, da det kan være vanskeligt at overføre udenlandske erfaringer til en dansk kontekst. Indenfor enkelte områder er der dog suppleret med internationale kilder. Vi har som udgangspunkt regnet på det samlede potentiale for energibesparelser og –effektivisering i slutanvendelsen af energi. Vi har dog ikke analyseret transportsektoren, og desuden har manglende datagrundlag på bestemte områder nødvendiggjort, at disse områder ikke er blevet medtaget. Det drejer sig særligt om apparater og lys i husholdninger samt anvendelse af apparater i offentlig handel og service.«

Derudover viser rapporten potentialet af en ideel implementering af diverse energieffektiviseringsløsninger. Det betyder, at der ikke er taget højde for virkemiddelomkostninger i form af tilskud, der skal få borgere og virksomheder til at vælge effektiviseringerne til.

Vil have energibesparelser med i regeringsgrundlag

Selve rapporten er endnu ikke tilgængelig. Ifølge Anders Kofoed-Wiuff afslutter Ea Energianalyse først deres afrapportering om en uges tid, og der går derfor op til en måneds tid før rapporten bliver frigivet. Han forventer dog ikke, at det vil ændre nævneværdigt ved hovedkonklusionerne

Alligevel blev resultatet altså fremlagt på et pressemøde tirsdag af de to interesseorganisationer Renovering på dagsordenen og Synergi, der begge står bag Grøn Logik-initiativet.

Bendt Bendtsen – hvordan kan det være, at I går ud med hovedkonklusionen før rapporten ligger klar?

»Vi har sat undersøgelsen i gang hos Ea Energianalyse, og den er ganske rigtig ikke helt færdig endnu. Men vi går frem med den i dag, fordi vi ved, at der skal skrives regeringsgrundlag lige om lidt – uanset hvilken farve regeringspartiet nu får. Og efter 10 år i Bruxelles hvor jeg har arbejdet med energi hver dag, så må jeg bare sige, at det sted hvor energieffektivitet fylder mindst, det er her i Kongeriget,« svarer den tidligere Konservative partiformand og europaparlamentariker, der i dag er bestyrelsesformand for Synergi.

Den tabte førertrøje

Sidste uge bragte Ingeniøren en historie om, at den danske indsats for at blive mere energieffektive stort set er stagneret på bygningsområdet over de senere år. Alligevel lød det fra energi- og klimaordføreren fra det siddende regeringsparti Venstre, Thomas Danielsen, at partiet ikke har nogen ambitioner om at foreslå nye initiativer igang på området.

Det er ikke godt nok, hvis man spørger Bendt Bendtsen:

»Som en der har siddet udefra og kigget ind, så må jeg bare sige, at energieffektivisering er blevet nedprioriteret i dansk politik. Vi har tabt den grønne førertrøje, og nu skal vi have den på igen,« siger han og fortsætter:

»Det er så pokkers kortsigtet, for at sige det lige ud af posen. Vi bliver nødt til at gribe mulighederne nu. Hvad havde Vestjylland været uden vindmøller? Hvis ikke danske forbrugere i et par årtier havde betalt lidt mere for kilowatt-prisen, hvor havde den grønne omstilling med Ørsted, Siemens og Vestas så været? Og så må vi huske på, at den mest klimavenlige kilowatt nu engang er den, som du ikke bruger.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er jobsøgende folk klar til at vejlede energiforbrugerne om muligheder for at spare energi og andre til at gennemføre energirenoveringer. Der skal bare en lille pose penge fra staten til opsøgende information og vejledning. Samt en ordning med statsgaranterede lån til husejere.

  • 4
  • 4

Der er jobsøgende folk klar til at vejlede energiforbrugerne om muligheder for at spare energi og andre til at gennemføre energirenoveringer. Der skal bare en lille pose penge fra staten til opsøgende information og vejledning. Samt en ordning med statsgaranterede lån til husejere

Ingen kvaler, bare de andre betaler.
Hvem vil ikke gerne redde klimaet for naboens regning?
For det kan da ikke være meningen vi selv skal betale noget.
Næ, klimaet skal reddes, og det skal reddes ved alle I andre laver om på jeres forbrug.

Tåbeligt, som alle tror de selv kan slippe udenom regningen for det som er et fælles ansvar!
Derfor, og kun derfor, når vi aldrig videre.
Uffe Elbæk må gerne flyve på ferie, du må ikke https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...

  • 8
  • 5

Et søm mere til klimatossernes ligkister.
Nogle andre findes i de utopiske tiltag som Danmark kan gøre uden det får nogen virkning. Disse tiltag er ting som skal gøres med international deltagelse for ikke direkte at skade vort land. For eks på landbrugsområdet. Det nytter jo ikke at vi ikke producerer kød hvis alle andre i verden gør det og vi bare importerer det.

  • 3
  • 12

Vi bliver nød til at komme væk fra den statens nuværende provenu fokus, hvor man giver tilskud til den der har råd til egenbetaling.
F.esk Håndværkerfradrag og solcelle ordningerne.
Det skal ikke være de privates penge pung der skal bestemme om der fortages energibesparrelse med offfenlige midler.
Det er kort sigtet, ueffektiv og vi får ikke alle med.
En statsgaranterede lån til energibesparrelser hvor besparelsen føres tilbage til garanti ordning, kan være en mulighed.

  • 1
  • 0

Vi bliver nød til at komme væk fra den statens nuværende provenu fokus, hvor man giver tilskud til den der har råd til egenbetaling.
F.esk Håndværkerfradrag og solcelle ordningerne.


Kunne du overtales til at skelne mellem de penge, som folk selv har tjent, og så de penge, som staten har indkrævet over skatterne?
Hvis nogen synes at de vil bruge penge på miljøforbedring, selvom det isoleret set ikke kan betale sig, men "bare" giver dem en bedre nattesøvn, så skal de da have lov til det. Gerne uden at blive straffet af diverse skatter. Det er reelt magen til den lavere afgift på elbiler.
Jeg kan virkeligt ikke se noget forkert i at man sænker skatten lidt nærmere samme niveau, som på de rejser til Mallorca, folk kunne foretage, istedet for at lægge solceller på taget, eller lægge mere isolering på loftet.

  • 2
  • 0

"Kunne du overtales til at skelne mellem de penge, som folk selv har tjent, og så de penge, som staten har indkrævet over skatterne?"

Det har jeg ikke noget problem med.
Min kritik går på at fradragsordninger er et dårlig værktøj til at styre med.

"Hvis nogen synes at de vil bruge penge på miljøforbedring, selvom det isoleret set ikke kan betale sig, men "bare" giver dem en bedre nattesøvn, så skal de da have lov til det."

Ja og det kan de til en hver tid.
Det er jo bare et spørgsmål om de skal betale skat/afgift for at gøre det, som så meget andet vi gør her i lille danmark.
Jeg ved godt at 60% af 0 kr er 0 kr, så et fradrag er ikke umidelbart en udgift for staten.

Problemet er at hvis fradragordninger er det eneste tiltag staten vælger at bruge, så får vi ikke de lavest hængende frugter med.
Det bliver styret at om private personer/virksomheder har råd til det og ikke om hvilket tiltag der tjener sig selv hjem hurtigst samfundmæssigt.

  • 0
  • 0

Det skal ikke være de privates penge pung der skal bestemme om der fortages energibesparrelse med offfenlige midler.

Kunne det så også være tiden, at man kiggede på bygningsreglementet, så der ikke hele tiden skærpes krav, som i forvejen ikke er rentable.
Allerede for snart 10 år siden fandt man ud af, at det ikke var rentabelt at putte mere rockwool i nye bygninger.
Se afsnit 7.4
https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dan...
Potentialet er i den eksisterende boligmasse

  • 1
  • 0