Tirsdag blev hovedpointen i en ny rapport fra Ea Energianalyse offentliggjort på et pressemøde i BAT-kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet). Hvis vi ikke inkluderer ambitiøse mål for energieffektivisering, men udelukkende fokuserer på udbygning af vedvarende energi, så ender regningen for den grønne omstilling med at blive mellem 120 og 160 milliarder kroner dyrere i 2050.
Det har Ea Energianalyse undersøgt på vegne af Grøn Logik-initiativet, der blandt andet er støttet af Ida, Synergi, Cowi, Det Økologiske Råd og en række andre organisationer. Rapporten undersøger det samfundsøkonomiske krydspunkt for investeringer i energieffektivitet i bygnings- og industrisektoren i forhold til udbygningen af vedvarende energi. Den største besparelse viser sig ved at indføre besparelser på mellem 26 og 33 procent i 2030 og 45 procent i 2050.
»Det vi kan udlede er, at det er super vigtigt med udbygning af vedvarende energi, hvis vi skal i mål. Men hvis vi også laver energieffektiviseringstiltag op til et rimelig pænt niveau, så kan vi samlet set lave en noget billigere løsning,« fortæller Anders Kofoed-Wiuff, der er partner i Ea Energianalyse.
Han fortæller, at de største potentialer for energibesparelse på den korte bane ligger i erhvervslivet. Kigger man længere end ti år ud i fremtiden, så ligger der dog også et stort potentiale i bygninger. Her vil man nemlig kun få fuld valuta for sin investering, hvis man energirenoverer, når bygningen alligevel skal renoveres. Ifølge Anders Kofoed-Wiuff giver rapporten det mest opdaterede estimat af potentialet for energibesparelser. Men der stadig en række usikkerheder i forhold til at vise det samlede billede:
»Analysen af de direkte omkostninger til energibesparelser er så vidt muligt baseret på dansk litteratur og data, da det kan være vanskeligt at overføre udenlandske erfaringer til en dansk kontekst. Indenfor enkelte områder er der dog suppleret med internationale kilder. Vi har som udgangspunkt regnet på det samlede potentiale for energibesparelser og –effektivisering i slutanvendelsen af energi. Vi har dog ikke analyseret transportsektoren, og desuden har manglende datagrundlag på bestemte områder nødvendiggjort, at disse områder ikke er blevet medtaget. Det drejer sig særligt om apparater og lys i husholdninger samt anvendelse af apparater i offentlig handel og service.«
Derudover viser rapporten potentialet af en ideel implementering af diverse energieffektiviseringsløsninger. Det betyder, at der ikke er taget højde for virkemiddelomkostninger i form af tilskud, der skal få borgere og virksomheder til at vælge effektiviseringerne til.
Selve rapporten er endnu ikke tilgængelig. Ifølge Anders Kofoed-Wiuff afslutter Ea Energianalyse først deres afrapportering om en uges tid, og der går derfor op til en måneds tid før rapporten bliver frigivet. Han forventer dog ikke, at det vil ændre nævneværdigt ved hovedkonklusionerne
Alligevel blev resultatet altså fremlagt på et pressemøde tirsdag af de to interesseorganisationer Renovering på dagsordenen og Synergi, der begge står bag Grøn Logik-initiativet.
Bendt Bendtsen – hvordan kan det være, at I går ud med hovedkonklusionen før rapporten ligger klar?
»Vi har sat undersøgelsen i gang hos Ea Energianalyse, og den er ganske rigtig ikke helt færdig endnu. Men vi går frem med den i dag, fordi vi ved, at der skal skrives regeringsgrundlag lige om lidt – uanset hvilken farve regeringspartiet nu får. Og efter 10 år i Bruxelles hvor jeg har arbejdet med energi hver dag, så må jeg bare sige, at det sted hvor energieffektivitet fylder mindst, det er her i Kongeriget,« svarer den tidligere Konservative partiformand og europaparlamentariker, der i dag er bestyrelsesformand for Synergi.
Sidste uge bragte Ingeniøren en historie om, at den danske indsats for at blive mere energieffektive stort set er stagneret på bygningsområdet over de senere år. Alligevel lød det fra energi- og klimaordføreren fra det siddende regeringsparti Venstre, Thomas Danielsen, at partiet ikke har nogen ambitioner om at foreslå nye initiativer igang på området.
Det er ikke godt nok, hvis man spørger Bendt Bendtsen:
»Som en der har siddet udefra og kigget ind, så må jeg bare sige, at energieffektivisering er blevet nedprioriteret i dansk politik. Vi har tabt den grønne førertrøje, og nu skal vi have den på igen,« siger han og fortsætter:
»Det er så pokkers kortsigtet, for at sige det lige ud af posen. Vi bliver nødt til at gribe mulighederne nu. Hvad havde Vestjylland været uden vindmøller? Hvis ikke danske forbrugere i et par årtier havde betalt lidt mere for kilowatt-prisen, hvor havde den grønne omstilling med Ørsted, Siemens og Vestas så været? Og så må vi huske på, at den mest klimavenlige kilowatt nu engang er den, som du ikke bruger.«
