Forventninger om større forbrug af biomasse og en mindre stigning i elforbruget er hovedårsagerne til, at Danmark ifølge en dugfrisk fremskrivning fra Energistyrelsen nu vil reducere sin CO2-udledning med hele 40 pct. i 2020 - set i forhold til 1990. Sidste års fremskrivning viste 37 pct.
Læs også: Ny minister dropper yderligere klima-initiativer
Resultatet er bemærkelsesværdigt, da fremskrivningen også indeholder effekten af regeringens finanslov, som alene på energiområdet betød en øget udledning på 0,7 mio. ton CO2 i 2020.
Læs også: Finansloven giver 0,7 mio. ton ekstra CO2 - plus det løse
Med det nye resultat vil Danmark altså kunne opfylde målet på de 40 pct, som partierne bag klimaloven har sat, og som de har kritiseret Venstre-regeringen for ikke at ville bakke op om. I reduktionen på 40 pct. medregnes bidrag fra kulstofbinding i jord og skove.
Vind og biomasse skubber på udviklingen
Ifølge Energistyrelsen skyldes resultatet et fortsat fald i forbruget af fossile brændsler som følge af udbygning med vind og biomasse. Frem mod 2020 falder forbruget af kul, naturgas og i mindre grad olie med 30 pct. sammenlignet med 2010.
Samtidig er forbruget af vedvarende energi steget støt siden 2000, og frem mod 2020 accelererer denne udvikling.
Den største omstilling vil ske i el- og fjernvarmesektoren, hvor der forventes en yderligere omstilling til biomasse og udbygning med vindkraft. Vindkraft alene vil kunne dække omkring 54 pct. af elforbruget i 2020 mod ca. 40 pct. i dag.
Derudover vil husholdningerne erstatte en del af det nuværende olie- og gasforbrug med biomasse og varmepumper, mens virksomhederne omstiller en del af energiforbruget til opvarmning og procesformål til biomasse.
Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug
Danmark overopfylder
Fremskrivningen viser også, at Danmark overopfylder sine EU-forpligtigelser, der siger, at vedvarende energi skal dække mindst 30 pct. af det såkaldt udvidede endelige energiforbrug i 2020. Ifølge basisfremskrivningen vil Danmark i 2020 have en VE-andel på over 40 pct. i 2020.
Samlet set opfylder Danmark også EU-målet om at reducere de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger med 20 pct. i 2020 set i forhold til niveauet i 2005 og opfylde delmål i perioden frem mod 2020. Det sker dog kun, hvis vi ser samlet på tallene og flytter en overopfyldelse i ét år til et andet år med underopfyldelse, hvilket er inden for reglerne.
Energistyrelsens basisfremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser er ikke en prognose, men beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. kan forekomme i de kommende år, hvis der ikke bliver gennemført nye initiativer eller virkemidler.
Alle elementer i Energiaftale 2012, finanslovene frem til og med Finanslov 2016, Vækstplan DK samt Vækstpakke 2014, herunder Aftale om tilbagerulning af Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) mv. og lempelser af PSO’en for erhvervslivet, er dermed indregnet i fremskrivningen.
Usikkerhed på lang sigt
Energistyrelsen understreger, at der er store usikkerheder i så langsigtede fremskrivninger, og at usikkerheden må forventes at øges hen over fremskrivningsperioden. Basisfremskrivningen 2015 indeholder derfor også følsomhedsanalyser, der viser en variation i reduktionerne af Danmarks drivhusgasudledningen på mellem 35-44 pct. i 2020 - sammenlignet med 1990.
