Ny analyse: Danmark halter efter udlandet i biotek-kapløbet

Der er behov for at ændre de vilkår, som den danske bioteksektor arbejder under, hvis Danmark fortsat skal være med blandt verdens førende inden for medicinal- og medicoindustrien.

For de nuværende rammerne hæmmer væksten og etableringen af nye danske biotekvirksomheder, der bygger på forskning inden for f.eks. biokemi, genetik, proteiner, kræft, medicin og vaccineteknologi.

Og det er ellers netop gennem de såkaldte spin-out-virksomheder - altså kommercialiseringen af forskningsmæssige opdagelser - at forskningen bliver værdifuld for samfundet, fastslår en ny analyse fra konsulenthuset Iris Group.

Sammenligner med udenlandske biotek-klynger

Analysen er lavet for blandt andre Styrelsen for Forskning og Innovation, Erhvervsministeriet og Region Hovedstaden, og den koncentrerer sig om netop hovedstadsregionen, fordi næsten 95 procent af de danske biotekvirksomheder ligger der.

Konsulenthuset sammenligner hovedstadsregionens biotekklynges rammebetingelser med USA's stærkeste biotekklynge (Boston) og nogle af Europas dominerende biotekklynger; Cambridge, Paris, München, Basel og Stockholm.

Konklusionen er, at det er betydeligt lettere for start-up-virksomheder i udlandet at få adgang til risikovillig kapital og innovationsfinansiering.

Væksten sker i de gamle virksomheder

Sort på hvidt kan man se, at antallet af nyetableringer de seneste tre år har været fire gange så højt i Boston og dobbelt så højt i Stockholm-Uppsala og Cambridge som i hovedstadsregionen, hvor der typisk opstår 5-10 biotekvirksomheder årligt.

Læs også: Rapport: Stort vækstpotentiale i dansk sundhedsteknologi

Når man kigger på potentialet gennem det forskningsmæssige grundlag, kan man også se, at der i gennemsnit etableres dobbelt så mange spin-outs i de andre biotek-klynger som i Danmark.

Og ifølge konsulenthuset sker væksten inden for Danmarks biotek-industri i dag næsten udelukkende i virksomheder, der har 10-20 år på bagen – f.eks. Bavarian Nordic.

Lettere at skaffe penge til it og cleantech

Samtidig viser analysen, at nyetablerede danske biotek-virksomheder næsten udelukkende holder sig til første trin i forskningen - dyreforsøg - og ikke når videre til kliniske forsøg på mennesker.

Læs også: Fremtidens ultralydsbilleder kommer fra skyen

I stedet håber de tidligt at blive opkøbt af globale farmaselskaber, der har penge til den videre udvikling, netop fordi de ikke selv kan skaffe kapital.

Det tager også meget lang tid at udvikle og teste f.eks. nye lægemidler, ligesom det er meget dyrt og hurtigt kan fejle. Derfor er det ofte lettere at skaffe penge til innovative virksomheder inden for it og cleantech i modsætning til inden for biotek.

Københavns Universitet giver mindre støtte end udenlandske

Der findes allerede forskellige offentlige danske tiltag, men de er utilstrækkelige. F.eks. yder InnoBooster under Innovationsfonden støtte, men kun 15 procent af ansøgningerne får penge, og egenfinansieringen ligger på 66 procent, hvilket normalt vil sætte en stopper for drømmen om at etablere et spin-out-firma.

Læs også: Ny maskine kan automatisere prøvetagning

Analysen peger også på, at Københavns Universitet er dårligere til at støtte kommercialiseringen af forskning end universiteter i de andre biotek-klynger, som hovedstadsregionen gerne vil sammenlignes med.

Selv om analysen trækker Novo Seeds (under Novo A/S) frem som en aktør, der støtter miljøet omkring innovative biotek-nyetableringer, er konklusionen, at der er ’betydeligt færre midler (og færre aktører) til at finansiere og investere i den danske biotekinnovation, end der er i andre regioner’.

Behov for styrkelse af offentlige tiltag

Iris Groups analyse anbefaler derfor, at staten, universiteter, de store aktører inden for det såkaldte life science-område og investorer går sammen om at skabe et vækstmiljø, der tilgodeser de vilkår, som biotekforskningen står over for.

Læs også: Dansk iltrobot skal automatisere behandlingen af KOL-patienter

F.eks. bør der skabes flere fleksible arbejdspladser, udstyr og laboratoriefaciliteter, hvor forskere kan arbejde med deres ideer. Og forskerparken Cobis (Copenhagen Bio Science Park) bør styrkes som sådan et knudepunkt.

Vækstteamets formand: Bekymrende

På fredag kommer regeringens Vækstteam for Life Science med anbefalinger til, hvordan Danmark sikrer vækst af dansk medicinal- og medicoindustri i det kommende årti.

Formanden for vækstteamet er Kåre Schultz, der er administrerende direktør i medicinalselskabet Lundbeck, og i en kommentar til mediet Mandag Morgen siger han, at rapporten er bekymrende:

»Det er meget, meget vigtigt for Danmark som life science-nation at have rammebetingelser i verdensklasse inden for biotek. Det har vi ikke i øjeblikket, så det skal vi gøre noget ved.«

Kåre Schultz vil ikke løfte sløret for, hvad vækstteamet præcis vil anbefale for at forbedre forholdene for biotek-virksomheder.