Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Ny analyse bekræfter: Prisen på biogas er på himmelflugt

Endnu en analyse – denne gang fra Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på KU - bekræfter, at biogas ikke er den økonomiske vidunderløsning på klima- og miljøproblemer i landbruget, som tidligere rapporter og beregninger ellers har vist.

Analysen, der tager udgangspunkt i aktuelle anlæg, der er på tegnebrættet rundt om i landet i dag, kommer frem til en pris for CO2-fortrængning på 1.128 kroner pr. ton.

Det ligger på samme niveau som resultaterne fra rapporten fra Aarhus Universitet, som Ingeniøren omtalte den 7. juni. Samtidig er det omkring 1.300 kroner højere end tallene fra en 2005-rapport, hvor samfundet ligefrem fik 179 kroner i kassen for hvert ton CO2, biogassen sparede klimaet for.

Læs også: Forskere: Regeringens plan om biogas af gylle er rasende dyr

Ifølge seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), som står bag den aktuelle rapport, skyldes forskellen både beregningsteknik, og at anlæggene skal købe tilsætning til gyllen:

»I runde tal tegner de beregningstekniske ændringer sig for omkring 500 kroner, mens køb af majs og ekstra fiber til at forbedre biogasprocessen koster 300-400 kroner pr. ton CO2. Sådan noget som et øget statstilskud forhøjer kun skyggeprisen med cirka 50 kroner,« forklarer han.

Brian H. Jacobsen tilføjer, at resten af differencen udgøres af ændrede naturgaspriser, og at beregninger i den kvote- og ikke kvotebelagte sektor ikke længere adskilles.

Brian Jacobsen ser det i øvrigt som et tilfælde, at tallene fra Aarhus Universitet er på samme niveau, idet der anvendes et forældet tilskudsniveau, andre naturgaspriser og en anden opregningsfaktor til forbrugerpriser.

IFRO-analysen er baseret på et gennemsnitligt biogasanlæg med en kapacitet på 700 ton biomasse. Heraf er 78 procent svine- og kvæggylle, 12 procent fiberfraktion fra separeret gylle og 10 procent majsensilage.

Ifølge analysen er anlægget en overskudsforretning for ejerne. Tre millioner kroner giver det årligt i overskud. Til gengæld koster det samfundet 20,8 millioner kroner om året – eller 2,80 kroner pr. produceret kubikmeter biogas.

Dårlig forretning at opgradere til naturgas

Forskellige følsomhedsberegninger viser dog, at hvis man øger andelen af majs, bliver skyggeprisen meget højere, mens anvendelse af dybstrøelse fra stalde eller frasepareret tørstof fra gyllen hjælper gevaldigt på skyggeprisen. Den kommer helt ned på 414 kroner pr. ton.

Læs også: Forskere: En molbohistorie at bruge majs til gas

At opgradere biogassen til naturgas er derimod ikke nogen fordel for samfundsøkonomien, idet man her har relativt store udgifter til opgradering, der ikke modsvares af produktets øgede værdi. Hvis kvoteprisen på CO2 stiger, eller forbrugerne gerne vil betale ekstra for grøn bionaturgas, så kan opgraderet biogas imidlertid godt blive konkurrencedygtig.

»Om biogas er dyrt rent samfundsøkonomisk eller ej, kræver en sammenligning med skyggepriserne i andre sektorer,« påpeger Brian H. Jacobsen.

Nye skyggepriser på vej

Ingeniøren ville gerne have sammenlignet rapporternes tårnhøje skyggepriser for biogas med skyggepriser for andre teknologier, men nyere beregninger på andre teknologier findes ikke, forklarer civilingeniør Mikkel Sørensen fra Energistyrelsen.

Ifølge Mikkel Sørensen skal man dog også være varsom med at drage konklusioner ud fra skyggepriser, som jo kun er udtryk for teknologiens økonomiske formåen på et enkelt parameter, CO2-reduktion:

»Andre parametre kan være hensynet til vandmiljøet eller til, at vi har et mål om, at energiforsyningen skal klare sig uden fossile brændsler i 2050,« siger han.

Mikkel Sørensen oplyser dog, at der er opdaterede beregninger for CO2-skyggepriser på vej, som vil gøre det muligt at sammenligne økonomien ved forskellige tiltag. Beregningerne fremstilles i forbindelse med en kommende klimaplan, som igen skal danne baggrund for en egentlig klimalov. Her skal klimaindsatsen på de ikke-kvoteomfattede områder - altså landbrug, transport og boliger - fastlægges.

Klimaplanen forventes klar i 2013.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har arbejdet med dette siden starten af 90erne og det er helt rigtigt, at prisniveauet er voldsomt stigende, ligesom værdien af opgradering er negativ.

Egentlig ikke raketvidenskab, men alligevel tak for at andre har ville bruge deres ekspertise til at regne efter.

Biogas er som alle andre teknologier underlagt de faktiske økonomiske omkostninger, hvorfor landbrugets ønske om at blive storindtjenende på at omlægge fra fødevareproduktion til energiproduktion ikke er realistisk.

Biogas har styrken i affaldsudnyttelse, styring af energiflow, bedre afgasset gylle/gødningsprodukt. Således har biogas langt flere fordele end vindkraft, men stadig i en begrænset ydelse og økonomi.

  • 3
  • 0

Hermed lidt om energien i gylle opstillet på en anden måde: http://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle1ko.pdf

Formålet med et biogasanlæg er følgende: • At producere CO2-neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der ikke fossilt bundet kulstof, som det sker ved afbrændingen af blandt andet kul, olie og naturgas. Biogas er derfor en vedvarende energiform ligesom vindkraft, halm solceller og lignende. • At omdanne miljøfremmede stoffer som PAH´er, LAS og lignende. Alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne, bliver omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4+/NH3 af bakteriefloraen.

Ifølge eksperter og forskere, er en af de mest værdifulde egenskaber ved biogasfremstillingen, at bakteriefloraen er i stand til at omdanne disse stærkt kræftfremkaldende stoffer til helt uskadelige og nyttige stoffer for mennesker og naturen. Ref. Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i biogasreaktorer • At forbedre gødningssammensætningen i gyllen til fordel for landmanden og vandmiljøet. Når den organisk bundne gødning i gyllen bliver omdannet til at være på ammoniumform, optager planterne mere kvælstof (N), så de små vandløb omkring markerne får 58 til 60 procent mindre kvælstof (N).

Alle disse gode miljøeffekter som biogasanlæggene bidrager med, har også stor værdi for samfundet. Derfor tillades det, at energiproduktionsprisen bliver lidt højere.

Venlig hilsen Lars A. Kristensen

  • 1
  • 2

Jeg syntes at prisen for biogassen er OK. Hvad mon det koster i militær udgifter at passe på vitale olieresurser? Hvis den udgift skulle afspejles i olieprisen, så ville prisen nok være meget højere en vi ser i dag.

  • 0
  • 9

Formålet med et biogasanlæg er følgende:

• At producere CO2-neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der ikke fossilt bundet kulstof, som det sker ved afbrændingen af blandt andet kul, olie og naturgas. Biogas er derfor en vedvarende energiform ligesom vindkraft, halm solceller og lignende.

• At omdanne miljøfremmede stoffer som PAH´er, LAS og lignende. Alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne, bliver omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4+/NH3 af bakteriefloraen.

Det er jo nyttige effekter, og for organisk affald svarer det nøje til, hvad man opnår ved forbrænding. Blot nedbrydes og fjernes endnu flere stoffer, og energiudbyttet er cirka det dobbelte.

For gylle er biogas dog nok den eneste reelle metode til at opnå disse fordele, og det har rigtigt nok en miljøværdi, som er penge værd. Det svære er at bestemme hvor mange tilskudspenge det er værd.

  • 2
  • 0

Når man fjerner de gasser som dannes i husdyrgødning, så er det da langt vigtigere end CO2 idet disse gasser er ca. 200 gange mere skadelige for drivhuseffekten. Dette alene berettiger da fuldt ud til biogasanlæg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten