Ny analyse afviser klimaskeptikeres tolkning af iskerneboringer

Iskerneboringer på Antarktis har vist, at der gennem de seneste 800.000 år har været en tydelig korrelation mellem mængden af CO2 i atmosfæren og temperaturen. De hidtidige analyser af iskernerne har vist, at temperaturstigningerne er blevet efterfulgt af stigning i CO2-koncentrationer med en forsinkelse på flere hundrede år.

Teorien om menneskabt global opvarmning er baseret på, at det er en stigning i CO2, der giver anledning til en stigning i temperaturen. At det modsatte tilsyneladende har været tilfældet, har været udlagt af flere personer som en afvisning af CO2’s betydning som ’driver’ for klimaforandringer.

En ny analyse af data fra fem iskerneboringer på Antarktis kommer dog nu frem til, at temperaturstigninger og stigninger i CO2 er sket fuldstændig synkront.

Analysen er foretaget af en international forskergruppe anført af Frédéric Parrenin fra Laboratorie de Glaciologie et Geóphysique de l’Environnement i Grenoble, Frankrig.

Diffusion i sneen er det store problem

Når den nye analyse kan komme frem til et helt andet resultat end tidligere analyser, skyldes det, at det er notorisk svært at bestemme alderen af den luft, der er gemt i isen.

I de øverste 50-100 meter af iskappen bliver sneen gradvist tættere, før den overgår til fast is med indesluttede luftbobler. Det giver mulighed for, at luften kan bevæge sig gennem i snelaget - også kaldet firn. Den indesluttede luft i isen vil derfor være yngre end den omgivende is, og det kan være svært at rekonstruere aldersforskellen.

Desuden vil kulstofkredsløbet både påvirke klimaet og selv blive påvirket af klimaet. Eksempelvis vil opvarmning af havet frigive CO2, som er med til at sætte yderligere gang i opvarmningen. Cirkulationen i havet påvirker, hvor meget CO2 der kan lagres i dybhavet, og derved også overfladetemperaturen.

Den oprindelige artikel, der beskrev resultaterne af en europæisk iskerneboring ved Dome C på Antarktis, angav, at ved begyndelsen af en varmeperiode under seneste istid for 18.000 år siden steg CO2-koncentrationen i atmosfæren, 800 år efter at temperaturen steg.

Den nye analyse omfatter bl.a. en undersøgelse af forholdet mellem to nitrogenkoncentrationer N-15 og N-14. Størrelsen af dette forhold i det øverste snelag påvirkes af tyngdekraften, og forholdet kan således være med til at bestemme tykkelsen af firnlaget, hvor der kan ske diffusion. Når tykkelsen kendes, kan en simpel model bruges til at finde aldersforskellen mellem is og den indesluttede luft.

Forskerne har analyseret fire tidspunkter i ved slutningen af sidste istid, hvor der skete abrupte ændringer i både temperatur og CO2-koncentration. De konkluderer, at der er en fuldstændig tæt kobling mellem temperatur og CO2-koncentration.

Det kan endda ikke afvises med de givne usikkerheder, at stigningen i CO2-koncentration indtrådte kort før temperaturstigningen.

Et generelt problem

Edward J. Brook fra Oregon State University i USA skriver i en kommentar i Science, at resultaterne som sådan ikke er overraskende, men de giver et vigtigt bidrag til en bedre forståelse af, hvornår CO2-koncentrationerne ændrede sig i forhold til temperaturændringerne.

Det er stadig et uafklaret problem, hvad der i givet fald har bevirket, at CO2-koncentrationen er øget. Der spekuleres i, at ændringer i havstrømme eller ændringer i jerntilførsel til oceanerne kan have haft en virkning – i det sidste tilfælde ved at påvirke, hvordan fytoplankton (små planter) kan optage CO2.

Brook skriver dog også, at man ikke med sikkerhed kan vide, om resultaterne kan generaliseres til andre perioder. Han anfører, at de hidtidige vurderinger for ældre perioder lider af de samme problemer, som Perrenin nu har søgt at imødegå.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Co2 den store skurk i vores fælles klima (måske derfor i børnenes sodavand) har altid statistisk vist min interesse, og da co2 er den luftart der gør at vi ønsker at trække vejret, er den meget nødvendig. At den lige pludselig skulle være een skurk, har i mange år fået mine taster glødene, men de gode mennesker bestemmer altid, Jeg har aldrig hørt om målte ændringer af tallet o.o38 procent co2 i Atmosfærisk luft, og måske dette statiske tal er konstant, og al udledning ikke kan måles, gør at Al Gore skal aflevere nobelprisen i vrøvl, men nu er jeg politisk. Vi lader os alle føre for nar i miljøsagen, hvor de gode tømmer vores lommer, og Conny Hedegård fortvivlet fortæller, det er næsten for sent, mennesket får påvirket temperaturen i atmosfæren ca 5-6 grader, netop fordi vi lever fabrikerer, samt gør alle disse tiltag, med respekt for truslen, men disse tiltag som nu har stået på i mindst 30 år, er aldrig bifaldet af politikerne, der kun siger dommedag. Vismændene udtalte fremviste en ny rapport i går, der fortæller Vindmøller ikke bidrager til andet en støj og fast arbejde , men den såkaldte miljøgevinst er ikke målelig, og Lidegård vred hænder, og fortalte han ikke ønskede at købe olie hos Araberne, derfor Vindstrøm. I Ingenøren for 3 dage siden kunne læses, vi Danmark har siden 1993 været selvforsynende med olie, kun Klimaministeren Lidegård , viste det ikke. Politik er drøm og dyre drømme. Finn Bjerrehave Vig

  • 3
  • 14

Ref:http://co2now.org/ Quote Make no mistake: without concerted action, the very future of our planet is in peril."quote end Det er totalt hen i hegnet når en site der vil tages alvorligt skriver dette vrøvl. Menneskehedens fremtid kan vi tale om , men planeten et helt ligeglad, den skal nok overleve , og det samme skal ca 10- 15 % af de arter der lever i dag.Hvorfor skal det altid lyde som om at jorden går under hvis temperaturen stiger? Jorden har været væsentlig varmere før og også koldere, det medførte blot at somme tider uddøde 70-80 % af alt levende.Men Planeten overlevede, heldigvis. Vores civilisation er i fare, det er helt korrekt, og hvis temperaturen vil fortsætte med at stige skal vi nok forvente en masse død af den mest udbredte højerestående art.Men planeten er da ligeglad med os.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten