Ny analyse af vindmøllebrummen vækker glæde hos fabrikanterne

En ny analyse, der afliver myten om, at store vindmøller udsender forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj end små, vækker glæde hos vindmølleindustrien. Især fordi man nu har et langt bedre datagrundlag at gå ud fra end i undersøgelserne fra 2010 og 2011, siger chefkonsulent i Vindmølleindustrien Karina Lindvig.

Læs også: Nye målinger frikender store vindmøller for lavfrekvent bulder

»De gamle målinger af lavfrekvent støj var baseret på et snævert datagrundlag, så derfor har vi set resultaterne fortolket begge veje. Med den nye analyse er der tale om, at vi får et mere solidt grundlag at diskutere ud fra,« siger hun.

De gamle undersøgelser omfattede dels 47 dels 65 vindmøller, mens den nye har data fra 213 små og store vindmøller. Den finder, at den lavfrekvente andel af støjbilledet er den samme for vindmøller - uanset om de er over eller under 2 MW i effekt.

Læs også: Aalborg-forsker: Lavfrekvent støj fra møller er et reelt problem

Ifølge Vindmølleindustrien er netop støj den fremherskende årsag til bekymring hos kommende naboer til vindmøller, og det har de nye grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller desværre ikke ændret på, påpeger Karina Lindvig:

»Derfor er vi også glade for, at analysen kan være med til at fjerne den usikkerhed, der er hos borgerne i forhold til lavfrekvent støj fra de store vindmøller,« siger hun.

Hos Miljøstyrelsen mener civilingeniør Jesper Mogensen, at den nye analyse er et godt input til arbejdet med støj fra vindmøller, fordi den bygger på et større talmateriale end tidligere, og fordi den dermed øger den tilgængelige viden om støj fra vindmøller:

»Det ligger godt i tråd med det, vi tidligere har sagt, men det giver os ikke anledning til at ophæve eller ændre på reglerne for lavfrekvent støj,« siger han og tilføjer, at man ikke i forvejen havde nogen forventning om, at lavfrekvent støj skulle være den dimensionerende begrænsning i særlig mange vindmøllesager:

»Grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller er et godt værktøj for kommunerne - også i klagesager, og så er det også med til at fastholde fabrikanternes fokus på at dæmpe den lavfrekvente støj.«

Jesper Mogensen forklarer, at det først og fremmest er afstandskravet på fire gange totalhøjden fra møllen til nærmeste nabo, og kravene til den totale støj hos nærmeste nabo, der er dimensionerende for placering af store vindmøller på land.

Helbredskonsekvenser skal undersøges

Analysen siger intet om eventuelle helbredsmæssige konsekvenser af lavfrekvent støj fra vindmøller. Men her er der også håb om mere klarhed, idet tre ministerier har besluttet at støtte en undersøgelse af sammenhængen mellem sygdomme og lavfrekvent støj, som Kræftens Bekæmpelse har foreslået.

Kræftens Bekæmpelse vil ud fra registeroplysninger belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, idet organisationen i forvejen har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredskonsekvenser fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj.

Læs også: Kræftens Bekæmpelse vil undersøge vindmøllestøj

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer mig at være 2. artikel på samme dag over samme sag. Ift.den livlige debat på ING, er det kimen til forvirring med så mange artikler om samme nyhed.

Men naturligvis er det godt hvis man måler # artikler eller # klik osv. Indholdsmæssigt er den slags jo altså bare generende, selvom det er ret udbredt på online medier i DK og udlandet.

  • 2
  • 0

...for der er da helt frit slag i bolledejen til at journalister kan bryde alle etiske regler for god journalistik, til at vindmølle industrien kan komme med data helt uden hold i virkeligheden og til, som noget helt nyt at køre et parallelspor her på ingeniøren når debatten ovre i det oprindelige spor går een imod. Skal vi tage stilling til samme sag igen imorgen med en ny overskrift, eller får vi måske en ny helt hen i vejret mytedræber. Spændede. Ingeniøren skal have stor ros for fornyelse - useriøst ad Pommern til - men dog så langt ude at man bliver i helt godt humør!

  • 2
  • 4

Det er helt ude i hampen at anvende A-vejning af lavfrekvent støj under 40 Hz, som standarden er udviklet til i 1950-erne.

Under 20 - 40 Hz, er det ikke ørets fimrehår, der opfatter lyden men ballancenerver og det indre øre, der opfanger vibrationerne.

Jeg og min kone har været forstyrret af 8 Hz støj fra fire vindmøller placeret ca. 8 km væk, da vi bor i et tyst sommerhusområde, med en indendørs naturlig baggrundstøj på -5 dB A (B&K 1" og smalbåndsanalysator). Her kan 40 dB lin 8 Hz absolut høres/ fornemmes/ forstyrre nattesøvnen.

De fire vindmøller er siden 2011 blevet resynkroniseret, så de ikke er synkrone i deres vingepassage af vindmølletårnet, hvilket har medført at lavfrekvens forstyrelsen er reduceret markant. 6 dB afstanddæmpning i stedet for 3 dB - hjælper markant. Forstyrelsen af nattesøvnen er reduceret 90%. :-)

  • 5
  • 1

Store og små vindmøller kan godt have ensartet lydbillede, men det ændrer ikke på, at naboerne til store vindmøller bliver udsat for 44 dBa lavfrekvent støj uden for deres bolig, mens naboer til små vindmøller udsættes for langt mindre lavfrekvent stø ved 44 dBa. Det skyldes, at den lavfrekvente del af støjen vandrer længere i luften end den højfrekvente del af støjen.

Store vindmøller larmer så meget mere end små i deres lydstyrke, at de skal opstilles meget længere væk fra naboernes boliger. Merafstanden mellem naboer og møller bliver så markant, at lydbilledet nærmest kun bliver lavfrekvent henne hos naboen ved store møller, når vi nærmer os grænseværdien på 44 dBa i sammenligning med små møller. Små møller vil være placeret meget tættere til naboerne, end de store, når de lige akkurat kan overholde grænseværdien på 44 dBa. Til samme grænseværdi på 44 dBa ved naboens bolig, vil følgende således være gældende angående støjen:

A) Store vindmøller giver 44 dBa støj hos naboen, som nærmest kun består af lavfrekvent støj B) Små møller giver 44 dBa støj hos naboen, som også rummer støj i de lysere (højere frekvens) oktaver

I situation A) har den lange udbredelsesafstand fra alle møllerne i mølleparken hen til naboen ført til at den højfrekvente del af støjen er 'filtreret' væk. Og jo flere møller i parken, jo flere møller vil endda bidrage til hver nabos støjbillede med kun lavfrekvent støj, fordi de står længere væk end den nærmeste mølle osv. Det er ikke ualmindeligt, at man har planlagt vindmølleparker med 8 store møller i to rækker, hvorved naboerne bliver udsat for en massiv mængde lavfrekvent støj ved deres bolig. Dette er viser sig i praksis, i ind- og udland, som markante gener for mange naboer, som klager over netop den lavfrekvente støj. Forskere har da også målt efter inde i naboboliger til sådanne vindmølleparker med mange store møller. Grænseværdien på 20 dBa er langt overskredet viser disse målinger, selvom grænseværdien på 44 dBa er planlagt overholdt udendørs. Målingerne svarer altså helt til forventningen. Store vindmøller udsætter naboerne for udelukkende lavfrekvent støj af de nævnte grunde.

I situation B) (små møller) vil støjen være mere sammensat af højere og lavere frekvenser. Små vindmøller blev typisk heller ikke opstillet i så store vindmølleparker. Derfor udsættes naboerne til små vindmøller ikke for udelukkende lavfrekvent støj og indendørs vil naboerne derfor heller ikke opleve så markante gener.

Vindmølleindustrien taler således imod bedreviden, idet enhver akustiker ved, at jo længere afstandene er fra kildestøjen til modtagerpunktet, jo mere vil kun de dybe oktaver stå tilbage i lydbilledet. Vindmølleindustrien kan således ikke bruge målingerne af selve lydbilledets relative fordeling på møllerne ved kilden til at konkludere det, som man søger at konkludere. Det grænser til et forsøg på grov manipulation af offentligheden at påstå, at undersøgelsen af møllernes støj viser, at der ikke er støjproblemer med lavfrekvent støj fra de store vindmøller, når vindmølleindustriens akustikkere godt ved, at den støj der betyder noget er den støj, der rammer naboernes boliger. Og den er uden tvivl nærmest kun lavfrekvent. Det kan enhver forvisse sig om, ved at regne naboernes støjbelastning ud ved hjælp af støjbekendtgørelsens formler for udregning af naboernes støj og studere fordelingen på oktaverne henne ved naboerne til de store vindmøller ved at bruge de officielle oktavdata for den pågældende mølletype i den pågældende vindmøllepark i beregningen.

Det store spørgsmål er velsagtens, hvorfor vindmølleindustrien tilrettelægger en undersøgelse af vindmøllers eventuelle problemer med lavfrekvent støj hos naboerne, som slet ikke er egnet til at afdække problemet. Det er jo forholdsvis ligegyldigt om kildestøjens lydbillede er en smule forskelligt eller ej mellem små og store møller, når det er den støj, som naboen modtager, det handler om. Det interessante er således, at man længe har kunnet regne sig frem til, at naboerne til store vindmøller vil modtage nærmest udelukkende lavfrekvent støj på op til 44 dBa (eller mere ved dårlig planlægning) blot ved at udregne naboernes støj med de eksisterende oktavdata. Man kunne let gennemregne hver eneste vindmøllepark i Danmark med store såvel som små vindmøller og sammenligne den beregnede nabostøj for sin relative fordeling på oktaver. Den undersøgelse ville fortælle noget relevant angående forskellen i det forventelige støjbillede hos naboerne til henholdsvis små og store vindmøller i virkelighedens verden. Med disse forskelle i hånden, kunne man dernæst have bevæget sig ud i felten, hvor naboerne bor og målt inde i de boliger, hvor man skal forvente, at der er særlige problemer med lavfrekvent støj for at studere nærmere, hvordan mekanismerne er, hvor stort problemet er osv.

Hvorfor bruger vindmølleindustrien nu en undersøgelse, som ikke har sammenlignet noget, som er relevant at sammenligne. Ønsker vindmølleindustrien ikke at oplyse de faktiske forhold?

  • 3
  • 2

Jeg har familie som har 4 møller v112 i en afstand fra 700-1700 m. Der er en ubestemmelig støj. Jeg kan nok bedst beskrive den, som en mercedes lastvogn 3250 står i tomgang 100 nede af vejen. (jeg har en bekendt som er vognmand).

Man kan også svagt høre vindens påvirkning af vingerne, og man kan finde retningen. Den lavfrekvente lyd er derimod meget ubestemmelig, men tror bestemt det er gear og generator som er den ubestemmelige lyd.

Min familie siger at lyden er mere tydelig når man ligger i sengen. Lyden forplanter sig gennem jorden, gulvet, sengen, madras, pude til hovedet.

Jeg har ikke læst rapporten, men hvis lydtrykket er målt i luften, mener jeg ikke den kan bruges, til at beskrive generne.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten