Ny Amagerforbrænding åbner ladeport for at fyre med træflis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny Amagerforbrænding åbner ladeport for at fyre med træflis

Den kommende affaldsforbrænding på Amager vil om vinteren fylde ovnene med træflis og anden biomasse, fordi der ikke er tilstrækkeligt med affald. Det frygter Danmarks Naturfredningsforening.

Aftalen mellem de fem kommuner København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør, der ejer Amagerforbrænding, åbner nemlig for at fyre med biomasse, i det mindste frem til 2023.

Læs også: Københavnerne betaler en milliard for meget for nyt Amager-anlæg

Samtidig indeholder aftalen intet forbud mod at importere biomasse fra andre kommuner - eller lande - mens den specifikt forbyder forbrændingsselskabet at importere affald.

Aftalen åbner for, at Amagerforbrænding 'i fyringssæsonen', altså om vinteren, må anvende 'lavkvalitets-biomasse (stød m.v.) frem til udgangen af år 2022'.

Samtidig fastslår den dog, at biomasse, som mere effektivt kan brændes på et dedikeret kraft-varme-værk i hovedstadsområdet, ikke må afbrændes. Sådan et værk findes dog ikke i netop hovedstadsområdet i dag, mens der er masser af flisfyrede værker andre steder i landet.

Københavns Kommunens forsyningsselskab, Københavns Energi, planlægger at opføre et flisfyret værk. Flere kilder har tidligere skønnet over for Ingeniøren, at et nyt, flisfyret værk udnytter træets energi 20 procent mere effektivt end en affaldsforbrænding.

Læs også: Dyrt kæmpeværk på Amager slår regionalt affaldssamarbejde ihjel

Det lykkedes ikke Ingeniøren at få svar fra Københavns Kommune på, hvilken type biomasse Amagerforbrænding skal fyre ind i de nye ovne.

Til gengæld har Miljøstyrelsen sendt en opgørelse over mængderne af haveaffald fordelt på kommuner. Den viser, at de i fem ejerkommuner i 2009 havde ca. 45.000 ton have- og parkaffald, som andre steder i landet i stigende grad bliver brændt af.

En stor del af haveaffaldet er dog jord, sten og meget våde, rådnende plantedele, som det ikke giver mening af brænde.

Læs også: Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet

Michael Birch driver firmaet Natur og Biomasse, som på en række jyske genbrugspladser sorterer træ fra haveaffaldet for at lave det flis og sælge det til flisfyrede værker. På den måde får han gjort bedre nytte af cirka 10-15 procent af haveaffaldet, end hvis det komposterer.

Michael Birch skønner, at mellem 30 og 40 procent af haveaffaldet typisk kan afbrændes, men at det svinger meget fra sted til sted. Ofte vil procentdelen være lavere i områder, hvor en stor del af haveaffaldet kommer fra private villahaver.

Det betyder, at Amagerforbrænding kun har omkring 15.000 ton biomasse fra grønne områder i oplandet til rådighed om året. Heraf kunne ca. 5.000 ton med fordel laves til flis, hvis der bliver sorteret i haveaffaldet på genbrugspladserne.

Det syner af meget lidt for en affaldsforbrænding, der bliver bygget med en kapacitet til at afbrænde 560.000 ton årligt, også selv om politikerne i København kræver værket bygget om, så det kun kan afbrænde 480.000 ton årligt.

Læs også: Amagers kæmpe-forbrænding bliver en plomberet Mercedes

Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at de nye ovne på Amager kommer til at brænde langt mere biomasse, end hvad indbyggerne i hovedstaden selv kan levere.

Upræcis aftale om biomasse

»Afsnittet om biomasse er den mest upræcise del af aftalen. Vores gæt er, at Amagerforbrænding med årene i stadigt højere grad bliver et biobrændselsanlæg,« siger miljøpolitisk medarbejder Christian Poll.

Det skyldes, argumenterer han, både økonomi og tekniske forhold.

»Værket kan ikke brænde affald af, før temperaturen er over et vist niveau. Temperaturen skal bringes i vejret med biomasse,« siger Christian Poll.

Læs også: Borgmester om hundedyrt affaldsanlæg: »Jeg fik så meget andet«

Det kommer, understreger han, ikke kun til at ske én gang om året, når der har været service på ovnene.

»Amagerværket vil i fremtiden regulere langt mere op og ned, fordi det er en god forretning at sælge varme i perioder med spidsbelastning, når prisen er høj. Hver gang det sker, skal der fyres med biomasse for at få temperaturen op,« siger han.

Danmarks Naturfredningsforening er imod import af biomasse, i praksis træpiller og træflis, til Danmark.

»Det bliver det nye olie. Så længe der ikke er enighed om bæredygtighedskriterier, risikerer vi, at produktionen ødelægger naturen rundt omkring i verden,« siger Christian Poll.

Læs også: Analyse: Vi har taget for let på biomassen

Han så hellere, at grundlasten til fjernvarmen i København blev leveret af et nyt geotermiværk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bæredygtighedskriterierne for biomasse skamrides med disse partsindlæg og er ikke Ingeniøren værdig. Sørg for en afbalanceret artikel.

Tag fat i f.eks. Claus Feldby eller andre med forstand på biomasse og omdrift.

Biomasse er på den lange bane CO2 neutralt. Problemet er imidlertid, at fra tundraområder mv. tager det lang tid at genskabe biomassen og dermed binde kulstoffet igen. I dansk skovbrug er der en øjeblikkelig tilvækst, så benyttes kun dansk biomasse og meget gerne fra haver og parker, så er der ingen problemer og biomassen er CO2 neutral

  • 0
  • 0

Helt fint, så skal vi blot sejle biomasse fra langbortistan til DK med tung fuelolie som brændstof til den flåde der skal til.
Desuden ved vi ikke om biomassen er fældet skov, som så bliver eksporteret som biomasse.

Det hele lugter af at vi blot eksportere problemerne andetstads hen, for at vi selv kan "sole" os i at vi passer på naturen, hvad vi aldeles ikke gør med den løsning.

  • 0
  • 0

Helt fint, så skal vi blot sejle biomasse fra langbortistan til DK med tung fuelolie som brændstof til den flåde der skal til.

Det var dog en besynderlig kommentar. Det handler om have og park afskæringer fra København og omegn, hvilket er meget neutralt.

Jeg mener, at biomasse bør benyttes decentralt - altså indenfor fornuftig afstand, som kan strække sig op til ca. 50 - 100 km.

  • 0
  • 0

Jeg mener, at biomasse bør benyttes decentralt - altså indenfor fornuftig afstand, som kan strække sig op til ca. 50 - 100 km.

Jamen lad os så fælde Dyrehaven, så vi har nok biomasse at putte i den ny Amagerforbrænding.

  • 0
  • 0

Hej Niels Peter

Prøv lige at se hvad forbrændingsanlæget skal bruge pr. dag, og så se om du kan samle det sammen i Kbh og omegn.

Eller som Jesper skriver:

"Jamen lad os så fælde Dyrehaven, så vi har nok biomasse at putte i den ny Amagerforbrænding."

De bliver nødt til at få brændet fra "Langbortistan"

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se det store problem. Hvem siger, at det kun er have/park ressourcer. Det kunne vel ligeså godt være halm, som tippes i graven uden snore og håndteres løst.

Netop et affaldskraftvarmeværk er bygget til aggressive brændselskomponenter, som halm indeholder i form af klor - op til 1%.

Nej - lad os bare frede Dyrehaven og tænke lidt længere.

I øvrigt står der i artiklen, at man påtænker også at lave et flisværk. Her vil jeg være mere bekymret for tilførslen af brændsel, da de jo ikke kan benytte det to gange.

  • 0
  • 0

Selv om man her tilsyneladende er underlagt begrænsninger med hensyn til ”import” af træflis og andet materiale, arbejder man sig ud af en håbløs tangent.

Det er snart på grænsen af bedrageri at man kalder det ”grønt” når træflis bruges til produktion af elektricitet og varme.
Fine certifikater for bæredygtig produktion er knap nok værd det papir det skrives på. Ikke bare i fattige lande men også i såkaldt anstændige lande.

For nyligt meddelte man med megen begejstring, at man havde fået den første store sending af træflis fra Ghana.
Jeg har været så længe i Afrika, at jeg har set hvorledes der er et stort behov for brænde eller trækul til at fyre under madgryderne.
Nogle har råd til at bruge petroleum, dem der sælger certifikaterne får måske råd til at bruge gas. Andre må bare klare sig som de nu kan bedst.
Naturligvis er der meget få, der forstår alt dette om klima og nogle besynderlige kvoter, de til alt held ikke er underlagt.

Vi betaler dyrt for den ”grønne elektricitet” og ”grøn varme”. Det får endda være. Men:
Hvem vil standse dette vanvid, der ødelægger vor troværdighed?

  • 0
  • 0

Tænketanken Concito gjorde i foråret efter indgåelsen af det brede energiforlig opmærksom på, at det i stor skala indeholder mistelten træpille-fyring som erstatning for kullene (politikerne og deres rådgivere har åbenbart ikke haft tid eller vilje til at se på argumenterne imod det i Concitos rapport fra 25.11.). Dermed er der en reel fare, at det grønne image, som DK nu har påtaget sig, senere vendes til et tab af troværdighed. Derfor er det helt rigtigt spørgsmålet, hvem i alverden vil standse vanviddet, som Thorkil Søe skriver.

EU Kommissionen havde oprindelig bebudet udformulerede bæredygtigheds-kriterier for fast biomasse til fyringsformål, der skulle leveres sidst i 2011. Dette er ikke sket. Men under det danske formandskab udkom der i marts måned meldinger om, at Kommissionen vil stramme nettet og kræve mere konsistente CO2-regnskaber, vistnok pr.2018, fra medlemsstaterne. - Det kan Verden ikke vente på, da skovene allerede er ved at blive udplyndrede af bl.a. Europas største CO2-udleder, tyske RWE. Men DONG og Vattenfall er også med - sidstnævnte har i Berlin droppet forestillingen om NUL CO2 fra træfyring - ligesom det nu sker i den nye danske lov om CO2-kvoter - men har kun lavet små korrektioner for CO2-udledning fra transport m.v.- altså ikke erkendt at man må kunne dokumentere hvilke skove der vokser i hvilket tempo og dermed binder den forøgede CO2-emission fra fyringstidspunktet, såsom EuropaParlamentet har påpeget i maj 2011 i sin enstemmigt vedtagne betænkning om skovbeskyttelse..

  • 0
  • 0

Jeg har været så længe i Afrika, at jeg har set hvorledes der er et stort behov for brænde eller trækul til at fyre under madgryderne.

OG?

Hvis de lokale afrikanere vil have udtjente gummitræer som brændsel, må de minimum betale plantageejeren for træet som Verdo gør.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten