Ny alliance udvider fokus fra bioethanol til sukkerfabrik

Ombygningen af Inbicons anlæg i Kalundborg fra bioethanol- til sukkerproducent kan meget vel være det første konkrete skridt over mod et dansk såkaldt bioraffinaderi.

Det er et anlæg, der ikke udelukkende satser på at fremstille bioethanol af halmen, men som i stedet satser på at sælge de sukkerarter, som man udvinder af halmen. De kan så bruges som råvarer i for eksempel den kemiske industri til fremstilling af butanol, acryl- eller mælkesyre.

Dong Energy er nemlig én af fire parter, som netop er gået sammen i en ny Biorefining Alliance, der har det overordnede formål at udnytte den begrænsede biomasse-ressource bedst muligt - med udgangspunkt i de teknologier, som de fire parter allerede behersker.

Foruden Dong Energy deltager Novozymes, Landbrug og Fødevarer samt Haldor Topsøe i partnerskabet, der har sit første bestyrelsesmøde i dag, fredag.

Milliard-industri forude

Direktør i alliancen er forhenværende folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard. Hun mener, at diskussionen omkring brugen af biomasse har flyttet sig fra kun at handle om klima til også at beskæftige sig med de begrænsede biomasse-ressourcer.

»Derfor er det uhyre vigtigt, at teknologierne ikke slås indbyrdes, men at vi nu samarbejder på tværs af værdikæden om at udvikle de bedste metoder til at få mest udbytte af de begrænsede arealer, der er til rådighed til at producere biomasse,« siger hun.

Partnerskabet mener, at bioraffinering kan blive en milliard-industri for Danmark, og vil konkret bidrage med forsknings- og udviklingsaktiviteter for 200 mio. kroner samt med demonstrationsfaciliteter og koordinering på tværs af sektorerne:

»Jeg vil rigtig gerne bidrage til, at vores resultater bliver gennemskuelige, og at der skabes synlighed om fordele og ulemper ved de enkelte teknologier,« siger hun og tilføjer, at hun fornemmer en ærlig vilje til dette blandt deltagerne.

Brug tretrinsraketten

Udviklingschef for klima og energi i Niras Erik Wormslev, der i mange år har arbejdet med biobrændstoffer, er meget enig i, at man nu trænger til at få brudt grænserne op mellem de forskellige teknologier og sektorer og i stedet samle sig om at nyttiggøre de danske styrkepositioner bredere end 'bare' at lave biobrændstoffer:

»Jeg synes også, at tiden er inde til at ophæve skelnen mellem første og anden generation. Hvis man nu kan åbne halmen ind til sukkeret, så er halmen jo ikke mere et spildprodukt, men en ressource, som så skal vurderes ud fra de samme bæredygtighedskriterier som andre anlæg,« siger han.

Erik Wormslev mener også, at brug af biomassen skal prioriteres efter en såkaldt tretrinsraket, hvor den vigtigste anvendelse - trin ét - er fødevarer og højværdikemikalier, for eksempel til produktion af enzymer og medicin.

Trin to er yderligere biokemikalier, foder og gødning samt biofuel til fly, skibe og store trucks, og endelig er der så lavværdi-anvendelse til biogas og lignin-resten, som vi kan brænde.

Dårlig udnyttelse af kulstoffet

For professor på Syddansk Universitet Henrik Wenzel er der ingen tvivl om, at man skal bruge den teknologi, der udnytter kulstoffet bedst muligt, fordi vi kommer til at mangle det i en fremtid uden fossile brændsler.

»Dong Energy har oplyst, at 22 pct. af halmen bliver til ethanol, og det er alt for dårlig en kulstofudnyttelse. I stedet må man arbejde med at opgradere kulstoffet i biomassen, og det taler for en forgasningsmetode, hvor man tilsætter brint. Her kan man for eksempel få metan- eller methanol-udbytter, der pr. ton biomasse giver næsten seks gange mere transportbrændsel end ved fermentering,« siger han.

Forskningsspecialist inden for biosystemer,Hanne Østergård fra Risø DTU er også én af dem, der har kigget kritisk på bæredygtigheden af andengenerations bioethanol - med fokus på ressourceanvendelse.

Hun mener klart, at der er behov for mere gennemskuelighed omkring dette emne, og at beregninger af teknologiernes præstationer er elastik i metermål.

»Man kan få dem til at se ud, næsten som man vil - alt efter hvilke antagelser beregningerne hviler på,« siger hun.

»Antagelserne er som regel aldrig tydeliggjort, og derfor er det helt umuligt at gennemskue tallene for beslutningstagere. Derfor bør både forskere og selskaber gøre sig meget mere umage med at redegøre for, hvilke antagelser regnestykkerne bygger på,« siger Hanne Østergård.

Alliancen, som giver sig selv tre år til at få synliggjort de grønne forretningsmuligheder og etablere en ny forskningsplatform for bioraffinering, regner med at have en samlet strategi for sit arbejde på plads om fire måneder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det glæder mig usigeligt, at vi nu endeligt er på vej i den rigtige retning, efter en snart 20 år detour med bioethanol.

Det vil dog være optimalt, hvis der nu også satses på nye direkte anvendelser af cellulose, hemicellulose og lignin til erstatning for andre mere energikrævende produkter som f.eks. isolering, EPS, emballage, limstoffer, fortykkelsesmidler etc.

Vi kan jo altid slutte produkternes livscyklus med at konvertere dem til energi……;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten