Ny algoritme sikrer bedre diagnose af prostatakræft

Prostatakræft rammer ca. 4.500 danske mænd om året. En del af disse tilfælde er harmløse og noget, som mændene hverken bliver generet eller dør af. Men en lille del er aggressive tumorer, som kræver behandling, inden kræften spreder sig.

I øjeblikket behandles prostatakræft når det opdages, men terapien giver ofte ubehagelige bivirkninger som inkonsistens og rejsningsbesvær. Derfor har det længe været et stort ønske forbedre diagnosticeringen, så man undgår overbehandling af mænd, der ikke har brug for det.

I dag bruger lægerne indledningsvis en standardtest der kan måle enzymet PSA (Prostata Specific Antigen) i blodet. Hvis PSA-indholdet er højt, kan det være tegn på prostatakræft. Men højt PSA kan også være på grund af f.eks. betændelsestilstande eller forstørret prostata.

Læs også: Nu er det bevist: Alkohol er direkte årsag til syv forskellige kræftformer

Omvendt danner nogle af de særligt aggressive kræftceller ikke PSA. Ved en test vil der således ikke være forhøjet PSA, og derfor risikerer man, at kræften ikke bliver opdaget, før den har spredt sig til lymfesystem eller knogler.

PSA-testen bruges som grundlag for at beslutte, om patienten skal sendes videre til en nærmere udredning, der i dag består af ultralydsundersøgelser og biopsier. Men dels giver den altså falsk positive resultater, der fører til overbehandling af patienter med harmløse tilfælde af prostatakræft eller slet ingen kræft. Dels risikerer man, at de patienter, som netop har aggressiv prostatakræft, ikke opdages i tide.

På Karolinska Institutet i Sverige har man nu draget fordel af, at teknologien inden for gensekventering og kunstig intelligens har nået et niveau, hvor man for alvor kan benytte big data til både at finde genetiske og biologiske markører og til rent praktisk at bruge dem til at analysere den enkelte patients situation.

Illustration: MI Grafik

Det har ført til den højt specialiserede test ved navn ‘Sthlm3’ (Stockholm3), der kan påvise tilfælde af aggressiv prostatakræft, som PSA-testen ikke opfanger.

Algoritme påviser risikoen

Testen samler data om seks proteinmarkører, over 100 genetiske markører og kliniske patientoplysninger i en algoritme, der kan påvise risikoen for aggressiv prostatakræft.

»Det var en meget struktureret proces. Vi lagde ud med omkring 200 proteiner – både nogle vi havde fundet selv og nogle fra anden offentlig forskning – og så validerede vi dem i større og større kohorter, indtil vi endte med seks proteinmarkører. For fem år siden ville det ikke have været muligt at overføre resultaterne til praksis, men med den teknologiske udvikling kan vi lave en genetisk analyse fra en blodprøve og samtidig måle mellem fem og ti biomarkører i plasmaet, uden at det koster en formue,« fortæller Henrik Grönberg, overlæge og professor i cancerepidemiologi ved Karolinska Institutet.

Læs også: Kræftlæger i kapløb for at skaffe ny genetisk viden

I det første store kliniske forsøg, der blev afsluttet i 2014, deltog 58.818 svenske mænd i alderen 50-69 år. Studiet viste, at i sammenligning med PSA-testen kunne Sthlm3 reducere antallet af biopsier med en tredjedel og øge opdagelsen af højrisiko prostatakræft med 20 procent. I dag tilbydes testen i Sverige, Norge og Finland.

Også danske forskere og klinikere har set sig varme på Sthlm3-testen som en metode til at screene for prostatakræft i højrisikogrupperne.

»Resultaterne i Sverige viser, at med Sthlm3-testen kan vi undgå en tredjedel af de biopsier, som vi foretager i dag, og som giver en ikke ubetydelig risiko for infektion. Vi vil gerne se på, om vi kan forbedre de tal yderligere ved at bruge testen i kombination med en ny MRI-scanningsmetode, som ser meget lovende ud,« fortæller Karina Dalsgaard Sørensen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Pilotstudie på vej i Midtjylland

I øjeblikket planlægger instituttet et pilotstudie i Region Midtjylland, hvor testen skal ud i den almene praksis, så læger kan tilbyde Sthlm3-­­testen og ud fra resultaterne evt. henvise til MRI-scanning.

Det skal sammenlignes med et tilbud om PSA-test, så man kan se, om det i sidste ende har indflydelse på antallet af operationer, om lægerne har brugt PSA- eller Sthlm3-­testen i den indledende screening.

»Gevinsten ved Sthlm3 skulle gerne være, at vi sparer unødvendige operationer. Ressourcerne skal jo helst komme de rigtige patienter til gode og forbedre kvaliteten af behandlingen for dem,« siger Karina Dalsgaard Sørensen.

Læs også: Din kræftbehandling kan bestemmes af en algoritme

På Karolinska Institutet er Henrik Grönberg ikke færdig med at udtænke nye datatunge diagnoseredskaber:

»Vi arbejder blandt andet på at udvikle en metode til at sekventere plasma fra en simpel blodprøve, som kan finde det tumor-dna, som er i cirkulation i kroppen ved metastatisk prostatakræft. På den måde kan vi finde den behandling, som er mest hensigtsmæssig for den enkelte patient,« fortæller han.

Opdateret 21.11.2017: Det fremstod tidligere fejlagtigt i artiklen, som om PSA-testen er et diagnoseredskab, der står alene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skal en god artikel da have, også de gode illustrationer.

Så må man da håbe at de aggressive former af denne sygdom kan opdages i tide, så dem der rammes kan hjælpes i tide.

Med venlig hilsen Flemming

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten