Ny aftale tvinger elselskabernes monopolpriser 600 mio. kr. ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny aftale tvinger elselskabernes monopolpriser 600 mio. kr. ned

Forsyningerne skal effektiviseres. Sådan lød det overordnede budskab, da regeringen i september præsenterede sin nye forsyningsstrategi, der skal effektivisere for 5,9 mia. kroner årligt. Og som sagt, så gjort – i hvert fald når det gælder elforsyningen.

Regeringen har mandag indgået en delaftale med et bredt flertal i Folketinget om en økonomisk regulering af elnetvirksomhederne, som betyder, at de danske elforbrugere står til at få sænket deres eleregning med op til 600 mio. kr. årligt. Det skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også: Regeringen: Forsyningerne skal effektiviseres for 5,9 mia. kroner

Aftalen bygger på anbefalinger fra Elreguleringsudvalget, som tilbage i 2014 afleverede en stor rapport med 16 hovedanbefalinger og næsten 100 vurderinger og øvrige anbefalinger til en ny regulering af elsektoren. Udvalget stemplede reguleringen utidssvarende.

Læs også: Ingeniøren dokumenterer urimelig prisforskel: Elkunder på Sjælland bliver flået

Ifølge energi,- klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil der med den nye aftale blive indført en moderne økonomisk regulering af elsektoren. Det betyder, at at prisen for levering af el i fremtiden bliver koblet tættere til elnetvirksomhedernes faktiske udgifter. Samtidig vil elsektoren løbende blive ramt af effektiviseringskrav, der tager udgangspunkt i en sammenligning af de billigste og de dyreste virksomheder. Den type regulering har dog været i kraft i en årrække.

Læs også: Leder: Red vores infrastruktur – find andre veje til billig vand og varme

»Det er en langt mere moderne regulering af elnetvirksomhederne, som stiller kontante krav til effektiviseringer og forsyningssikkerhed, belønner de bedste elnetvirksomheder og sikrer, at alle gevinsterne på den lange bane tilfalder forbrugerne,« siger ministeren i pressemeddelelsen.

Med i aftalen er alle partier på nær Alternativet og Liberal Alliance.

Nuværende besparelser er ikke kommet forbrugere til gode

Tidligere mandag skrev Politiken, at de ti største danske elselskaber har sænket deres samlede omkostninger med 700 mio. kr. siden 2006.

Men disse besparelser er ikke kommet forbrugerne til gode. Tværtimod er prisen for at få leveret strøm steget 12 procent de seneste ni år – ud over de almindelige prisstigninger.

Læs også: Forsyningsminister: Ny strategi fremmer cirkulær økonomi og genanvendelse

Ifølge energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, er den historie dog ensidig. Siden 2007 er elprisen for en almindelig kunde rigtig nok steget med 3 øre pr. kWh, svarende til omkring 10 kroner pr. måned, men for de penge har kunderne fået et elnet med en leveringsikkerhed på 99,99 procent som følge af ti års arbejde med at grave nye kabler ned og med massive energibesparelser som følge af energispareaftalen og udrulningen af intelligente elmålere.

Læs også: Elkunder betaler millioner for kabler, som regeringen skrotter

Elnetselskaberne er underlagt et lovbestemt indtægtsloft, og ifølge Dansk Energi er deres eneste mulighed for at skabe overskud derfor at nedbringe omkostningerne.

Dansk Energi hilser den nye aftale om regulering af elnettet velkommen, men understreger, at der ligger et stort arbejde forude i forhold til at udmønte aftalens principper, så den kommer elkunderne til gode.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Elkunder betaler nettarif til både netudbyder (24,20 øre) og Energinet DK (8,20 øre) samt abonnement til netudbyder (11,65 øre) pr kWh (før moms). Tallene er for 3.kvartal i år og kommer fra Energitilsynets statistik side 3 http://energitilsynet.dk/el/priser/elpriss...
Er det kun netudbyder, vi fremover kan spare på, eller er det også Energinet?
Det er helt forståeligt, at det koster at have et så pålideligt net som det danske. MEN 24,20+11,65+moms er 45øre/kWh er alligevel en betragtelig omkostning. Faktisk er storskala solcelle-el tæt på dette prisleje og ledte derfor ministeren til at lukke 60/40-ordningen i maj: https://ing.dk/artikel/ups-sa-faldt-prisen.... Endnu er solceller kun leveringsdygtige i fluktuerende el, men prisen på både batterier og solceller fortsætter nedad, så under andre himmelstrøg nærmer prisen på hjemmelavet strøm det, som vi i DK betaler alene i nettariffer.

  • 9
  • 0

Danmark har et årligt forbrug på 33,6 TWh (2015) og regeringens forslag vil spare hele 600 millioner kr...

33,6 TWh = 33.600.000.000 kWh, det giver en forventet besparelse på omkring 1,8 øre/kWh... En gennemsnitsfamilie bruger omkring 4.000 kWh pr år, det giver en besparelse pr familie op ca. 71,4 kr/år... Sikke en indkøbsfest vi får...

Og konsekvensen, ved at spare på netselskaberne, er alt andet lige en sænkning af forsyningssikkerheden. På nuværende tidspunkt er det i gennemsnit ca. 16 minutter om året, hvor der ikke er spænding i stikkontakterne, hvad er målet? 30 minutter? Er der en smertegrænse?

Samtidig er regeringen ved at finde en løsning hvor PSO'en skal lægges over på indkomsskatten. Her snakker vi om 20-25 øre/kWh og det vil give hver enkelt familie en årlig besparelse på 800-1.000 kr/år (som dog flyttes til skatten) og man skal også huske at omkring 70 % af elregningen er moms og skat, det er omkring 1,60 kr/kWh og hvis den fjernes kan det da virkelig mærkes med hele 6.400 kr/år, men nej. Der skal spares der hvor det giver mindst og betyder mest for elforsyningen...

  • 5
  • 2

Og konsekvensen, ved at spare på netselskaberne, er alt andet lige en sænkning af forsyningssikkerheden.

Hvorfor det?

de ti største danske elselskaber har sænket deres samlede omkostninger med 700 mio. kr. siden 2006.

Men disse besparelser er ikke kommet forbrugerne til gode. Tværtimod er prisen for at få leveret strøm steget 12 procent de seneste ni år – udover de almindelige prisstigninger.

Tværtimod lader det til at man er vågnet op, og ikke accepterer at lade selskaberne blive ved med at skrue profitten op.

Jeg har meget svært ved at se det som en negativ ting.

  • 4
  • 2

at pålægge el-sektoren prisfald til forbrugerne. Så må de selv finde ud af om de vil skære i deres medarbejderstab, lønninger eller gøre tingene mere effektive?

Til at starte med kunne man jo pålægge dem at nedsætte med det de har taget i overpris.

  • 4
  • 0

Tværtimod lader det til at man er vågnet op, og ikke accepterer at lade selskaberne blive ved med at skrue profitten op.


Allerede nu ser vi ind i en forventet stigning i nedetiden... Men man kan naturligvis i en årrække leve af den gode kvalitet man tidligere har opbygget, men man kan ikke blive ved med at gøre det... Gennemsnitslevealderen på komponenter stiger i forsyningsselskaberne, effektivisering betyder at man går mere til kanten af komponenters designkriterier i anlægsfasen (bygger et billigere anlæg der kan klare det nuværende krav, uden at ofre penge på at forstærke anlægget så det kan klare det forventet krav om 20-40 år) og derved er det net der anlægges i dag, ofte ikke så fremtidssikret som det net man lavede for 20 år siden... Desuden så udskyder man udskiftningen af forældet komponenter til de fejler og derved går det ud over forsyningssikkerheden (Der er stor forskel på planlagt udskiftning og havari, især hvis man ikke har råd til at have reservedele lignende på lager, da det er billigere med lidt højere udetid)

Selskaberne kan ikke skrue profitten op. Der er et loft for hvor meget de må forrente deres investeringskapital da der er tale om monopolselskaber. Men naturligvis så fjerner man handel med el fra monopolselskaberne og da handel nu er liberaliseret, så er der ikke oget loft for hvor meget andre selskaber kan tjene på handel med el... Men den stigning skal man naturligvis se bort fra når man snakker om monopolselskaberne...

Den nuværende regulering er opbygget sådan at hvis man bruger for mange penge på vedligehold og nyanlæg, så bliver man beskåret i sin indtægtsramme for tid og evigt... Men hvis man har for meget udetid, så får man kun et etårige beskæring af indtægtsrammen...

  • 6
  • 2

Aha' regeringen ønsker et ensartet niveau på ydelser fra 'offentlige' institutioner'. Da leveringssikkerheden fra DSB og Post Danmark ...øhh.. Norden er faldet kraftigt, så må vi hellere sørge for at leveringssikkerheden på El bliver på samme niveau. (ironi kan forekomme).

Det virker som om man helt har glemt de store investeringer der laves/er lavet.Efter stormen 'Gudrun' er det meste af lavspændingsnettet lagt i jorden. Det har kostet buler af penge. Der er massive investeringer i nye gadelamper for at spare energi. Det koster også masser af penge.

Jeg vil meget gerne betale de ca. 75,- om året ekstra på at undgå 'amerikanske tilstande' med jævnlige strømafbrud. Når amerikanerne er så vilde med Tesla's Powerwall så har det ikke noget med solenergi og miljø at gøre. Derimod er de død hamrende trætte af evindelige strømafbrydelser p.g.a. et for alt for ringe el-net.

  • 8
  • 1

Nu kunne el/net selskaberne finde meget store besparelser ved at stoppe for alle de ikke el og net relateret forretning, som de sætter penge i, i øjeblikket. De har jo rigtigt travlt med at konkurrere med det privat erhvervsliv, for alle de penge de skraber ind på elregningen.

  • 5
  • 1

Selskaberne kan ikke skrue profitten op. Der er et loft for hvor meget de må forrente deres investeringskapital da der er tale om monopolselskaber.


Var det ikke et meget diskuteret punkt da netselskaberne "købte" nettene. Det var jo brugerne der i sin tid havde bygget disse net via deres betalinger og afgifter. Gik betalingen, som var basis for selskabernes forrentning/indtjening, tilbage til kunderne? Jeg mindes en mærkelig kalkule, der beregnede prisen ud fra hvad der kunne tjenes på at eje nettet.
At privatisere en monopolforretning og tro det bliver en almindelig forretning med konkurrence og en forventet "indtjening" er meget naivt, nærmest kriminelt.
Nu ønsker regeringen at gentage det med de andre naturligt monopoliserede forsyninger, så det ville være godt at se på historien med netselskaberne, før man gentager ulykkerne.

  • 8
  • 2

Var det ikke et meget diskuteret punkt da netselskaberne "købte" nettene. Det var jo brugerne der i sin tid havde bygget disse net via deres betalinger og afgifter.


Langt de fleste netselskaber er forbrugerejet og derfor stadig eget af forbrugerne (andelsselskaber)... Der er nogle få selskaber (såsom Radius, tidligere DONG Energy Eldistribution) der er aktieselskaber, men det er et fåtal... Men ellers er der tale om kommunalt ejet selskaber og der fik ejerne naturligvis glæde af salget... Hvis Bilka bliver solgt, så kan jeg stille med nok så mange boner og jeg får stadig ikke en del i salget... Hvis der er blevet solgt et net som tilhørte et andelsselskab, så må jeg formode at bestyrelsen har bestemt om pengene skal tilgå andelshaverne eller om der skal oprettes en fond der støtter lokalsamfundet... Igen, er der noget forkert i det?

  • 2
  • 2

Hvis der er blevet solgt et net som tilhørte et andelsselskab, så må jeg formode at bestyrelsen har bestemt om pengene skal tilgå andelshaverne eller om der skal oprettes en fond der støtter lokalsamfundet... Igen, er der noget forkert i det?


I princippet nej. Men andelsselskabet har vel i princippet værdien 0. Der er jo ingen indtjening til udenforstående. Så prisen burde være 0, svarende til at administratoren blot skiftede hænder fra andelsselskabet til en anden, som heller ikke skulle kapitalisere det, men blot holde det vedlige og udbygge det efter behov.
Hvis selskabet har en positiv værdi, flere ledninger end gæld, er det brugerne som har opbygget det, og skal de nu til at betale både for værdien af det de har opbygget og en art markedsrente af deres fornuftige husholdning.
Lad dog selskaberne der vil købe nettet konkurrere om betingelserne direkte overfor ejerne.
Jeres eventuelle indskud i sin tid gør kun, at vi bør have mere indtjening, da det koster os mere i investering.
Selskaber der har gæld på bundlinjen behøver ikke at være bedre stillet. De nye ejere vil jo have dækning for gælden, og et afkast.

  • 2
  • 2