Ny aftale tilskynder landmænd til at brænde gylle af: »Det er noget miljøsvineri«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny aftale tilskynder landmænd til at brænde gylle af: »Det er noget miljøsvineri«

De danske søer har det endnu værre end fjordene, hovedsageligt på grund af for meget fosfor, som vil blive brændt af sammen med gyllen. Illustration: Bigstock / Indy

En ny aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, tilskynder danske landmænd til at brænde tørstoffet i deres gylle af, selv om Danmarks Naturfredningsforening slet og ret kalder det »noget miljøsvineri«.

Aftalen ændrer, hvor meget gødning landmændene må bruge. Tidligere var alle landmænd underlagt samme krav, men fra næste år inddeler den såkaldt målrettede regulering landet i 3.000 zoner. Landmændene i hver enkelt zone får tilladelse til at bruge gødning i henhold til, hvor meget der siver ud i vandmiljøet, og hvor meget iltsvind der i forvejen er i de lokale fjorde og farvande.

Læs også: Nu kommer de detaljerede krav til landmændenes gødning

Samtidig kan landmændene vælge mellem forskellige metoder til at nedbringe udslippet af kvælstof. Hidtil har kun efterafgrøder plantet efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof fra marken været en mulighed.

»Et ufatteligt spild af ressourcer«

Fremover bliver listen udvidet, så landmændene kan vælge at lægge en mark brak, så tidligere, plante mellemafgrøder, dyrke energiafgrøder eller frivilligt bruge mindre gødning. Og den sidste mulighed er altså at futte den såkaldte fiberfraktion fra gyllen af.

»Det er et utilstedeligt spild af en kostbar ressource, som er sneget ind ad bagvejen,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening.

Den kostbare ressource, han henviser til, er fosfor, som der kun findes en begrænset mængde af i verden. Den dag, fosforet slipper op, bliver det vanskeligere at få planter til at vokse og dermed brødføde verdens befolkning.

Læs også: Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart

Fosforet bliver meget sværere - eller helt umulig - for planterne at optage, hvis fiberfraktionen fra gylle brændes af. Fraktionen opstår, hvis landmændene separerer deres gylle i en våd fraktion og en tør. Det kan f.eks. ske for at kunne fragte gødningen rundt i landet eller til et biogasanlæg.

Den våde fraktion indeholder ifølge Thyge Nygaard hovedparten af kvælstoffet, som er, hvad den nye aftale sigter mod at nedbringe. Hovedparten af fosforet er derimod bundet i den tørre fraktion.

Læs også: Nem metode til at trække fosfor ud af gyllen forduftede med krisen

Danmarks Naturfredningsforening mener derfor ikke, at afbrænding af fiberfraktionen har stor indflydelse på udvaskningen af kvælstof, som er hovedårsagen til iltsvind i fjorde og indre farvande. Derimod står det endnu værre til i Danmarks søer end i saltvand, og for ferskvandet er fosfor hovedproblemet.

Læs også: Gyllespredning får Danmarks søer til at gispe efter vejret

Der er også kommet nye lofter over udbringningen af fosfor, som nogle landmænd ifølge Thyge Nygaard har problemer med. De kan løses ved at brænde en del af gyllen af.

»Jeg ved ikke, hvor det forslag kommer fra«

Miljøorganisationen Det Økologiske Råds landbrugsfaglige medarbejder, Leif Bach Jørgensen, sidder med i det såkaldte partnerskab, der drøfter de danske vandplaner. Afbrænding af gylle har end ikke været drøftet af partnerskabet.

»Jeg ved ikke, hvor det forslag kommer fra,« konstaterer han.

»Vi mister kulstof, fosfor og kvælstof. Det er stik imod den vej, vi ellers er gået,« siger han og henviser blandt andet til de store investeringer og tilskud til biogas, hvor næringsstofferne netop kommer i kredsløb igen.

Læs også: Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Leif Bach Jørgensen påpeger, at det danske næringsstofkredsløb er præget af den store import af soja fra hovedsageligt Sydamerika. Det gør, at tabet af næringsstoffer er stort.

»Men det er en dårlig lappeløsning at brænde gode gødningsstoffer af,« konstaterer han.

Effekten af landmændenes muligheder for at nedbringe udvaskning af kvælstof

VirkemidlerEffekt (kg kvælstof pr. hektar)
Efterafgrøder33
AlternativerOmregning til efterafgrøder (hektar)
Tidlig såning4 til 1
Mellemafgrøder2 til 1
Energiafgrøder0,8 til 1
Brak1 til 1
Frivillig kvotereduktionEffekt
Organisk gødning under 80 kg N/ha93 kg N
Organisk gødning over 80 kg N/ha150 kg N
Afbrænding af fiberfraktionGødning med 870 Kg N erstatter 1 ha efterafgrøde

Kilde: Den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Frank.

Det har jeg ikke noget svar på.

Jeg så forleden et oplæg til afbrænding af spildevandsslam, med efterfølgende genvinding af fosfor.

Herfra er det mit indtryk at fosfor forbliver I asken.
Derfor kunne det være af stor værdi at få fastslået hvor stor andel af fosfor, der faktisk forsvinder med røgen og hvor meget der forbliver I asken.

Det må der være læsere, som har indsigt I, som kan berige debatten med disse informationer.

  • 9
  • 0

I mit arbejde bliver der jævnligt målt fosfor i fækalier og man måler det faktisk på asken efter den organiske del er "brændt af" i en ovn, så nej fosforen forsvinder ikke op i luften.

  • 16
  • 0

Hej Flemming

Jeg kan godt uddybe mit indlæg lidt mere.
Det var faktisk et retorisk spørgsmål :-), for der findes reelt ikke naturligt forekommende fosfor-forbindelser der kan "gå op i røg" ved afbrænding.

Så hvis fosforen skal gå tabt, må det skyldes at asken ikke kan/må/bliver spredt på marken af en eller anden grund.

  • 9
  • 0

Frank har helt ret. Fosfor går ikke op i røg, men ender i asken. Asken kan spredes på landbrugsjorden, hvis ikke indholdet at fx tungmetaller er for højt. Dog har forbrændingen medført, at askens fosfor, kun er begrænset eller slet ikke tilgængelig for planterne (fosfor bindes primært med calcium i gylleaske). Det er muligt at genanvende fosfor fra asken (gyllefiberaske og spildevandsslamaske) til gødningsprodukter af høj kvalitet, men det koster penge og sker kun i lande med forbud mod fx at sprede spildevandsslam på markerne. Indtil det er rentabelt kan asken lægges på særskilt deponi, så er fosforen altid tilgængelig. Det gør BIOFOS fx med deres slamaske.

  • 14
  • 0

Tilgiv min metafor. Det er helt korrekt at fosforen forbliver i asken efter afbrænding, men den vil her uden efterfølgende behandling stort set ikke være plantetilgængelig og vil derfor være en spildt ressource. Jeg tror ikke på at der på landbrugene vil ske en efterbehandling af asken, som der bliver eksperimenteret med andre steder. Den vil blive iblandet gylle og spredt på markerne. Kvælstoffet damper af som NOx.

  • 7
  • 2

Også fosforholdigt byslam afbrændes i kommunale affaldsforbrændingsanlæg, det har jeg set her i Roskilde. Jordens dyrkningsværdi afhænger af dets indhold af tilgængeligt fosfor, men fosfor er den mest kostbare del af gødningen. Derfor er fosforfattige gødninger ofte betegnet forpagtergødning. Det er sandsynligvis den lettilgængelige fosfor som findes i almindelig husdyrgødning, der betyder at økonomien på nogle landbrug, alene er baseret på at have en animalsk produktion, fordi at gødningen derfra gør markbruget så meget mere indbringende.

  • 0
  • 0

Jeg har haft anledning til at arbejde med slam fra rensningsanlæg, og heri er fosfor jo bundet som fosfat, der er fældet i rensningsanlæggene som jern- eller aluminiumfosfat. Herved er fosfor blevet utilgængelig for genindvinding, eller i det mindste findes der ikke en rentabel metode til genindvinding. Asken efter afbrænding deponeres bl.a. i et hul i jorden på Avedøre. Det afvandede slam har ca 75 % vand og der bruges en del dieselolie for at få det tørret forud for afbrænding, og det tørrede produkt har en brændværdi svarende til dårlige brunkul. Jeg kender ikke til at gylle behandles kemisk med henblik på at binde fosfor i en tungt opløselig form. For mere end 10 år siden udviklede jeg en metode til fjernelse af fosfor som fosfat fra klarvandet vhja Mg(OH)2 (Brucit). Ideen forudsætter at producenterne af fosfat fra fosfatminerne skal kunne genvinde fosfatet fra Mg-fosfatet, hvilket jeg tror er muligt. Anhydrit (CaSO4) kan også bruges til binding af fosfor, men også her er spørgsmålet om producenterne kan håndtere den resulterende blanding af Ca-fosfat og CaSO4.

  • 7
  • 0

Det er en rigtig dårlig ide at brænde gødningen af, undtagen i biogasanlæg.
Forslaget skyldes nok de bestandige angreb på kvælstoffet som miljøfaktor, ofte på forkerte præmisser.
Iltede fosforforbindelser er stort set utilgængelige for planter, der skal meget stærke syrer (svovlsyre) til for at "lukke" dem op.

Kvælstoffet er nødvendig for vandmiljøet, og det har en positiv iltregnskab. Det skyldes at algerne er rene iltfabrikker i lys. Overskuddet af kvælstof sørger mikroorganismerne for, de omdanner det til N2, der blander sig med de øvrige ca. 80% N2 i atmosfæren.
DN har desværre gennem årene misinformeret om landbruget gennem en lang årrække om landbrugsemner, sikkert i god mening, men deres politik på området hænger ikke sammen.
Nu kommer bagslaget, for at tækkes miljøbevægelserne foreslår politikerne at løse det imaginære problem ved at brænde gyllen af!

Der er faktisk meget fosfor tilstede på kloden, men de billigste forekomster er begrænsede.
Man er ved at udvinde fosfor fra uranlejer, hvor der er store mængder.
Fosfor kan genvindes, det må være en samfundsopgave at sørge for af fjerne fosforoverskuddet i de indre danske farvande, som overvejende stammer fra urenset spildevand i den periode, hvor man tilsatte fosfor til vaskemidler.

  • 8
  • 10

Fosfor fældet med jern er fortsat tilgængelig for planterne, vi har i Danmark en god og fornuftig tradition for at bruge slam fra renseanlæg som gødning på markerne, det er primært pga. af fosfor man gør dette, og planterne kan fint udnytte den.

  • 7
  • 0

"Leif Bach Jørgensen påpeger, at det danske næringsstofkredsløb er præget af den store import af soja fra hovedsageligt Sydamerika. Det gør, at tabet af næringsstoffer er stort."
I driftsåret 2017 er der importeret 234 000 ts Soja mindre fra Sydamerika, - svarende til 125 km af fyldte lastvognstog, - ene og alene fordi planteavlerne har gødet efter planternes behov for N.
Og det er i samme extra mængde som tidligere, ca 10 % over 10 års gennemsnittet 2005-15.
Og ikke de 20 % som der er tilladelse til og som AU, KU m fl. bruger i deres beregninger.
Den ene pct højere kvælstofindhold i foderkornet betød altså en reduktion på 234 000 ts protein-tilskudsfoder - en netto-gevindst for landbruget og en klima-gevindst worldwide.

  • 6
  • 2

Jeg kommer noget sent til debatten her, men har nu endelig ændret formuleringerne, så der ikke længere står en metafor om at gå op i røg, men derimod, at fosforen efter afbrænding er vanskeligere for planterne at optage.

Tak til de hurtige debattører for præciseringen.

  • 4
  • 0

Så overskriften er stadig misledende. Derimod kan man brænde slammet/fiberfraktionen - eller lavtemperatur forgasse det - og her ligger en interessant mulighed, fordi lavtemperaturforgasning ikke "dødbrænder" fosfor, så fosfor stadig er planteoptagelig (læs citratopløselig som mål for optagelighed).
Det er vist I flere forsøg og kan meget naturligt kombineres med biochar production. Det var præcis denne type anlæg jeg udviklede og demonstrerede til Proof of concept - men måtte lukke, da jeg ikke fik de investeringer ind, som jeg havde regnet med for at fortsætte.

MVH Nils Peter

  • 3
  • 1

Jeg synes det er en rigtig spændende diskussion og en fin tone. Tak for både artikel og debatindlæg!

Jeg forsvarede sidste år min phd-afhandling som handler om at lukke huller i fosfor-kredsløb i moderne samfund via optimeret termisk behandling af P-rige, organiske ressourcer. Vi har i vores afdeling på DTU Kemiteknik et stærkt fokus på termisk forgasning, men afhandlingen omhandler også både forbrænding og pyrolyse. Vi har arbejdet tæt sammen med KU PLEN som har stor ekspertise i dyrkningssystemer og gødningskvalitet af blandt andet aske og koks-substrater.

Jeg tror der kan være nogen gode grunde til at omsætte biogasfibre termisk, men jeg er i den specifikke sag hverken enig i metoden eller motivet. Hvis man skal omsætte biogasfibre termisk så mener jeg man skal gøre det 1) for at udnytte energipotentialet, 2) for at optimere kvaliteten af fosfor-ressourcen og 3) for at undgå gener, forurening og drivhusgasudledninger forbundet med lagring og direkte anvendelse. Den nævnte optimering af P ressourcen bør gå både på at opkoncentrere fosfor, oprense fosfor (fjerne tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer) sikre plantetilgængelighed af fosfor og gøre P ressourcen både lagerstabil og transportegnet.

Kan man så det? Ja, det tyder vores arbejde på at man godt kan. Der er rigtig mange håndtag at skrue på! Vi har primært arbejdet med spildevandsslam i det projekt jeg har været på, men lighederne med biogasfibre er mange, specielt mht. P diskussionen. Vi har desuden lavet andre lignende projekter hvor også biogasfibre og gyllefibre har været studeret indgående. Jeg har bl.a. været med til at undersøge hvordan kvaliteten af et aske/koks fosfor-gødningssubstrat påvirkes af: i) kerneprocessen (pyrolyse >< lavtemperatursforgasning >< forbrænding), ii) temperaturprofilen, iii) termisk efterbehandling, iv) brændselsdesign og v) slutanvendelsen (design af dyrkningssystemet). Baseret på de resultater vi har lavet er vi overbevist om at man ved at kombinere disse faktorer rigtigt kan lave sikker, praktisk P gødning ved høj gødningsværdi af langt de fleste organiske ressourcer. På spildevandsslam kom vi frem til at en langsom pyrolyse kombineret med en termisk efteroxidering kan lave en meget plantetilgængelig P gødning. Vi fandt også at man ved at blande halm og slam i en termisk forgasning kan få et godt PK gødningssubstrat med højt kulstofindhold. Endelig har vi set at man ved at designe sin forbrændingsprocess efter askeproduktet kan lave en aske med overraskende høj P plantetilgængelighed. Det har ellers været en tommelfingerregel at aske fra slamforbrænding ikke egner sig som P-gødning, men det er bestemt en sandhed med modifikationer. Det passer muligvis på de fleste askeprodukter fra kommercielle fluid-bed ovne, men det passer ikke generelt for alle forbrændingsprocesser.

Endelig har vi også kigget på fosfor-tabet i de forskellige processer, som også er blevet diskuteret lidt her i tråden. Fra omsætning af spildevandsslam er der en smule tab, og det stiger med temperaturen. Derudover er det naturligvis afhængigt af procesdesignet. Ved en kontrolleret fixed bed forbrænding ved 750 og 850 C så vi et tab på 16-18% P. Det skyldes både tab af små partikler, men også P der går på dampform. Det har man også set i flere andre studier.

Kort og godt så er spørgsmålet om fosfor og termisk omsætningsteknologi slet ikke så simpelt som det af og til bliver gjort til. Men det er kun godt, for det har vist os at der er rigtig mange muligheder for at optimere termiske processer til at understøtte mere lukkede fosforkredsløb.

Til de interesserede, så kan man hente phd-afhandlingen her:
http://orbit.dtu.dk/files/131573789/Tobias...

De venligste hilsner
Tobias

  • 15
  • 0

Jep det meste fosfor bliver i asken. Der er dog en verden til forskel i afbrændingstemperatur og anlæg til samme afbrænding på en kontrolleret ovnforbrænding på eks. Et spildevandslaboratorium eller et decideretog en afbrændingsanlæg og så den afbrænding der kan foretages på en landejendom. Og hvis tørstoffet afbrændes på et kraftværk ender asken sammen med asken fra resten af eksempelvis affaldet. Dette betyder at fosforen må deponeres sammen med resten. En alm. Afbrænding medfører store mængder flyveaske, og samtidig skyller den efterladte aske på forbrændingsområdet hurtigt væk. Nå ja.. og ender i vandmiljøet.

  • 0
  • 1

Ikke at jeg har meget forstand på dette, men ifølge min børnelærdom, er der vel ingen grundstoffer, der "forsvinder?"
Problemet er vel nærmere, hvor de forskellige stoffer - herunder fosfor - bliver af? Eller hvordan de bliver bragt tilbage til naturens kredsløb?
I det hele taget er artiklen ganske usammenhængende - for os "lægfolk" i hvert fald... Måske pga. forstyrrende links til andre emner midt i teksten... :-(

  • 1
  • 5

Man må da virkeligt ikke håbe, at de omtalte nye regler er udformet således, at de vil føre til destruktion af god bioenergi og livsvigtige næringsstoffer. Som flere debattører allerede har gjort opmærksom på - behøver dette langt fra at være konsekvensen af termiske løsninger, der – grebet rigtigt an – tvært imod byder på store fordele.

I forhold til komplekse problemstillinger er der sjældent noget økonomisk fornuftigt, der er 100 % ideelt, men jeg mener, at ca. den følgende ”hybrid-løsning” til især husdyrgødning med lokalt overskydende fosfor kan komme tæt på:

1: Decentral biologisk forgasning med mekanisk separation og termisk tørring samt oplagring af restfibre. Økonomien tilgodeses ved udeladelse af unødigt fordyrende forbehandling og reaktoropholdstid, idet biogasanlægsejerne – til gengæld for reduceret gasproduktion pr ha opland - belønnes for ”eksport” af energi- og næringsstofholdige restfibre. Mineraliseringen af organisk bundet kvælstof bør fortsat være effektiv, men heldigvis sker denne tidligt i biogasprocessen.

2: I takt med behovet for el og varme benyttes nævnte oplagrede biogasrestfibre sammen med bl.a. (meget tilsvarende) spildevandsslam samt halm og træ som brændsel på især større (exergetisk) effektive og ”on-demand” –regulerbare kraftvarmeværker i især de større fjernvarmenet. Især de mest næringsstofholdige og/eller fyringsteknisk vanskelige brændsler (som hhv. biogasrestfibre/spildevandsslam og halm) indfyres her ”indirekte” via en (brændselsfleksibilitetsgivende og askeseparerende) forkoblet lavtemperaturforgasser.

3: Den separerede næringsstofholdige, ikke-sintrede og - på flere vigtige måder(!) - termisk oprensede aske recirkuleres til markerne i de områder af landet, der har behov for og ”tåler” næringsstofferne, så vandmiljøet skånes og så behovet for import af ressourceknappe næringsstoffer reduceres. Asken gives evt. et forhøjet indhold af uomsat kulstof (”biokoks”), der kan gøre især grovsandede jorde - som de vestjyske - mere frugtbare, samtidig med at der opnås en varig og selvforstærkende deponering af kulstof fra atmosfæren.

4: Der bødes på fortidens synder og indvindes værdifuld fosfor ved oprensning af sediment fra søer og vandløb for ligeledes at afvande, tørre og forgasse dette sediment.

I stedet for at trætte med tænkelige varianter og en udpensling af fordele for landmændene, biogasanlæggene, kraftvarmeværkerne, energisystemet, vandmiljøet, klimaet, beskæftigelsen, nationaløkonomien, … og kloden, som vi kender den, vil jeg henlede opmærksomheden på et resultat af dyrkningsforsøg, som på meget visuel måde dokumenterer, at forfor i halmaske fra lavtemperaturforgasseren i praksis fungerer udmærket. Resultatet fremgår af dias nr. 13 i denne præsentation:

http://orbit.dtu.dk/files/123702160/Biokul...

At den askegødede plante (i midten) ligefrem bliver større end planten gødet med handelsgødning (t.v.), formodes at være på grund af den nævnte positive indflydelse af askens indhold af biokoks i især den (her benyttede) grovsandede jord.

De mange, der mener, at anvendelse af halm til energiproduktion bør undlades, fordi der fjernes kulstof fra markerne, bør lige kaste et ekstra blik på det prægtige kulstofholdige rodnet, som – ganske af sig selv –finder dybt ned i dyrkningslaget. For øvrigt skal der kun recirkuleres en begrænset mængde - stort set ikke biologisk nedbrydeligt - biokoks for varigt at kompensere for årligt manglende nedmuldning af - let biologisk omsætteligt - halm.

Endelig håber jeg, at ”Ingeniøren” snart vil overveje sin - ofte meget unuancerede – negative tilgang til anvendelsen af biomasse til (også effektiv og regulerbar) termisk kraftvarme. Uden den bliver især 100 % VE meget sværere og dyrere, ligesom man jo ikke bare kan lukke øjnene overfor de miljøbelastninger, der vil være en følge af i stedet at sprede/efterlade forurenede og klimagas-emitterende organiske restproduktstrømme på markerne. Selv skove kan med tiden blive en klimabelastning, hvis de ikke plejes.

PS: Uvildig er jeg ikke!

  • 0
  • 0