Med et hurtigt politisk pennestrøg er muligheden nu fjernet for, at nogle af de videregående uddannelser kunne blive friholdt fra kravet om at begrænse optaget i de store byer for at tvinge flere studerende til at blive uddannet i provinsen. Det pennestrøg kan både true en milliardinvestering i vigtig forskningsinfrastruktur og gå ud over kvaliteten af den fremtidige uddannelse af ingeniører. Sådan lyder det fra rektor for DTU, Anders Bjarklev, der også kritiserer aftalen for at være hastet igennem uden at høre universiteterne.
Et bredt flertal i Folketinget står bag den nye politiske aftale om "flere og bedre muligheder for at tage en uddannelse i hele Danmark" , som er indgået efter forhandlinger med udgangspunkt i regeringens provinsplan: "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund", , der blev offentliggjort i maj. Den nye aftale fastholder regeringens en målsætning om, at det samlede optag på uddannelser i de største byer skal være "op til 10 procent" lavere i 2030.
"Aftalepartierne ønsker konkret, at der udarbejdes en 2030-sektorplan for hver uddannelsessektor for, hvordan en målsætning om udflytning eller nedskalering af sektorens samlede optag i de største byer på op til 10 procent kan realiseres frem mod 2030."
Den politiske aftale har dog som noget nyt en beskrivelse af grundlaget for at opnå det mål, nemlig at optaget i de fire største byer skæres med 5-10 procent. For rektor på DTU, Anders Bjarklev, gør den lille præcision den nye aftale mere ildevarslende for ingeniør-uddannelserne end regeringens oprindelige udspil.
»Op til 10 procent omfatter jo også nul, men nu står der 5-10 procent. Så kan ingen gå fri. Vi har fået fjernet muligheden for måske at skære to eller fire procent," siger Anders Bjarklev, der både er ærgerlig og overrasket over aftalen.
»Det er ærgerligt, at aftalen har det indhold, den har. Men nu ved vi så også, at det blev besluttet ganske hurtigt. At noget, der har så gennemgribende betydning for vores chance som universiteter for at uddanne de nødvendige og dygtige mennesker til det her lands videre udvikling - det forstår jeg simpelt hen ikke skal hastes igennem på denne side af sommerferien, uden at vi er så meget som blevet hørt. Der er ingen, der har talt med os. Ikke en eneste gang er universiteterne blevet inviteret til at bidrage," siger Anders Bjarklev, der til gengæld ligesom landets øvrige rektorer har fået hjemmearbejde i aftalen:
Til efteråret skal "hver enkelt omfattede uddannelsesinstitution udarbejde et oplæg til, hvordan institutionen kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer på 5-10 pct., dog 3-5 pct. for universiteter med hovedcampus uden for de største byer".
Det bliver en særligt vanskelig opgave for DTU og for mange af de øvrige STEM-uddannelser
»Vi uddanner jo folk, der skal være i stand til at bruge avanceret måleudstyr for at nå det niveau, der er nødvendigt, for at ingeniørerne kan udfylde deres vigtige samfundsopgave. Det udstyr kan man for en stor del ikke bare tage halvdelen af og flytte et andet sted hen, uden at begge halvdele bliver ubrugelige," siger Anders Bjarklev, som mener, at den afsatte pulje til merudgifter ved en udflytning er langt fra at kunne dække en dublering af de tekniske uddannelser. Meget udstyr ville heller ikke kunne flyttes i sin helhed, selvom man besluttede at nedlægge uddannelsen helt i storbyen og oprette en ny i provinsen.
"Selv hvis man så fik flyttet det nødvendige udstyr, så opstår bare det næste problem, at man også skal have folk, der kan bruge det, Det er langt fra sikkert, forskerne vil flytte med. Det må vi erkende. Rigtigt mange af vores forskere har jo et ønske om at bo i de store byer. De har ægtefæller, der også skal have et arbejde. De har skolesøgende børn, der ikke bare skal rives op med rode og plantes om i den anden ende af landet," siger Anders Bjarklev, der advarer om konsekvenserne af, at planen i alt for ringe grad tager højde for påvirkningen af forskningsmiljøet, når man flytter rundt på uddannelserne..
"Vores videregående uddannelser hviler på forskning. Underviserne er aktive forskere. De studerende skal introduceres til og medvirke til udvikling af forskningen. Det er ikke bare noget, der kommer oven i. Det er et minimumskrav for uddannelserne, at der er adgang til forsknings-infrastruktur," siger Anders Bjarklev, der som rektor for DTU - ligesom de øvrige ingeniøruddannelser - sidder i den meget tunge ende af den infrastruktur
"Det er forskelligt, hvad der er behov for, alt efter om man skal læse statskundskab eller kvantefysik. Nogle ting er nemmere at flytte end andre. Der taler vi ikke om kvaliteten af den ene uddannelser over den anden. Men det helt afgørende er, hvis vi skal flytte ud, at det ikke må være på bekostning af kvaliteten," siger Anders Bjarklev, der ikke regner med at få en tilsvarende 2030-målsætning om, at det må koste op til 10 procent af kvaliteten af uddannelserne af flytte dem ud..
"Ingen vil jo nogen sinde indrømme, at det godt må koste på kvaliteten. Men det ser ikke ud til, at de har lagt synderligt vægt på at undgå det," siger DTU-rektoren, der nævner eksempler på den meget dyre forskningsinfrastruktur, som beriger/belaster ingeniøruddannelserne: Et nyt testanlæg til at efterprøve styrken i nye, grønne betontyper koster således over 100 millioner kroner. Den nye vindtunnel i Risø til at teste vindmøllevingeprofiler har kostet 150 millioner.
»Dem har vi ikke råd til at bygge mere af end én af hver her i landet, og så deles vi om dem. Når vores uddannelser er samlet i de store byer skyldes det ikke mindst, at vi har en dyr infrastruktur. Mange af vores uddannelser er afhængige af investeringer i milliardklassen for at kunne levere den kvalitet ind, der er behov for. Vi taler om et stykke unikt forskningsinfrastruktur, som også giver virksomhederne mulighed for at få afprøvet ting. Og frem for alt kan vi som forskere få testet alle vores teoretiske ideer af. Løsningen er ikke at vi uddanner flere rent teoretiske ingeniører. Ingeniørfaget er en disciplin, hvor man har brug for at måle og veje hele tiden. Vi er nødt til at sikre os, at det vi regner ud, det også holder," siger Anders Bjarklev..
Også IDA advarer om, at den politiske aftale om udflytning går stik imod regeringens egen målsætning om at uddanne flere ingeniører, IT-professionelle og naturvidenskabelige kandidater, som erhvervslivet allerede i dag mangler i tusindvis.
”Der er en skrigende mangel på STEM-kandidater allerede i dag og efterspørgslen øges kun af den grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet. Regeringen har gennem Teknologipagten selv sat sig målet om at uddanne 20 procent flere STEM-kandidater over de kommende år. Regeringen burde derfor i dag have præsenteret en plan for at uddanne flere og ikke færre STEM-kandidater. Det er den vej verden går og derfra Danmark skal tjene sine penge, så jeg er helt uforstående over for aftalen,” siger IDAs formand Thomas Damkjær Petersen.
Den nye politiske aftale på uddannelsesområdet omfatter alle folketingets partier pånær Radikale Venstre.
»Vi er meget uenige i regeringens ønske om at lukke tusindvis af studiepladser, og vi er også meget uenige i dens holdning til, at man kan flytte en masse uddannelser, uden at man investerer«, sagde uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R) til Ritzau, efter at hendes parti havde forladt forhandlingerne.
