Ny aftale slukker håbet om, at ingeniøruddannelser kan slippe for udflytning

DTU Vindenergis vindtunnel i Risø er en del af den dyre forskningsinfrastruktur, som DTU-rektor advarer mod at glemme i udflytningsplanerne. Illustration: Sanne Wittrup

Med et hurtigt politisk pennestrøg er muligheden nu fjernet for, at nogle af de videregående uddannelser kunne blive friholdt fra kravet om at begrænse optaget i de store byer for at tvinge flere studerende til at blive uddannet i provinsen. Det pennestrøg kan både true en milliardinvestering i vigtig forskningsinfrastruktur og gå ud over kvaliteten af den fremtidige uddannelse af ingeniører. Sådan lyder det fra rektor for DTU, Anders Bjarklev, der også kritiserer aftalen for at være hastet igennem uden at høre universiteterne.

Et bredt flertal i Folketinget står bag den nye politiske aftale om "flere og bedre muligheder for at tage en uddannelse i hele Danmark" , som er indgået efter forhandlinger med udgangspunkt i regeringens provinsplan: "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund", , der blev offentliggjort i maj. Den nye aftale fastholder regeringens en målsætning om, at det samlede optag på uddannelser i de største byer skal være "op til 10 procent" lavere i 2030.

"Aftalepartierne ønsker konkret, at der udarbejdes en 2030-sektorplan for hver uddannelsessektor for, hvordan en målsætning om udflytning eller nedskalering af sektorens samlede optag i de største byer på op til 10 procent kan realiseres frem mod 2030."

Muligheden for nul-besparelse er væk

Den politiske aftale har dog som noget nyt en beskrivelse af grundlaget for at opnå det mål, nemlig at optaget i de fire største byer skæres med 5-10 procent. For rektor på DTU, Anders Bjarklev, gør den lille præcision den nye aftale mere ildevarslende for ingeniør-uddannelserne end regeringens oprindelige udspil.

»Op til 10 procent omfatter jo også nul, men nu står der 5-10 procent. Så kan ingen gå fri. Vi har fået fjernet muligheden for måske at skære to eller fire procent," siger Anders Bjarklev, der både er ærgerlig og overrasket over aftalen.

»Det er ærgerligt, at aftalen har det indhold, den har. Men nu ved vi så også, at det blev besluttet ganske hurtigt. At noget, der har så gennemgribende betydning for vores chance som universiteter for at uddanne de nødvendige og dygtige mennesker til det her lands videre udvikling - det forstår jeg simpelt hen ikke skal hastes igennem på denne side af sommerferien, uden at vi er så meget som blevet hørt. Der er ingen, der har talt med os. Ikke en eneste gang er universiteterne blevet inviteret til at bidrage," siger Anders Bjarklev, der til gengæld ligesom landets øvrige rektorer har fået hjemmearbejde i aftalen:

Til efteråret skal "hver enkelt omfattede uddannelsesinstitution udarbejde et oplæg til, hvordan institutionen kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer på 5-10 pct., dog 3-5 pct. for universiteter med hovedcampus uden for de største byer".

Det bliver en særligt vanskelig opgave for DTU og for mange af de øvrige STEM-uddannelser

»Vi uddanner jo folk, der skal være i stand til at bruge avanceret måleudstyr for at nå det niveau, der er nødvendigt, for at ingeniørerne kan udfylde deres vigtige samfundsopgave. Det udstyr kan man for en stor del ikke bare tage halvdelen af og flytte et andet sted hen, uden at begge halvdele bliver ubrugelige," siger Anders Bjarklev, som mener, at den afsatte pulje til merudgifter ved en udflytning er langt fra at kunne dække en dublering af de tekniske uddannelser. Meget udstyr ville heller ikke kunne flyttes i sin helhed, selvom man besluttede at nedlægge uddannelsen helt i storbyen og oprette en ny i provinsen.

Både forskere og udstyr skal flytte med ud

"Selv hvis man så fik flyttet det nødvendige udstyr, så opstår bare det næste problem, at man også skal have folk, der kan bruge det, Det er langt fra sikkert, forskerne vil flytte med. Det må vi erkende. Rigtigt mange af vores forskere har jo et ønske om at bo i de store byer. De har ægtefæller, der også skal have et arbejde. De har skolesøgende børn, der ikke bare skal rives op med rode og plantes om i den anden ende af landet," siger Anders Bjarklev, der advarer om konsekvenserne af, at planen i alt for ringe grad tager højde for påvirkningen af forskningsmiljøet, når man flytter rundt på uddannelserne..

"Vores videregående uddannelser hviler på forskning. Underviserne er aktive forskere. De studerende skal introduceres til og medvirke til udvikling af forskningen. Det er ikke bare noget, der kommer oven i. Det er et minimumskrav for uddannelserne, at der er adgang til forsknings-infrastruktur," siger Anders Bjarklev, der som rektor for DTU - ligesom de øvrige ingeniøruddannelser - sidder i den meget tunge ende af den infrastruktur

"Det er forskelligt, hvad der er behov for, alt efter om man skal læse statskundskab eller kvantefysik. Nogle ting er nemmere at flytte end andre. Der taler vi ikke om kvaliteten af den ene uddannelser over den anden. Men det helt afgørende er, hvis vi skal flytte ud, at det ikke må være på bekostning af kvaliteten," siger Anders Bjarklev, der ikke regner med at få en tilsvarende 2030-målsætning om, at det må koste op til 10 procent af kvaliteten af uddannelserne af flytte dem ud..

"Ingen vil jo nogen sinde indrømme, at det godt må koste på kvaliteten. Men det ser ikke ud til, at de har lagt synderligt vægt på at undgå det," siger DTU-rektoren, der nævner eksempler på den meget dyre forskningsinfrastruktur, som beriger/belaster ingeniøruddannelserne: Et nyt testanlæg til at efterprøve styrken i nye, grønne betontyper koster således over 100 millioner kroner. Den nye vindtunnel i Risø til at teste vindmøllevingeprofiler har kostet 150 millioner.

»Dem har vi ikke råd til at bygge mere af end én af hver her i landet, og så deles vi om dem. Når vores uddannelser er samlet i de store byer skyldes det ikke mindst, at vi har en dyr infrastruktur. Mange af vores uddannelser er afhængige af investeringer i milliardklassen for at kunne levere den kvalitet ind, der er behov for. Vi taler om et stykke unikt forskningsinfrastruktur, som også giver virksomhederne mulighed for at få afprøvet ting. Og frem for alt kan vi som forskere få testet alle vores teoretiske ideer af. Løsningen er ikke at vi uddanner flere rent teoretiske ingeniører. Ingeniørfaget er en disciplin, hvor man har brug for at måle og veje hele tiden. Vi er nødt til at sikre os, at det vi regner ud, det også holder," siger Anders Bjarklev..

Aftale kan give mangel på STEM-kandidater

Også IDA advarer om, at den politiske aftale om udflytning går stik imod regeringens egen målsætning om at uddanne flere ingeniører, IT-professionelle og naturvidenskabelige kandidater, som erhvervslivet allerede i dag mangler i tusindvis.

”Der er en skrigende mangel på STEM-kandidater allerede i dag og efterspørgslen øges kun af den grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet. Regeringen har gennem Teknologipagten selv sat sig målet om at uddanne 20 procent flere STEM-kandidater over de kommende år. Regeringen burde derfor i dag have præsenteret en plan for at uddanne flere og ikke færre STEM-kandidater. Det er den vej verden går og derfra Danmark skal tjene sine penge, så jeg er helt uforstående over for aftalen,” siger IDAs formand Thomas Damkjær Petersen.

Den nye politiske aftale på uddannelsesområdet omfatter alle folketingets partier pånær Radikale Venstre.
»Vi er meget uenige i regeringens ønske om at lukke tusindvis af studiepladser, og vi er også meget uenige i dens holdning til, at man kan flytte en masse uddannelser, uden at man investerer«, sagde uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R) til Ritzau, efter at hendes parti havde forladt forhandlingerne.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og foreslå DTU skærer 10% af studiepladserne. Læg evt hovedvægten på IT. Det vil være en ren tabersag for regeringen at nedlægge studiepladser på de uddannelser vi allerede nu ved kommer til at mangle. Hvis regeringen ønsker at bruge provenuet tøj at oprette endnu er uddannelsessted for ingeniører i provinsen så lad dem. Det kræver så meget at komme op i et niveau tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige respekt om uddannelsen.

  • 4
  • 15

Lige som man tror Christiansborg ikke kan blive mere børnehaveagtig, så skal politikerne derinde nok finde på en måde at trække niveauet bare lidt længere ned. Suk.

  • 26
  • 3

5% er da billigt sluppet i forhold til, at rekrutteringsgrundlaget over de kommende år falder med over 25%. I min regnebog svarer det fakstisk til en opprioritering på 25%.

Der bliver jo ikke flere "smarte hoveder", bare fordi man mener, at sådan bør det være.

  • 6
  • 2

da jeg først hørte om ideen rystede jeg på hovedet og tænkte at det går nok over, noget så tåbeligt kan da ikke slippe igennem, men det ser nu ud som om de har formået at gøre det endnu dummere.

Uddannelsesinstitutionerne vil ikke have det. Arbejdsgiverne vil ikke have det. De studerende vil ikke have det.

Hvis man opretter et provins univærsitet vil det kun uddanne amatør ingeniører, og du kan som nyuddannet kandidat være sikker på at ryge nederst i bunken af ansøgninger. Enten havde du ikke karraktererne til at komme på en rigtig anstalt, eller også var du bange for at flytte hjemmefra, i begge tilfælde kan din uddannelse umuligt være lige som god som på et fuldblods universitet der har alle de nye legesager.

Som artiklen også beskriver vil det koste vildt mange penge at etablere ordentligt, penge som ikke findes fordi det helt grundlæggnde kræver et par mio indbyggere før det kan betale sig at bygge et nyt universitet.

Efter at have set højrefløjen køre med grønthøsteren i så mange år, en stærkt medvirkende grund til at stemme rødt, havde jeg betemt ikke regnet med at de røde ville komme rendende med en økse.

  • 11
  • 8

For ikke mange år siden, gik det den omvendte vej. DTU blev større, kom til at have afdelinger stort set i hele landet. Risø blev også lagt under DTU. Ingen brokkede sig. Nu går det så den anden vej... Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad det betyder. Uddannelserne bestemmer vel selv, hvad der skal flyttes ud. Naturligvis, kan man vælge at flytte det, som det er dyrt at flytte, ødelægger infrastrukturen, og giver en enorm hovedpine. Eller, man kan måske flytte noget, f.eks. blomsterne eller levnedsmidlerne til et andet sted. Jeg har svært ved at tro på, at 5% udflytning er et større problem, end man vælger at gøre det til. Flyttes det forkerte, deler man laboratorier i to, og alle de andre tåbelige forslag, som modstanderne kommer med, så kan det kun gå galt. Men, er man virkeligt så dumme? Hvis politikerne bestemmer, tvivler jeg ikke på, at jernmuren kommer til at gå igennem mikroelektronikcenteret, og den ene halvdel skal flytte til Jylland. Men, jeg forventer ikke, at det er politikerne som slår stregerne. Hvor dårligt det bliver, er op til DTU. Vælger de en god løsning, så bliver det måske dele af DTU, som ikke har med de andre dele at gøre, som flyttes.

  • 7
  • 10

Men, jeg forventer ikke, at det er politikerne som slår stregerne. Hvor dårligt det bliver, er op til DTU.

Klassisk ledelsesmæssig ansvarsfraskrivelse: Træf en i bund og grund tåbelig beslutning, lad andre om at konkretisere og udmønte den - i valget mellem dårlig, rigtig dårlig og katastrofal - og når det så om nogle år viser sig præcis hvor tåbelig grundideen er: Peg fingre af dem der rent praktisk lavede arbejdet og fortæl dem at de tydeligvis har fejlet.

Lidt ligesom skolereformen. Det er så bare ærgeligt for de 10 årgange det kom til at gå ud over.

De tekniske universiteter er værre: Det kan tage 20+ år at opbygge et fagligt miljø i international klasse. Det kan tage under et år at ødelægge et.

  • 16
  • 2

Det er faktisk trist at læse at der i denne artikel og i lederen ikke er plads til at kunne flytte 5-10% ingeniøruddannelser udenfor de store byer, København, Århus, Odense og Ålborg. Der er faktisk ret meget industri udenfor disse byer, men det er blot ikke noget som lederne for universiteterne ønsker at støtte med lokal uddannelse. Blot 5-10%. Denne størrelse kan hjælpe fra udkantsdanmark og hele vejen ind til “byen”. Det er samfunds udvikling frem for universitetsudvikling.

  • 10
  • 8

Det er faktisk trist at læse at der i denne artikel og i lederen ikke er plads til at kunne flytte 5-10% ingeniøruddannelser udenfor de store byer, København, Århus, Odense og Ålborg. Der er faktisk ret meget industri udenfor disse byer, men det er blot ikke noget som lederne for universiteterne ønsker at støtte med lokal uddannelse.

Danmark er et ganske lille land. På DTU er der en bunke institutter der er ganske tyndt besatte i forvejen. Hvis man forestiller sig at tage et par medarbejdere fra hvert, så mister institutterne tyngde og den "nye" uddannelse vil i særklasse mangle bredde. Allerede hvis man kigger på AUC kan man se at bredden er lille.

Læg så oveni at kampen for at flytte arbejdspladser væk fra de store byer er dømt til at fejle. Tendensen er den samme kloden rundt: Mennesker samler sig i de store byer fordi mulighederne er størst der. Specielt hvis man er specialist så ligger antallet gode job muligheder nemt et sted mellem 0 og 1 når man kommer væk fra de store byer. Læg oveni at finde et sted til ægtefællen. Og hvis den ene bliver træt af jobbet så skal man flytte eller ud og køre langt.

Sidst er det værd at lægge mærke til at alle steder på jorden sker teknologisk udvikling i højere grad når man bringer mennesker sammen. Silicon Valley er det klassiske eksempel. Shenzhen i Kina er et andet. Det er med andre ord med til at reducere innovationen i landet at flytte uddannelsespladser ud af byerne.

  • 13
  • 3

..og når det så om nogle år viser sig præcis hvor tåbelig grundideen er: Peg fingre af dem der rent praktisk lavede arbejdet og fortæl dem at de tydeligvis har fejlet.

Man nedlagde i 70'erne de 'upraktiske' rundkørsler overalt, og man fældede alle de 'farlige' vejtræer etc. etc., så trafikken kunne afvikles smidigt og hastigt (hastigt... jo da samt før vi fik 50/80/110 fartgrænser ;)

Underligt nok er hele landet i nutidens Danmark igen blevet spækket med rundkørsler - selv i småbyerne skal de da have mindst en rundkørsel ;)

  • 3
  • 6

Man nedlagde i 70'erne de 'upraktiske' rundkørsler overalt, og man fældede alle de 'farlige' vejtræer etc. etc., så trafikken kunne afvikles smidigt og hastigt (hastigt... jo da samt før vi fik 50/80/110 fartgrænser ;)

Underligt nok er hele landet i nutidens Danmark igen blevet spækket med rundkørsler - selv i småbyerne skal de da have mindst en rundkørsel ;)

Jeg ved godt, dit indlæg er offtopic og nok helst skulle ties ihjel. Men skal vi ikke lige have hele historien med?

Man havde rundkørsler med højrevigepligt. De var farligere end vejkryds og blev nedlagt.

Senere byggede man nye rundkørsler med ubetinget vigepligt fra indkørslerne. De var sikrere end vejkryds (dog ikke nødvendigvis for cyklister).

Havde man på det rette tidspunkt haft viden om, at rundkørsler med ubetinget vigepligt er meget sikrere, kunne man måske have nøjedes med at ændre vigepligtsforholdene og bevare rundkørslerne. Men så er spørgsmålet, hvor mange ulykker det ville give, at man over en nat ændrede vigepligten til det modsatte. Det finder vi aldrig ud af, og det skal vi måske bare være glade for.

  • 8
  • 2

Så må vi se om det går som med folkeskolereformen hvor samme regering tromlede folkeskolelærerne over samtidig med at de forsøgte at nedgøre lærerne som uvidende .. dette på trods af at Sverige allerede på daværende tidspunkt have fejlet og erkendt at deres reform var en fejl. Her efter sommerferien er folleskolereformen forbavsende stille blevet rullet tilbage, uden nogen erkendelse fra regeringen. Gu ve om lærerne så får den månedsløn refunderet som det kostede dem eller får de bare en lang 🤥 af regeringen. Håber det går bedre med de videregående uddannelser ifbm udflytning .. og at de for en gang skyld har analyseret det ordenligt .

  • 3
  • 0

Det er forståeligt at specialist uddannelser placeres centralt og disse studerende vil sikkert også acceptere at skulle flytte derefter. Men der er jo også generalist typer og disse kan jo med fordel have satellitter placeret rundt i landet. De 5-10 % kan jo fint dækkes af denne type. Men det er trist hvis ingen vil se på disse muligheder overhovedet.

  • 0
  • 2

selvfølgelig vil alle instituation,beklage sig over nedskæringer. I den politiske verden findes kun selvudnævnte eksperter,da de rigtige arbejder. Os som ikke besider denne fantatiske egenskab at vide alt om alt, vi spørger andre om hjælp, nogle gange må vi også spørge vores bruger om det kan være sandt og virker i virkeligheden. Som jeg før har skrevet så må målet alt ialt være at skabe de bedst rammer for uddannelse,men som politiker gælder det ikke om at finde det som er bedst for brugerne,nej det er det som er bedst for vores vælger. som cicero en gang sagde så bygger politik ikke altid på at skabe det som er bedst for alle, nogle gange må vi skabe lidt problemmer,da sanheden ikke altid har en side. til sidst måtte selv han som politiker skabte falske anklager mod en påstået fjende af staten også erkende at,det ultimative er at skabe løsninger som er bedst for staten som dengang også var folket. det klart vi er som vælger blevet mere civiliseret, til hvis fordel er det nødvendigvis?

  • 1
  • 1

Danmark er et ganske lille land. På DTU er der en bunke institutter der er ganske tyndt besatte i forvejen.

Dengang at jeg studerede på DTU, var det et sted med afstand mellem bygningerne, og masser af luft. Sidst, jeg var forbi, var det totalt overbygget, og alle bygninger fyldt til bristepunktet! Jeg syntes ikke, at DTU kan kaldes "tyndt besat" i dag. Samtidigt, bliver pladsen til større og bedre laboratorier en mangelvare i fremtiden.

  • 1
  • 3

Lå i følgende byer: Ålborg, Århus, Horsens, Sønderborg Esbjerg, Odense, Haslev, Helsingør og København. Altså før man nedlagde de mindre og dyrere teknika. Det er vel bare det man igen vil indføre. Frederikshavn får nu tildelt et skibsingeniør studium, efter at man fejlagtigt nedlagde Helsingør ( Med retninger i Skibs, Plast og Maskin ). Så IDA's holdning om at det kun kan lade sig gøre i de 4 store byer, er totaltforfejlet, pænt sagt er de ansatte historieløse og uden rygrad. Hvor er medlemmerne fra Ingeniør Sammenslutningen henne i denne sag????

  • 6
  • 1

Jeg studerede på et nyoprettet Teknikum i Herning, det har jeg egentlig fortrudt, da jeg mener at det faglige miljø var noget lavere end ved den tilsvarende uddannelse i Århus.

Alt dette udspringer af hvorledes vi vil bo, hvordan vi vil pendle til arbejde, og hvor ofte vil vil flytte. Jeg mener at det er forfejlet at sprede uddannelserne så meget, på et stort universitet er det nemmere at have uddannelser der går på tværs af faggrænser, f.eks. ingeniør kombineret med Økonomi, Jura, eller Medicin. Et andet problem er at uddannelserne er noget mere specialisere end for 50 år siden, og og når et ungt par med forskellige uddannelser skal finde et sted at bo, slår de sig ned hvor begge parter kan få et nyt job uden at skulle flytte, eller bruge lang tid på at komme på arbejde.

Så kan det ikke hjælpe at special uddannelser der kun eksistere få steder i landet ligger i en provins by med 20000 indbyggere.

Jeg mener at vi skal opbygge landet på den måde at der skal være et mindre antal universitets byer (6-8 byer) fordelt således at de fleste steder i landet har en universitets by inden for 60-90km afstand. Og så skal alle offentlige arbejdspladser og uddannelser fortrinsvis ligge her. Og så må man sørge for god infrastruktur mellem universitets byerne, og til deres opland.

  • 3
  • 1

vedr. rundkørsler. De danske rundkørsler med højre vigepligt blev nedlagt fordi de bremsede trafikken, når der kom flere biler ind. Biler kom ind men havde svært ved at komme ud, når rundkørslen var proppet. Det kunne meget nemt have været løst ved at se til Sverige, som allerede på det tidspunkt havde ændret vigepligten og udbyggede antallet af rundkørsler. Sverige er stadig foran med hensyn til at skabe mere glidende kørsel gennem rundkørsler bl.a. ved at øge diameteren og lave skrå indkørsler, så man bedre kan køre ind i et hul mellem bilerne. Konklusionen er dog, at man ved at tænke sig om og tænke i andre muligheder, kan nå frem til noget mere fornuftigt. Bl.a. kunne man jo have hørt de højere uddannelser om deres argumenter.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten