København sagde tidligere nej til landstrømsanlæg https://www.soefart.dk/article/view/617058...
Helsingør bruger 90mio kr på ny kaj, landstrøm og rent vand https://www.soefart.dk/article/view/617692...
Når krydstogtskibe lægger til i og omkring København kører de flydende turistbyer på strøm fra dieselgeneratorer ombord. Det koster enorme mængder brændstof, der udleder sundhedsskadelige partikler.
Det vil et samarbejde mellem Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn gøre op med. Til at starte med ved at opføre et landstrømsanlæg i Nordhavn. Derudover går partnerne i gang med at undersøge mulighederne for et lignende anlæg på Langelinje,skriver By og Havn i en pressemeddelelse.
»Landstrøm er en af flere muligheder for at sikre en bæredygtig havn nu og fremadrettet,« siger administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port, Barbara Scheel Agersnap, der suppleres af administrerende direktør i By og Havn, Anne Skovbro:
»Vi er gået i gang med at lave et 360 graders eftersyn af havnens grønne løsninger og vil i denne forbindelse også se, om vi kan reducere udledningen fra kanalrundfartsbådene i havnen.
Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan krydstogtskibe i både Aarhus og København bringer de såkaldte NOx-værdier langt over grænseværdierne. Forureningen med partikler medfører ifølge Miljø- og Fødevareministeriet flere sygdomme, forringet velvære og kortere levetid for dem der bliver udsat for forureningen. Det gælder især for personer, som allerede døjer med enten åndedrætssygdomme eller hjerte-karsygdomme.
Men det er ikke kun NOx, som plager beboere i bygningerne tæt på kajpladserne. Også de skadelige partikler PM2,5 fyger ud af krydstogtskibenes skorstene, mens de ligger i havn.
I 2017 udledte krydstogtskibe i København 10 ton PM2,5 ud af i alt 175 ton i hele kortlægningens beregningsgitter på 200 m x 200 m. I Aarhus udledte krydstogtskibene 1,3 ton PM2,5 ud af i alt 100 ton PM2,5.
Udover etableringen af landstrømsanlæggene er der afsat 4,5 millioner til at undersøge, hvordan krydstogtskibene på andre måder kan nedbringe deres emissioner og generelt set miljøforbedre dem.
»Københavnerne, også dem der bor tæt på havnen, har krav på at kunne trække vejret frit uden at frygte for deres helbred,« siger overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen.
København sagde tidligere nej til landstrømsanlæg https://www.soefart.dk/article/view/617058...
Helsingør bruger 90mio kr på ny kaj, landstrøm og rent vand https://www.soefart.dk/article/view/617692...
"hele kortlægningens beregningsgitter på 200 m x 200 m"
Det var alligevel ikke et stort gitter.. Eller er det størrelsen på cellerne?
Hvorfor bruger man ikke noget "crowdsourcing" eller "open innovation" til at komme med nogen løsninger i stedet for at spendere 4,5 mio på en undersøgelse? Man kunne vel oprette en opgave på et sted som Innocentive. ing.dk kunne vel også være et godt sted til at indhente ideer. Det samme kunne sikkert gøre sig gældende i forbindelse med mange andre offentlige undersøgelser. Man kunne vel passende lave en undersøgelse af om det kunne give et bedre og/eller billigere resultat... ;-)
Det er fint nok med crowdsourcing, men det skal ikke være i stedet for en rigtig undersøgelse. Der skal solidt ingeniørarbejde til at finde ud af hvor kablerne skal gå, hvor store de skal være, hvilken størrelse transformator osv. Da Helsingør skulle trække 10kV til HH-færgerne, var det et større arbejde, og man blev overrasket over at vandet går ind under kajkanten (så færgerne kan skubbe isen væk). Amatører og professionelle kan godt supplere hinanden, men ikke erstatte hinanden - de har hver deres styrker og svagheder.
Thomas, Når de skriver undersøgelse, så lyder det mere som om, man vil undersøge hvad der kan gøres. Altså finde på forskellige koncepter. Det du beskriver lyder mere som egentligt design og implementering af en given løsning. Det er klart, at der skal de rigtige ingeniører til at klare den slags.
egentligt design og implementering af en given løsning. Det er klart, at der skal de rigtige ingeniører til at klare den slags
Ja, artiklens emne er landstrøm, så det er det primære.
Men hvad angår dit emne om undersøgelse, så er det rigtigt nok at artiklens tekst er "Udover etableringen af landstrømsanlæggene er der afsat 4,5 millioner til at undersøge, hvordan krydstogtskibene på andre måder kan nedbringe deres emissioner og generelt set miljøforbedre dem" Altså at landstrøm er een del, og så er der 4½mio til andre dele. Og her kan det bestemt være relevant at inddrage alle gode forslag. Det kan være affald til kompostering og biogas, methanol til sejlads i Øresund, elbusser og elvarevogne til logistik m.m
Der var sikkert også nogle havnefolk der kunne oplyse ingeniørerne i Helsingør om at der altså var vand der hvor man havde tænkt sig at trække kabler, men den oplysning nåede ikke frem. Lignende kan forhåbentlig undgås i Kbh ved bedre samarbejde, fx med den almindelige befolkning.
Krydstogtskibene forsøger også selv at forbedre sig - jeg så en påstand i tv om at 95% af maden bliver spist, men det lyder uldent. TV2 nævnte at Danmark yder 10mio kr til en europæisk undersøgelse af forbedrede forhold for krydstogtskibe, nok mest for turismens skyld.
Her er en video fra Hamborg, der viser hvordan "et stik" bruges:
Cruise ships go to the socket | Shore power for ocean liners https://www.youtube.com/watch?v=OjV_Pgb8lj8
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard