Ny aftale: CO2-krav til nybyggeri fra 2023

Illustration: Torben Eskerod

Efter massivt pres fra byggebranchen og regeringens støttepartier bliver der allerede fra 2023 sat et lovbestemt maksimum for, hvor meget CO2 nye bygninger set må udlede, når man både indregner klimapåvirkningen fra produktionen af byggematerialerne, transporten, selve byggeprocessen, energiforbruget og vedligehold og udskiftninger over en 50-årig periode. Regeringen ville ellers tidligst indføre CO2-grænser fra 2027, men i dag er der faldet en politisk aftale på plads, hvor grænsen er blevet fremrykket. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Læs også: Pinligt, uambitiøst og ukonkret: Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri får hård kritik

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ellers været afvisende overfor at fremrykke CO2-grænserne med henvisning til, at det både ville gøre byggeriet dyrere, og at der ikke var nok viden til at fastlægge grænserne.

I nye huse belaster byggematerialerne klimaet mere end el- og varmeforbruget. Men materialernes klimapåvirkning er slet ikke reguleret i dag. Det laver den nye aftale om på. Illustration: Lasse Gorm Jensen

»Jo hurtigere, du indfaser nye og væsentlige krav, jo større omkostninger vil der være. På langt sigt tror jeg - ligesom flere af organisationerne på byggeområdet - ikke at det vil koste mere, at bygge klimavenligt. Men i overgangsfasen vil det være dyrere - og det koster bare for dem, der skal købe et parcelhus eller flytte ind i en almen bolig. Hvis du ser på alment byggeri i hovedstadsområdet de sidste fem år, så skraber de stort set alle sammen op mod toppen af maksimumbeløbet, og hvis du indfører nye krav, kan det simpelthen blive umuligt at bygge,« sagde han i december til Ingeniørens branchemedie FacilityTech

Gælder kun for store nybyggerier

Men aftalen rummer flere elementer, der tager højde for ministerens bekymring.

»Jeg er stadig bekymret for, om det bliver meget dyrt - ikke mindst, når parcelhusbyggerne også skal til at leve op til det. Men jeg synes, at vi har ramt et godt og forsvarligt kompromis,« siger Kaare Dybvad Bek således til Ingeniøren efter indgåelsen af den nye aftale.

Læs også: Regeringen under pres: Indfør bæredygtighedskrav i byggeriet

For det første indeholder aftalen en forpligtelse til at lette byggebranchens byrder svarende til de omkostninger, den vil blive pålagt med den nye aftale.

»Det vil blandt være ved at justere på kravene til brug af certificerede brandrådgivere og statikere, så det vil blive et krav ved færre typer byggerier. Desuden mindsker vi kravene til, hvor mange parkeringspladser, der skal være ved nybyggerier. Og det vil også gøre det billigere.«

For det andet er det ikke alt nybyggeri, der skal leve op til en CO2-grænse om to år.

Den nye CO2-grænse indfases på forskellige tidspunkter og niveauer for forskellige bygningsstørrelser. Illustration: Indenrigs- og Boligministeriet

Kravet – som er sat til 12 kg CO2e/m2/år - vil i første omgang kun gælde for nybyggeri på over 1.000 m2. For alle andre typer byggeri, vil det kun blive et krav, at klimapåvirkningen skal beregnes.

»De store byggerier udgør kvadratmetermæssigt omkring 54 procent af alt nybyggeri, men det svarer kun til 340 byggesager om året. Der betyder, at de store entreprenører og rådgivere kan prøve kravene af i nogle år, før de også bliver obligatoriske for de små murermestre og familier, der vil bygge et nyt hus.«

Fra 2025 vil der også blive indført en CO2-grænse for de mindre byggerier, men hvor CO2-grænsen for store og små byggerier skal ligge fra 2025 vil først blive afgjort i slutningen af 2023 på baggrund af den viden, der vil blive opbygget over de næste to år.

Fordi det endnu kun er lavet livscyklusanalyser på relativt få byggerier, vil politikerne ikke på nuværende tidspunkt fastlægge de grænser, der bliver obligatoriske for alt byggeri, længere frem i tiden, men ifølge aftalen, vil grænseværdierne atter blive sænket i 2027 og i 2029. Sammen tilbageholdenhed har de ikke i forhold til den frivillige bæredygtighedsklasse, som det står en bygherre frit for at benytte. Der vil grænsen i 2023 blive 8 kg CO2e/m2/år, hvorefter den trappes ned til 7 kg CO2e/m2/år i 2025, 6 kg CO2e/m2/år i 2027 og 5 kg CO2e/m2/år i 2029.

Overholdes allerede af de fleste bygninger

Men hvor skrappe er de nye krav egentlig? Det bedste sammenligningsgrundlag er den rapport som Build – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet udgav sidste år. Der sammenlignede forskerne klimapåvirkningen fra 60 forskellige bygninger lige fra enfamilieshuse til lejligheder og kontorer og kom frem til, at kun syv af dem havde en klimapåvirkning på over 12 kg CO2e/m2/år. Medianen lå på 9,5 kg CO2e/m2/år.

Langt de fleste bygninger, som forskere fra Build undersøgte i 2019 lå under den C02e-grænse, som Folketinget nu er blevet enige om at indføre fra 2023. Undersøgelsen omfattede 60 bygninger opført fra 2013 og frem. Illustration: Build - Institut for Byggeri, By og Miljø

Men fordi rapporten i høj grad har hentet data fra byggerier, der er blevet bæredygtighedscertificeret, og hvor bygherrerne derfor må formodes at gå ekstra meget op i klimapåvirkningen, kan det være, at den viser et for optimistisk billede, af CO2-udledningen fra nye huse generelt, advarer Kaare Dyvbad Bek.

»Det kan være, at det svarer til, at man forsøger at finde gennemsnitspulsen i befolkningen ved at måle på deltagerne i et halvmarathon. Vi ved ikke, om de tal, der er fremkommet i Build-rapporten, er en spejling af tilstanden i nybyggerier generelt, eller om det er skævt. Men det kan vi blive klogere på, når der skal laves LCA-beregninger på alle byggerier fra 2023,« siger han.

Så man udelukkende på klimapåvirkningen, som skyldtes materialevalget, fandt forskerne en forskel 260 procent, hvilket fik dem til at konkludere, at der var meget at hente udelukkende ved at være opmærksom på materialevalget.

Og netop det, støtter den nye aftale også op om.

Blandt andet skal staten være bannerfører for emissionsfri byggepladser, der skal udvikles flere præaccepterede løsninger til højt træbyggeri, og genbrug af byggematerialer skal fremmes. Desuden skal der udvikles mere retvisende miljødata for byggevarer, og regeringen vil arbejde for at mindske fejl, mangler og spild i byggeriet. Desuden skal der udarbejdes en eksempelsamling om billigt byggeri.

Trods alle tiltagene er Kaare Dybvad Bek meget spændt på, om CO2-grænser vil gøre byggeriet dyrere.

»Jeg har stadig min tvivl. Ifølge Build koster en LCA-beregning 24.000 kr for et parcelhus og 40.000 kr for et større byggeri, men mange fra branchen har skrevet debatindlæg, hvor de hævder, at LCA-analyser ikke vil gøre byggeriet dyrere. Det tror jeg er optimistisk, men jeg håber, at vi med denne aftale har fundet en balance mellem, at vi ikke skal læsse en masse udgifter over på de mindre bygherrer, og at vi samtidig skal sikre, at der sker noget med CO2-udledningen.«.

Ros fra branchen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Green Building Council Denmark, Danske Arkitektvirksomheder, Aalborg Portland og BAT-kartellet har udsendt en fælles pressemeddelelse, hvor de roser aftalen højt.

»Indholdet peger i den rigtige retning og for byggeriets organisationer vil vi gøre vores bedste til at aftalens mange måstætninger kommer hurtigt og effektivt i mål. Det er et forholdsvis ambitiøst mål omkring CO2 og drivhusgasindholdet i byggematerialer, som partierne har sat sig. Vi er dog glade for at kravene i den frivillige, bæredygtige klasse eksisterer parallelt med de mål, der nu er fastsat i dagens bæredygtighedsaftale. Det sikrer mulighed for, at de bygherrer, byggematerialeproducenter og andre, som vil gå de ekstra skridt, stadigvæk har mulighed herfor,« lyder det eksempelvis fra sekretariatsleder i BAT-Kartellet, Gunde Odgaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det fremgår ikke tydeligt af artiklen at der er tale om 12kg CO2/m2/år og ikke som der står i underoverskriften over byggeriets levetid. Forskellen er ret væsentlig, og især når man tager hensyn til udskiftning af dele der har en kortere levetid end de 50 år som bygningsreglementet sætter som standard for bygninger. For konstruktionsdele med en større levetid kan man dermed også få en meget større potentiel klimagevindst end hvis konstruktionerne har et længere levetidspotentiale end de 50 år. Det bør i øvrigt også blive krav at analysere renovering og ombygningers klimabelastning og sammenligne det med nybyg. Det vil sandsynligvis vise at renovering er den mest klimafordelagtige løsning hvor det er muligt i mange tilfælde

  • 5
  • 0

Hej Martin

Jeg beklager, at der var en fejl i måleenheden. Det er rettet nu.

Renovering er også omtalt i aftalen: "For at udbrede viden om sammenhængen mellem renovering og de miljømæssige omkostninger ved fx materialevalg igangsættes et udviklingsarbejde, der skal munde ud i en formidlingsindsats med fx bygningseksempler og sammenlignelige beregninger for renoveringer, der kan anvendes til inspiration og vejledning i fremtidige renoveringssager. "

Der skal desuden » iværksættes en kortlægning af årsager til nedrivning af bygninger, der fortsat har en høj byggeteknisk kvalitet."

Jeg spurgte boligministeren, om der ville komme krav om LCA-beregninger i forbindelse med renoveringer, hvortil han svarede, at det ville være at spænde buen for hårdt at tage det med i denne omgang, fordi det kunne gøre selv mindre renoveringer, meget dyre.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 2
  • 0

Det er mere end 10 år siden, at det i Varmeplan Danmark 2010 (afs 7.4) blev slået fast, at yderligere isoleringskrav ikke var samfundsmæssige rentable. Byggebranchen skal altså i samarbejde med kunderne se indad, og i større grad rette fokus mod byggematerialernes CO2 aftryk. Og her bliver f.eks. nok Rockwool fonden er modspiller og ikke en medspiller, for mineraluld er en af de store "symdere" i regnestykket. Ligesom kunder m.fl. kommer til at vænne sig til at skulle vedligeholde trævinduer frem for at kunne få næsten vedligeholdelsefrie træ/alu vinduer.

  • 5
  • 0

Det er mere end 10 år siden, at det i Varmeplan Danmark 2010 (afs 7.4) blev slået fast, at yderligere isoleringskrav ikke var samfundsmæssige rentable.

Varmeplan Danmark 2010 er livline til en branche i nød om varmeforbruget ude i boligmassen falder.

Selvfølgelig skal der isoleres og varmeforbruget bringes ned og passiv huse med ventilations-varmepumpe der kan yde varme, varmt forbrugsvand og ikke mindst komfortkøl i sommerheden er et must.

Byggebranchen skal altså i samarbejde med kunderne se indad, og i større grad rette fokus mod byggematerialernes CO2 aftryk.

I stedet for afbrænding med stort CO2 aftryk til følge, ind i et kosttungt og tabsbefængt lunkentvandssystem, kunne man eksempelvis fremstille træfiber-isolering og binde CO2 i boligmassen og skabe win win situation for miljø.

Og her bliver f.eks. nok Rockwool fonden er modspiller og ikke en medspiller, for mineraluld er en af de store "symdere" i regnestykket.

Hvis man i DK ikke havde fejlinvesteret i fjernvarme, men i stedet i solceller og vindmøller, så kunne Rockwool fremstille bæredygtig CO2 fri isolering med overskudsel , ligesom man gør på fabrikken her: https://steinull.is/english

  • 0
  • 6

Varmeplan Danmark 2010 er livline til en branche i nød om varmeforbruget ude i boligmassen falder.

Selvfølgelig skal der isoleres og varmeforbruget bringes ned og passiv huse med ventilations-varmepumpe der kan yde varme, varmt forbrugsvand og ikke mindst komfortkøl i sommerheden er et must.

@ Magnus

Der fik du nok ikke tid til at læse rapporten, så du kunne forstå pointen. Men IDA's klimaplan når stort set samme konklusio, lige som for øvrigt også de andre rapporter https://ida.dk/media/4624/ida-klima-hovedr...

I stedet for afbrænding med stort CO2 aftryk til følge, ind i et kosttungt og tabsbefængt lunkentvandssystem, kunne man eksempelvis fremstille træfiber-isolering og binde CO2 i boligmassen og skabe win win situation for miljø.

Ideen med træfiber er rigtig. Det efterlader et langt mindre CO 2 aftryk end glas- og stenuld. Hvilket allerede for 12-15 år siden også var fremme her på foraet, ud fra en beregningsmodel fra University of Bath.

Fjernvarme har du stadigvæk ikke flyttet dig ud af "boblen" i Thorshavn ved. Så der må vi vente til du forholder dig til virkeligheden udenfor.

Hvis man i DK ikke havde fejlinvesteret i fjernvarme, men i stedet i solceller og vindmøller, så kunne Rockwool fremstille bæredygtig CO2 fri isolering med overskudsel , ligesom man gør på fabrikken her:

Isoleringsmaterialernes CO2 aftryk under produktion, transport, indbygning og senere ved bortskaffelse skal indregnes som et samlet bidrag. Holdt op mod den CO2 gevinst der opnås i husenes levetid. Det er netop også hav der er gjort i eksemplet fra Varmeplan Danmark.

  • 2
  • 2

Ifølge artiklen indeholder aftalen en forpligtelse til at lette byggebranchens byrder svarende til de omkostninger, den vil blive pålagt med den nye aftale.

Det betyder, at der skæres nedpå brug af certificerede brandrådgivere og statikere, som altså defineres som "byrder". Det vil betyde, at brandsikkerheden forringes, og flere bygninger braser sammen. Men omkostningerne til at jage en lille CO2 reduktion er ikke omfattet af begrebet "byrder".

Hvordan kan Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder rose en aftale, hvor brandsikkerhed og bygningsstatik forringes ? Tunnelsyn ?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten