Ny afgiftslov gør store biler billigere og små dyrere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny afgiftslov gør store biler billigere og små dyrere

Illustration: Seekeaw/Bigstock

Står du og overvejer at købe en stor bil, kan det være, at du skal vente lidt med at skrive under på slutsedlen. Har du derimod en lille bil i tankerne, kan det være, at du skal få bestilt den snart. Regeringen har nemlig fremlagt et nyt forslag til en ændring af bilafgifterne, der som hovedregel vil gøre de mest brændstoføkonomiske biler og små varebiler dyrere og de største benzinslugere billigere.

Lovforslaget vil ifølge beregninger fra Opel Danmark eksempelvis gøre en lille bil som Opel Karl Enjoy, der koster 110.000 kroner i basisudgaven, omkring 16.800 kr. dyrere. Til gengæld vil flere af de største biler blive flere tusinde kroner billigere.

EU kræver realistiske målinger

Baggrunden for regeringens forslag er, at EU’s medlemslande er blevet enige om at udskifte den nuværende testmetode kaldet NEDC med en ny metode kaldet WLTP. Den nye metode skal give forbrugerne mere realistiske målinger af brændstofforbruget. Men i et land som Danmark, hvor man får fradrag eller tillæg til registreringsafgiften alt efter, hvor langt ens bil kører på literen, vil ‘mere realistiske’ forbrugstal i mange tilfælde være ensbetydende med en højere registreringsafgift.

Illustration: Færdselsstyrelsen

Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet kunne bilkøberne se frem til 6.000-9.000 kr højere registreringsafgift og højere ejerafgifter.

Men det vil regeringen, der har lavere bilafgifter som en mærkesag, forhindre. Derfor har skatteminister Karsten Lauritzen (V) fremsat et lovforslag om, at biler, der er blevet testet efter WLTP-metoden - skal kompenseres.

Læs også: Benzinbiler dumper miljøtest

EU-kommissionen Fælles Forskningscenter (JRC) har regnet sig frem til, at den nye test gennemsnitligt fører til 21 procent højere resultater, når man sammenvejer alle de forskellige biltyper og deres markedsandele. Derfor foreslår regeringen, »at brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på 1,21, så afgiftsniveauet i gennemsnit fastholdes på det nuværende niveau.«

Dansk implementering gavner de største biler

Men da der er tale om et gennemsnit, vil alle de biler, hvor der er mindre en 21 procents forskel mellem de to metoders resultater, reelt få en afgiftslettelse, mens de biler, hvor forskellen er større, vil blive pålagt en højere registreringsafgift.

Ifølge lovforslagets tekst vil ændringerne ikke have nogen miljømæssige konsekvenser. Men regeringen har ikke fremlagt beregninger af, hvordan lovforslaget vil påvirke prisen på forskellige biltyper. Bruger man imidlertid undersøgelsen fra JRC, kan man se, at biler med små motorer vil blive dyrere, hvis lovforslaget vedtages. For både benzin- og dieselbiler med motorer på under 1,4 liter er forskellen mellem den gamle og nye metode nemlig større end 21 procent, mens forskellen for de større motorer enten er 21 procent eller lavere.

Følger man JRC’s målinger, vil de mindste biler blive mellem 2.000 og 4.500 kroner dyrere, mens de større benzinbiler bliver 8.000-12.000 kr billigere. Prisen ændres ikke på mellemstore dieselbiler, men store dieselbiler bliver omtrent 6.000 kr billigere.

Ekstraudstyr og prispres kan ændre billedet

Den nye testmetode er imidlertid meget mere detaljeret end den gamle, så der kan også være mellemstore og store biler, der bliver dyrere af den foreslåede afgiftsændring.

Brancheforeningen De Danske Bilimportører har således sendt Ingeniøren beregninger på tre anonymiserede biler: En lille bil i segment B, en SUV og en større bil. Beregningerne viser, at den mindste og største bil med de nye regler vil blive dyrere - henholdsvis 3.660 og 6.834 kr. SUV’en vil til gengæld blive 3.100 kr. billigere.

Læs også: Danske biler pulser mere CO2 ud

Så brancheforeningens direktør, Gunni Mikkelsen, vil ikke spå om, hvilken effekt den foreslåede afgiftsændring vil have på miljø og klima.

»De store motorer vil få en lidt større kompensation, og det kan trække i én retning. Omvendt får det miljømæssige aspekt jo en større indflydelse, fordi forskelligt ekstraudstyr, som tidligere ikke har været omfattet af testmetoden vil tælle med fremover. Derudover kan det jo også være, at nogle bilforhandlere, af konkurrencemæssige hensyn ikke ændrer priserne, så ændringerne i registreringsafgiften ikke kommer til at slå fuldt igennem på bilernes samlede pris. Så selv om jeg kan se forskellige strømpile, kan jeg ikke sige, hvad den samlede effekt vil være.«

Ifølge lovforslaget skal ændringerne træde i kraft 1. juli 2018. Det er imidlertid først fra 1. september 2018, at kravet om WLTP test for nyindregistrerede biler gælder. Reglerne vedrørende forbrugeroplysningen - at bilforhandlerne skal oplyse om brændstofforbrug efter den nye metode og bilens energimærkning - forventes dog først at skulle træde i kraft pr. 1. januar 2019.

Og så undre man sig over hvorfor der ikke bliver solgt elbiler i DK. De store benzin/diesel sluger falder jo konstant i pris, mens man vælger at smide grøn ejerafgift på elbiler - ikke engang mindste sats. Disse konstante ændring dræber markedet.
KUL SORT regering

  • 36
  • 10

En tåbelighed, der ikke bare lugter.

Det handler om et regime, der i fuld oplysthed arbejder fast og beslutsomt på at smadre livsbetingelserne her på planeten, fordi det store demokratiske flertal, tilbagelænede fossilædende CO2forurenere, bilder sig selv ind, at de kan ændre på naturens gang via deres demokratiske flertal, som om naturlovene kunne ændres i kredsens midte.

Bilisterne er de fleste. Og de tager fejl, når de påstår at de fører an i udviklingen.

  • 21
  • 10

. . . what can adequately be explained by incompetence.

Jeg tvivler på, at regeringen har regnet på tallene for bevidst at gøre dyre biler billigere (selv om det vil være i tråd med deres politik). De har sandsynligvis bare valgt den nemme løsning uden at tænke nærmere over konsekvenserne.

Men nu, hvor de får konsekvenserne at vide, så vil de nok holde endnu mere fast i løsningen og opfinde rationaliseringer for, hvorfor det er den bedste løsning.

  • 24
  • 2

Sjovt vi hele tiden skal skælde ud på bilen - hele transportsektoren står kun for 11% af udledning af miljøaftrykket, men står vel for 90% af debatten. Og billisterne betaler klart den højeste pris pr ton CO2 der udledes, mens der ikke er afgifter på de mest klimaskadelige forurenere, koen.

https://ing.dk/artikel/danskernes-mad-og-d...

Det er forsvindende lidt vi kan forbedre det globale miljø ved at købe små biler - faktisk er det bedre vi køber en alt for dyr bil, og ikke har råd til at købe store bøffer hver dag. Samtidigt vil den nok også kunne sælges igen, og have en langt længere liv end en lille bil.

  • 10
  • 24

Sjovt vi hele tiden skal skælde ud på bilen - hele transportsektoren står kun for 11% af udledning af miljøaftrykket, men står vel for 90% af debatten.


Transport stod for 41% af Danmarks CO2 udledning i 2015 [1].
Kigger man på drivhusgasækvivalenter (dvs. andre gastyper, f.eks. methan, som også giver drivhuseffekt) ligger transportsektoren på 22% i 2013 [2]. (hvor landbruget også ligger på 22%)
Artiklen du henviser til kigger på ALLE miljøeffekter (som f.eks. udledning af gødning til vandløb mv.), som naturligvis er et problem, men det er irrelevant i en drivhusgassammenhæng.

[1] http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Klima/co...
[2] https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klim...

  • 25
  • 3

@Dan Mortensen
Det fremgår af rapporten (s. 20) at de 11% er serviceydelser, miljøaftrykket fra transportsektoren er 15%, men som Torben Hansen skriver, handeler det om miljøaftrykket, og ikke kun drivhuseffekt.

  • 11
  • 1

@Torben Hansen
Det kunne være spændende at se hvordan de 41% fordeler sig på henholdsvis privatbilisme, erhvervskørsel inkl. lastbiler, togtransport, skibsfart og lufttransport.
Kun ved at kigge på privatbilismens CO2 udledning separat kan man vurdere om debatten vitterligt er ude af proportioner med virkeligheden.

  • 8
  • 0

Det går jo da i den rigtige retning. Nu bruges "mere realistiske forbrugstal" som grundlag for afgiftsberegningen, og det er jo fint nok.
Men forbrugs-delen er jo kun et tillæg eller et fradrag til den værdi baserede afgift, som er langt den største værdi, og det er netop her bl.a. elbiler og hybridbiler og brintbiler kommer i klemme.
Hvis den værdi-baserede andel nedsættes og forbrugsdelen hæves, så giver det et mere rigtigt miljøbillede. Bl.a. vil luftmodstanden på en biltype så også blive en faktor med betydning. Modsat vil læder indtræk, sikkerhedssystemer eller DAB+ radio (!) blive en faktor uden større betydning.
Det hjælper ikke at sammenligne store og små biler som vist ovenfor.
Det er bedre at sammenligne modeltyper indenfor samme størrelses-gruppe, og så der se hvem der er bedst i klassen.
Vi har kørt 60.000 km i elbil og det er sjovt. Men den højere pris i forhold til andre biler i samme størrelse gør desværre, at det aldrig bliver til en god økonomi for os. Så man vælger det fordi det er grønt og sjovt - ikke billigt.

  • 15
  • 0

@Torben Hansen
Det kunne være spændende at se hvordan de 41% fordeler sig på henholdsvis privatbilisme, erhvervskørsel inkl. lastbiler, togtransport, skibsfart og lufttransport.
Kun ved at kigge på privatbilismens CO2 udledning separat kan man vurdere om debatten vitterligt er ude af proportioner med virkeligheden.


Jeg kunne desværre ikke finde en rapport, som omhandler dette, men ifølge Ingeniøren [1] står lastbiler i EU for ca. 30% af CO2 udledningen. Samlet er udledningen fra transport 14.415 tusind tons i 2015 [2], medens CO2 udledningen fra vejtransport ligger på 11.000 tusind tons i 2015 [3].

Jeg er ikke klimaforsker, men et kvalificeret gæt:
~76% af transportudledningen er fra vejtransport (14.415 ttons/ 11.000 ttons)
Hvis lastbiler står for 30% af disse, får jeg en samlet CO2 udledning for personbiler på ~53% (76% * (100% - 30%)).

Så hvis jeg siger: et halvkvalificeret gæt på cirka halvdelen af CO2 udledningen fra transport er personbiler (+/- en træsko), mon ikke så vi er i den boldgade? (klimaforskere og folk, der er kløgtigere end mig må meget gerne udpege eventuelle fejl)

[1] https://ing.dk/artikel/europaeiske-lastbil...
[2] http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Klima/co...
[3] http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Klima/co...

  • 8
  • 0

fra de millionvis af person biler der køre under 30 km pr dag med en motor der ikke bliver driftsvarm.
Lasbil/bus diesel lugter ikke på samme måde som personbils diesel, og mon ikke det er fordi bus/lastbil trods alt køre de fleste af deres kilometer med driftsvarm motor.

  • 5
  • 1

Regeringen (nu og tidligere) er i evig søgang:
- især på de "tekniske" områder:
Solceller: først op - så helt ned - så op - ned, osv
Husstandsvindmøller: op - ned - og op igen.
Store vindmøller: op og ned - nu udskudt...
Elbiler: først op, så ned - og så lidt op igen, men ikke nok.
Kul: først op, og nu ned - men så meget ned, at vi nu mangler backup til vindmøllerne!
Almindelig atomkraft: først ja, og så (1985): nej tak - og nu importerer vi den!
Thorium-energi (forskning): ja, men nej, når man spørger i Folketinget....
El-tog: Først ja, så nej, og nu ja igen.
Elafgifter: op - op - op - og så ned...
Men jeg sidder i redningsbåden, fordi jeg har solceller (gammel ordning) + vindmøller + elvarme (varmepumper) og elbil.
Men mange andre er urimeligt hårdt ramt af de skiftende regler.

  • 11
  • 1

Vi har kørt 60.000 km i elbil og det er sjovt. Men den højere pris i forhold til andre biler i samme størrelse gør desværre, at det aldrig bliver til en god økonomi for os. Så man vælger det fordi det er grønt og sjovt - ikke billigt.

hmm.
For mig er det sjovt og billigt at køre elbil men det kommer jo meget an på hvor meget man køre.
En Tesla S er selvfølge dyr i kr/km, med det er en BMW 530 også.
En 10 år gammel Reneault eller Peugeot er billig at køre i hvis man selv kan og gider at skrue.
Idag kan du købe en brugt veludstyret i3 fra 2016 til 210.000kr med kun10.000kr på tælleren.
Kan man leve med rækkevidden, og kører man20.000km har jeg svært ved at se en tilsvarende fossilbil gøre det billigere, forudsat, at man har adgang til el uden for meget afgift.
På den anden side må jeg så sande, at min 31/2år gamle i3'er må lide en større afskrivning end jeg havde regnet med, men da jeg vil beholde bilen i mindst 10år er betydningen minimal.
Her er det driftudgifter der tæller, og der når en fossilbil ikke en elbil til sokkeholderne.
Jeg har en km pris alt inkl, minus afskrivning på 0,46kr/km ved 25.000 km/år.
Et gennemsnit regnet ud fra 3 år

  • 6
  • 1

Miljøet kan rende regeringen noget så grusomt.
Den regering vi har nu, er pisseligeglad med miljøet.
Den regering vi havde før, var pisseligeglad med miljøet.
Den regering vi får næste gang, er pisseligeglad med miljøet.

De er døde før miløpåvirkningerne rammer dem selv, og deres veluddannede børn og lige så veluddannede børnebørn vil være rige nok til at kunne klare sig fint alligevel.
Hvorfor skulle de give en #@&%#¤ for miljøet?

Næh, det koster jo bare penge, og der er dejlige, indbringende afgifter på alt det der sviner og feder og på andre måder er usundt, så det skal danskerne helst blive ved med.

  • 2
  • 14
  • det ser ud som om Cyklistforbundet og Dansk Forgængerforbund har succes med at udnævne privatbilismen til hovedfjenden i klimadebatten, selv om disse kun udgør en meget lille del af det energiforbrug vi prøver at omstille.

Og hvorfor i alverden er det et problem for nogle, at store afgiftstunge biler får en større kronenedsættelse ved en omlægning til en mere realistisk målemetode, end små biler med en mindre brugsværdig for store familier ?

Svaret er vel kun Misundelse og mere Misundelse. Men det er jo en af de syv dødssynder, så det er ikke pænt. !

  • 11
  • 11

Afgiften hed oprindeligt vægtafgift, og var helt logisk, idet at des tungere køretøjet er, des mere slider det på vejen. Denne regulering må ikke svækkes, idet at tunge biler giver udadtil mere alvorlige personskader end lette biler. Dette sekundære forhold skal forklares: En personskade karakter bestemmes af hastighedsændringen pr. tidsenhed. Når to legemer støder sammen, da er det hhv. hvert legemes vægt og hastighed, som afgør den resulterende hastighed. Dvs. bilen med størst vægt virker som en rambuk, og imod det hjælper hverken sikkerhedsseler eller airbags. Det må ikke belønnes, at køre i et tungt panserkøretøj.

  • 5
  • 7

Er der ikke noget med at "det grønne parti" Venstre i denne måned, vil nedlægge nettomåler ordeningen for de resterende solcelle ejerere som stadig er på den?

  • 2
  • 0

Hej.

Jeg har læst Ingeniørens artikel og Skatteministeriets pressemeddelelse igennem flere gange. Det kan være, at jeg er tungnem, for jeg kan endnu ikke vurdere, om forslaget er godt eller ej. Derfor vil jeg læse selve lovforslaget igennem om et stykke tid. Forslaget er på 22 sider. Først derefter har jeg en mening om, om lovforslaget er grønt, fornuftigt eller kulsort.

Mange folk har vist været trætte af de nuværende urealistiske værdier for brændstof-forbrug i diesel- og benzin-biler. Med "nuværende" mener jeg de km/l-værdier, som vi bl.a. ser i flere reklamer for benzin/dieselbiler. Jeg er godt klar over, at der idag findes værdier målt med den mere realistiske metode.

Det er hamrende godt, at der nu er en metode, der viser et mere realistisk forbrug end den nuværende metode. Denne mere realistiske metode har været der et stykke tid.

Sidste år skrev jeg til de politiske ordførere i Regering og Folketing m.m. om, at man blev nødt til at være opmærksom på, at der kom / kommer end mere realistisk metode til måling af brændstof-forbrug i benzin/diesel-biler. Så når politikerne skulle / skal vedtage lov om afgifter på biler og fradrag m.h.t. forbrug af diesel/benzin, ja så måtte / må lovgiverne tage hensyn til, at der kom /kommer en mere realistisk metode end den nuværende. Efter svar fra ministerie eller ordførere er jeg derfor heller ikke overrasket over, at regeringen nu vil komme med lovforslag angående dette.

Lovforslaget har jeg savnet og ventet på. Det er jo sådan et lovforslag, som vi har manglet, da den nuværende aftale ikke har været god nok m.h.t. dette. Ellers vil en del benzin/diesel-biler nemlig blive for dyre og nogle af disse måske også blive for billige den dag, hvor man bruger den nye og mere realistiske metode til måling af brændstof-forbrug. Så det er utrolig positivt, at regeringen kommer med et lovforslag. Nu vil jeg så læse forslaget igennem og se, om det er et godt forslag eller om forslaget burde ses total anderledes ud.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 4

NOx?
Og effektiviteten og CO2, på få år gamle biler skal selvfølgelig stadig holde det de er beskattet efter?
.

"Diesel-skandalen i VW-koncernen fortsætter. Nu må Audi stoppe leveringen af 60.000 Audi A6 og A7 efter mistanke om snyd med miljøkravene."

"Hvis topdirektørerne hos VW-koncernen troede, at diesel-gate kun handlede om en tidligere generation af motorer, må de tro om."

https://finans.dk/erhverv/ECE10586962/audi...

  • 2
  • 1

Hvis jeg forstår artiklen korrekt...

1) Registreringsafgiften beregnes bl.a. efter hvor effektiv en bil er - dvs km/l.
2) WLTP er langt mere realistisk end NDEC, derfor kører biler i gennemsnit kortere målt på WLTP end på NDEC og registreringsafgiften afgiften stiger derfor i gennemsnit.
3) Registreringsafgiftsændringen korrigere for denne gennemsnitlige stigning

-> Konsekvensen bliver altså at de biler som har været mest uærlige med deres virkelige forbrug bliver straffet mest, mens dem der har været mere realistiske bliver belønnet.

Om det er det et problem er der sikkert mange holdninger til, men syntes nu ikke at artiklen beskriver dette særligt godt

  • 3
  • 0

@Dan Grønbæk

Hvordan kan du komme helt ned på 46øre/km i en i3?
Alene el udgiften er 36øre/km. Jeg betaler 2,25kr/kWh og i3 bruger 169Wh/km (iflg Wiki). Så er ladetab ikke medregnet. Dertil kommer dæk, service etc. Men 25000km/år er det vel en ladning pr arbejdsdag ~250pr år . ~2500ladninger over dine 10års afskrivningstid og derved et batteri der er nedslidt.
Jeg skriver ikke dette for at pille dig og din udregning ned. Men fordi jeg selv har kigget/regnet på i3 eller peugeot 208 diesel (~33 km/l). Har dagligt 115 km.

  • 1
  • 0

Hvordan kan du komme helt ned på 46øre/km i en i3?
Alene el udgiften er 36øre/km. Jeg betaler 2,25kr/kWh og i3 bruger 169Wh/km (iflg Wiki). Så er ladetab ikke medregnet. Dertil kommer dæk, service etc. Men 25000km/år er det vel en ladning pr arbejdsdag ~250pr år . ~2500ladninger over dine 10års afskrivningstid og derved et batteri der er nedslidt.
Jeg skriver ikke dette for at pille dig og din udregning ned. Men fordi jeg selv har kigget/regnet på i3 eller peugeot 208 diesel (~33 km/l). Har dagligt 115 km.

@Henrik Rathe.

Punkt 1, så betaler jeg ikke elafgift på strøm til elbilen. Det vil sige at jeg, f.eks betalte ca 0.87kr/kWh i 2017

Punkt 2 så har jeg 40% rabat på kaskoforsikring fordi det er en elbil.

Punkt 3 var der ikke grønejerafgift på bilen de 2 første år.

Punkt 4 så var første service efter 60.000km. I forbindelse med eftersynet, blev der lavet nogle service bulletins på garantien, og skiftet pollenfilter.
Alle andre punkter var bare visuel kontrol af diverse ting. F. eks check af lys
Når man kikker service listen igennem er det noget der kan gørespå 5-10min

Ellers ser regnestykket sådan her ud.

Udgifter 3år ejerskab af BMW i3. Km stand 80.594km
Indkøb:
basispris. 282.000kr
DC hurlig ladning 12.460kr
Diverse ekstra udstyr. 31.501kr
Levering ........................3780kr
Ialt ...........................329.741kr

Vedligehold:
dæk ............................4.566kr
Service .......................3.336kr
sprinklervæske .............120kr
ialt ...............................8.022kr

Øvrige faste omk.
grønejerafgift ........... 1.085kr
kaskoforsikring..........8.331kr
Leje af boks...............3.600kr
boks oprettelse ........1.000kr
Ladekort Clever ....... 350kr
Ladekort EON ...........100kr.
Ialt ...........................14.466kr

Strømforbrug:
hjemmeladning. 14.577kWh => 14.084kr
hurtigladning 127kWh => 670kr
ialt ....................14704kWh. 14.754kr.

3års driftudgifter i alt .......... 37.242kr
årlig driftudgifter ..................12.414kr

km udgift ........................... 0,46kr + afskrivning + finansieringsomkostninger

Jeg pendler dagligt ca 100km.

Der findes nogle bilfirmaer der importere nogle brugte i3 fra Tyskland, og de har gået meget få km, til en i mine øjnene meget attraktiv pris.
De er typisk et pr år gamle, har kun gået 10.000-25.000km, og ser ud som nye.
Det er dog alle med 22kWh batteri.
I dit tilfælde ville jeg se om jeg kunne få fat i en med 33kWh batteri, men det lille batteri med rangeextender er også en mulighed.
Versionen med det store batteri, kan også lade med 11kW AC, hvor det lille kun kan lade med 3,7kW AC. Begge lader DC med 50kW.

En anden ting at bide mærke i, er at afgiftfritagelsen for elafgift for elbiler udløber i 2019.
Hvad der skal ske derefter vides ikke.
Som sædvanelig snakker politikkerne om der skal gøres noget, men jeg har ikke hørt noget konkret endnu.
For mit eget vedkommenden, betyder det ikke så meget, da jeg har varmepumpe, og i alle tilfælde bare skal betale 15-25øre i elafgift, hvis ordningen ikke bliver ført videre.

  • 2
  • 0

@ Henrik Rathje.

Velbekomme.

Jeg kom til at tænke på, hvis tænker på et købe en Peogeut 206 Diesel, hvad jeg godt kan forstå, med dit kørselsbehov, så er den rigtige sammenligning vel mere en Reneault ZOE end en BMW i3.
Jeg kender ikke så meget til ZOE, men jeg kan ikke se hvorfor den skulle have en dårligere driftøkonomi end i3.
En Ny ZOE med 40kWh batteri koster lige under 280.000kr.
Den har ingen DC lader, men lader AC op til 43kW.
Du kan lade den derhjemme med 11kW.
Den kører på LG battericeller, der nok er de bedste på markedet pt, og batteripakken har temperaturstyring.

Skal det være lidt sjov også, så er i3 nok svær at komme uden om.
Jeg kan kun anbefale at få en prøvetur i begge elbiler, også selv om hælder mest til dieselen.
I det mindste har du så prøvet hvad fremtiden bringer:).

  • 2
  • 1

Dine to sætninger:
'En anden ting at bide mærke i, er at afgiftfritagelsen for elafgift for elbiler udløber i 2019.
Hvad der skal ske derefter vides ikke.'
'For mit eget vedkommenden, betyder det ikke så meget, da jeg har varmepumpe, og i alle tilfælde bare skal betale 15-25øre i elafgift, hvis ordningen ikke bliver ført videre.'

Fortæller fint, hvorfor vi er så få der satser på en elbil. Hvad er det for en sær forskelsbehandling - når både en elbil og elektrisk jordvarme pumpe begge forbedrer CO2 udledning og lokal forurening med faktorer, syntes jeg de bør behandles sammenligneligt.

Selvfølgelig kan man som politiker forskelsbehandle i en periode for at stimulere en ønsket ændring (jeg er all-in for varmepumper!), men el-bils politikken i DK er mig uforståelig.

F.eks. forstår jeg ikke hvorfor et større batteri i en el-bil giver større afgiftsreduktion (1.700 kr/kWh kapacitet)???? Produktionen af en kWh batteri kapacitet udleder omtrent 109kg CO2 i Kina og måske det halve i USA. 109 kg CO2 per kWh kapacitet og 1.000 genopladninger udleder altså alene 109gCO2/kWh. Det er selvfølgelig kun 20g/km (eller 1/5 af en VW Up), men vel ikke noget man decideret skal belønne.

  • 0
  • 2

SKAM SKAM SKAM
CO2 REGNINGEN SENDES TIL OPRYDDERNE EFTER SVINEFESTEN . LA ER OVERSVINET , V ER UNDERSVINET. VIL VÆLGERNE KVITTERE SOM KORRUPTE EGOISTER? NEJ MON DOG...

  • 0
  • 3

Hej.

Jeg har nu læst selve lov-forslaget.

I dette forslag er der en del forvirrende lov-tekst. Men dette kan man heldigvis se bort fra. Lov-forslaget er som sagt på hele 22 sider, men der er flere gentagelser i forslaget, så den reelle tekst er mindre end disse 22 sider.

Jeg har som tidligere nævnt håbet på - og ventet på - sådan et forslag, da visse benzinbiler og dieselbiler ellers vil få pålagt for meget afgift, når man går over til en mere realistisk måling af bilers brændstof-forbrug. Det er ihvertfald min mening. Men jeg må indrømme, at jeg denne gang IKKE har evnerne til at vurdere, om det er et godt forslag eller ej.

Umiddelbart virker det som et godt og simpelt forslag, hvor det er nemt at regne værdierne ud. Og umiddelbart er det måske ikke så meget dette forslag - men selve aftalen fra sidste år - der kan kaldes sort af nogle personer. I forlængelse af forslaget bør man lidt efter lidt lægge flere afgifter på 1 liter diesel og 1 liter benzin. Men dette er den nuværende regering måske ikke grøn nok til at gøre.

Der nævnes elbiler i denne debat-tråd. Førhen mente jeg, at alle elbiler bør pålægges en afgift på mindst 20.000 og højst 60.000 kr. Men en debattør på Ingeniøren kom med en ide, som jeg synes er lige så god. Hans forslag er ihvertfald mere realistisk m.h.t. at få politisk flertal end mit forslag.

Han foreslog noget i retning af, at elbiler bør pålægges en afgift på 20 % eller 25 % i flere år fremover. Jeg synes, at hans ide er yderst interessant og spændende. Måske bør man droppe tanken om fradrag m.h.t. afgift på elbiler. Og så bør man lægge en afgift på 20-25 % i MANGE år fremover.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 2