Ny afgift giver ekstra fjernvarmeregning på 3.500 kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny afgift giver ekstra fjernvarmeregning på 3.500 kroner

Energiforligets forsyningssikkerhedsafgift, som lægger skat på bl.a. brænde, træpiller og træflis, bliver dyr for de stadigt flere danskere, der er koblet til biomasseværker.

Ekstraregningen løber op i omkring 1.300 kroner om året fra 2014. Det stiger gradvist til 3.500 kr. i 2020. Varmen fra et anlæg, der fyrer med biogas, bliver 2.800 kr. i 2020.

Det viser brancheorganisationen Dansk Fjernvarmes beregninger af konsekvensen af et lovforslaget om den nye forsyningssikkerhedsafgift, som pålægges alle slags brændsler til opvarmning. Forslaget medfører, at der for første gang kommer afgift på biomasse.

Hvis forbrugeren derimod er koblet på et naturgasfyret værk, er der tale om en mindre stigning på 2.500 kr. i 2020.

Ifølge Dansk Fjernvarme slipper individuelle anlæg som oliefyr og naturgasfyr endnu billigere med prisstigninger på henholdsvis 2.100 og 2.000 kroner.

Læs også: Varmeforbrugerne betaler gildet for den ambitiøse, grønne omstilling

Den nye afgift rammer biomasse hårdere end for de fossile brændsler, som i forvejen er pålagt en afgift på 60 kroner pr. GJ. Eneste varmekilde, som ikke oplever stigninger, er el til opvarmning, hvor afgiften blev sat ned ved energiforliget.

Ifølge Dansk Fjernvarme betyder det, at prisen for opvarmning af et standardhus med en varmepumpe falder med 2.500 kroner. For et hus med el-radiatorer er prisen faldet hele 7.000 kr.

Det får brancheforeningen til at frygte, at den relativt større afgiftsbelægning på biomassefjernvarme vil skævvride konkurrencesituationen, så det bliver mindre og mindre attraktivt at gå over til grøn fjernvarme, og at folk for eksempel vil foretrække de individuelle varmepumper:

»Det er den enkelte boligejer, der til slut afgør, hvad der bliver valgt, så de bedste og mest energirigtige løsninger bør have en konkurrencefordel,« påpeger pressechef Torben Øllegaard Sørensen.

Læs også: Fjernvarmeværker: Vel ruller vi ej et kæmpe net ud hen over hovedet på folk

Hvorfor har I så meget mod varmepumper? Dem skal vi jo have flere af for at udnytte vindmøllestrømmen fornuftigt.

»Skal man udnytte vindmølle-el fornuftigt, så skal der være lagerkapacitet indbygget. Det har de store varmepumper, men ikke de individuelle varmepumper. De kan ikke gemme energi, fra når vinden blæser, til der er behov for energien igen. Derfor opnår man ikke den fleksibilitet i det samlede energisystem, som er nødvendig, « siger Torben Øllegaard Sørensen.

Han tilføjer, at individuelle varmepumper vil være det bedste alternativ uden for de kollektivt forsynede områder.

Energimedarbejder Søren Dyck-Madsen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd mener, at forsyningssikkerhedsafgiften aktualiserer behovet for en balance mellem rammebetingelser for fjernvarme og for varmepumper.

»Hvis vi skal lave en effektiv omstilling til 100 pct. vedvarende energi, så må de centrale parter – altså fjernvarmeværkerne og elsektoren – sætte sig sammen med myndighederne og diskutere, hvor langt fjernvarmen skal ud, og hvor varmepumperne tager over,« siger han.

Læs også: Dansk Energi: Nettab vil give alt for høje fjernvarmeregninger

Det kan passende ske som optakt til det afgiftsgennemsyn, som ifølge energiforliget skal komme i 2014:

»Det er vigtigt, at man diskuterer og vurderer hvert eneste område af landet helt konkret, for økonomien i de mange fjernvarmeværker er meget forskellig,« siger Søren Dyck-Madsen.

Han henviser til, at de decentrale kraftvarmeværker forsynet med naturgas mister det såkaldte grundbeløb i 2018. Det vil gøre det så godt som umuligt for disse værker at opretholde en el- og fjernvarmeproduktion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ideen med fjernvarme er at udnytte spilvarme fra elproduktion. Det er en god ide, hvis elproduktionen er nogenlunde rentabel. I denne situation gør det ikke så meget at der er et relativt stort tab på 20-30% i fjernvarmenettet.

Hvis man skifter karftvarmeværket ud med en biomassekedel ser situationen noget anderledes ud. Tabet på 20-30 % er der fortsat, men nu er det ikke spilvarme mere og derfor er det meget relevant at se på om den biomasse kan anvendes bedre et andet sted. Dette problem vil formentlig blive større i fremtiden da tabet i nettet stiger (relativt til leverancen) i takt med at boligmassen mv. bliver bedre isoleret. Hertil kommer at det ikke er 100 % entydigt at biomasse er "grønt" forstået som CO2 neutralt. Dermed er det et godt spørgsmål om fjernvarme basseret på biomassekedler er grønt. Dertil er det relevant at forholde sig til de provenutab som skiftet fra afgiftsbelagte fossil energi til afgiftfrittaget biomasse giver.

Varmepumper har en så god effektivitet at det er svært at konkurrer med dem. Dette er ikke et problem men en gave, som skal udnyttes i det omfang investeringen kan retfærdigøre det.

  • 5
  • 0

»Skal man udnytte vindmølle-el fornuftigt, så skal der være lagerkapacitet indbygget. Det har de store varmepumper, men ikke de individuelle varmepumper. De kan ikke gemme energi, fra når vinden blæser, til der er behov for energien igen. Derfor opnår man ikke den fleksibilitet i det samlede energisystem, som er nødvendig, « siger Torben Øllegaard Sørensen.

Hvad er det for store varmepumper der har lagerkapacitet ?.
Højtemp. varmepumper er stadigt ikke udbredt særligt meget, ej heller i fjernvarmenet, og er hovedsageligt brugt hvor der er spildvarme tilrådighed.
Hvorfor er det bedre at køre med en cop 4, fordi man skal varme vand til 90 c, for og miste 20-30 % i fjernvarmenettet = cop 3. End det er at benytte en varmepumpe der hjemme der varmer til 35 c og har cop 5 og ingen tab ?

  • 3
  • 0

Det ser efterhånden ud til, at der kræves en del revideringer af de forskellige love, der knytter sig til energipolitikken/afgiftspolitikken.
Det er jo en underlig slingrekurs, der køres, hvilket går ud over såvel den samlede befolkning som diverse virksomheder, hver gang nye tiltag igangsættes.
Jeg tænker specielt på solsagen, brændeafgift og nu dette dybt uretfærdige tiltag over for fjernvarmebrugere.
Ryd dog op i den jungle af afgiftslove, der hele tiden skævrider de danske forbrugere, og prøv at få en afgiftspolitik gennemført, så alle de tvangsudskrevne fjernvarmebrugere også kan ligestilles med resten af den afgiftsplagede befolkning.

  • 6
  • 1

Den nye lov om CO2-kvoter fra sidste efterår har heldigvis droppet den af energistyrelsen med henblik på den første Kyotofase manipulerede liste over CO2-udledningsfaktorer fra forskellige brændsler, som fandtes som bilag 1 til den forudgående lov. Denne har vildledt investorerne i mange år til at mene at det at fyre med biomasse er klimavenlig, uanset om det er afgrøder som vi har styr på p.g.a. hurtig rotation, eller om det er mangeårige planter som træer i vores traditionelle skove, hvis reproduktion vi IKKE har styr på grundet klimaforandringerne (se min artikel 'Skovene er jokeren i klimaspillet, Global Økologi, november 2009 samt min peer-reviewede artikel om opbygningen af en CO2-gæld via omstillingen af kraftværkerne til træpiller på www.journal-tes.dk december 2012).
Beskatningen af biomasse burde tage hensyn til forskellen mellem træ og halm i denne henseende.

  • 3
  • 2

Det er jo en underlig slingrekurs, der køres, hvilket går ud over såvel den samlede befolkning som diverse virksomheder, hver gang nye tiltag igangsættes.


The Box Barrage - Overformynderiet bruger spredte skatter og afgifter til först at drive befolkningen ind i et afgränset område (fjernvarme, solceller, spildevand e.t.c.), hvorefter man täppe-bomber det sted hvor folket er "klumpet sammen" med nye afgifter. Igen og Igen, for folket bliver aldrig klogere!

Eller mindre billedligt talt: Staten har utallige gange erkläret at alle reformer og tiltag skal väre Provenuneutrale - hvilket har den logiske konsekvens at alle besparelser ved en omstilling af energiforbruget SKAL konfiskeres. Sådan er det jo!!

  • 13
  • 1

Enig. Og det er altså på tide at den danske befolkning, der i årevis er lullet i søvn af en stadigt mere omklamrende "velfærdsstat", tager afstand fra statens umættelige begær efter midler. Den eneste modgift er altså at stemme på et parti, der aktivt modarbejder denne voksende stat.

  • 8
  • 2

Ikke hvis der er 20-30 % tab til omgivelserne undervejs ud til forbrugeren.

En forbruger vil typisk placere sit varmelager inden for isoleringen, så et lille ekstra tab givet fra varmelageret pga. dens størrelse, vil ikke være tabt, men en (ukontrolleret) opvarmning, som kun kan være uønsket i sommerhalvåret, når der ikke er et opvarmningsbehov alligevel.

  • 3
  • 0

der var tale om centale varmepumper. Dermed vel også om centrale varmelagere.
Der er sparsom erfaring med ht varmepumper.
Hvis der ikke findes ht varmepumper i størrere stil er det jo en "gratis omgang" at begunstige denne type anlæg.

Fjernvarmenet har ofte tab på 20-30%
Dette kombineret med en lavere cop på ht varmepumpen, gør setupet noget tvivsomt

  • 1
  • 0

det er altså vanskeligt at få øje på det smarte ved fjernvarme sådan som det har fungeret i praksis. Det ville være rigtigt positivt, hvis fremtiden kunne vise økonomisk stærkere resultater for fjernvarmen. Det ville da være noget jeg ville overveje i givet fald.

Kunne man f.eks. forestille sig, at fremløbstemperaturen blev nedsat og at en elvarmer/buffertank hos alle brugere sikrede passende varmt bruservand, mens radiatoren bare brugte det lune fjernvarmevand? Buffertanken opvarmes med el når elprisen er i bund (nattetimerne), og afgifterne hertil nedsættes på linje med elforbrug til boligopvarmning.

Med lavere temperatur vil varmetabet i fremløbsnettet reduceres og nettet kan udvides med betydeligt bedre økonomi idet der herved er tale om reelle stordriftsfordele...

Nåja, måske en uigennemtænk ide...

  • 1
  • 0

Først skal der lige slås fast at alle de større veldrevne fjernvarmeværker ikke har et varmetab på 20-30 %.
Aktuelt sidder jeg med statistikken for landets største værk ( målt på antal forbrugere) og her var ledningstabet 18,2 %
For det andet betyder en reduktion af varmebehovet ikke automatisk at varmetabet bliver større.
For fjernvarmeværket optimerer naturligvis også hele tiden ledningsnettet og driften. Og dette går endda i lidt hurtigere tempo end som energibehovet i eksisterende boliger reduceres.
Vindpenetrationen i det danske elsystem er stigende (mener vi sidste år nåede over 35 %) men der er stadig en stor mængde som skal produceres på,kraftvarmeværker.
Vi har simpelthen brug for Fjernvarmesystemet og store centrale akkumuleringsmuligheder for at afbalancere elsystemet.

  • 0
  • 2

Vi har simpelthen brug for Fjernvarmesystemet og store centrale akkumuleringsmuligheder for at afbalancere elsystemet.

Nej! Vi har brug for at omlægge alle mindre fjernvarmeværker til varmepumper (med energi fra faseovergangen vand/is) og hertil nedlægge deres kraftvarmeenheder, så de til alle tider efterspørger vindstrømmen, og så de store effektive kraftværker som Avedøre mf. kan afsætte strøm (til de decentrale varmepumpe), når møllerne ikke forsyner, så storbyernes kraftværker altid afsætter brugbar strøm og netop yde maksimal strømproduktion så xergi-evne ikke tabes. OG i takt med flere og flere mølle skal de store fjernvarmeområder kunne forsynes med varmepumper så kraftværkerne kan stå standby når møllerne varetage varmeproduktion og el-forsyning, så brændsler ikke sløses bort.

Og så er fjernvarme på-ny en succes!

  • 1
  • 0

Nej! Vi har brug for at omlægge alle mindre fjernvarmeværker til varmepumper

Det giver helt sig selv. Alle værker med gasmotorer stopper med el-produktion senest i 2018, når grundbeløbet ophører.
Eller kommer i hvert fald kun til at være rentable til el-produktion i ekstreme situationer.

  • 1
  • 0

hmmm så istedet for at betale 25.000 kr om året skal jeg nu betale 28500 kr om året suk

  • 3
  • 0

Selvfølgelig skal der ikke være afgift på boligopvarmning i et land, hvor det er en livsnødvendighed at få opvarmet sin bolig i de kolde måneder.

Vi køber en ydelse fra et fjernvarmeværk eller andet kraftværk, for at varme hytten op. Men at staten skal afgiftsbelaste denne ydelse, ud over momsen, er absurd.

  • 2
  • 0

Varmetabet er naturligvis størst på længere afstande, så det tal du kommer med, kan sagtens være meget større i de områder, hvor man har ladet ufornuften råde ved at tvinge omkringliggende småbyer til fjernvarme, f.eks. i Silkeborg.

  • 0
  • 1

Hej Jacob
Du skriver i et tidligere indlæg.

Først skal der lige slås fast at alle de større veldrevne fjernvarmeværker ikke har et varmetab på 20-30 %.
Aktuelt sidder jeg med statistikken for landets største værk ( målt på antal forbrugere) og her var ledningstabet 18,2 %

Kan du give mig et link til denne statistik, har ledt på nettet uden at kunne finde den.

  • 0
  • 0

[quote]
Varmetabet er naturligvis størst på længere afstande, så det tal du kommer med, kan sagtens være meget større i de områder, hvor man har ladet ufornuften råde ved at tvinge omkringliggende småbyer til fjernvarme, f.eks. i Silkeborg.
[/qoute]

Det er ikke formuleret korrekt.
Hvis man transporterer store mængder energi over lange afstande kan man sagtens have et lille energitab.
F.eks. ned til 1,5-3%
http://www.ctr.dk/Images/Miljønetværk%20...

  • 0
  • 0

Kan du give mig et link til denne statistik, har ledt på nettet uden at kunne finde den.

Tror desværre kun den findes som intern Benchmarking mellem 6-byerne.
Men de fleste af værkerne har en miljødeklaration liggende på deres hjemmeside.

  • 0
  • 0

Tal for fjernvarme findes på Dansk Fjernvarmes webside:

http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/He...

Når der tales om nettab og disse bliver store, begynder det at blive vigtigt om man regner tab i forhold til hvad der leveres ind i nettet eller hvad der leveres ud af nettet. Et net tab på 25% den indfødte mængde bliver til 33% af den leverede mængde (blot et eksempel).

Fjernvarme er helt sikkert en rigtig god ide i tæt befolkede områder, med en relativ gammel boligmasse, hvor det er muligt at udnytte spilvarme af relativ lav kvalitet. Det er der ikke andre energisystemer der kan og det skal udnyttes.

  • 1
  • 0

Udover varmetabet i distributionsnettet er der også værkets procesenergiforbrug. Snegle, pumper m.v.. Regnes det ind også, så er den samlede virkningsgrad fra indfyret effekt til reelt leveret varme i folks huse rimeligt dårlig set i.f.t. individuelt produceret varme.
Man skal "bare" have fat i 2 forskellige regneark fra hvert værk fra ovennævnte link for at finde den reelle virkningsgrad.
Dertil kommer, at el-forbrug i det private skal ganges med en faktor 2,5 i energirammeberegningen. Hvis det samme gjaldt industrien (fjernvarme), så går det helt galt for "de effektive fjernvarmeværker", set i.f.t. individuel opvarmning.

Den dag et fjernvarmeværk reelt kan levere 85-90% af den indfyrede effekt som varme i forbrugernes huse - procesenergiforbrug indregnet - så har jeg en reel teknisk konkurrent til mine stenovne.
Skævvridningen til fjernvarmens fordel er rent politisk bestemt.

  • 2
  • 0

Den dag et fjernvarmeværk reelt kan levere 85-90% af den indfyrede effekt som varme i forbrugernes huse - procesenergiforbrug indregnet - så har jeg en reel teknisk konkurrent til mine stenovne.
Skævvridningen til fjernvarmens fordel er rent politisk bestemt.

Årsagen til det politiske valg, som du insinuerer, kunne jo også være det umulige i en rygende skorsten i hvert hus i byerne.
DØR kunne sikkert få det til harmonere med en række tilfælde af KOL og øgede samfundsmæssige udgifter til sundhedsvæsenet.

  • 2
  • 0

Når der tales om nettab og disse bliver store, begynder det at blive vigtigt om man regner tab i forhold til hvad der leveres ind i nettet eller hvad der leveres ud af nettet. Et net tab på 25% den indfødte mængde bliver til 33% af den leverede mængde (blot et eksempel).

Det er ikke reelt at tale om nettab, som andet end forskellen mellem den til nettet tilførte energi og den fra nettet udtagne energi.
Kort og godt - en måler i hver ende af rørene, så kan der ikke være tvivl.

  • 1
  • 0

Lars:

Den dag et fjernvarmeværk reelt kan levere 85-90% af den indfyrede effekt som varme i forbrugernes huse - procesenergiforbrug indregnet - så har jeg en reel teknisk konkurrent til mine stenovne

Som du sikkert ved skal der laves samfundsøkonomiske beregninger, før et fjernvarmeprojekt kan godkendes og gennemføres.
Til disse skal elforbrug og elproduktion ligeså indregnes med den samfundsøkonomiske pris for el.
Så den del er der taget højde for der.

Med hensyn til det citerede, så er du inde på det der kan kaldes det Primære RessourceForbrug.(PRF)
Det er en vigtig parameter, når vi skal vudere energiforsyning.
og så det helt konkrete, om vi kan få PRF der er under 0,85 - 0,9. Ja sagtens.

Eksemplevis de igangvære projekter med centrale solvarmeanlæg, der (efter tab til et stort varmelager) dækker over 50% af behovet til fjernvarmenettet.
Resten fra kraftvarme, der kører, når elprisen er høj og en eldrevet varmepumpe, når elpriserne er lave.

Afhængig af forudsætninger, vil PRF her notorisk være under 0,63.
Nemligt i den situation, der leveres 50% fra solvarme og 50% fra en kedel med 100% virkningsgrad og der er indregnet 20% til tab i ledninger.

Hvorledes kraftvarme og varmepumper skal beregnes, hvad angår PRF, er en lang og detaljeret beregning, der skal udføres, og derfor ikke helt egner sig her.
Men for begge er PRF langt under 1.

  • 0
  • 0

Udover varmetabet i distributionsnettet er der også værkets procesenergiforbrug. Snegle, pumper m.v.. Regnes det ind også, så er den samlede virkningsgrad fra indfyret effekt til reelt leveret varme i folks huse rimeligt dårlig set i.f.t. individuelt produceret varme.

Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

234 Mw naturgas ind i Silkeborg kraftværk og 100 mw blive til el. 15 Mw tabes i røggassen, 15 mw tabes som køling af gasturbiner og endelig tabes 4 Mw i kølevand som er 45 c' som bortventileres til luften.

Alt dette når værket yder 81 Mw fjernvarme.

Eller samlet tabes 34 Mw når værket yder 81 Mw fjernvarme. Hvis nettabet i Silkeborgs fjernvarmenet er 20 % så er det samlede tab 50 Mw når der optages 65 Mw i boligerne i Silkeborg.

Hvis man så regner videre og de 30 % af strømmen skal omsættes i el-patroner fordi strømmen overvejede er ubrugelig fra kraftvarmeværker, og det f.eks. er i Ringkøbing denne strøm omsættes til fjernvarme i elpatroner, hvor vi antager tabet 25 % i fjernvarmenettet og da tabet i el-nettet er 7 % så ender regnestykket med at 234 Mw naturgas har afsat 70 Mw brugbar el, og herefter ender samlet 86 Mw i boligmassen i Silkeborg og Ringkøbing.

Herefter er det samlede tab = 59 Mw..

Se side 7 http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/He...

36 % af al energi som fyres ind i kraftvarmeværker og fjernvarmeværker tabes til naturen... Det må så absolut være verdensrecord i svineri med ressourcer, og et helt igennem katastrofalt ringe energisystem..

  • 2
  • 3

Lars:

Den dag et fjernvarmeværk reelt kan levere 85-90% af den indfyrede effekt som varme i forbrugernes huse - procesenergiforbrug indregnet - så har jeg en reel teknisk konkurrent til mine stenovne
Som du sikkert ved skal der laves samfundsøkonomiske beregninger, før et fjernvarmeprojekt kan godkendes og gennemføres.
Til disse skal elforbrug og elproduktion ligeså indregnes med den samfundsøkonomiske pris for el.
Så den del er der taget højde for der.

Med hensyn til det citerede, så er du inde på det der kan kaldes det Primære RessourceForbrug.(PRF)
Det er en vigtig parameter, når vi skal vudere energiforsyning.
og så det helt konkrete, om vi kan få PRF der er under 0,85 - 0,9

Og så skal jeg da lige koorigere. (Eller regne rigtigt om I vil)
Det var jo ikke en PRF på 0,85 - 0,9, som Lars efterlyste, men at der blev leveret 85 - 90% af enegien hos fjernvarmeforbrugerne.
Det giver jo en PRF på 1/0,85 - 1/0,9 = 1,17 - 1,11.

  • 0
  • 0

Jakob

Det giver helt sig selv. Alle værker med gasmotorer stopper med el-produktion senest i 2018, når grundbeløbet ophører

Næppe, da der er tale om et produktionsUAFHÆNGIGT tilskud, der ikke påvirker deres rentabilitet ved elproduktion.

Hvis de kan producere varme billigere på kv end på kedel i dag, så er det samme regnestykke efter 2018.
Men de får ikke den nuværende pose penge i grundbeløb, hvilket selvsagt giver en højere varmepris.

Derudover er de jo stadigt begrænset i brændselsvalg.
Så hvad skal de så fyre med til den tid. ?

  • 0
  • 0

[qoute]
Næppe, da der er tale om et produktionsUAFHÆNGIGT tilskud, der ikke påvirker deres rentabilitet ved elproduktion.
[/qoute]

Flemming

Selvfølgelig ikke ved selve produktionen. Men grundbeløbet er for mange værker den eneste årsag til at gasmotorer stadig en driftsklare.
Får de ikke grundbeløbet til at dække den minimale vedligeholdelse der endnu udføres, så bliver motorerne simpelthen koblet fra, for at spare på omkostningerne.
Det er i hvertfald den besked jeg har fra 3 lokale værker.
Og så råder vi ikke længere oven den måske hurtigst regulerende kapacitet på el-nettet.

  • 0
  • 0

Jakob
Det er også det jeg ser og hører, men det er noget mere nuanceret end som så.
Der er to opgaver for disse værker :
1. At øge varmeudnyttelsen fra motorerne og derved igen blive konkurrencedygtige på elmarkedet.
2. At udfase kedelsrift til fordel for solvarme og varmepumper eller andet der ike bruger brændsel af nogen art.

  • 0
  • 0

Jakob
Det er også det jeg ser og hører, men det er noget mere nuanceret end som så.
Der er to opgaver for disse værker :
1. At øge varmeudnyttelsen fra motorerne og derved igen blive konkurrencedygtige på elmarkedet.
2. At udfase kedelsrift til fordel for solvarme og varmepumper eller andet der ike bruger brændsel af nogen art.

Jeg tror simpelthen ikke at varmeudnyttelsen fra gasmotorerne kan øges så meget, at de bliver konkurrancedygtige.
Et hurtigt tjek viser at landsdelens største kraftsværksblok har kørt mindre end et døgn i denne måned.
Og produktionsprisen på el er her markant lavere end på en gasmotor.

  • 0
  • 0

At udfase kedelsrift til fordel for solvarme og varmepumper eller andet der ike bruger brændsel af nogen art.

Ja! OG det er fuldt og helt urealistisk hvis man skal ha' flere forskellige energisystemer, ved fjernvarmeværkerne.

VI kommer fra et energisystem som producerer fjernvarme uden afgifter til 100 - 300 kr/Mwh..

Det kan solvarme konkurrerer med for en mindre del af varmeproduktionen. Men så skal andre systemer overtage varmeproduktionen når det er koldt og det er langt mere bekostelig, og da særlig hvis fjernvarmeværket skal ha' Varmepumper, el-patron, kraftvarme osv. Eller nettovarmeprisen tager simpelthen himmelflugten, og det har samfundet simpelthen ikke råd til.

  • 0
  • 0

Men så skal andre systemer overtage varmeproduktionen når det er koldt og det er langt mere bekostelig, og da særlig hvis fjernvarmeværket skal ha' Varmepumper, el-patron, kraftvarme osv

Niels.

Nu skuffer du mig.

Har du ikke indlæg efter indlæg belært os om hvor fantastiske og billige, dine forslag til store varmepumper er. ?

  • 2
  • 0

Har du ikke indlæg efter indlæg belært os om hvor fantastiske og billige, dine forslag til store varmepumper er.

JO men Hr. Ulbjerg nu er der noget i denne verden der hedder fast omkostninger, og jo flere man har af dem jo dyrere bliver varmen inden man begynder at omsætte det som nu skal ende som fjernvarme (flis, strøm,biogas osv)..

Hvis den årlige fjernvarmeproduktin f.eks. skal fordels sådan: 30 % fra Solvarme, 10 % fra el-patroner, 30 % fra Varmepumper og 30 % fra kraftvarme ved flis...

Hvis det f.eks. er tilfældet i Silkeborg eller Bjerringbro så vil varmeprisen eksploderer..

  • 0
  • 2

2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro som har investeret i kraftvarme (12 Mw) ved flis og så nye fjernvarmerør som erstatter naturgas i boligen. Se side 25 http://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf

18,9 mwh/år fjernvarme koster herefter 15.758 kr. Eller 667 kr/Mwh ex moms, og uden afgift.

Ska' brugerne investerer f.eks. 50 mio. i en 10 Mw varmepumpe som skal omsætte strøm med nedsat afgift til omkring 1150 kr/Mwh ex. moms (afhængig af el-pris).Ved en cop på 3,5 yder opstillingen varme til 328 kr/mwh før afskrivning...

Hvis varmepumpen skal afskrives over 15 år til 4 % er kapitalomkostningen 4,5 Mio årligt.

Hvis varmepumpen kører 1500 timer pr. år, så er kapitalomkostningen 300 kr/mwh. Eller en samlet varmepris på 628 kr/Mwh. fra varmepumpen..

Når varmepumpen nu producerer 15000 mwh årligt, er den eneste besparelse der er på det nye kraftvarmeanlæg ene og alene flisindkøb. Hvis flisprisen antages 120 kr/mwh er besparelsen 1.8 mio kr. når kraftvarmeanlægget lægger stille...

Dvs. den producerede varmemængde på 15000 Mwh har samlet fordyret varmeproduktionen med 7,6 mio årligt.

Og varmeprisen stiger markant i Hobro.

Skal byen så også ha' solvarme, el-patroner...

  • 1
  • 2

Når varmepumpen nu producerer 15000 mwh årligt, er den eneste besparelse der er på det nye kraftvarmeanlæg ene og alene flisindkøb.

Det er ikke den eneste besparelse.
Der er også en væsentlig CO2 gevinst. Ca 130 kg/MWh !

  • 0
  • 0

Bestemt og det er fjernvarmebrugerne da også meget glade for i Hobro, når de har solvarme, el-patroner, og kraftvarme, og varmepumper og en alm bolig betaler 50.000 kr for et alm varmeforbrug årligt, simplethen fordi nettovarmeproduktionen er herredyr. ..

@Niels
Nu har du jo selv lige i forrige indlæg gennemgået priser og fået at det stort set gik lige op med flis og varmepumper.
Men tag ikke fejl af at vindmøller og solceller skal financières, eller rettere det manglende afgiftprovenu.
Og det kommer bl.a. Varmeforbrugerne til at betale.

  • 1
  • 1

Nu har du jo selv lige i forrige indlæg gennemgået priser og fået at det stort set gik lige op med flis og varmepumper.

@Jakob

Nu starter 2100 naturgasbrugere med at nedlægge gasfyret og investerer 255 Mio i kraftvarme ved flis og nye fjernvarmerør.

HVis de hertil skal investerer 50 mio i varmepumper som forbruger el med nedsat afgift (400 kr/mwh). De skal ha' for 10 mio el-patroner, og sol med akkumulering til 200 mio..

Hvor tror du varmeprisen ender i HObro for 18,9 Mwh varme pr. år, når den fra kraftvarmeanlægget ved flis kostede 15800 kr inkl moms. Når alle de andre energisystemer også skal betales og den eneste besparelse på kraftvarmeanlægget er flis som næsten ikke koster noget! OG når der så mangler afgifter i statskassen så lægges de jo i sagens natur oveni!

  • 1
  • 1

Hvor er det et gennemført sygt system af knopskydninger og særinteresser. Tak for dit link.

Ja når rapsoliegeneratorer med varmepumper se http://nhsoft.dk/viewpage1x1.php?nx=ka377&... begynder at virke i det storkøbenhavnske fjernvarmeområde og ønsker nettoafrening på varmen, så går Københavns energi konkurs, hvis ikke de meget snart får de eksorbitante varmepriser ned.

Priser på rapsolie se http://www.dajolka.dk/rapsolie.htm

Varmepriser i Storkøbenhavn se http://www.hofor.dk/fjernvarme/prisen-pa-f...

Der er lige under 10 Kwh i en l rapsolie...

  • 0
  • 0

@Niels og Lasse

Der er lige et par ting i har fået galt i halsen.
For det første må der aldrig afregnes mere end den højeste pris af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen.
Ethvert varmeværk vil således være interesseret i en leverance til en pris lavere end substitutionsprisen.
Hvis endnu et af Niels Hansens optimistiske forslag endelig skulle lykkes mht rapsoliegeneratorer, så ville det ikke betyde at Hofor gik konkurs, men kun at kunderne fik en billigere varmeleverance.

  • 0
  • 0

Hvis endnu et af Niels Hansens optimistiske forslag endelig skulle lykkes mht rapsoliegeneratorer, så ville det ikke betyde at Hofor gik konkurs, men kun at kunderne fik en billigere varmeleverance.

@Jakob
Johe men i forlængelse af energitilsynets svar til Brædstrup, så er det den variable pris som brugeren i praksis får for sin solvarme når han udveksler med fjernvarmenettet og det vil sige 700 kr/Mwh i København og ikke noget med substitutionspirsen (som du forstår det)..

Og det er da klart at et hvert kontorkonpleks eller boligejendomme som ønsker køling om sommeren, de opstiller da minikraftværker som yder fjernvarme via motor og varmepumper (som køler bygningen ) og afsætter fjernvarme og henter varmen tilbage om vinteren...

Og det er en ruin for fjernvarmeselskaberne...

  • 0
  • 0

@Niels

Prøv lige og læs Energitilsynets svar igen. (dit eget link)
Evt. også Varmeforsyningslovens paragraf 20, stk. 1, og Energiklagenævnets afgørelser på området.

Du kan som varmeleverandør ikke bare tage den pris, som du mener varmen kan afsættes til.
Du ved da at det er forbudt at tjene penge på Varme (hvile-i-selv-princippet)

  • 0
  • 0

@Jakob

10 Kwh koster 10 kr i dieselolie...

Sådan en Kubota generator som yder 20 Kw el ved en virkninggrad på 30 % el og 60 % varme se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Når bygningen: skolen, boligejendommen, svømmehallen osv. betaler 2,1 kr/kwh for strøm så skal man vist ikke være den store matematiker for at regne ud hvordan det går med varmesalget i København når sådan en generator koster 50 - 60.000 kr.

OG når en billige kineser-varmepumpe kan 3-doble luftens energi i sommerhalvåret, så yder opstillingen altså bare lige 15 Kwh varme af en L dieselolie eller billigere varme end ude i fjernvarmenettet og skolen har gratis køling fra varmepumpen...

  • 0
  • 0

@Jakob

Der er lige et par ting i har fået galt i halsen.

Min anke går ikke bare på denne lille detalje, men på hele den danske energisektor og politisk inficeret afregning, totalt blottet for markedskræfter og naturlige incitamenter. Helt gak-gak. Støtte mig her og afgifter mig der.

Ser man som lægmand på det link NH gav, så se lige hvor mange mennesker der skal: finde på det, skrive det, læse det, rette deres adfærd efter det etc... Tid der kunne være brugt produktivt, men nu er vi (nogen er) kontornussere istedet.

Det eneste rationelle i dag er, at holde sin energiforsyning ude af statens kløer, men ikke engang en brændeovn kan man i dag bruge uden staten skal have 20% eller så af din varme til huset. Surt, hvis du så må fryse det sidste du ikke havde råd til. Hov jeg glemte da moms...

Rend mig med substitutionspriser og produktionsuafhængige tilskud og hvad har man ellers efterhånden fundet på! Der diskutteres hvilken radiokanal vi skal høre mens vi har ret kurs mod at gå på grund.

Nå, det var min pointe, og altså ikke en klage over en latterlig detalje.

God søndag :-)

  • 1
  • 0

10 Kwh koster 10 kr i dieselolie...

Sådan en Kubota generator som yder 20 Kw el ved en virkninggrad på 30 % el og 60 % varme se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Når bygningen: skolen, boligejendommen, svømmehallen osv. betaler 2,1 kr/kwh for strøm så skal man vist ikke være den store matematiker for at regne ud hvordan det går med varmesalget i København når sådan en generator koster 50 - 60.000 kr.

OG når en billige kineser-varmepumpe kan 3-doble luftens energi i sommerhalvåret, så yder opstillingen altså bare lige 15 Kwh varme af en L dieselolie eller billigere varme end ude i fjernvarmenettet og skolen har gratis køling fra varmepumpen...

Bare rolig Niels - skulle du have fundet et hul i afgiftsjunglen, så varer det ikke længe inden det bliver lukket.
Det er vel netop denne tråd's morale.
"Træerne vokser ikke ind i himlen"
Eller i hvertfald ikke uden at blive afgiftsbelagt.

  • 0
  • 0

@Niels

Prøv lige og læs Energitilsynets svar igen. (dit eget link)
Evt. også Varmeforsyningslovens paragraf 20, stk. 1, og Energiklagenævnets afgørelser på området.

Du kan som varmeleverandør ikke bare tage den pris, som du mener varmen kan afsættes til.
Du ved da at det er forbudt at tjene penge på Varme (hvile-i-selv-princippet)

Citat fra omtalte svar fra tilsynet;

  • En fjernvarmekunde: Faste bidrag til varmeværket 3.500,00 kr. og variable bidrag til varmevarmeværket
    10 MWh á 500 kr./MWh lig 5.000,00 kr. Varmeregning i alt 8.500,00 kr.
  • Samme kunde etablerer nu et solfangeranlæg på taget, som forventes at producere 20 MWh/år.
    Varmevarmeværket vil afregne energien til varme-værkets gennemsnitlige produktionspris på 400
    kr./MWh. Forbrugeren vil således i et "normalt år" kunne sælge den producerede varme for 20 MWh á 400
    kr. I alt 8.000 kr. Varmeregning i alt netto 500 kr.
  • I et godt solår producerer anlægget nu 25 MWh, hvilket giver en teoretisk indtægt på 25*400 lig kr.
    10.000,00. Fjernvarmekunden vil imidlertid, jf. den indgåede aftale, ikke vil kunne få en indtægt, der
    overstiger "netto" varmeregningen, hvorfor varmen produceret på solvarmeanlægget vil blive afregnet til kr.
    8.500,00

Det er i forlængelse af din opfattelse.

Men sådan er det jo ikke i København Hr. Rasmussen (og som det i forlængelse af varmeforsyningsloven er tænkt over det ganske land)..

I københvan her betaler fjernvarmebrugerne pt. for drift og vedligehold af fjernvarmenettet via deres faste bidrag og de variable priser er den pris for varme som daglig auktioneres mellem alle udbydere af fjernvarme som avedøreværket , amagerværket, affaldsforbrændinger osv. og det er præcis den pris som solvarmeejeren/ minikraftværksejeren skal ha' via sin nettoafregning. Eller det er det som er substitutionspirsen...

  • 1
  • 0

I københvan her betaler fjernvarmebrugerne pt. for drift og vedligehold af fjernvarmenettet via deres faste bidrag og de variable priser er den pris for varme som daglig auktioneres mellem alle udbydere af fjernvarme som avedøreværket , amagerværket, affaldsforbrændinger osv. og det er præcis den pris som solvarmeejeren/ minikraftværksejeren skal ha' via sin nettoafregning. Eller det er det som er substitutionspirsen...

Nej for pokker Niels !
Du kan ikke bare regne med at få substitutionsprisen ( som forøvrigt jo vil variere over døgnet/året alt efter hvilken grundlast der benyttes)
Du kan kun få produktionsprisen plus et lille tillæg, og aldrig mere end substitutionsprisen.
Altså "laveste fællesnævner"
Det er jo også præcis det Energitilsynet skriver i det link, som du selv brugte tidligere.

  • 2
  • 0

Hvor ville det være rart, hvis debattørerne læste Energitilsynets tilkendegivelse til ende:

"Tilkendegivelse
84. Energitilsynet tilkendegav:
At solvarmeleverandøren som udgangspunkt vil kunne indregne et overskud i prisen med et loft svarende
til fjernvarmeværkets substitutionspris, således at værkets substitutionspris bliver maksimalprisen for
afregning af solvarme. Energitilsynet kan dog gribe ind, hvis overskuddet hos solvarmeleverandøren
bliver urimeligt stort, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

At kontraktens bestemmelse om, at en fjernvarmekunde skal betale ved mindre solvarmeleverancer men
ikke opnår betaling ved større leverancer findes urimelig, idet en prisafregning bør afspejle
varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

85. Energitilsynet bemyndigede sekretariatet til:
At indlede drøftelser med Dansk Fjernvarme om en betalingsmodel, der i højere grad afspejler hvile-i-sigselv-
princippet end den model, der med dette notat er forelagt Energitilsynet."

  • 0
  • 0

Hvor ville det være rart, hvis debattørerne læste Energitilsynets tilkendegivelse til ende:

Præcis Boe !
Men jeg har jo 2 gange prøvet at få Niels til det !
Og 2 gange forklaret at substitutionsprisen er højest mulige pris.
Akkurat som Energitilsynet skriver.

  • 0
  • 0

svarende
til fjernvarmeværkets substitutionspris,

@Jakob

Altså du må ha' mig meget undskyldt med substitutionsprisen i København må sku' da være den pris som Hofor betaler Dong, vattenfall og andre leverandører for fjernvarme og det skal solfanger ejeren da også ha' for hans produktion af solvarme, eller hvad er det du mener.

Og det eneste solejeren som ønsker nettoafregning skal betale er de faste udgifter til at drive fjernvarmenettet som Hofor varetager.

De variable priser er selvsagt den pris DOng og Vattenfall modtager for varmen se.http://www.hofor.dk/fjernvarme/prisen-pa-f...

Afgiftstænkning ved minikraftvarme: Hvis en energiforbruger køber et afgiftsbelagt brændsel (diesel) og bruger det til det han ønsker, herunder producerer strøm og varme i hans bolig, via et minikraftværk.. Hvad er det som du forestiller dig at man skal forbyde? At fjernvarmebrugere må ikke lave varme og strøm via minikraftvarme.. Hvad i himlens navn tror du det her er! USSR..

  • 0
  • 0

Altså du må ha' mig meget undskyldt med substitutionsprisen i København må sku' da være den pris som Hofor betaler Dong, vattenfall og andre leverandører for fjernvarme og det skal solfanger ejeren da også ha' for hans produktion af solvarme, eller hvad er det du mener.

@Niels
Og en gang til for prins Knud.
Der må ikke betales mere end den omkostningsbestemte pris.
Og den kan aldrig blive højere end substitutionsprisen.

Så nej - ejeren af Solvarmeanlægget kan kun få substitutionsprisen hvis den er den samme som den omkostningsbestemte pris (+ et lille tillæg)
Er den omkostningsbestemte pris lavere, så får han altså kun den !
For der må jo ikke tjenes penge på fjernvarme.

Og forhåbentlig tror du ikke at den pris, som er opgivet på Hofor's prisliste er den der betales til Dong og Vattenfall. For selv du må da vide at der også er omkostninger til pumper, transport osv.

  • 0
  • 0

Hvad er det så egentlig du råber op om! For så er det nemlig en guldrandet forretning for solejeren af afsætte varme og ha' nettoafregning

@Niels
Kan du finde ud af hvad du mener !
Nettoafregning som ved solceller kan naturligvis ikke forsvares (heller ikke ved solceller)
På den måde får ejeren af nettet ingen betaling for brug af nettet.

Forstod du den med den omkostningsbestemte pris ?
Om den så kun er 25 % af substitutionsprisen, så kan man ikke lovligt få mere.

  • 0
  • 0

Jeg kender en del til 4DH. Vi deltager i 2 af projekterne.

Sikkert og det er vel noget med at 'brænde noget af' for at dyrke pyroman-genet..

4dh er også mange decentrale varmeproducenter (f.eks. minikraftvarme som yder køling til boligmassen eller brugsens køledisk) ud i fjernvarmenettet som veksler løbende og et overordnet styresystem som varetager den timebasseret børs som virker 'one the fly' så varme til alle tider produceres mest omkostningsbestemt/ressourcebestemt.. Eller varmeforsyningsloven up-to-date...

Så skal vi bare lige ha' fjernvarmefolkets religiøsitet over for (kun) varmt vand i rør på plads, så er der nemlig store muligheder i 4dh. En betydelig del af boligvarmen skal komme fra varmepumper integreret i fjernvarmenettet som veksler med driftskonditioner... Altså 70 c' ud i byen og måske 40 % af boligmassen i den tæt bebygget del af byen har alm. fjernvarme. Men også hvor der i byen (centrum) er varmepumper som køler fjernvarmereturen. HErefter løber det afkølede vand ud i oplandet til storbyen og køles af varmepumper i boligen eller store/større varmepumper for flere boliger som herefter modtager varme i rør (fjernvarme), måske en landsby som modtager lunken vand, som en varmepumpe øger i temp. ved kontinuerlig at bruge strøm...

  • 0
  • 0

Barmarksværkerne skal ha' 50 c' frem i fjernvarmenettet når det er koldt og 35 c' i sommerhalvåret..

Så må man bekoste en eller to radiatorer med tvangsventilation se http://www.vvs-eksperten.dk/index/luftradi... og en el-vandvarmer.

De enkelte boliger som stadig ikke kan holde varmen må ha' en varmepumpe som køler returen fra boligen..

Niels Abildgård's udmærkede rapport fra AUC (eller de studerendes under herres kyndige vejledning) se http://nhsoft.dk/work/FG22/Nov/Varmepumpet... som i den grad påviser hvorfor man ikke skal (/bør) fyre for regnormen...

  • 0
  • 0

Åhe jo! Men måske hr. Rasmussen kunne overveje hvorfor fjernvarmeværker som har haft naturgasvarme og bliver lagt sammen med et halm- eller flisfjernvarmeværk hvorfor de stadig skal betale den høje pris, som ved naturgas, når varmen reelt kommer fra halm. Det er f.eks. tilfældet i Næstved.

@Niels
Jamen har du heller ikke forstået hvad hvile-sig-selv-princippet og kostægte tarifering betyder ?

De betaler ikke for halmen. De betaler afdrag på den omkostning der har været ved at få dem tilsluttet halmværket.
Hvem pokker skulle ellers betale - skatteyderne ?

Lige så snart omkostningen er betalt, eller Investeringen afskrevet om du vil, så er der mulighed for at få ens priser.

Nu forstår jeg bedre, at du ikke forstod hvad en omkostningsbestemt pris er !

  • 1
  • 0

Tror de skulle læse og forstå, før de åbner munden hr Rasmussen...

Nu har jeg jo faktisk været med i et par af projektgrupperne i 4DH, så den kommer du vist til at forklare nærmere.

  • 1
  • 0

"84. Energitilsynet tilkendegav:
At solvarmeleverandøren som udgangspunkt vil kunne indregne et overskud i prisen med et loft svarende
til fjernvarmeværkets substitutionspris, således at værkets substitutionspris bliver maksimalprisen for
afregning af solvarme."

Substitutionsprisen afhænger hvilket / hvilke brændsel(er) fjernvarmeværket anvender - ganske ligesom prisen på affaldsvarme afhænger af, hvilket brændsel det erstatter.

En leverandør af solvarme kan tilpasse størelsen af solvarmeanlægget, så leverancen dækker hele udgiften til fjernvarme ved at afsætte den mængde ekstra solvarme, der skal til for at få dækket de faste afgifter.

F.eks. hvis den samlede fjernvarmeudgift er 25.000 kr. pr. år, og substitutionsprisen er er 0,50 kr. pr. kWh, så skal der produceres og afsættes 50.000 kWh solvarme - mere vil give et overskud, der kan være skattepligtig, mindre vil give en betaling til fjernvarmeselskabet.

  • 1
  • 0

Jamen har du heller ikke forstået hvad hvile-sig-selv-princippet og kostægte tarifering betyder

Skal Hofor betale mere eller mindre for solvarme fra en privat installation end fra Amagerværket?

@Niels
Suk !
Hvis du dog bare havde læst dit eget link tidligere.
Ellers så læs Boe's uddrag ovenfor.

Du har øjensynligt stadig ikke forstået et kvæk.
Hofor kan ikke betale mere for solvarme end fra Varme fra Amagerværket.
FORDI der må kun betales den laveste pris af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen.
(Med mindre at man når en "tænkt situation" hvor Amagerværket ikke kan levere, og varmen f.eks. Må komme fra spids- og reservelastkedler på olie. Men så er det jo den pris der bliver substitutionsprisen)

  • 1
  • 1

Citat fra Varmeforsyningsloven med kommentarer af Klavs V. Gravesen m.fl.: (Substitutionspris side 136 øverst)

"Den varmeforsyningsvirksomhed, der skal aftage - købe varmen eller biogas mv. er omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser. Dette betyder, at forsyningsvirksomheden skal optræde økonomisk ansvarligt. I omkostningsmæssig sammenhæng må og skal omkostningerne være mindst mulige.

Der kan derfor ikke betales en pris for varmen/biogas fra den forenede produktion eller for produktion hos andre producenter, der overstiger, hvad forsyningsselskabet selv kunne have produceret eller købt denne varmemængde til fra anden side. Afregnes der til en pris, der overstiger dette loft, overtrædes lovens omkostningsminimeringsformål.

Sagt på en anden måde betyder dette, at varmekøbet i almindelighed ikke må afregnes med en pris, der overstiger den varmemængde, den erstatter."

”Substitutionsprisen skal tage udgangspunkt i en energiform, der er faktisk tilstedeværende. – Det kan blive vanskeligt for de fjernvarmeanlæg, hvor den alternative forsyning kun kan ske fra eksisterende kedelanlæg til fyringsolie eller naturgas, der ofte er fyringsøkonomiske dyrere at anvende, og som kun anvendes til spids- og/eller reservelastsituationer.”

  • 2
  • 0

Jacob

Hvis fjernvarmeselskabet har kostægte tariffer, er substitutionsprisen så lig den variable pris ?

Det kan ikke besvares på den måde.
Hvad hvis værket har flere produktionsenheder, som kører efter forskellige belastninger eller forskellige tidspunkter på året ?
Skal der så regnes efter den gennemsnitlige årlige pris eller skal der vægtes ?
Det typiske vil være at finde en produktionsprofil med timeværdier over året. Men der kan også være tale om så store grundlastenheder, så substitutionsprisen reelt vil være produktionsprisen fra disse enheder.
Men substitutionsprisen kan aldrig blive den variable pris over for kunderne, idet substitutionsprisen for produktionsenheden jo vil skulle tillægges f.eks. pumpeomkostninger til distribution i ledningsnettet.

  • 0
  • 0

Jacob

Skal dit indlæg forstås således, at en ekstern leverandør får afregning alt efter, hvilken varmeproduktion hans leverance erstatter ? Og er det ikke en meget omstændig og bøvlet måde ?

"Men substitutionsprisen kan aldrig blive den variable pris over for kunderne, idet substitutionsprisen for produktionsenheden jo vil skulle tillægges f.eks. pumpeomkostninger til distribution i ledningsnettet."

Nej - Jacob pumpeomkosttninger må være en variabel omkostning, der indregnes i den variable takst - hvis altså hovedvarmeproducenten også ejer ledningsnettet. Hvis ledningsnettet har særskilt ejer, så er der jo slet ikke noget problem med at finde substitutionsprisen - for den må være lig den dyreste varmeleverandørs pris.

  • 0
  • 0

Skal dit indlæg forstås således, at en ekstern leverandør får afregning alt efter, hvilken varmeproduktion hans leverance erstatter ?
[/qoute]

@Boe
Er det ikke netop det ordet substitution betyder ?

[quote]
Nej - Jacob pumpeomkosttninger må være en variabel omkostning, der indregnes i den variable takst - hvis altså hovedvarmeproducenten også ejer ledningsnettet.

@Boe
Pumpeomkostninger er ganske rigtigt en variabel omkostning, som knytter sig til mængder der flyttes. Hvilket jeg heller ikke har påstået andet.

Hvis ledningsnettet har særskilt ejer, så er der jo slet ikke noget problem med at finde substitutionsprisen - for den må være lig den dyreste varmeleverandørs pris.

@Boe
Nej ! Så simpelt kan det naturligvis ikke udtrykkes. For hvad "substitueres" ?
Typisk vil det for en stor del af året være et værks "grundlast" som jo normalt også vil være billigst mulige produktionsenhed.
Det kan f.eks. være et affaldsforbrændingsanlæg, et solvarmeanlæg eller et biogasanlæg, som "lægger bunden" i produktionen.

  • 0
  • 0

Tror Jakob RAsmussen skal ønske sig bogen om varmeforsyningsloven i Julegave se http://www.saxo.com/dk/varmeforsyningslove...

Fjernvarmebrugeren skal ha' den billigste varme som er mulig at producere som tilføres det kollektive varmesystem.

@Niels
Tillykke - jeg tror sørme du nærmer dig en forståelse af substitutionsprincippet og den"omkostningsbestemte varmepris"
Det går nemlig også ud på,at sikre forbrugeren den billigst mulige varmepris.

  • 0
  • 0

"Hvis ledningsnettet har særskilt ejer, så er der jo slet ikke noget problem med at finde substitutionsprisen - for den må være lig den dyreste varmeleverandørs pris.
@Boe
Nej ! Så simpelt kan det naturligvis ikke udtrykkes. For hvad "substitueres" ?
Typisk vil det for en stor del af året være et værks "grundlast" som jo normalt også vil være billigst mulige produktionsenhed.
Det kan f.eks. være et affaldsforbrændingsanlæg, et solvarmeanlæg eller et biogasanlæg, som "lægger bunden" i produktionen."

Sludder og vrøvl Jacob - det er kun gældende, hvis værk og net ejes af den samme.

  • 0
  • 0

Sludder og vrøvl Jacob - det er kun gældende, hvis værk og net ejes af den samme.

@Boe
Kan du ikke prøve at uddybe den kommentar ?
For hverken net eller værk kan jo lovligt købe til den højeste pris hvis der er billigere alternativer, som kan erstatte ( substituere)

  • 0
  • 0

Tillykke - jeg tror sørme du nærmer dig en forståelse af substitutionsprincippet og den"omkostningsbestemte varmepris"
Det går nemlig også ud på,at sikre forbrugeren den billigst mulige varmepris.

Nej Jakob...

Hvis man i Randers har lavet en fejl og ikke har efterlevet varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen og har lavet en forkert beslutning (og ikke har gjort sit arbejde ordentlig), fordi der i praksis viste sig andre og billigere metoder til at producere varme i Randers, til det kollektive varmesystem.. Ja så må de andre producenter producerer varmen til brugerne i Randers som altså kan gøre det billigere. Og så må Verdo jo i praksis afskrive sit værk til 1 MIa. Og hvis brugerne så ikke har varme i fjernvarmerørene, når det er vinter, fordi verdo ikke kan forrente og afskrive et værk på 500 timers drift, så må de jo ud og finde nogle producenter som kan leverer denne varme... PÅ kommercelle betingelser, hvor aftager laver en aftale med producenterne...

Se! Det er varmeforsyningsloven som den er tænkt, og ikke det planøkonomiske bras de forsøger at promovere Hr. Rasmussen.

  • 0
  • 0

Jacob

Jo - jeg vil gerne uddybe mit svar !

Jeg skrev: "Hvis ledningsnettet har særskilt ejer, så er der jo slet ikke noget problem med at finde substitutionsprisen - for den må være lig den dyreste varmeleverandørs pris.
Du skrev: @Boe
Nej ! Så simpelt kan det naturligvis ikke udtrykkes. For hvad "substitueres" ?
Typisk vil det for en stor del af året være et værks "grundlast" som jo normalt også vil være billigst mulige produktionsenhed."

Nu ejer selskabet kun fordelingsnettet - selskabet har således intet anlæg til varmeproducere - dvs. al varme bliver købt hos eksterne leverandører. Det kan så ske ved daglige/periodevise auktioner - i en sådan situation må substitutionsprisen være lig eller næsten lig den højeste pris, distributionsselskabet skal betale et hvilket som helst tidspunkt for, at opfylde sin forsyningsforpligtelse.

Du skrev også: "Det kan f.eks. være et affaldsforbrændingsanlæg, et solvarmeanlæg eller et biogasanlæg, som "lægger bunden" i produktionen."

Det har reelt ingen betydning, hvad der "lægger bunden", da al varme er købt hos eksterne varmeleverandører, og substitutionen erstatter varmekøbet i omvendt rækkefølge - den dyreste varmeførst, så den næst dyreste osv., og omkostningerne til fordeling pålægges fjernvarmeaftagernes regninger af distributionsselskabet.

Håber, at du nu bedre forstår det.

  • 0
  • 0

Det har reelt ingen betydning, hvad der "lægger bunden", da al varme er købt hos eksterne varmeleverandører, og substitutionen erstatter varmekøbet i omvendt rækkefølge - den dyreste varmeførst, så den næst dyreste osv., og omkostningerne til fordeling pålægges fjernvarmeaftagernes regninger af distributionsselskabet.

Håber, at du nu bedre forstår det.

@Boe
Tænkte nok det var i den retning dine tanker gik.
Men hvis det skulle være tilfældet, så ville forbrugere altid få den dyreste Varme og ikke den billigste !
Er det sådan du mener Varmeforsyningsloven er tænkt ?

Leverandøren vil stadig kun kunne få den "laveste fællesnævner" af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen.

  • 0
  • 0

Se! Det er varmeforsyningsloven som den er tænkt, og ikke det planøkonomiske bras de forsøger at promovere Hr. Rasmussen.

@Niels
Jeg promoverer skam ikke noget. Jeg forsøger bare at forklare dig Varmeforsyningslovens bestemmelser og myndighedernes tolkning af den.
Mht. Randers så skal værkets faste omkostninger jo afspejle sig i kundernes faste omkostninger.
Så kan den variable pris gøres billigere ved, at varmen købes billigere ved andre producenter, så er vi helt enige om, at så skal Verdo gøre det, fordi det samlet vil give kunderne en lavere pris.

  • 0
  • 0

@Boe

Måske kunne vi tage et lille eksempel for at fremme forståelsen :
Et værk eller ledningselskab har 3 leverandører.
Nr 1 leverer til 1 kr (pr energienhed)
Nr 2 leverer til 2 kr
Nr 3 leverer til 3 kr

Om vinteren har man brug for alle 3 leverandører for at dække varmebehovet
Om sommeren kan værk/ledningselskab nøjes med at købe ved Nr 1.
Nu kommer der en 4. Leverandør på banen, som gerne vil sælge til 3 kr.
Efter en nærmere gennemgang af regnskaberne viser det sig imidlertid at omkostningerne kun er 2,5 kr
Denne leverandør får naturligvis ikke lov at levere noget i alle de timer/dage om året hvor leverandør Nr 1 og 2 kan dække behovet.
Når behovet overstiger dette vil værk/ledningselskab naturligvis bede den nye leverandør om at levere til 2,5 kr.
Og kan behovet ikke dækkes ved dette vil de bede Nr 3 om at levere.
Men den nye leverandør vil stadig kun få 2,5 kr og ikke 3 kr.

  • 0
  • 0

I den praktiske verden bestemmer varmeselskaber fuldt og helt det eller de projekter, som de nu ønsker at igangsætte under varmeforsyningsloven/projektbekendtgørelsen og fravælger i mange tilfælde andre og bedre projekter.

Og når de nu har valgt energiøkonomiske forkerte projekter.. Jammen så mener de at nu er substitutionsprisen meget lav fordi projekterne har meget bekostelige basisomkostninger som derfor skal afholdes når der købes ekstern varme...

@Niels
"Tyv tror hver mand stjæler" siger en gammel talemåde.
Jeg kan kun sige, at jeg har refereret den hverdag jeg har oplevet de sidste 14-15 år.
Hvis du ikke tror på det, så er det nok værst for dig selv.

  • 0
  • 0

Jacob - hvad af det jeg skrev, var det, du ikke forstod ?

Jeg skrev: "Det har reelt ingen betydning, hvad der "lægger bunden", da al varme er købt hos eksterne varmeleverandører, og substitutionen erstatter varmekøbet i omvendt rækkefølge - den dyreste varme først, så den næst dyreste osv., og omkostningerne til fordeling pålægges fjernvarmeaftagernes regninger af distributionsselskabet."

Jacob skrev: "@Boe
Tænkte nok det var i den retning dine tanker gik.
Men hvis det skulle være tilfældet, så ville forbrugere altid få den dyreste Varme og ikke den billigste !
Er det sådan du mener Varmeforsyningsloven er tænkt ?
Leverandøren vil stadig kun kunne få den "laveste fællesnævner" af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen.”

@Jacob
Du tager ganske fejl Jacob – forbrugerne vil få den billigst mulige pris, netop fordi substitutionsprisen følger med ned.
F.eks. har netselskabet 3 leverandører:
Leverandør 1 kan levere 20 % af varmebehovet til 500 kr/MWH
Leverandør 2 kan levere 20 % af varmebehovet til 600 kr/MWh
Leverandør 3 kan levere 60 % af varmebehovet til 800 kr/MWh
Så kommer der en ny leverandør, der kan levere 10 % af varmebehovet til substitutionsprisen på 800 kr/MWh. Leverandør 3 kan nu vælge at reducere leverancen eller sælge billigere. Leverandør 4 kan så vælge at følge leverandør 3’s prisnedsættelse eller afstå fra at levere. Når konkurrencen har presset prisen ned på leverandør 2 niveau, så fortsætter konkurrencen blot med en ekstra aktør.

Din påstand om, at forbrugerne altid vil få den dyreste varme holder således ikke. Forbrugerne vil derimod oftere få den dyreste varme, hvis der ikke er konkurrence om, at få lov til at levere varmen, hvilket er imod varmeforsyningslovens regler.

  • 1
  • 0

@Boe
Din bemærkning om at "leverandør 3 kan så vælge at sætte varmeprisen ned" siger næster alt.
For hvis det var muligt, så har leverandør 3 tidligere brudt loven ved ikke at levere til den laveste pris af den omkostningsbestemte og substitutionsprisen.
Så er der flere leverandører så er der selvfølgelig konkurrence om at få den laveste pris ved at have den laveste omkostningsbestemte pris, for at få lov til at levere.
Men nu er Varmelevering ikke det højeste indsatsområde hos de fleste private virksomheder, fordi man jo principielt ikke må tjene penge.
Det kan dog ved en lille overdækning på 5-6 % være med til at holde andre tiltag igang. Og en minimal forrentning i afskrivningsperioden tillades af Energitilsynet.

  • 1
  • 0

For hvis det var muligt, så har leverandør 3 tidligere brudt loven ved ikke at levere til den laveste pris af den omkostningsbestemte og substitutionsprisen.

Præcis! OG det kan varmeforbrugerene i Odense da ikke leve med, når et halmkraftværk i Odense leverer varme til en højere pris end varmepumper og is ved møllestrøm.

Så må investorene i kraftvarmeanlægget jo i praksis bide i det sure æble og afskive kraftværket (tabe 750 mio) og lade den billige møllestrøm og varmepumper forsyne odense.

At fjernvarmefyn ikke har gjort deres arbejde ordentlig, det er skam ikke forbrugernes problem.

Når mølle og varmepumpe virker på samme matrikel er strømmen afgiftsfritaget til varmeproduktion, og varmen er uhyggelig billig se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 1

Præcis! OG det kan varmeforbrugerene i Odense da ikke leve med, når et halmkraftværk i Odense leverer varme til en højere pris end varmepumper og is ved møllestrøm.

Så må investorene i kraftvarmeanlægget jo i praksis bide i det sure æble og afskive kraftværket (tabe 750 mio) og lade den billige møllestrøm og varmepumper forsyne odense.

At fjernvarmefyn ikke har gjort deres arbejde ordentlig, det er skam ikke forbrugernes problem.

Når mølle og varmepumpe virker på samme matrikel er strømmen afgiftsfritaget til varmeproduktion, og varmen er uhyggelig billig se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

@Niels
Desværre passer dine forudsætninger ( igen) ikke !
Ellers have kapaciteten med varmepumper og vindmøllestrøm forlængst været etableret.
Du har før kommet med forslaget og forudsætningerne er ikke ændret væsentligt siden.
Men du skal da være velkommer til selv at gennemføre projektet ! Det kan da ikke være noget problem at få lånefinancieret et projekt, der ifølge dine oplysninger er så god en "business case"

  • 1
  • 0

Jo men det har jeg jo prøvet ved Distributionschefen ved Fyns Fjernvarme.. Men han kan jo godt aftage fjernvarme fra en varmepumpe som omsætter afgiftsfritaget strøm (fra halm-kraftværket egenproduktion) på Fynværkets halmkraftværk når strømmen forbruges i en varmepumpe til at optage lavtemperaturenergikilder på værket og omsætte dem til fjernvarme. Som skat.dk har godkendt..

Men hvis der er tale om en energimaskine som omsætter den fossilfrie bevægelsesenergi i vinden til en varmepumpe som er placeret på samme matrikel, så har han bare ikke evner til at indse at det er det samme senarie (som med halmkraftværket)..

Hvorfor skal fjernvarmebrugene i Odense lide under denne inkompetence.

  • 0
  • 1

Jacob skrev: Din bemærkning om at "leverandør 3 kan så vælge at sætte varmeprisen ned" siger næster alt.
For hvis det var muligt, så har leverandør 3 tidligere brudt loven ved ikke at levere til den laveste pris af den omkostningsbestemte og substitutionsprisen."

Ikke nødvendigvis Jacob - han kunne jo også have valgt at minimere tabet ved at sænkeprisen, han behøver jo ikke at få dækket omkostningerne.

Og hvem siger, at leverandør 3 er omfattet af varmeforsyningsloven, han ejer jo netop ikke fremføringssystemet ?

  • 0
  • 0

Ikke nødvendigvis Jacob - han kunne jo også have valgt at minimere tabet ved at sænkeprisen, han behøver jo ikke at få dækket omkostningerne.

Og hvem siger, at leverandør 3 er omfattet af varmeforsyningsloven, han ejer jo netop ikke fremføringssystemet ?

@Boe
Teoretisk set er det selvfølgelig muligt.
Men det er de færreste som producerer med henblik på et tab.

  • 1
  • 0

@Niels
Der står, mig bekendt, intet sted i Varmeforsyningsloven, at en producent kan have monopol.
Men der står heller ingen steder at der skal gives "trediepartsadgang"
Som du sikkert husker, så har jeg mange gange argumenteret for at kunden skal have billigst mulige varme.
Uanset hvem der kan levere den !

  • 1
  • 0

Det ser for mig ud som om du er ved at blive taget med bukserne nede Hr. Rasmussen....

@Niels
Nix- mit svar er i nøje overensstemmelse med sandheden og de faktiske forhold i Varmeforsyningsloven
Men du er vist ved at tilføje "viljedøv" til dine øvrige egenskaber.
Og vi er forøvrigt også alt for langt væk fra trådens emne.

  • 1
  • 0

Præcis hvilken "sag" hentyder du til ?

Den sag, hvor Hr. Rassmusen vedholdende lever i den tro, at fordi et fjernvarmeværk har inevsteret i et produktionsanlæg, at de da har monopol på leverance til fjernvarmenettet, eller at de under substitutionsprisen stadig kan forrente og afskrive anlægget, hvis en ekstern leverandør varetager varmeleverancen..

Det kan du ikke finde noget som helst belæg for i varmeforsyningsloven.. At du har nogle retningslinjer og afgørelser fra Energitilsynet, som ikke overholder loven, det retfærdiggør skam ikke din vildfarelse

  • 0
  • 0

Den sag, hvor Hr. Rassmusen vedholdende lever i den tro, at fordi et fjernvarmeværk har inevsteret i et produktionsanlæg, at de da har monopol på leverance til fjernvarmenettet, eller at de under substitutionsprisen stadig kan forrente og afskrive anlægget, hvis en ekstern leverandør varetager varmeleverancen..

Det kan du ikke finde noget som helst belæg for i varmeforsyningsloven.. At du har nogle retningslinjer og afgørelser fra Energitilsynet, som ikke overholder loven, det retfærdiggør skam ikke din vildfarelse

@Niels
Prøv at Google "trediepartsadgang" og "fjernvarme"
Der er for en del år siden lavet en redegørelse fra bl.a. Energistyrelsen. Og jeg havde ikke nogen problemer med at finde en del om emnet.

Din argumentation er selvmodsigende. Der er ikke noget fjernvarmeværk som vil sige nej til at modtage billigere varme end værket selv kan producere til.
Det vil jo betyde en længere levetid (færre driftstimer) for værkets egne anlæg, og de faste omkostninger vil jo blive dækket under alle omstændigheder.
Og at du ikke er enig med Energitilsynet kan man ikke bruge til ret meget, for der er jo stort set ikke nogen, som du er enig med.

  • 1
  • 0

Nej Rasmussen! Det holder simpelthen ikke vand dit vedvarende ævl!

Nej jeg er ikke enig med energitilsynet, for det de gør overholder ikke landets love.

At du sidder derned i Odense og opererer i forhold til din fejlopfattelse af varmeforsyningsloven og sovser en masse (ekstrem billig) kul bort som næsten ikke afgiftsbelægges, for at lave lunken vand i rør til odense, som er noget gement svineri!

Eller prøv og overvej! Hvis et given projekt virkelig havde overholdt varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen så ville der jo ikke være alternative varmeleverancer som kunne gøre det billigere for et givent varmeforsyningsområde.

Hvis prisen i f.eks. Randers er 400 kr/Mwh ab værk, så må det jo i forlængelse af projektbekendtgørelsen være den billigste mulige varmepris i Randers og det er det ihvertfald ikke.

  • 0
  • 1

Hvis man forestillede sig et fjernvarmeværket kunne forsynes 100 % med solvarme så er substitutionsprisen vel 1 kr/mwh...

  • 0
  • 2

Lad energinet.dk overtage hele fjernvarmenettet og lad forbrugerne købe varme som de køber strøm ved den som kan gøre det billigst!

  • 0
  • 3

@Niels

Du har åbenlyst stadig ikke forstået begrebet.
Og da du ikke er interesseret i at overholde landets love, så er der jo ikke rigtigt nogen ide i at fortsætte debatten.

  • 1
  • 0

Lad energinet.dk overtage hele fjernvarmenettet og lad forbrugerne købe varme som de køber strøm ved den som kan gøre det billigst!

Den bemærkning så jeg først senere, og den siger vel alt.
For hvordan skal man forholde sig til en debattør som øjensynligt tror, at der er et sammenhængende fjernvarmenet.

  • 2
  • 0

Nej jeg forstiller mig ikke at de forskellige fjernvarmenet skulle hægtes sammen..

Jeg forestiller mig at f.eks.fjernvarmenettet i Odense ejes og drives af energinet.dk og brugerne køber herefter fjernvarmen via en børs hvor den billigste varme herefter med sikkerhed produceres til brugerne i Odense.

  • 0
  • 1

Jeg forestiller mig at f.eks.fjernvarmenettet i Odense ejes og drives af energinet.dk og brugerne køber herefter fjernvarmen via en børs hvor den billigste varme herefter med sikkerhed produceres til brugerne i Odense.

Da man som bekendt ikke må tjene penge på fjernvarme, så skal der nok blive trængsel for at få lov til at producere (ironi kan forekomme)

  • 1
  • 0

Nej men det med at der ikke må tjenes på at levere fjernvarme, det har vist sig i praksis, at det skruer prisen op i et leje, som er alt for højt for forbrugerne.. (realisme kan forekomme)

@Niels
Så er det jo bare at komme til tasterne og foretage en anmeldelse til landets myndigheder !
Eller er det bare som jeg skrev tidligere "tyv tror hver mand stjæler"

  • 1
  • 0

Så er det jo bare at komme til tasterne og foretage en anmeldelse til landets myndigheder !
Eller er det bare som jeg skrev tidligere "tyv tror hver mand stjæler"

Her Uggelhuse - Langkasttrup barmarksværk umiddelbart uden for Randers som umiddelbart har investeret 10 mio i en ny gasmotor. http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... og varmepriserne er skyhøje i byen..

Umiddelbart i nærheden ligger DAKA. Hvis fjernvarmebrugerne som alternativ til gasmotor driver et halmanlæg som sælger procesdamp til daka og fjernvarmebrugerne aftager spildvarmen efter produktionen til fjernvarme i Uggelhuse så er det betydelig bedre end den løsning man valgte med gasmotor!

HVor vil du ha' jeg skal klage over dette! Randers Politi!

  • 0
  • 2

HVor vil du ha' jeg skal klage over dette! Randers Politi!

@Niels
Lyder som et glimrende forslag. Må jeg foreslå, at du ikke møder op personligt - det kunne være at de beholdt dig !

Nå men spøg til side.
Jeg er fuldstændig enig med dig i at spildvarmen fra DAKA og det nærliggende Weber/Leca skal udnyttes.
Men sommetider støder man bare mod en mur. F.eks. har jeg oplevet en virksomhedsleder, som havde en forventning om en tilbagebetalingstid på kun 3 år, for en investering der kunne muliggøre afsætning af overskudsvarme.
I varmebranchen er vi vant til at "gå tæt til" den tekniske eller økonomiske levetid på anlægget. Altså ofte 15-20 år eller længere.
Og så kan det være svært at få enderne til at nå sammen.

  • 2
  • 0

Lyder som et glimrende forslag. Må jeg foreslå, at du ikke møder op personligt - det kunne være at de beholdt dig !

Gå du nu ikke hen til samme institution i Odense, for så....

Men sommetider støder man bare mod en mur. F.eks. har jeg oplevet en virksomhedsleder, som havde en forventning om en tilbagebetalingstid på kun 3 år, for en investering der kunne muliggøre afsætning af overskudsvarme.
I varmebranchen er vi vant til at "gå tæt til" den tekniske eller økonomiske levetid på anlægget. Altså ofte 15-20 år eller længere.
Og så kan det være svært at få enderne til at nå sammen.

Men du overser fuldt og helt hovedpointen! OG det er at når et givent fjernvarmeværk har fejlinvesteret i et eller andet energisystem som har været meget dyr så er 'rådighedsbeløbet' til substitutionsprisen som varmeværket i f.eks. Randers kan tilbyde DAKA uhyggelig lille.

Havde man i RAnders efterlevet projektbekendtgørelsen så ville man have lavet et energisystem som indbefatter de spildenergikilder som forekommer i Randers og derfor ikke have brugt 1 MIa på et nyt kraftværk. Og ergo er der bedre mulighed for at betale daka og Leca en høj pris for deres varme.

  • 0
  • 1

Men du overser fuldt og helt hovedpointen! OG det er at når et givent fjernvarmeværk har fejlinvesteret i et eller andet energisystem som har været meget dyr så er 'rådighedsbeløbet' til substitutionsprisen som varmeværket i f.eks. Randers kan tilbyde DAKA uhyggelig lille.

Havde man i RAnders efterlevet projektbekendtgørelsen så ville man have lavet et energisystem som indbefatter de spildenergikilder som forekommer i Randers og derfor ikke have brugt 1 MIa på et nyt kraftværk. Og ergo er der bedre mulighed for at betale daka og Leca en høj pris for deres varme.

Og så er vi sørme bombet flere dage tilbage i debatten.
Fat det nu !
Producenten af Varme må kun få den laveste pris af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen !
Der ville altså IKKE være mulighed for at betale en højere pris til f.eks. DAKA for de må ikke få mere end det koster at producere varmen.
De faste omkostninger til fjernvarmeselskabet skal under alle omstændigheder betales. Uanset om det er kraftværket, som producerer eller andre.

  • 1
  • 0

Der ville altså IKKE være mulighed for at betale en højere pris til f.eks. DAKA for de må ikke få mere end det koster at producere varmen.

Fat det dog! Det praktiske resultat af det du fremfører er at fjernvarmebrugerne i RAnders må betale en (alt) for høj pris for varme, i forhold til at DAKA tjener kasse på at sælge varme.. Fordi nu skal fjernvarmebrugerne i randers ikke betale og afskrive et kraftværk til 1 Mia.. Men måske et anlæg til 100-200 mio (f.eks varmepumper) som supplerer DAKA og Leca's varme, når det er meget koldt..

NU er der mange kreative måder, som også kunne godkendes af Energitilsynet, hvis man ønsker at betale DAKA en 'høj pris', hvis f.eks. verdo drev et halmanlæg som sælger procesdamp billigere end damp fra naturgas til DAKA, og herunder at absorptionsvarmepumper øger energien efter proces i temperatur til fjernvarme, så alt procesenergi ved DAKA udnyttes.

For det første er halm (meget) billigere end naturgas og herunder via absorptionsvarmepumpen og et mindre ekstra forbrug af halm kan hele procesenergien fra DAKA optages og blive til fjernvarme til randers. Eller i praksis ren pengemaskine når DAKA har en stor økonomisk fordel og fjernvarmebrugerne har meget billige varme.

  • 0
  • 3

30 - 35 kr/Gj er 110 - 125 kr/mwh og en gaspris på 300 kr/mwh uden afgift er halm ekstrem billig.

Jeg vil gerne købe halm af dig !
Og husk nu lige på at råvareprisen ikke er det samme som produktionsprisen.
Samlet set lander du på en kostpris ( eller salgspris) på cirka det dobbelte af det du angiver.
Hvordan ser dit regnestykke så ud ?

  • 1
  • 0

Eller i praksis ren pengemaskine når DAKA har en stor økonomisk fordel og fjernvarmebrugerne har meget billige varme.

Aha - så nu er det altså ok at tjene penge - en ren pengemaskine - på Varme. Bare forbrugerne har billig Varme.
Men den slags går kun i Niels Hansens verden. Varmeforsyningsloven gælder nemlig også for Randers og omegn.

  • 1
  • 0

NU tog jeg jo prisen inde fra energistyrelsens hjemmeside.. http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/ved...

Det afgørende ved at bruge halm er at energien efter proces kan omsættes til fjernvarme uden at konflikte med naturgasselskaberne og afgifter...

Energistyrelsen's priser på biomasse er forældede. Markedsprisen på ca. 50 kr/GJ for råvaren.
Dertil skal så lægges forrentning og afskrivning.
Så jeg er sikker på at mine tidligere nævnte priser er valide.

Og enhver reduktion af naturgasselskabernes omsætning vil skabe en konflikt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten